Hejsa.
Opfordret af Lars, prøvede jeg kræfter med Uranus i blæsten i går aftes.
Efter en del eksperimenteren med diverse barlows, eksponeringstid etc, fandt jeg frem til følgende:
Uranus kræver rigtig god seeing, og ingen blæst. Selv om der er gode frames ind imellem, banker blæsten C11’eren frem og tilbage, så der er for mange dårlige frames.
Uanset hvad, så lavede jeg denne, dårlige, stack af 685 nm optagelserne.
![](http://www.egeskovobs.dk/jpeg/uranus-141004-685.jpg)
Det eneste man kan se, er et mørkere område op og til venstre,og så måske ane et mørkere bånd hen over planetens skive, fra kl. 1 til kl 7. Det nederste højre hjørne er tydeligt lysere end det øverste venstre.
Havde seeingen været bedre+ mindre vind, tror jeg der havde været sikre detaljer.
Jeg prøvede en RGB session, for at afstemme farverne:
![](http://www.egeskovobs.dk/jpeg/uranus-141004-1.jpg)
Ved Uranus er R den svageste, med en ret stor margin. G er der mest lys i, med et DMK21-618 kamera.
Bedre held næste gang, men brugbar erfaring er opnået.
mvh
Jens