Utroligt men sandt, meteoritter i tagrenden.

Fora SEKTIONER I ASTRONOMISK SELSKAB Meteorsektionen Utroligt men sandt, meteoritter i tagrenden.

  • Dette emne har 12 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 1 måned siden af nightsky. This post has been viewed 1224 times
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #157252

    nightsky
    Deltager
      • Neutron star

      Et lille team af forskere ved Imperial College London, Natural History Museum London, Université
      Libre de Bruxelles Belgien, samt Project Stardust Norge, har fundet kosmisk støv i tagrenderne
      i tre større byer.


      Micrometeorites magnified. (Jan Braly Kihle/Jon Larsen, Project Stardust)

      Ideen med kosmisk støv i tagrenden har været fremme i rigtig mange år, men er altid faldet til
      jorden igen fordi langt det meste støv vil være menneskeskabt bl.a. industri. F.eks. i ”Meteors
      and Meteorites origin and observations
      ” af Martin Beech 2006, er der en meget fin opskrift på
      hvorledes man samler mikrometeoritter. En beholder udendørs, fin si, stærk magnet, fin pensel
      og et mikroskop og man er i gang. Ideen er slet ikke tosset, man har f.eks. fundet dem på
      Amundsen-Scott Sydpol Stationen, men jeg har indtil nu ikke hørt om fund bekræftet med
      videnskabelige metoder.

      En amatør rum entusiast John Larson med Project Stardust foreslog de skeptiske forskere
      at der kunne være kosmisk støv på hustagene, og det endte med at de samlede 300 kg
      skidt sammen fra tagrender i Oslo, Berlin og Paris. Det hele endte med at der fundet og
      identificeret ca. 500 prøver.
      http://project-stardust.com/

      Støvkornene var også større end dem fra Antarktis, 0,3 mm og færre fjerlignende krystaller,
      i modsætning til Antarktis prøvernes gennemsnit på 0,01 mm. krystaller. Dette kan forklares
      med at tagrende støvet er ganske nyt støv, hvor det på Antarktis antages at være meget ældre
      og dermed vil planeterne været placeret en anelse anderledes end da de faldt til jorden.

      Alderen af tagrende mikrometeoritterne, ligner prøver fra middelalderen, og Antarktis prøverne
      er faldet dateret til at være millioner af år gamle. Det tyder på at tagrende mikrometeoritterne
      kan være det yngste faldne kosmiske støv vi kender og det er kommet til jorden indenfor de sidste seks år.

      Desuden, er disse tagrende mikrometeoritter, det hurtigst faldende støv man kender, op til
      12 km/s.

      4,6 milliarder år gammel støv, nyfalden i ens tagrende, hvabehar…..

      Lad os komme i gang med at finde ufattelig gammelt støv, i baghaven. Hvis man ikke vil købe
      Johns bog, er her en opskrift fra ham.
      http://www.iflscience.com/space/how-hunt-micrometeorites/

      Desværre rejser det jo et underligt spørgsmål. Meteoritter er danekræ og skal derfor afleveres
      til staten. Finderen vil få udbetalt en findeløn hvis størrelse fastlægges af Statens Museumsnævn.
      Danekræ er danske naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig
      værdi. Danekræ tilhører staten og skal afleveres.

      Skal vi nu til at aflevere skidtet fra tagrenden til Statens Naturhistoriske Museum?
      Vil nogen, hvis de finder en mikrometeorit, aflevere den?
      Det kunne være sjovt at sende et par tons tagrendemudder ind til SNMLOL

      Artiklen fra The Geological Society Of America
      https://spiral.imperial.ac.uk/bitstream/10044/1/42484/9/Geology-2016-Genge-G38352.1.pdf

      http://www.geologicnow.com/8_Thompson.php

      http://www.cbc.ca/news/canada/sudbury/in-search-of-stardust-finding-micro-meteorites-on-your-roof-1.3643023

      #157254

      astrojensen
      Deltager
        • Neutron star

        Fascinerende! Måske man skulle skaffe sig et mikroskop og gå i gang!

        Thomas, Bornholm

        #157255

        jesperg
        Deltager
          • Super Nova

          Superspændende – lige til højrebenet, når man har et stor tagflade og mulighed for indgreb i tagnedløbet.

          Hvis man altså kan finde ud af at lave en god og effektiv fælde


          Jesper G.

          #157258

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Man kan vel simpelthen starte med det støv og skidt, der ligger i tagrenden. De fleste tagrender er ikke helt vandrette i hele længden – især ikke, hvis de har en vis alder – og har gerne steder, hvor der kan samle sig lidt vand og fint slam. Det vil vel være et ideelt sted at begynde. Jeg skal sgu prøve! Vi har et meget stort tag og lange tagrender, jeg mangler kun et godt mikroskop.

            Thomas, Bornholm

            #157259

            nightsky
            Deltager
              • Neutron star

              Samme her Thomas.

              Kan se flere har fundet dem, så det er bestemt ikke umuligt.

              #157262

              Lars Malmgren
              Deltager
                • Super Nova

                For filan da, Lars, skal vi nu til at tilbyde tagrenderens i Ejby !?!?!?! ShockedLOL
                Der MÅ være mere derude!!

                #157266

                astrojensen
                Deltager
                  • Neutron star

                  Jeg kan regne ud, at man skal bruge et mikroskop til opake objekter, altså med påfaldende lys, istedet for gennemgående lys. På den anden side er mikrometeoritterne temmelig små, så er et almindeligt stereomikroskop med 60x forstørrelse tilstrækkeligt?

                  Thomas, Bornholm

                  #157273

                  alan
                  Deltager
                    • Super Giant

                    For nogle år siden, lå der en lille sten (max 1cm3) på min overdækkede terrasse. Jeg samlede selvfølgelig stenen op, og bemærkede at den var tungere end den burde være, før den blev kastet ud i haven igen. Jeg undrede mig over hvor den var kommet fra, indtil jeg så hullet i tagpladen.

                    Vi bor tæt ved vandet, og om sommeren bruger mågerne vores flade tag som målskive, når de skal have knust muslinger. Den kan selvfølgelig også stamme der fra.

                    Mvh Alan

                    #157274

                    apollo.72
                    Deltager
                      • Giant

                      Hej Thomas. Der er et fint Zeiss mikroskop til salg på DenBlå Avis til 600kr😉

                      Mvh martin

                      #157275

                      astrojensen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Hmmm – det kunne jeg ikke lige finde, måske er det solgt?

                        Thomas, Bornholm

                        #157276

                        apollo.72
                        Deltager
                          • Giant

                          Annoncen er vist udløbet. Havde gemt den så jeg har nummeret på sælger 56663423. Så kan du jo høre om det er solgt.

                          Mvh Martin.

                          #157358

                          Finn
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hej Lars og andre

                            Vi gav for år tilbage min ældste Barnebarn en billig Metaldetektor i Fødselsdagsgave og det var bare lige sagen, men da vi prøvede den på stranden her hvor vi bor på Vestfyn slog den ud hele tiden på noget metallisk af en art.

                            Efterfølgende prøvede vi med en kraftig magnet som vi slæbte i samme spor som metaldetektoren og magneten opfangede temlig meget af noget sort støv i saltkorns størelse, nok samme størelse som er vist med den der finger.

                            Jeg har lidt af det endnu men regner med at at det stammer fra en magnetisk stenart af en slaks da det er fundet på en strand og ikke i en Tagrende ????

                            mvh Finn

                            #157370

                            nightsky
                            Deltager
                              • Neutron star

                              Hej Finn

                              Du har sikkert ret. Fidusen med tagrenden er at materiale nødvendigvis må være faldet derpå
                              eller transporteret dertil af vinden.

                            Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
                            • Emnet 'Utroligt men sandt, meteoritter i tagrenden.' er lukket for nye svar.