- Dette emne har 87 svar og 32 stemmer, og blev senest opdateret for 11 Är, 9 mÄneder siden af Rudi. This post has been viewed 1927 times
-
IndlĂŠg
-
jesperg- Super Nova
Ăn af Ă„rets store astronomiske begivenheder nĂŠrmer sig – Venuspassagen den 6. juni.
Formodentlig kommer der arrangementer landet over, jeg ved at Astronomisk Selskab og Tycho Brahe Planetariet allerede har planlagt noget, hvis du ejer et teleskop og et solfilter, sÄ skal det mÄske ogsÄ luftes den morgen.
For at stimulere interessen for begivenheden, har jeg skrevet en lille artikel, den er skrevet sÄ den ogsÄ henvender sig til ikke-amatÞrastronomer, forhÄbentlig vil andre end os her i astro-forum gerne opleve denne sjÊldne begivenhed i solsystemet. Jeg har foreslÄet DMI at lave en sÊrlig venuspassage vejrudsigt omkring 1. juni, det er ikke umuligt at de gÞr det.
Der er link til en pdf-version her: pdf artikel Den mÄ gerne anvendes i lokale medier m.v. bare jeg fÄr besked om hvor den anvendes.
Venus passage
Under en venuspassage bevÊger planeten Venus sig ind foran Solen set fra Jorden, som en rund sort silhuet pÄ den lysende solskive. Du fÄr kun én chance for at opleve venuspassagen, glipper det den 6. juni 2012 sker det fÞrst igen den 11. december 2117. Venuspassager kommer i par med 8 Ärs mellemrum, derefter gÄr der enten 105,5 Är eller 121,5 Är inden det nÊste par venuspassager optrÊder. Siden Galilei opfandt teleskopet i starten af 1600-tallet, har der kun vÊret 7 venuspassager, det var i 1631, 1639, 1761, 1769, 1874, 1882 og i 2004.
VenusÂŽ baneplan hĂŠlder 3,4 grader i forhold til Jordens (ekliptika), hvert Ă„r i juni og december nĂ„r Jorden det sted hvor baneplanerne krydser, hvis det er nĂžje sammenfaldende med at Venus i sit hurtigere omlĂžb om Solen âindhenterâ Jorden, sĂ„ opstĂ„r der en venuspassage.
Ellers vil Venus, som det oftest sker, passere over eller under Solen, set fra Jorden.
Vil du se begivenheden med egne Ăžjne, skal du stĂ„ tidligt op, eventuelt vĂŠre klar ved solopgang, for dĂ©r er venuspassagen allerede godt i gang. Du bĂžr anskaffe beskyttelsesbriller beregnet til at kigge pĂ„ Solen med. Du skal finde et sted med fri udsigt mod horisonten i nordĂžstlig retning hvor Solen stĂ„r op ved halvfem tiden. Kl. 6:54 forlader Venus igen den hvide solskive â venuspassagen er overstĂ„et.
NÄr venuspassagen bliver synlig i Danmark efter solopgang, stÄr planeten op foran og sammen med Solen. NÄr Venus efter et par timer nÄr over pÄ den anden side af solskiven, og skal til at forlade Solen igen, opstÄr der et par lysfÊnomener der kan observeres med et teleskop med solfilter.
NĂ„r Venus nĂŠrmer sig kontakt med kanten af solskiven optrĂŠder âdrĂ„be-effektenâ, det ser ud som om den sorte silhuet hĂŠnger fast i solkanten, som en drĂ„be vand under en vandhane. Et endnu mere fascinerende lysfĂŠnomen er âatmosfĂŠreringenâ. Den oplyste atmosfĂŠre omkring Venus blev i 2004 fotograferet fra Jorden for fĂžrste gang. FĂŠnomenet vil kun vĂŠre synlig i forholdsvis kort tid den 6. juni, omkring kl. 6:40 nĂ„r en mindre del af planeten befinder sig udenfor solskiven. Her vil den skinnende soloplyste atmosfĂŠre danne et lyst buestykke pĂ„ den sorte himmelbaggrund. (KrĂŠver et “planet set-up” altsĂ„ stor forstĂžrrelse, f.eks. SCT med Powermate)
PĂ„ en mĂ„de laver planeten Venus en solformĂžrkelse, men stĂžrrelsen af Venus er ret beskeden – kun 12.104 km. i diameter, eller en smule mindre end Jorden, mod Solens 1.392.530 km. Med en afstand pĂ„ 43 millioner km. er Venus for langt vĂŠk fra Jorden til at syne ret stor pĂ„ himlen og dens diameter dĂŠkker kun 3% af Solens. De senere Ă„r har astronomer opdaget en del planeter, der kredser omkring andre stjerner i galaksen (exoplaneter), netop ved at observere det beskedne fald i lyset fra stjernen der sker, nĂ„r planeten passerer ind foran stjernen set fra Jorden, og dermed skygger for noget af lyset.
I 1700 og 1800 tallet var venuspassagerne astronomiske begivenheder med videnskabelig betydning, man kunne f.eks. observere at Venus har en atmosfĂŠre. AtmosfĂŠreringen kunne ses i teleskoper, men kunne endnu ikke fotograferes. Dengang havde man ikke en prĂŠcis mĂ„ling af afstanden mellem Jorden og Solen, den sĂ„kaldte astronomiske enhed. En rĂŠkke prĂŠcise mĂ„linger af den tid det tager Venus at passere Solen, kan bruges til en mere nĂžjagtig bestemmelse af afstanden til Solen. Franz Encke bedĂžmte i 1824 afstanden til Solen til 153.340.000 km, baseret pĂ„ mĂ„linger af venuspassagerne i 1761 og 1769, det var ca. 2,5% for langt. David Gill mĂ„lte i 1877 afstanden til Solen ud fra observationer af planeten MarsÂŽ bevĂŠgelser i forhold til baggrundsstjernerne, og hans resultat var indenfor 0,2% af den afstand man regner med i dag. Afstanden til Solen varierer lidt, men 1 astronomisk enhed (1 AU) er 149.597.870 km. eller knap 150 millioner km. âDrĂ„beeffektenâ var medvirkende til, at Franz Encke i 1824 ikke opnĂ„ede stĂžrre prĂŠcision i beregningerne af afstanden til Solen.
Hold Þje med venuspassage arrangementer i din lokale astronomiforening og i landets planetarier, der kunne vÊre mulighed for at fÄ, eller give andre et kig i et astronomisk teleskop.
God fornÞjelse til alle med klart vejr. Skulle der blive overskyet, sÄ mÄ vi jo bare vente til 11. december 2117.
Jesper G.
norup- Super Giant
Godt initiativ!
JesperG wrote: Du bÞr anskaffe beskyttelsesbriller beregnet til at kigge pÄ Solen med.
Kan man i praksis se silhouetten med det blotte Þje? Jeg sÄ passagen i 2004, men husker ikke at have forsÞgt med blot et filter. Med en diameter pÄ 1 bueminut lyder det som om det lige nÞjagtigt kan lade sig gÞre.
jesperg- Super Nova
norup wrote:
Godt initiativ!
Du bÞr anskaffe beskyttelsesbriller beregnet til at kigge pÄ Solen med.
Kan man i praksis se silhouetten med det blotte Þje? Jeg sÄ passagen i 2004, men husker ikke at have forsÞgt med blot et filter. Med en diameter pÄ 1 bueminut lyder det som om det lige nÞjagtigt kan lade sig gÞre.
Tak Anton.
Mon ikke det gÄr, med et skarpt syn
… ellers kan man (som jeg har gjort) skĂŠre hul i dĂŠkslerne til en hĂ„ndkikkert, og monteret Baader solfolie i dĂŠkslerne, med glas over.
Kikkerten er altid klar til at se om der er solpletter, og hvis man skal se andre ting, mÄ man gÞre sig den ulejlighed det er at afmontere dÊkslerne
i Þvrigt samme princip pÄ sÞgerkikkerten, i ovenstÄende billede.
JesperG 2012-03-03 17:03:00
Jesper G.
outlook- Super Nova
norup wrote: Godt initiativ!
Du bÞr anskaffe beskyttelsesbriller beregnet til at kigge pÄ Solen med.
Kan man i praksis se silhouetten med det blotte Ăžje? Jeg sĂ„ passagen i 2004, men husker ikke at have forsĂžgt med blot et filter. Med en diameter pĂ„ 1 bueminut lyder det som om det lige nĂžjagtigt kan lade sig gĂžre.Jeg sĂ„ passagen i 2004 med beskyttelsesbriller og Venus sĂ„ blot ud som et punkt eller en af de sjĂŠldne store solpletter der kan ses med det blotte Ăžje. SĂ„ det kan lade sig gĂžre. Min sĂžster stod ved siden af og ville godt lige se, hvad jeg var sĂ„ optaget af. Og da hun fik Ăžje pĂ„ den lille plet sagde hun: “Er det det hele, det kan virkelig ikke bringe mit p.. i kog!”Til dels mĂ„ jeg give hende ret var det ikke for den virkelig sjĂŠldne begivenhed og den dramatiske historie bag. Historisk set er venuspassagerne nemlig interessante, fordi de tidligere har spillet en central rolle i bestemmelsen af afstande i Solsystemet. Men det kunne da virkelig ikke imponere min sĂžster!!
Hilsen Leif,
âWhen you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you donât seem to be in any hurry to do anything elseâŠâ Ed Ting
Anonym- Super Nova
Jadasann!
Hva Jesper G har skrevet er bra.Det var svÊr festival her i Frognerparken i Oslo, og jeg stilte med Tiktakk- stativet bÊrende 2 kikkerter, en til Ä titte og en for okularprojeksjon.Det er det vÊrste vÊr jeg noensinde har hatt. Man mÄtte passe pÄ som en smed og spÄ hele tiden for Ä ha Venus konsekvent i focus og pÄ skjermen de fÄ Þyeblikk solen tittet frem.SÄ dere mÄ tÞrrtrene og legge dere omhyggelig i trening. Ved Venuspassasjer har ingen ting lov til Ä gÄ galt, da har man ikke tid til Ä fomle.Man mÄ ha solformÞrkelsesbriller og man ser den helt klart med briller uten kikkert.SvartdrÄpe- effekten blev hÞyt oppreklamert men den sees ikke pÄ billeder som er tatt med hÞy forstÞrrelse og moderne fÞrsteklÞasses optikk, sÄ den tror jeg vi kan diskvalifisere som gamle linse-feil.Men til alle som har avansert optikk med hÞy forstÞrrelse og muligheter til det, skjerp utstyret fordi der er viktige atmosfÊriske effekter idet Venus passerer ut av solen. Man ser en lysende bue av refraksjon i Venus idet den passerer ut i mÞrket. Der mÄ man vÊre kvikk.Og hva jeg synes var aller mest interessant, ved riktig eksponering ser man ogsÄ at Venus har en stratosfÊre som er gjennomsiktig og som fÞlger Bolzmanns barometerlov. Et tynt slÞr som fortsetter ut fra det helt sorte som er skyene og troposfÊren, og decayer utover den lysende solskiven bak. Kommer frem pÄ hÞy forstÞrrelse under beste forhold.Hvilken gass er det? Vil man fÄ den bedre frem med filter? Det er altsÄ CO2 og N2 hovedsagelig.SÄ en ting, nÄr dere holder festival og sidewalk astronomy for det er hva man mÄ gjÞre ved slike anledninger. Og hva folk kan fotografere med sine amatÞrkameraer er ocularprojeksjoner.Husk da Ä si til dem at de mÄ plastre over blitzen pÄ cameraet, ellers blir det bare flause!Og sÄ er det det at den er synlig hele veien pÄ midnattsola i Nordnorge.Jeg prÞvde ogsÄ sota glass, som er aldeles prima og har bare en ulempe, det er ikke transportabelt. Og sÄ bÞr man bly- innfatte det sÄ man kan fÄ lagt det fra seg. Og med lange Þyevipper sÄ mÄ man sote om igjen. Uten sota glass hadde hele reisen til VardÞ vÊrt forgjeves.Sorte fingeravtrykk i papirene og sot pÄ nesetippen er videnskabelige beviser for at solformÞrkelsene faktisk er observerte..SÄ er det Historien fra VardÞ, Honoratius Hell & Al. Jesuitterforbudet blev dispensert fra og Universitetet i KÞbenhavn hentet 2 jesuitter fra det Keiserlige Observatorium i Wien som via KÞbenhavn og Christiania dro med Hestedrosche til Biskop Gunnerus i Nidaros som confirmerte dem grundig om hvad man gjÞr og hvad man ikke gjÞr i Nidaros BispedÞmme. SÄ med SeilbÄt senhÞstes nord til VardÞ hvor de blev inn- stalleret pÄ VardÞhus Festning.De kom fra det med stor heder og meget gode skussmÄl for ikke at have Missioneret men vÊrt hyggelige og greie Karle. Captain Cook var samtidig pÄ Tahiti og observerte.
Anonym- Super Nova
Unnskyld Maximillian Hell heter han, og finnes pÄ Dansk Wikipedia.
BjÞrn SandÄker- Neutron star
Det er pĂ„ sin plads at advare alle nybegyndere om Sverre Kolbergs anbefaling ovenfor om sotede glas. Ikke gĂžr det, du kan ĂždelĂŠgge Ăžjnerne! Det samme gelder vanlige solbriller og andet der mĂ„tte blive “anbefalt”.
Brug kun briller med specielt solfilter, udviklet for nettop dette formÄl, eller egnet solfilter pÄ teleskopet!
Mvh,
BjĂžrn
jimbob- Moon
Er der nogen, som skal se venuspassagen fra Ă rhus omegn? Jeg kunne godt tĂŠnke mig, at vĂŠre sammen med andre den 6. juni.
Mange hilsner
JimJimbob 2012-05-27 21:27:26 
Harkhoost- Planet
ĂV
. Er blevet inviteret til Jokkmokk pÄ polarcirklen i Sverige, sammen med mit teleskop.Men har desvÊrre ikke hverken tid eller rÄd.
henrik.schneider- Nova
Jeg forventer at stille udstyr pÄ i FÄrup mellem Randers og Hobro, sÄ hvis der er andre som har lyst til at vÊre med kunne det vÊre hyggeligt.
jesper- Neutron star
Her er lige et Venusbillede fra i dag ved totiden. Som man kan se af fasen er Venus allerede tÊt pÄ Solen, kun 14 grader fra impact.
Jesper 2012-06-01 11:05:05
jimbob- Moon
Hej Henrik
Findes der et sted i FÄrup, hvor man kan se solen lige sÄ snart den stÄr op? Hvis det er klart vejr, vil jeg gerne vÊre med
Jeg tager mit CPC1100 med hvidtlys filter og mit Lunt ls35tHa med. Det bliver jo tidligt, at vi skal stÄ op 
Mange hilsnerJim
jesperg- Super Nova
Flot billede af VenusÂŽ natside Jesper, og den smalle kant af dagsiden
Impact bliver det heldigvis ikke til den 6/6, for sÄ vil vi jo miste en planet,
passage, transit, eclipse, formĂžrkelse, conjunction, – jeg ved ikke hvor mange af ordene man korrekt kan anvende, men impact gĂ„r vist ikke
Jesper G.
Anonym- Super Nova
litt om vĂŠret
det er for tidlig Ä spÄ, men her i Oslofeltet er det meget pent og stabilt, nordpÄ er det heller rufsete og lav temperatur. Jeg var i TromsÞ til midnattsol og under vestavind sÄ er det grÄtt og tÄke mens pÄ Þstavind er det meget pent vÊr og klart, hvilket synes Ä vÊre den meget enkle regel.Men sÄ er det ogsÄ slik at pÄ Finnmarksvidda er det tÞrt sÄ der kan man ha flaks. Et navn som Jokkmokk hÞres stedlig ut, og sÄ finnes byene Kautokeino og Karasjokk.Husk myggolje og rÞkspiral. Det kan vÊre sÄ tett at foruten rÞkbÄl mÄ man ogsÄ ha rÞkpuster.Men sÄnn som det tegner her nÄ, sÄ er det heller all grunn til Ä vÊre hjemme.
jesperg- Super Nova
VedrĂžrende vejret i Danmark – sĂ„ er DMI med pĂ„ historien om venuspassagen.
SÄ vidt jeg har forstÄet, kommer de med en omtale af begivenheden, samt en sÊrlig vejrudsigt for solopgang den 6. juni og oplysninger om prÊcise solopgangstider landet over.
Jesper G.
- Emnet 'VENUSPASSAGEN 2012' er lukket for nye svar.