Uranus med blotte øje fra DK? – Nu med observation

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Uranus med blotte øje fra DK? – Nu med observation

  • Dette emne har 13 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 3 måneder siden af tom. This post has been viewed 80 timesa. This post has been viewed 80 times
Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #105508

    tom.a
    Deltager
      • Super Giant

      Jeg sad lige og filosoferede lidt over visuelle observationsprojekter (blotte øje) til den kommende sæson.

      Selvom at jeg et utal af gange har læst at Uranus kan ses uden kikkert (Mag. 5,7) har jeg aldrig gjort mig den ulejlighed at kigge efter planeten.

      Så mit spørgsmål til forumet er, om der er nogen i Danmark, Sverige eller Norge, som fra vores nordlige breddegrader har gjort sig den “anstrengelse” at finde og se Uranus med deres blotte øje?

      Tom A2013-12-05 22:21:39


      Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
      Min blog http://grib-stjernerne.dk/

      #105509

      tom.a
      Deltager
        • Super Giant
        Tilføjelse:

        Prøvede med en søgning på internettet, for at se hvor “almindeligt” det er at spotte Uranus med det blotte øje.

        Det viste sig at være ret ualmindelig! Fandt kun to positive observationer og den ene observatør havde “snydt” og var startet med først at finde Uranus i prismekikkert og dernæst spotte den uden. Nå ja, så var der John Flamsteed som i 1690 gav Uranus nummeret 34 Tauri i hans katalog.

        Det er vist en passende udfordring at spotte Uranus med det blotte øje her i løbet af efteråret!

        Nogen som vil med på denne lille visuelle udfordring? Smile


        Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
        Min blog http://grib-stjernerne.dk/

        #105514

        allan_dystrup
        Deltager
          • Nova

          Tom A wrote: Nogen som vil med på denne lille visuelle udfordring?

          Ja da! — men med min himmel her i Allerød/Nordsjælland kommer jeg nok til at ‘snyde’

          og se om jeg kan fange Uranus i prismekikkerten først…

          (skal nok også en tur forbi optikeren og have sat Zeiss glas i mine briller før efteråret sætter ind)

          Allan Allan_Dystrup2013-08-08 17:05:47

          #105522

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Jeg har set Uranus i prismekikkert, men jeg kan ikke huske, om jeg har set den med det blotte øje. Jeg ved, jeg så efter den med det blotte øje sidste år, men jeg har nok ikke set den, for jeg kan som nævnt ikke huske det. Mine briller er heller ikke gode mere om natten. Jeg begynder at lide svært af nattenærsyn, så fokus på stjernerne er ikke for godt.

            Thomas, Bornholm

            #105526

            Frank Larsen
            Moderator
              • Super Nova

              mener der var nogle stykker der så den på maf starparty for et par år siden.

              #105532

              tom.a
              Deltager
                • Super Giant

                FrankLarsen wrote: mener der var nogle stykker der så den på maf starparty for et par år siden.

                Jeg fandt et par stykker mere på Cloudynights.com som havde set Uranus med det blotte øje. Og med nogle stykker (2-3-flere?) fra MAF, så må det siges at Uranus er et ualmindelig objekt med det blotte øje.


                Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                #105533

                tom.a
                Deltager
                  • Super Giant

                  Allan_Dystrup wrote:

                  Nogen som vil med på denne lille visuelle udfordring?

                  Ja da! — men med min himmel her i Allerød/Nordsjælland kommer jeg nok til at ‘snyde’
                  og se om jeg kan fange Uranus i prismekikkerten først…
                  (skal nok også en tur forbi optikeren og have sat Zeiss glas i mine briller før efteråret sætter ind)

                  Allan

                  Det lyder godt!!

                  Lad os lægge nogle observationsrapporter / skitser ud på astro-forum, når vi når så langt Smile


                  Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                  Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                  #105923

                  johnni.gade
                    • Giant

                    Så må den være ret nem at studerer med teleskop.

                    #105924

                    tom.a
                    Deltager
                      • Super Giant

                      Johnni Gade wrote: Så må den være ret nem at studerer med teleskop.

                      Uranus er alt andet end nem at studere i teleskop.

                      Uranus er langt væk, så planeten syner ikke af meget i teleskopet, omkring 3,8 buesekund. Så bare det at se den som en lille skive er en præstation.

                      For at gøre planeten endnu mere håbløs, så har den næsten ingen skybånd eller andre variationer i atmosfæren, så den skive du kan se i teleskopet er bare en blank blågrøn skive.

                      Så de fleste amatørastronomer finder Uranus en gang for at kunne krydse planeten af på listen af observerede objekter. Og så svinger de teleskopet tilbage på en af de andre planter, hvor der er mere at se.

                      Ved at give sig selv udfordringen at se Uranus uden teleskop, så kan planeten krydses af to gange Wink

                      Du er velkommen til at prøve Smile Jeg tror ikke at Uranus bliver nem at se, da planeten når den er klarest, ligger på 6 størrelsesklasse i disse år. Så meget desto sjovere!!

                      Tom A2013-08-19 09:58:50


                      Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                      Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                      #105925

                      jesper
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Noget OT her, men alligevel spændende: Det er lykkedes Jean-Luc Dauvergne at fotografere Uranus ringe med Pic du Midi 1 meter teleskopet og et nyt kamera. Hvem bliver den første amatør der gør det efter?

                        #106632

                        tom.a
                        Deltager
                          • Super Giant

                          I nat var jeg ude og kigge efter Uranus, med det blotte øje. Og jeg havde hurtigt succes, da Uranus var nem spottet. Området omkring Uranus er så fattig på stjerner, så bare det at jeg
                          kunne huske dens cirka placering i forhold til et par klare stjerner, så var Uranus fundet.

                          Uranus var synlig som en svag stjerne, der nemt kunne fastholdes hele tiden ved indirekte syn.

                          Med det blotte øje kan man genkende planeterne ved at de ikke blinker som stjernerne og så deres farve. Jeg forsøgte med begge parametre om jeg kunne “genkende” Uranus som en planet. Men jeg kunne ikke med sikkerhed se om Uranus blinkede mindre end stjerner omkring den. Faktisk blinkede stjernerne kun ganske lidt i nat, så seeingen må havde været god.

                          Farver og indirekte syn fungere ikke godt sammen, så for mig havde Uranus den samme “grå”-farve som alle andre svage stjerner.

                          Det var derfor kun positionen af “stjernen” der afslørede den som en planet for mig i nat. Jeg lavede derfor en skitse af stjernerne og Uranus, og så vil jeg om nogle uger ud og konstatere at “stjernen” virkelig har flyttet sig Smile Og derefter kan jeg med sikkerhed krydse Uranus af på listen af visuelle planeter Smile

                          Mere følger til den tid!

                          P.S. Jeg har ændret trådens overskrift, da der nu også er observation.

                          Tom A2013-09-07 08:44:40


                          Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                          Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                          #106633

                          outlook
                          Deltager
                            • Super Nova

                            Jeg har også prøvet at spotte Uranus med det blotte øje, men desværre på steder, der ikke er optimale for testen. Fra min altan har jeg lokaliseret den, men med kikkert. I teleskopet som er en SCT 8″ kan den ses som en lille grønlig skive og der er ikke meget at hente, heller ikke med kamera i det “lille” teleskop uden filter:

                            Gør man sig yderligere anstrengelser og monterer et IR pass filter og et hyperfølsomt frameintegration kamera som Watec 120+, så kan det komme til at se sådan ud:

                            Men om der her er tale om artefakter som følge af “langtidseksponeringen” og efterfølgende behandling eller om der vitterlig er tale om skybånd er her svært at sige. Alt i alt må man konstatere, at det ikke noget objekt for et mindre teleskop og gennemsnitlig seeing. Men man kan da føje den til svage objekter, man har set ligesom med Neptun.


                            Hilsen Leif,
                            “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                            #106648

                            ulrik
                              • Planet

                              Tillykke med observationen af Uranus med det blotte øje !

                              Det lyder som om du har fået spottet den.

                              Jeg mener ikke at have kendt/hørt om nogen der har set den med det blotte øje fra DK. Så måske er du den første der har set den- i måske 100 år?

                              Ulrik

                              #111214

                              tom.a
                              Deltager
                                • Super Giant

                                Der kom til at gå mere end et par uger inden jeg fik lavet den “anden” observation af Uranus. Faktisk gik der næsten tre måneder, men Uranus flytter sig nu heller ikke så hurtig Wink så det gjorde det nemmer at se at planeten virkelig havde flyttet sig.

                                Men nu har jeg altså set Uranus flytter sig mellem stjernerne og det er der kommet en længere artikel ud af på min blog.

                                Resultatet af mine to observationer er vist på skitsen nedenfor.

                                Artiklen på bloggen finder du her: Uranus med det blotte øje

                                Tom A2013-12-05 22:23:12


                                Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
                                Min blog http://grib-stjernerne.dk/

                              Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
                              • Emnet 'Uranus med blotte øje fra DK? – Nu med observation' er lukket for nye svar.