Valg af kikkert/teleskop

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Valg af kikkert/teleskop

  • Dette emne har 16 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 3 måneder siden af Lars Malmgren. This post has been viewed 466 times
Viser 2 indlæg - 16 til 17 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #93275

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Ingen tvivl om, at de nævnte teleskoper fra Bresser et al ikke er verdens bedste, men jeg startede selv med noget lignende, en 60mm med plasticrør og alustativ så fjerlet, at teleskopet slet ikke kunne bruges i bare let blæst. Men der var ingen til at rådgive mig om tingene, andet end gamle bøger, de fleste fra længe før teleskoper blev hvermandseje. De havde dog den store fordel, at de på ingen måde nedgjorde en lille 60mm. I deres verden – og min – var en 60mm et fint teleskop! Nå, men det stod jo klart, at min 60mm ikke var verdens bedste, men jeg byggede et solidt stativ og fik fat på en anden montering, der var en anelse mere stabil. Desuden fik jeg lånt nogle hæderlige okularer og så var jeg kørende i flere år.

      Men vil jeg i dag anbefale sådan et teleskop? Nej! De fleste i dag ejer ikke den tålmodighed og nøjsomhed, som vi børn af “sæbekassebilsgenerationen” havde. De vil uden tvivl blive svært skuffede over en billig 60mm.

      Men hvad vil jeg så anbefale? Sådan en fætter her:

      billede tyvstålet fra TS’ hjemmeside… fy! Men det var nemt…

      http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p3846_Skywatcher-Evostar-90-EQ3-2—Refraktor-90-900mm-Teleskop.html

      Den har en fornuftig størrelse, men er ikke større, end at man nemt kan bære den ud og ind. Dette er meget vigtigere, end man tror, når man sidder og kigger på fine billeder på hjemmesider. Når man er træt om aftenen, når man kommer hjem fra arbejde, og stjernerne titter frem, så må det ikke være besværligt at tage teleskopet frem, for så får man det ikke gjort. Prisen er under 2500,- for et fuldt funktionelt teleskop. Jeg vil fraråde et spejlteleskop indtil i har en smule erfaring. Spejlteleskoper er lidt mere temperamentsfulde end linsekikkerter og kræver noget mere uddannelse, for at få udbytte af dem.

      Og ang. uddannelse. Det er meget vigtigt i astronomien. Det er en hobby, der faktisk ikke kræver meget udstyr, men til gengæld kræver den så at man sætter så meget mere ind på at studere og sætte sig ind i tingene. Man får mere ud af et teleskop til 2500,- og 5000,- i bøger end omvendt! Sådan lidt groft sagt, altså. I dag kan det meste findes gratis på nettet, heldigvis.

      Thomas, BornholmAstrojensen2012-12-07 21:45:59

      #93276

      Lars Malmgren
      Deltager
        • Super Nova

        Morild, jeg vil klart anbefale dig at udskyde køb af teleskop lidt og i stedet melde jer ind i KAF – Københavns Astronomi Forening.
        Der er mange amatør astronomer omkring KBH, der sikkert gerne tager imod besøg, så i kan kikke i et _stort_ teleskop.
        Og som tidligere skrevet, er der meget at lære og mange der vil lære fra sig Smile

        Lige nu mangler vi altså noget mere klart vejr!

      Viser 2 indlæg - 16 til 17 (af 17 i alt)
      • Emnet 'Valg af kikkert/teleskop' er lukket for nye svar.