Under Stjernerne

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Under Stjernerne

  • Dette emne har 11 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 6 måneder siden af Anonym. This post has been viewed 29 times
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #106586

    jan.jakobsen
      • Planet

      Er lige kommet ind efter en skøn aften i min have, der er rimeligt mørk specielt fra N Ø til S V og zenit, jeg har dog en ret træls gadelygte ved parkerings pladsen, der ikke er afskærmet til siderne så den lyser haven godt op. Heldigvis er den ikke så høj så jeg har lavet en skærm til den, og monteret den på en pind, så den er nem at sætte ned over lygten, det giver en dejlig mørkelægning.

      Jeg havde slået en liggestol op og anbragt den på plænen i sydlig retning, slukket alt lys i huset, kaffen med ud. Der lå jeg så under en fantastik stjerne himmel med Mælkevejen meget tydelig, efterhånden som jeg fik nattesyn blev det bare bedre og bedre.

      Jeg havde ikke nogen kikkert med ud ville bare studere min nye mørke himmel, og undres over kosmos, lade tankerne tage på langfart ud i verdens rummet, nu er det så lukket af Skyer eller Dis, men det var en meget tilfredsstillende aften, og jeg er super tilfreds med min mørke himmel.

      Desværre er det blevet en sjældenhed i dag med en mørk natte himmel, og jeg synes vi bliver fattigere uden, specielt mange unge har aldrig set en rigtig mørk himmel, det er et stort tab for fantasien og lysten til at udforske den, og det der ligger bag.

      Jeg bor ret tæt på Lille Vildmose 5km. vejret ser ud til at holde, så i morgen er det planen at pakke Stol, Kaffe og Pc så jeg kan bruge Stelarium, måske også en lille hånd Kikkert. Som min gamle Bedstefar sagde: Det var en dygtig aften.

      #106588

      allan_dystrup
      Deltager
        • Nova

        Hej Jan,

        Dejlig beskrivelse, — sådanne aftener i liggestolen under sommermælkevejen bør ingen snyde sig selv for.

        En lille håndkikkert (max 10×50) samt gode oversigtskort mangedobler fornøjelsen; Jeg kan anbefale fx The Monthly Sky Guide (Ridpath&Tirion) — såvel tekst som kort er fremragende (og nemmere at håndtere end en pc i en liggestol 🙂 Kan også lånes på danske biblioteker under navnet: “Himmelvejviser”…

        Allan

        #106589

        jan.jakobsen
          • Planet

          Tak Allan, nej det bør man ikke snyde sig selv for, og jo en gratis en af slagsen.

          Bogen er kommet på ønskesedlen, sammen med en lille svag rød lygte, så natte synet ikke spoleres. Hvis skyerne ellers arter sig tager jeg min lille hånd kikkert med.

          #106590

          tom.a
          Deltager
            • Super Giant
            Ja, en nat under stjernerne på en drømmeseng eller liggerstol er en herlig fornøjelse!! Smile Desværre er det også en overset fornøjelse, så tak for at bringe lidt opmærksomhed på denne simple, men skønne observationsform.

            Jan Jakobsen wrote:


            Desværre er det blevet en sjældenhed i dag med en mørk natte himmel, og jeg synes vi bliver fattigere uden, specielt mange unge har aldrig set en rigtig mørk himmel, det er et stort tab for fantasien og lysten til at udforske den, og det der ligger bag.

            Vise ord!!

            Hver dag, når jeg sidder og spilder min fritid på motorvejen til og fra København, hører jeg en til to sange, som på en eller anden måde inkluderer nattehimlen (stjerner, måne). Gad vide om sangskriverne og sangerne nogensinde har set en rigtig mørk og flot stjernehimmel?? Confused


            Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
            Min blog http://grib-stjernerne.dk/

            #106598

            viggo.t
            Deltager
              • Super Giant

              Hej Jan.

              Dejlige tanket omkring visuelle observationer. Man kan sagtens bare sidde og nyde stjernehimlen og samtidig genopfriske alle stjernebillederne. Eller finde Messier objekter . Eller kikke på stjerneskud. Eller kikke på satellitter. Eller finde variable stjerner. Eller se efter Maria på fuldmånen. Alt sammen med det blotte øje. Og samtidig høre pindsvinet snøfte, katten vræle og gæssene flyve småskræppende lige over hovedet på en.

              De gratis glæder er mange.

              mvh Viggo
              #106599

              Mads
              Deltager
                • Giant

                Hej

                Er i gang med en sådan nat lige nu fra Sønder Vorupør, tilpas lunt til kun længærmet ,blæser lidt, men ellers skiftes vis med blotte øje og så i min 8″ sn newton.
                Mælkevejen står utrolig flot lige nu, så nyder natten og springer foto over for en gangs skyld.

                Go Nat

                Mads

                #106630

                palle.b.
                Deltager
                  • Nova

                  Nyder lige lidt M15 denne Fredag aften. skønt med en lun efterårs nat.Palle B.2013-09-07 08:24:00

                  #106669

                  allan_dystrup
                  Deltager
                    • Nova

                    Jeg var ude i sensommernatten fredag d. 06. September med drømmeseng og mine pt. 2 foretrukne håndkikkerter : CZJ 8×30 og Zeiss 8×56 ABK roof.

                    [SynsFelt|ExitPupil|Vægt] for disse – [8½ᵒ | 3.75mm | ½kg ] hhv. [6ᵒ | 5.6mm| 1kg] – gør dem særdeles velegnede til astronomi , også i moderat lysforurenede forstadsområder.

                    8×30 kikkerten er fremragende til at scanne store dele af stjernebilleder (kan fx rumme hele Lyren fra Vega (Alfa) til Sulafat (Gamma) i ét kikkertfelt, mens 10×56 er ideél til at ’zoome ind’ på større stjernefelter og udstrakte ’deep sky’ objekter, fx. Svanens Hjerte, Perseus’ Brynje, Tyrens hoved, Andromeda Galaksen samt mange af de større stjernehobe.

                    Her en liste over de bedste stop på min sightseeing denne vidunderlige aften (og efterfølgende morgengry) :

                    Allan

                    PS: Bør måske lige nævne, at seeing den 06.09 var god, men transparens kun middel pga tynd, højtliggende dis kombineret med lysskær fra nærliggende forstæder (=> let sløret nederste 20% af himmelhvælvet, nær horisonten).

                    Jeg prøvede – som Tom A. har forslået andetsteds – om jeg kunne se ‘Bernards E’ (den mørke Triple Cave tåge) umiddelbart V for Tarazed (Gamma Aquilae) men – “No way, José!”, — helt udelukket med det blotte øje, og selv i mine kikkerter kunne jeg blot konstatere et område uden stjerner V for Tarazed, men ikke nogen struktur i dette.

                    Ak ja træerne vokser ikke ind i himlen, og ej heller ligger Allerød på Møn Allan_Dystrup2013-09-08 14:26:24

                    #106715

                    viggo.t
                    Deltager
                      • Super Giant

                      Hej Allan.

                      Hvor er det herligt at der stadig er nogle som observerer visuelt. Især prismekikkert er der ikke mange der bruger til andet end lige and scanne himlen. Din tablet vil blive nærlæst.

                      Super.

                      mvh Viggo
                      #106720

                      allan_dystrup
                      Deltager
                        • Nova

                        Hej Viggo,

                        Ja, jeg undrer mig lidt over, at der tilsyneladende ikke er flere, der anvender håndkikkerter i astronomi. Disse små instrumenter er uovertrufne til :

                        1) at lære at finde rundt på stjernehimlen

                        2) at observere de største stjernefelter, hobe, tåger og galakser

                        3) at lære positionen af rigtig mange DSO’er, så de efterfølgende let kan findes i et teleskops søger

                        4) at lære at finde rundt på månen – have og bugter, bjergkæder og kratere

                        5) at vurdere aktiviteten på solen (OBS: med passende solfilter!)

                        Selvfølgelig har de små widefield 8-10x akromater (f:4-3) ikke samme optiske og kromatiske korrektion eller mulighed for høj forstørrelse som en god lang-fokus refraktor, men de to typer instrumenter supplerer hinanden rigtig godt — og har jeg kun ½-1 time til stjernekig en aften, så er jeg ude i liggestolen før du kan nå at sige “opsætningsarbejde-og-nedkølingstid”…

                        PS:

                        Jeg fik da også lige et punkt mere til min ‘lyskurve’ for Nova Del 2013 den 06. september:

                        5.5m (20.08)->6m (22.08) -> 6.3m (26.08) -> 7.5m (06.09).

                        Ikke ment som en videnskabelig registrering, men spændende bare at følge (i 10×56) hvordan Novaen langsomt blegner efterhånden som den hvide dværg blæser eksplosionsmaterialet ud i rummet…

                        Allan

                        #106723

                        viggo.t
                        Deltager
                          • Super Giant

                          Hej Allan.

                          Det er mine ord også. Især det med tiden. Man kan altid snuppe en prismekikkert og lige se efter om M13 og M92 er der endnu.

                          Jeg samler også punkter på kurven. Og sammenligner man med observatørerne på AAVSO, så er min målinger ikke helt skæve – ligesom dine.

                          mvh Viggo.

                          PS: Så venter vi bare på efterårets klare og kølige nætter.
                          #106724

                          Anonym
                            • Super Nova

                            Hej – det er rigtig at vi netop har haft nogle sjældne flotte nætter, hvad os som var på MAF Starparty kan bevidne. Og det er rigtig at man egentlig blot kunne stå og måbe, uden at det var nødvendigt at sætte øjet til kikkerten!

                            Samtidig var det så mørkt og klart, at de billeder jeg tog på starpartyet, stort set ikke behøvede nogen billedbehandling ud over selve stackningen. De ligger iøvrigt på tråden med Nyt fra MAF.

                            Mvh.johannes2013-09-09 10:27:27

                          Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
                          • Emnet 'Under Stjernerne' er lukket for nye svar.