Undskyld, dårligt vejr på vej!

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR Undskyld, dårligt vejr på vej!

  • Dette emne har 17 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 3 måneder siden af jens. This post has been viewed 225 timesjacobsen. This post has been viewed 225 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #139061

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Efter længere tids overvejelse, mange konsultationer med sagkyndige, og meget googlen rundt på nettet, har jeg endeligt besluttet mig for at købe et nyt CCD kamera til mit observatorium.

      Da hovedinteressen ligger på det videnskabelige, og ikke så meget på de kunstneriske billeder, blev det et kamera optimeret til dette brug.

      Jeg besluttede mig for et Moravian kamera. Dette fabrikat bliver lavet i Tjekkiet, og har en ret stor “fanskare” i tyskland. Jeg har spurgt et par gange ved firmaet om yderligere teknisk information, og de har hver gang svaret beredvilligt. Der er altså “hul igennem”.

      Kameraet er et G2-1600 med indvendigt fem-huls filterhjul. Kameraet er baseret på Kodak’s (gamle) KAF-1603ME CCD i en Non anti-blooming type. CCD’en har ret store pixels, 9umx9um, med en meget stor brønddybde, og derfor stor dynamik. Da CCD’en er en KAF-type, er den også meget effektiv, da der ikke bruges lyssamlende areal til interline transfer-området. QE i f.eks H-alpha angives til mellem 75 og 80%, meget mere end mit KAI-4022 baserede kamera, som ligger omkring 30% i H-alpha.

      CCD’en jeg har fået, ser ud til at være rigtig fin, ingen døde kolonner, og så vidt jeg kan se kun meget få hotpixels.
      Her er en 1 sek eksponering ved stuetemperatur:

      Det næste bliver så at få sat nogle filtre i filterhjulet, og så noget klart vejr.

      mvh
      Jens

      #139062

      lindhard
      Deltager
        • Super Nova

        De rige har mange glæder…


        mvh
        Lars

        #139063

        jens.jacobsen
        Deltager
          • Neutron star

          Tja, så dyrt var det så heller ikke.
          Sammenlignet med f.eks et Finger Lake eller Apogee Alta F2, var prisen betydeligt under det halve.

          Og så er det jo “made in EU”, hvilket jeg må sige også var noget jeg vægtede.

          mvh
          Jens

          #139066

          nightsky
          Deltager
            • Neutron star

            Det bliver spændende at høre om forskellen mellem de gamle kameraer og den nye. Den øgede følsomhed, større brønddybde m.v. bør vel give nogle bedre resultater.

            Made in EU, er nok ikke er helt dumt valg hvad angår service og support spørgsmål. “Made in EU/US” er nok også ganske klogt når man tænker på ensartethed i produktkvalitet, som er afgørende vigtig på det fremtidige anvendelsesområde.

            Moravian ser ud til at lave rigtig god kvalitet til rimelige penge.

            Helt klart et kamera man selv har i overvejelserne.

            Tillykke med kameraet.

            #139068

            lindhard
            Deltager
              • Super Nova

              Jens.Jacobsen wrote: Tja, så dyrt var det så heller ikke.Sammenlignet med f.eks et Finger Lake eller Apogee Alta F2, var prisen betydeligt under det halve. Og så er det jo “made in EU”, hvilket jeg må sige også var noget jeg vægtede.mvhJens

              OK, jeg læste i første omgang dit køb som G2-16000…


              mvh
              Lars

              #139069

              jakob1234
              Deltager
                • Nova

                Du skal ikke undskylde for mere dårligt vejr, du skal kun undskylde for at lade det fortsætteWink

                #139077

                Torben Taustrup
                Admin
                  • Neutron star

                  Tillykke med kamaraet Jens – det er fine sager.

                  Jeg kan godt se fordelen ved at have indbyggede filtre.

                  Hvor meget vinder du i s/n-forhold sammenlignet med din H16?

                  mvh

                  Torben

                  Glansbilledeprocucent 😉

                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                  #139097

                  jens.jacobsen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Hej Torben.

                    I rent QE er det nye kamera vel dobbelt så følsomt.
                    Linearieten er også bedre, da der ikke er Anti blooming på KAF-1603 CCD’en.
                    Desuden er brønddybden også ca 3 gange så stor, omkring 100000 elektroner per pixel.

                    Men kameraets hovedfunktion er lagt på “science” optagelser, variable stjerner og exoplaneter. Det er man ikke i tvivl om når man ser dets specifikationer og de referencer producenten angiver.

                    mvh
                    Jens

                    #139102

                    Mogens.Bildsøe
                    Deltager
                      • Nova

                      Cit. Jens: “Linearieten er også bedre, da der ikke er Anti blooming på KAF-1603 CCD’en.”

                      Vedr.
                      linearitet: Hvis du evt.
                      tjekker for linearitet vil det være interessant at se resultatet. Jeg benytter
                      selv (SBIG) KAF 402ME NABG,
                      som (bortset fra chip størrelse) har næsten de samme specs som
                      KAF-1603ME!! Selvom chippen
                      er tæt på lineær til ca. 60000 ADU, var jeg dog overrasket over målbare
                      afvigelser i området 10-30 K ADU (selvom min chippen ikke er en 1st
                      grade science kavlitet): Se min linearitetstest HER, laangt nede i posten.


                      Hilsen Mogens B.

                      #139104

                      jens.jacobsen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Hej Mogens.

                        Når jeg får sat kameraet på et teleskop, vil jeg se om jeg kan lave en linearitetstest, og jeg skal under alle omstændigheder have målt hvor langt op jeg kan gå i count.

                        Jeg sidder netop og gør mine første øvelser med kameraet og det medfølgende software. Jeg må sige at softwaren indtil videre gør et godt indtryk. Efter lidt bøvl med at få kameraet op at køre på min stationære Win 7 maskine (USB-knas, support fra Tjekkiet pegede på en god løsning) har jeg kameraet til at køre både på de gamle XP maskiner i obs’et og den nye Win 7 maskine uden problemer.

                        Det første, som jeg ikke har haft før, er et decideret betjeningsbillede til temperaturkontrol.

                        Her kører det med en delta T på knap 47 grader. De anbefaler en rimelig langsom afkøling af chippen, man kan indstille rampen trinvist. Her er den på 3 grader/minut. Der er måling af spændingen, hvis man kører på batteri, og hvor hårdt køleren belastes. Desuden kan man sætte varme på vinduet, for at undgå dug.

                        På eksponeringsbilledet kan man indstille en masse:

                        Billedet taler næsten for sig selv, men spændende er også Number of clear, som her er sat til 4.

                        Så er der mulighed for serieoptagelser, enten med f.eks en stribe røde, grønne og blå, men også for serier hvor man veksler mellem rød, grøn og blå. Eller andre filtre

                        Så kan kameraet guide. Enten som stand-alone guider eller med den spændende mulighed at det kan lave en guidning efter hver science-optagelse! Interessant

                        Og bare udvælgelsen af hvad FITS-headeren skal indeholde er et studie i sig selv:

                        Der er nok at blive klog på, sådan en regnvejrsaften.

                        mvh
                        Jens

                        #139105

                        nightsky
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Pre-flash – er der mulighed for at komme RBI til livs. Altså flashe med IR og lave 4 udlæsninger?

                          #139108

                          jens.jacobsen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hej Lars.

                            Lige præcis. Der sidder en IR diode i kameraet til at illuminere CCD’en med.

                            Man stiller flash-tiden, f.eks 1 sek og derefter hvor mange udlæsninger for at cleare CCD’en.

                            Iøvrigt kan kameraet streame sine billeder til en AVI fil, altså som et webcam….

                            Dog kun i 8 bit.

                            mvh
                            Jens

                            #139110

                            Frank Larsen
                            Moderator
                              • Super Nova

                              hmm, det er en anelse mere avanceret end mit SBIG med samme sensor.
                              Softwaren virker til at være gennemtænkt – Er lidt spændt på om der der preflash/clear gør en målbar forskel med denne sensor.

                              #139111

                              Anonym
                                • Nova

                                Fedt kamera! Det bliver spændende at se hvor mange exoplaneter det kan fange 🙂madsen2015-11-11 21:29:16

                                #139128

                                viggo.t
                                Deltager
                                  • Super Giant

                                  Tillykke med bæstet Jens. Der vil sikkert blive observeret mange exoplaneter med det kamera-og svage variable.

                                  Jeg gætter på du kun vil bruge fotometriske filtre?

                                  mvh Viggo

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
                                • Emnet 'Undskyld, dårligt vejr på vej!' er lukket for nye svar.