Visuelle observationer 2/2-13

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Visuelle observationer 2/2-13

  • Dette emne har 34 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 1 måned siden af astrojensen. This post has been viewed 329 times
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 35 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #96312

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Der er en der har min SQM 😉

      Nåja, det er der jo også…!

      Det lyder altså godt nok som om du har set Amalthea. Det er altså lidt vildt. Jeg har aldrig tænkt på den som indenfor rækkevidde af amatørinstrumenter, men jeg må nok revidere den opfattelse. Jeg skal sandelig prøve næste gang det er klart. Der er heldigvis stadig tid tilbage inden Jupiter forsvinder i aftenskumringen og Amalthea er jo hurtig til bens, så man kan få en chance, selvom den ikke skulle være fremme, lige straks man kommer ud.

      Min 12″ var helt dækket af rimfrost i går, men hovedspejlet har aldrig dugget for mig. Sekundærspejlet derimod vil gerne dugge…

      Jeg forstår så inderligt det med at man er så optaget af at se, at man ikke får taget notater. Det er især svært, når det så sjældent er klart. Man går helt i euforisk selvsving og vil bare se alt muligt på én gang.

      Thomas, Bornholm

      #96329

      allan_dystrup
      Deltager
        • Nova

        Thomas, Michael — fantastiske rapporter !

        Tak for at dele jeres observationer og inspirationer, — man blir jo helt forpustet af læsningen, men guld værd, når man nu ikke selv havde mulighed for at være ude under stjernerne i går aftes.

        Allan
        #96335

        mstauning
        Deltager
          • Black Hole

          Thomas – der var også kun dug på sekundæren, men rimfrost langs kanten af hovedspejlet da jeg gik igang (og slukkede blæseren).. SQM’en savner jeg stadig ikke rigtigt, da jeg jo ellers umåler via mine billder. I aftes “nøjes” jeg så med at bruge “Grab’n’Go’en” Wink

          Kan det virkeligt passe at bortvendt syn kun virker for mig, når jeg kikker ind mod min næse? Eller spugt på en anden måde, er det normalt? Kan jo være jeg bare har ødelagt mest inde på den side der vender mod næsen, i øjet altså 😉
          Allan – det var så lidt, det var jo min first light med Dob’ben – så har nok skrevet lidt rigeligt.
          #96370

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Bortvendt syn kan man bruge i hele periferien, men der er forskel på, hvor tæt de lysfølsomme celler sidder. Og de sidder faktisk tættest i den del af øjet, der ligger mellem den gule plet (altså farvesynet) og den blinde plet (hvor synsnerverne går ud af øjet) og denne lysfølsomme plet er netop den man bruger, når man “ser ind mod næsen” og kigger cirka fem grader ved siden af objektet. Kigger man for langt forbi objektet, så kan dette havne direkte ovenpå den blinde plet og helt forsvinde! Det ser ganske morsomt ud og kan endda sommetider bruges konstruktivt, f.eks. hvis et objekt ligger et lille stykke fra en klar stjerne. Så kan man slukke for stjernens lys, ved at anbringe den i den blinde plet! Hagen ved det er, at objektet for mig skal ligge til højre for stjernen, ellers skal man skifte øje. Det er jeg ikke så god til.

            På grund af den blinde plet anbefaler nogle, at man i stedet ser på objektet ved at se “bort fra næsen”, men fordi vore øjne er indrettet til at se på objekter der er tæt på og dermed til at kigge i en vinkel indad mod næsen, så er dette meget mindre anstrengende end at kigge bort fra næsen.

            Du har nu fundet, hvad der umiddelbart virker godt for dig. Nu gælder det så om at træne dit øje til at holde sig stille og holde objektet i det bortvendte syn i så lang tid som muligt. Det kan virkelig gøre en forskel.

            Thomas, Bornholm

            #96388

            mstauning
            Deltager
              • Black Hole

              Holde øjet stille, jae og tracke jævnt..

              #96392

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Nemlig!

                Thomas, Bornholm

                #96415

                mstauning
                Deltager
                  • Black Hole

                  Jævn tracking må være første færdighed der lige skal læres… !

                  #96444

                  tom.a
                  Deltager
                    • Super Giant

                    Jeg var også en tur ude med teleskopet i lørdags. Fantastisk klar nat! SQM-L målingen lidt over midnat gav et gennemsnit på 21,67, det mørkeste jeg har målt hidtil.

                    Vintermælkevejen kunne følges næsten hele vejen til horisonten, der var lige en fjern lyskuppel fra Rostock som druknede de nederst 5 grader af mælkevejen.

                    Gegenschein er tilbage, efter at have passeret henover Vintermælkevejen. Jeg så Gegeschein som et større, lidt oval, meget diffus og svagt lysende område lidt øst for M44. Noget anderledes end jeg husker det fra efteråret, hvor gegenschein var mere koncentreret.

                    Observationer i teleskopet (6″ Schmidt-Newton) stod kun på 3½ objekt. Grunden var jeg havde valgt at bruge aftenen på at tegne. Først objekt var Jupiter med Io’s skygge. Den tegning blev dog forstyrret af et rævebesøg, så det tog næsten en time at få lavet den ene tegning.

                    Andet objekt var Oriontågen. Her var der virkelig hul igennem. Kunne følge Oriontågens ydre filamenter hele vejen rundt. Og den mørke tåge som strækker sig ind mod Trapezen og danner “Fish’s mouth” kunne følges ud til den anden ende mellem to stjerner omtrent 30 bueminutter mod nordøst. Efter at have tegnet så meget jeg kunne nå, inden Oriontågen gled bag nogle trækroner, svingede jeg over på M67.

                    M67 tegnede jeg ikke, men hoben var første hop på vejen til den planetariske tåge PK219+31.1 (Abell 31). En meget stor og meget svag planetarisk tåge. Uden O-III var der kun stjerner at se i feltet. Med O-III kunne jeg gentagende gange skimte en meget svag og lavkontrast tåge omkring en af stjernerne. Et efterfølgende tjek på Cartes du Ciel og diverse billeder på nettet bekræftede at det var PK219+31.1 jeg havde set.

                    Efter at have set PK219+31.1 var månen på vej op i sydøst, så jeg besluttede mig for at det måtte være nok, og vendte næsen mod min seng.

                    Jeg er ved at skrive en beretning om aftenen/natten, inklusiv rævebesøget. Beretningen inklusiv de tre tegninger jeg nåede, kommer ud på min blog når jeg engang når så langt, men det hører I nok om.

                    P.S.

                    Jeg har lagt mærke til at Mælkevejen, når det er klart som det var i lørdags, strækker sig hele vejen fra Cassiopeia til Nordstjernen. Det var mest tydeligt ved at himlen på Cassiopeia siden af Nordstjernen var lidt lysere end himlen på den modsatte side af Nordstjernen. Andre som har bemærket dette???

                    Tom A2013-02-04 13:28:11


                    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                    #96448

                    astrojensen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Endnu en herlig beretning! Glæder mig til at se tegningerne.

                      Jeg har lagt mærke til at Mælkevejen, når det er klart som det var i lørdags, strækker sig hele vejen fra Cassiopeia til Nordstjernen. Det var mest tydeligt ved at himlen på Cassiopeia siden af Nordstjernen var lidt lysere end himlen på den modsatte side af Nordstjernen. Andre som har bemærket dette???

                      Jep! Men det er meget få, der har bemærket det og det kræver mørk himmel. Det var synligt fra MAF i 2009, hvor jeg også kunne udpege den mørke “Snabeltåge” i Cepheus, der strækker sig næsten til Polaris. Ingen andre på MAF havde hørt om dette.

                      Thomas, Bornholm

                      #96466

                      tom.a
                      Deltager
                        • Super Giant

                        Astrojensen wrote:
                        Jep! Men det er meget få, der har bemærket det og det kræver mørk himmel. Det var synligt fra MAF i 2009, hvor jeg også kunne udpege den mørke “Snabeltåge” i Cepheus, der strækker sig næsten til Polaris. Ingen andre på MAF havde hørt om dette.

                        Rart at høre, at du også har set Mælkevejen strække sig op til Polaris! Så er det ikke mig som ser syner Smile

                        Det lyder spændende. Kender godt til “Snabeltågen” i Cepheus, men har aldrig overvejet / set at den strækker sig næsten til Polaris. Det må jeg være opmærksom på næste gang det er klart vejr!


                        Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                        Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                        #96470

                        leif.hugo
                        Deltager
                          • Nova

                          Thumbs%20Up Thumbs%20Up – en fornøjelse at læse jeres beretninger, fortsæt endelig!

                          #96492

                          mstauning
                          Deltager
                            • Black Hole

                            Erh, går mælkevejen ikke forbi polaris? Kan da huske en aften ved Maglesø hvor det så sådan ud, er også sikker på at jeg så det herfra i efteråret..

                            #96507

                            astrojensen
                            Deltager
                              • Neutron star

                              Det, som Tom A snakker om, er ikke, at Mælkevejen går gennem Cassiopeia og videre gennem Perseus, Auriga og videre til Monoceros gennem Taurus. Nej, når man står et rigtigt mørkt sted, så strækker der sig en gigantisk trekant af ultrasvagt stjernelys op mod Polaris fra Mælkevejen i Cassiopeia og Cepheus. Den er nærmest afgrænset på siden mod Cepheus af den mørke “Snabeltåge”, der under ekstremt gode forhold kan ses næsten hele vejen til Polaris. Det ligger modsat M31, på den anden side af Mælkevejen, op mod Polaris.

                              Jeg har prøvet at finde et billede eller en tegning, der viser det, men indtil videre forgæves. Jeg har set en række tegninger et sted, men jeg kan ikke huske hvor, eller hvad tegneren hed.

                              Thomas, Bornholm

                              #96553

                              tom.a
                              Deltager
                                • Super Giant

                                Astrojensen wrote: Det, som Tom A snakker om, er ikke, at Mælkevejen går gennem Cassiopeia og videre gennem Perseus, Auriga og videre til Monoceros gennem Taurus. Nej, når man står et rigtigt mørkt sted, så strækker der sig en gigantisk trekant af ultrasvagt stjernelys op mod Polaris fra Mælkevejen i Cassiopeia og Cepheus. Den er nærmest afgrænset på siden mod Cepheus af den mørke “Snabeltåge”, der under ekstremt gode forhold kan ses næsten hele vejen til Polaris. Det ligger modsat M31, på den anden side af Mælkevejen, op mod Polaris.

                                Jeg har prøvet at finde et billede eller en tegning, der viser det, men indtil videre forgæves. Jeg har set en række tegninger et sted, men jeg kan ikke huske hvor, eller hvad tegneren hed.

                                Thomas, Bornholm

                                Ja præcis! God beskrivelse af hvad jeg så.

                                Ærgeligt at det ikke lykkes dig at finde tegningerne.

                                Det kan være at næste gang det er rigtig klart, så skal jeg lade teleskopet blive inde og gøre et forsøg på at skitserer mælkevejen. Ikke det hele på en gang, men udvalgte dele af den.

                                I hvert fald er Mælkevejen fra et rigtig mørkt sted et helt fantastisk syn. Fyldt med detaljer og meget større end man forledes til at tro, hvis man kun har observeret det halvmørk der dækker store dele af DK.


                                Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                                Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                                #96556

                                astrojensen
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  Det kan være at næste gang det er rigtig klart, så skal jeg lade teleskopet blive inde og gøre et forsøg på at skitserer mælkevejen. Ikke det hele på en gang, men udvalgte dele af den.

                                  Jeg har tænkt på det samme projekt. Det vil nok være en god idé at printe en række kort ud med stjernebillederne på, f.eks. fra Cartes du Ciel, så man ikke skal spilde tid på at tegne hundredevis af stjerner.

                                  Så kan man måske få noget, der minder om det her:

                                  http://www.schoenball.de/astronomie/zeichnungen/milchstrasse.htm

                                  Det er ikke den tegning, jeg leder efter. Jeg har stadig ikke fundet den rigtige.

                                  Thomas, Bornholm

                                Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 35 i alt)
                                • Emnet 'Visuelle observationer 2/2-13' er lukket for nye svar.