Jeg kan ikke finde tråden, hvor vi diskuterede spejlcelledesign, så nu opretter jeg et nyt emne om det. Når jeg finder det oprindelige, så kan det være, at jeg flytter dette.
I går var i ude for at få flere optagelser af Krabben i kassen. Der er jo denne stjerne, Dim som vi kalder den, som har ændret styrke ret markant.
Vi startede med luminans og 120 sekunder. Sidst havde vi haft problemer med at få pæne stjerner – de var aflange i R.A.-retningen. Ved at fokusere kunne vi få stjernerne mere runde, men vi måtte så give køb på skarpheden, da stjernerne fremstod som uldne med et mere lysstærkt punkt i midten.
Desværre er fokuseringsfunktionen i programmet til H9 ikke den allerbedste, men umiddelbart lod denne indstilling til at være den bedste.
I går blev der brugt mere tid på at fokusere vha. funktionen, hvor der udlæses et mindre felt. Her var vi så heldige at have et par stjerner i feltet, en rimelig klar og en svagere.
Stjernerne var stadig aflange på de 120 sekunder lange optagelser. Det var vi selvfølgelig ikke tilfredse med, for guidingen var præcis nok.
Så kom vi til at tale om spejlcellen. Gad vide, om spejlet sad forkert? Vi blev enige om at give tubus et gok nede i enden. Det er noget vi har gjort før. Dette afstedkom en mindre forskydning af billedet opad.
De efterfølgende optagelser der blev lavet med en eksponeringstid på 240 sekunder blev rigtig gode. Stjernerne var nu helt runde.
Vi kom til at tale om den diskussion der drejede sig om spejlcelledesign. Spejlet havde tydeligvis siddet forkert i cellen, men hvor skoen trykkede var svært at vide. Var det fordi spejlet sad fast, så det ikke kunne rykke sig aksialt, eller var det forhindret i at forskyde sig radialt? Eller var det en kombination af de to?
Herunder kan man se stacken af hhv 120 og 240 sekunder i rød.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.