Varmebånd – gør det selv

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Varmebånd – gør det selv

  • Dette emne har 8 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år siden af Rudi. This post has been viewed 1382 times
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #157575

    Rudi
    Deltager
      • Neutron star

      Efter flere for tidlige afbrudte sessioner pga dug på især guidescope (Ø50mm) samt et par gange på primærspejlet af newtonen (Ø130mm) så har jeg fabrikeret et par varmebånd.

      Alan var så venlig at “låne” mig nogle ruller konstantan tråd samt noget varmebestandig isolerbånd, kapton. Selv har jeg investeret i en hel rulle sort gaffatape, 4 m ledning og stik, alt i alt en investering på lige knap 100,-. Og der er stadig masser af gaffa og med en Ducati i husholdningen kan det hurtigt blive nyttigt

      Til hver varmebånd klistrede jeg to stykker gaffa mod hinanden og oven på dette er den udmålte 1/4 mm konstantan tråd (10 ohm per meter) lagt den opmålte konstantråd ud i zigzag baner overn på hinanden, med kapton tape imellem.

      (1): U = R x I

      (2): P = U x I

      (1) indsat i (2): P = U^2 / R

      Dvs R = U^2 / P

      Til 50mm guidescope ønsker jeg ca 3,5 W ved 12 V, dvs en modstand på R = 12^2 / 3,5 = 41 ohm. Dvs 4,1 m af 1/4 mm konstantan.

      Til newtonens primær spejl (sætter båndet rundt om tubus bund) vil jeg afsætte 10 W ved 12 V, dvs en modstand på R = 12^2 / 10 = 14,4 ohm. Dvs 1,4 m af 1/4 mm konstantan.

      Her det lille varmebånd:

      Jeg vil ikke lodde på konstantan tråden, er ikke helt sikker på hvor godt det holder, så jeg viklede tråden 10-15 omgange rundt om ledningen og samlede det i en kronmuffe.

      Her er det lange 10W varmebånd til newtonen undervejs:

      Til sidst blev der sat flere små lapper gaffe over ledningen samt kronmufferne som aflastning og endelig til sidst blev hele båndet lukket ind i endnu et lag gaffa.

      Og det færdige resultat:

      Båndene er klar til brug men ikke helt færdige endnu. Jeg vil sy dem ind i noget kraftigt stof med velcro, eller rettere, overtale en symaskinechauffør til dette. Så i aften bliver de sat på med strips. Jeg har allerede købt stof plus velcro, det kostede svimlende 45,- i den lokale stofbutik. Jeg fandt noget sort bomulds stof lige så kraftig som cowbow bukser.rudibr2017-02-12 11:30:35

      /Rudi B. Rasmussen

      #157576

      jens.jacobsen
      Deltager
        • Neutron star

        Hej Rudi.

        Konstatantråd er en rigtig fin løsning. Jeg bruger selv 0,15 mm lakisoleret kobbertråd, eller selvklæbende varmelegemener.

        Til linsekikkerter er det fint at vikle varmetråden omkring objektivet, men jeg har den erfaring at primærspejlet ikke får meget glæde af et par watt på tubus omkring røret.

        Jeg har istedet brugt sådan en “varmefolie” direkte på bagsiden af spejlet, og så kun givet en ganske lille smule effekt, 3W eller så til en 8″. Det virker, uden at ødelægge afbildningen fuldstændigt. Til planeter skal man ikke gøre det, men til variable stjerner er det uden betydning.

        https://www.conradelektronik.dk/Varmefolier.htm?websale8=conrad-dk&ci=SHOP_AREA_27807_0506031

        Hvis du ikke kan finde den effekt du har brug for ved 12 volt, kan du bruge et 24 volt varmelegeme og dividere effekten med fire. Det samme kan du gøre ved 12 volt, hvis du f.eks bruger en variabel strømforsyning, kan du ramme lige præcis den effekt der skal holde duggen borte.

        mvh
        Jens

        #157577

        Rudi
        Deltager
          • Neutron star

          Tak for hints Jens, ja, jeg fandt også flere tråde på CN om ikke at bruge varmebånd uden på newton tubus, men en slags gitter direkte bag på spejlet.

          Jeg har planer om at puste min lille 130mm newton op til en måske 250mm snart, så jeg vil ikke bøvle for meget med den eksisterende.

          Og ja, min strømforsyning stilles til 3V, 4,5V, 5V, 6V, 7,5V, 9V og 12V. Så der er lidt at vælge imellem.

          /Rudi B. Rasmussen

          #157578

          nightsky
          Deltager
            • Neutron star

            Hej Rudi

            Varme på primærspejlet under brug kan jeg ikke anbefale.

            #157579

            Rudi
            Deltager
              • Neutron star

              Ok. Det kan da bruges i stolen så

              /Rudi B. Rasmussen

              #157580

              jens.jacobsen
              Deltager
                • Neutron star

                Hej Lars.

                Det kommer an på til hvad.

                Hvis formålet er planetfoto som jeg også skriver, så er det klart no-go. Men hvis formålet er at få en hel nats asteroideoptagelser eller på en variabel stjerne, hvor en lang serie er et must, uden dug, vel at mærke, så er det bedre med et par watt på spejlet frem for at få dug på. Og at opvarme tubus, tja, det virker stort set ikke.

                mvh
                Jens

                #157584

                Rudi
                Deltager
                  • Neutron star

                  Så næste projekt er nok en dughætte.

                  Hvordan får man varme på sekendæren? Der er ikke meget plads.

                  /Rudi B. Rasmussen

                  #157630

                  Rudi
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Sådan, færdig arbejde:

                    Jeg limede et ca 10 mm tykt lag “baby vaske klud / hvidt skumgummi” på bagsiden af gaffatapen som isolering ud af og syede et par “sokker” i kraftigt stof som varmebåndene er puttet ind i. Ledningen blev fikseret med nål og tråd i hånden som aflastning. Der er tillige syet velcro på det lille varmebånd, da det måske skal bruges på okkular til en visuel session. Det store varmebånd bliber sat rundt om tubus med enten strips eller noget snor.

                    /Rudi B. Rasmussen

                    #157642

                    Rudi
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Har lige “testet” varmebåndene, og de gør deres job fint.

                      De ca 3-4 W der afsættes rundt om guide scopets linse holder fint duggen for døren.

                      Jeg åbnede taget og legede lidt rundt på hele himlen et par timer.

                      Efter ca 1,5 timer så 50mm søge teleskop uden varmebånd således ud:

                      Mens 50mm guide teleskop med 3,5 W varmebånd så sådan ud:

                      /Rudi B. Rasmussen

                    Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
                    • Emnet 'Varmebånd – gør det selv' er lukket for nye svar.