- Dette emne har 121 svar og 22 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 11 måneder siden af Ib. This post has been viewed 4717 times
-
Indlæg
-
john.st- Giant
hjertensfryd wrote:
Sådan kan man selvfølgelig også give sit synspunkt til skue.Med venlig hilsenLars Kristensen
Klik på det link, ordet viser til.
john.st- Giant
MHansen wrote: Det viser sig således at hvis en myon bevæger sig fra atmosfæren ned mod jorden, ville den aldrig nå frem, selv med lysets hastighed (rent faktisk 0.99c). Dermed burde vi ikke kunne måle myoner ved jordoverfladen med mindre at myonernes tid rent faktisk ændres, således at tiden for dem synes at gå langsommere. Dermed vil deres halveringstid blive længere og de kan komme frem alligevel.
Det er næsten helt korrekt, med en lille “krølle” – nemlig gennemsnitlig levetid.
På Mount Washingtons top (New Hampshire, USA) står en myon-tæller, og ligeledes en ved havoverfladen. Mount Washingtons top er 1.907 meter over havoverfladen.
Ved toppen taltes fx 563 myoner pr. time og ved havoverfladen taltes samtidig 408 myoner pr. time.
I laboratoriet er myoners gennemsnitlige levetid målt til 2,2 mikrosekunder (0,0000022 sek.).
Eftersom det tager myoner (ved 0,9925 c) 6,39 mikrosek. at nå fra 1.907 m til 0 m, burde man gennemsnitligt kunne måle 563 * e**-(6,39/2,2) = 31 myoner /time.
Ved havoverfladen måles som nævnt 408 myoner /time, som giver en gennemsnitlig levetid på 22,5 mikrosek. målt i vor tidsramme (stadig kun 2,2 i myonernes tidsramme).
Myonerne “oplever” Mount Washington som små 187 m højt.
hjertensfryd- Planet
Jeg er selvfølgelig et latterligt og fuldstændig tossedumt menneske, uden nogen kompetent faglig viden om fysik og astronomi, som kun kommer med tosserier og tåbelige antagelser om tid og universet i særdeleshed.
Jo, jeg kan fint forstå, hvorfor jeg er helt gal på den, set i jeres øjne.
For I er lært op i, at universet og alt hvad der bevæger sig i universet er relativt, ja, selv tiden er relativ.
Jeg lyttede også til min fysiklære og kan udmærket forstå alle de fysikbøger og astronomibøger m.m. jeg har læst, og har også lært at se på universet ud fra et relativt synsfelt.
Men jeg er gået et lille stykke videre end I har gjort det, jeg forsøgte at sætte mig i et absolut synsfelt og prøvet at se universet ud fra et sådant synsfelt. Det fik mig til at se tingene noget anderledes end den måde jeg i skoletiden og derefter lærte at se universet på.
Jeg kan ikke i løbet af et splitsekund få jer og alle andre relativistisk tænkende mennesker til at se universet ud fra et absolut synsfelt og så endog forstå det. Det er ikke let at lære at se tingene fra et andet synsfelt. Det tog også mig mange år at forstå tingene på en absolut måde.
Jeg kan ej heller forvente, at mine medmennesker, inden jeg dør, har lært at se på universet som noget absolut og mit navn vil for længst være gået i glemmebogen, den dag menneskeheden lærer at se på universet, som det absolutte univers det er.
Men selvfølgelig går min og jeres verden ikke under, blot fordi I ikke evner at se universet som det absolutte univers det er.
Og Michael, blot for at fortælle dig det, så vil en Gud slet ikke kunne eksistere i et absolut univers og den dag menneskeheden har flyttet sig selv væk fra gudsbegrebet og samtidig lært at se universet på en anden måde end den for tiden accepterede relativistiske måde, så vil menneskeheden begynde at kende universets fjerneste dybder og komme til at forstå dets mange gåder. Men heller ikke før, med mindre vi får kontakt med andre intelligente væsener, som så kan fortælle, hvordan universet rent faktisk hænger sammen og det er aldeles ikke sådan, som I ellers går og tror, at tingene virker.
Lev I blot efter jeres relativistiske forstand af universet, det får alligevel ikke universet til at ændre tiden af den grund. Der er kun en ting der kan ændres her og det er jeres synsfelt, fra et relativistisk til et absolut. Jeg kan ikke vælge for jer, det kan kun I selv.
Jeg har på min noget kluntede måde forsøgt at give jer en mulighed for at se universet fra et andet synsfelt end det relativistiske, som I er lært op i, men kan og vil I på intet tidspunkt stille jer i et absolut synsfelt og se universet ud fra et sådant, så kan jeg ikke gøre meget mere end hvad jeg her har forsøgt.
Jeg vælger ikke jeres synsfelt, det gør I selv.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
john.st- Giant
Tak
john.st- Giant
Jesper wrote: Det er i grunden forbavsende hvor mange crackpot scientists der er i et lille land som Danmark. …
Det kan godt være at det ovenstående lyder respektløst over for Lars, men jeg synes egentlig heller ikke der er nogen grund til at have respekt for den slags. Jeg kunne ikke tænke på at lukke munden på nogen, men vi har alle et moralsk ansvar for ikke at vildlede i et offentligt forum
Hvis du tror, at Lars er blevet behandlet respektløst, så skulle han have prøvet at fremlægge hypotesen på et rigtigt astrofysisk symposium.
Dér var han blevet afbrudt, og deltagerne ville have banket skidtet ud af ham, inden der var gået 3 minutter af hans fremlæggelse.
Et par citater fra den virkelige forskerverden: “… must be a complete idiot, if he suggests that …”, “In all of my 52 years in astrophysics, I have never before heard such ridiculous nonsense, as … is promoting.”, “… utter rubbish, this outrageous idea implies that the universe is the size of a melon (eller var det “an orange”?) a complete waste of our valuable time.”.
Man kan også komme ud for virkelig grove udtalelser, og i sjældne tilfælde håndgemæng. Knivene er altid fremme.
På mig virker det besynderligt, når Lars erklærer sig selv for miskendt geni og underkender alle de ti- (eller måske hundrede-)tusinder af forskere, som i årenes løb har villet ofre både en arm og et par ben for at lave et realistisk hul i de to relativitetsteorier. Alle andre end Lars tager bare fuldstændig fejl.
John.St 2009-03-10 05:37:54
john.st- Giant
En helt anden ting er, at IMO er Lars ikke en ægte crackpot scientist.
Det er mit bestemte indtryk, at Lars har tænkt grundigt over tingene.
Problemet er blot, at han ikke selv kan eller vil indse, at der måske er et par alvorlige huller i hans forståelse af fysikken, og at han nok har for megen tillid til egne evner.
Dette forklarer måske også, at han (som tidligere dokumenteret) springer fra forum til forum og prøver, om han kan finde en anden, som ikke har forstået fysikken.
Han er da i det mindste udholdende, lader sig ikke gå på af modgang og lytter måske til argumenter, men lader sig kun påvirke af dem til at nørkle lidt rundt på argumenterne.
Der kommer hvert år tusinder af nye, løse spekulationer, som spekulanterne ikke kan underbygge, og hvorom de har den totalt urealistiske forventning, at forskere skal spilde deres tid med at undersøge dem.
Der er imidlertid rigelig med egentlig forskning, som savner hjernekraft, tid og penge.
En ægte dansk crackpot scientist finder I her.
Ud over sit website har Bjarne fået trykt et skrift om “Årsagen til tyngdekraften opklaret”, som for nogle år siden flød i stakkevis på Niels Bohr Institut, til stor moro for de studerende (men naturligvis ikke for underviserne, høm, hrmf, o.lign.).
Bjarne Lorenzen har nemlig opdaget, at når man dividerer et tal med 0 (nul), er resultatet ::uendelig::
Derfor har han konkluderet ud fra formlen for gravitationens aftagen, at den maximale gravitation findes i centrum af et legeme: 1/r**2 og når r = 0, så er gravitationen ::uendelig::
Altså!
Desuden er hans omgang med data noget lemfældig. Fx havde han brug for, at radiobølger bevægede sig gennem vacuum med 864 km/s – og den værdi brugte han så, uden at blinke.
Kedeligt nok for underholdningsværdien blev han latterliggjort for dette i newsgroup’en dk.videnskab, så at han nu har revideret sine forskningsresultater i forbindelse med Pioneer-anomalien (hvis den altså er virkelig, og ikke blot er et resultat af ujævn varmestråling el. lign. fra sonderne).
En virkelig førsteklasses nutcase er omtalt her.. Han kan opleves på slap line på bl.a. dk.videnskab (som ikke er særligt videnskabelig, bortset fra navnet).
outlook- Super Nova
Jeg synes det er fint at lufte anderledes tanker, når blot man ikke er påståelig og ubøjelig. Jeg selv er blevet “stemplet” og nedsablet.
Og det er i orden. Så kan jeg tænke som Galileo da han skulle afsværge at Jorden drejer rundt om Solen: “Og dog bevæger Jorden sig rundt om Solen”. Men har I god tid så prøv at give jeres mening til kende om dette her som osse har sammenhæng med Pioneer anomalien og tyngde og meget, meget mere.I løbet af de seneste årtier er der i naturvidenskaberne, især inden for fysikken og biologien, blevet afdækket og undersøgt i dusinvis af uforklarlige både mikroskopiske og makroskopiske effekter. Det bør understreges, at en stor del af disse fænomener har optrådt i sammenhæng med objekter, der var i spin eller havde et bevægelsesmængdemoment (eng.:angular momentum).
Den første forsker, der på eksperimentel basis påviste de usædvanlige effekter i forbindelse med torsion, var sandsynligvis en professor ved det russiske, fysisk-kemiske selskab, N. P. Myshkin, der i slutningen af 1800-tallet gennemførte en serie eksperimenter med anvendelse af måleinstrumenter [1]. Disse eksperimenter blev med held gentaget i 1960’erne af professor N. A. Kozyrev og V. V. Nasonov og senere af V. S. Belyaev, S. P. Mikhailov, A. G. Parkhomov og andre.
I 1940’erne fremsatte den sovjetiske astrofysiker, N. A. Kozyrev, den teori, at stjernernes rotation var forbundet med deres energiproduktion. Ifølge den af N. A. Kozyrev udviklede teori er tid og rotation meget nært forbundet. For at verificere sin teori gennemførte N. A. Kozyrev en serie eksperimenter med spinnende gyroskoper. Hensigten med disse eksperimenter var at foretage målinger af de kræfter, der opstår, mens gyroskopet drejer rundt. N. A. Kozyrev påviste, at vægten af et spinnende gyroskop ændres en smule afhængig af vinkelhastigheden og rotationens retning.
Effekten han målte var ikke stor, men arten af de opståede kræfter kunne ikke forklares ved hjælp af de eksisterende teorier. N. A. Kozyrev forklarede den observerede effekt med, at den var manifestationen af en form for “fysisk egenskab ved tiden”. Med henblik på at verificere N. A. Kozyrevs teori blev der i 1970’erne iværksat en omfattende forskning i gyroskoper og gyroskopiske systemer ledet af et medlem af Det hviderussiske Videnskabsakademi, professor A. I. Veinik. Den tidligere af N. A. Kozyrev opdagede effekt blev fuldstændigt bekræftet, men for at forklare de observerede resultater, udviklede A. I. Veinik sin egen teori. Denne teori vil for de fleste dog virke for “eksotisk”, hvorfor den vil blive udeladt her.Der har været gentagne tilfælde af observationer af gyroskopiske vægtforandringer foretaget af forskellige forskere i mange lande. I næsten samtlige tilfælde blev de observerede effekter tolket som en manifestation af antigravitation. I 1989 gennemførte H. Hayasaka og S. Takeuchi en serie eksperimenter, hvor de målte faldtiden for et frit faldende, drejende gyroskop. De opdagede, at faldtiden varierede fhængig af vinkelhastigheden og rotationsretningen. H. Hayasaka og S. Takeuchi har forsøgt at forklare antigravitationseffekten som en manifestation af torsionsfelter skabt af det drejende gyroskop.
Man bør dog notere sig, at der også kendes til rapporter, der fastslår, at vægten af et drejende gyroskop ikke ændrer sig. Analyserer man disse rapporter, viser det sig, at eksperimentatorerne ikke har opfyldt de betingelser, der er nødvendige for at opnå den forventede effekt. N. A. Kozyrev, A. I. Veinik og andre forskere, som har observeret vægtforandringen, har flere gange understreget, at rotationen skal være ikke-stationær. Fx anvendte N. A. Kozyrev og A. I. Veinik særlige vibrationer, og H. Hayasaka eksperimenterede med bevægelige (faldende) gyroskoper.
I tilfældet med Pioneer-rumsonderne ser vi, at de opfylder betingelserne, idet de for det første er spin-stabiliserede og desuden er i bevægelse. Spørgsmålet lyder så, om den observerede effekt alene kan relateres til det af rumsonden dannede torsionsfelt og den dermed deminutive vægtreduktion eller om den i virkeligheden skyldes en påvirkning fra et andet felt, nemlig torsionsfeltet som udsendes af legemer med et stort bevægelsesmængdemoment såsom Solen.
Vekselvirkningen mellem rumsondens eget og Solens større torsionsfelt kan meget vel betyde en tiltrækning og dermed en opbremsning af sonden eller med andre ord – en acceleration imod Solen. Et andet påtrængende spørgsmål kunne så være, at hvis nu spin-retningen havde været modsat, ville vi så stadig måle den samme acceleration? Og i givet fald, vil den så være en acceleration væk fra Solen?
Fra midt i 1950’erne til sidst i 1970’erne foretog professor N. A. Kozyrev (sammen med V. V. Nasonov) nogle astronomiske observationer med en ny type modtager. Når teleskopet blev rettet mod en bestemt stjerne, registrerede detektoren (konstrueret af N. A. Kozyrev og V. V. Nasonov), der var placeret inde i teleskopet, det indkommende signal, selv om teleskopets hovedspejl var dækket af metalskærme. Denne observation viste, at elektromagnetiske bølger (lys) havde en komponent, der ikke kunne afskærmes af metalskærme.
Når teleskopet blev rettet mod stjernens sande position og ikke mod dens synlige position, registrerede detektoren et indkommende signal, der var meget kraftigere. Registreringen af forskellige stjerners sande positioner kunne kun forklares ved, at den af stjernerne udsendte stråling havde en hastighed, der var milliarder af gange højere end lysets hastighed. N. A. Kozyrev opdagede også, at detektoren registrerede et indkommende signal, når teleskopet blev rettet mod en position, der lå symmetrisk med en stjernes synlige position i forhold til dens sande position.
Denne observation blev forklaret med, at det opfangede signal var stjernens position i fremtiden. Sidst i 1980’erne og indtil begyndelsen af 1990’erne blev der med succes gennemført astronomiske observationer med N. A. Kozyrevs detektortype af en gruppe videnskabsmænd ved Det russiske videnskabsakademi under ledelse af M. M. Lavrentiev. Mens himlen blev skannet af et afskærmet teleskop med detektoren placeret inden i, registreredes de signaler, der kom fra stjernernes synlige position, deres sande position, men også fra den position, der lå symmetrisk med en stjernes synlige position i forhold til dens sande position. M. M. Lavrentiev var ikke i stand til at komme med en teoretisk forklaring på disse resultater.
I 1992 blev eksperimenterne med held gentaget af A. E. Akimovs gruppe ved det astronomiske hovedobservatorium på Det ukrainske Videnskabsakademi (Kiev) og ved Krims astrofysiske observatorium (Nauchnyi). De opnåede resultater blev tolket som en registrering af torsionsbølger. (Som bekendt er stjerner objekter, der er i besiddelse af et stort bevægelsesmængdemoment.)
I løbet af de sidste 50 år er der kommet talrige rapporter om anomal opførsel hos spin-polariserede partikler. På eksperimentelt grundlag fastslog en gruppe forskere i USSR, ledet af V. G. Baryshevsky og M. I. Podgoretsky, at når neutroner passerer gennem spin-polariserede emner, opstår der en præcession i neutronerne. Målinger af præcessionens størrelse har vist, at det felt, der var årsag til præcessionen, må være flere tusind gange kraftigere end magnetfeltet omkring emnets kerner. I USA observerede A. D. Krisch’ gruppe flere gange anomali forårsaget af spin-polariserede protoner. I Frankrig fandt man ved eksperimenter med 3He ud af, at varmeledningen i helium afhænger af tilstanden i kernernes spind, hvilket er ganske usædvanligt. (Denne liste kan med lethed udvides).
I 1977 opdagede A. C. Tam og W. Happer eksperimentelt, at to parallelle, cirkulært polariserede laserstråler gensidigt tiltrækker eller frastøder hinanden afhængig af orienteringen af deres cirkulære polarisation. På trods af deres tilsyneladende forskellighed har alle ovennævnte eksperimenter en bestemt fællesnævner: Samtlige effekter er påvist i forbindelse med objekter, der drejer rundt eller har et bevægelsesmængdemoment. Som det allerede er nævnt, var den første eksperimentator, der foretog større undersøgelser af effekter i forbindelse med drejende objekter, sandsynligvis N. A. Kozyrev.
Det er også på sin plads at nævne A. I. Veiniks forskning. A. I. Veinik fremstillede i dusinvis af eneratortyper baseret på roterende masser. Disse generatorer kunne ændre deres vægt (Yderst minimalt: hvis en masse på ca. 1 kg roterer med en vinkelhastighed på ca. 20.000 o/min, så er den »indre kraft« ca. 30×10-5 N). Deres felter kunne påvirke praktisk talt alle fysiske og biologiske objekter, og de kunne ikke afskærmes med »normale« skærme.
Det kan også være på sin plads at nævne V. M. Yurovitskys patenterede generatorer, der bygger på drejende magneter. V. M. Yurovitsky var den første, der påpegede, at mange fænomener kunne forklares som et resultat af manifesterede, langstrakte felter frembragt af spin eller tæthed af bevægelsesmængdemoment. Senere generatorer baseret på mekanisk roterende magneter blev udviklet af V. V. Bobyr og mange andre.
Som et resultat af en serie eksperimenter udført ved Instituttet for Forskning i Materialer (rus.: Institut problem materialovedeniya) i Kiev, Ukraine blev det fastslået, at udstrålingen fra denne type generatorer er i stand til ændre den indre struktur i ethvert stof (dets spin-struktur). Udstrålingen fra de fremstillede generatorer blev fortolket som torsionsstråling. Disse undersøgelser var baseret på den såkaldte »Teori om det fysiske vakuum«, udviklet af fysikeren G. I. Shipov.
G. I. Shipov anvendte en geometri af absolut parallellisme (A4) med yderligere 6 drejende koordinater. Den viste med stor præcision, at ethvert objekts bevægelse kan beskrives med 10 bevægelsesligninger, men ikke med 4 ligninger, som det sker i Einsteins generelle relativitetsteori. Af Shipovs vakuum-ligninger kan enhver kendt, fundamental fysisk ligning (Einsteins, Young-Mills’, Heisenbergs osv.) udledes i en fuldstændig geometriseret form. G. I. Shipov viste, at foruden de to kendte, langtrækkende fysiske felter – det elektromagnetiske felt og gravitationsfeltet – eksisterer der et tredje langtrækkende felt, der besidder langt rigere egenskaber, torsionsfeltet.
Torsionsfeltet er et ekstremt usædvanligt fænomen: 1. Den øvre grænse for torsionsbølgernes hastighed anslås til at være mindst 109 c, hvor c er lysets hastighed. 2. Torsionsfelter er i stand til at udbrede sig i områder af rummet, der ikke er begrænset af lyskeglen. Det betyder, at torsionsfelter er i stand til at udbrede sig ikke blot i fremtiden, men også i fortiden. 3. Torsionsfelter transmitterer information uden at transmittere energi. 4. Det er ikke nødvendigt for torsionsfelter at følge superpositionsprincippet.Torsionsfelter fremkaldes af spin (klassisk spin) eller bevægelsesmængdemoment. Der eksisterer både højrevendte og venstrevendte torsionsfelter (afhængig af spin-retningen). Da ethvert stof (undtagen amorfe materialer) har sin egen stereokemi, der bestemmer ikke kun placeringen af atomerne i molekylerne, men også deres indbyrdes spin-retning, følger heraf, at torsionsfelternes superposition, der genereres af hvert molekyles atomare og nukleare spin, afgør intensiteten af torsionsfeltet i rummet, der omgiver hvert molekyle.Alle disse torsionsfelters superposition bestemmer intensiteten af og den rumlige form på stoffets arakteristiske torsionsfelt. Således er ethvert stof i besiddelse af sit eget karakteristiske torsionsfelt. Den egenskab, som er åben for påvirkninger fra torsionsfelter, er spin. (Vi bør notere os, at spin-torsion-interaktionskonstanten er lig med 10-5-10-6. Denne konstant er mindre end den elektromagnetiske interaktionskonstant, men langt større end gravitations-interaktionskonstanten.)Derfor kan strukturen i ethvert stofs torsionsfelt ændres under indflydelse af et eksternt torsionsfelt. Som følge af en sådan indflydelse vil torsionsfeltets nye form blive fastholdt som en metastabil tilstand (som en polariseret tilstand), og den forbliver intakt, selv efter at kilden til det eksterne torsionsfelt er flyttet til et andet område i rummet. Således kan torsionsfelter af en bestemt rumlig udformning »optages« eller nedfældes på et hvilket som helst fysisk eller biologisk objekt.
Da enhver permanentmagnet indeholder ikke alene ordnede magnetiske momenter, men også klassisk spin-orientering, så er alle permanentmagneter i besiddelse af sit eget torsionsfelt. (Dette forhold blev først på eksperimentelt grundlag opdaget af A. I. Veinik.) Hvis vi forstår denne vigtige egenskab ved magnetfelter, så bibringer det os tillige en forståelse for en palet af forskellige fænomener, fx fænomenet der kendes som “magnetiske afkalkere”, der er i stand til at ændre på vandets “struktur” så kalken ikke udfældes på jernlegemer.
Man bør understrege de fundamentalt vigtige kendsgerninger, der følger nedenfor. Inden for rammerne af teorien om elektro-torsion-interaktioner er det påvist, at hvis elektrostatiske eller elektromagnetiske felter eksisterer i et område i rummet, så vil der altid eksistere torsionsfelter i samme område. Elektrostatiske eller elektromagnetiske felter uden en torsionskomponent eksisterer ikke. Det er påvist med stor vægt af G. I. Shipov. Kraftige torsionsfelter genereres af høje elektriske spændinger og af apparater, der styrer elektromagnetiske processer i en cirkulær form eller spiralform. (Den første forsker, der undersøgte torsionsfelter fra denne type generatorer, var formodentlig Nikola Tesla. I Rusland blev lignende resultater opnået af S. V. Avramenko og andre.)
Torsionsfelter kan dannes som følge af en deformation af geometrien i det fysiske vakuum. Ethvert objekt med en bestemt overfladegeometri vil på samme tid frembringe venstre- og højre-torsionsfelter af en bestemt form afhængig af objektets geometri. Dette faktum kan påvises med forskellige typer fysiske, kemiske og biologiske indikatorer. Denne type af manifestation af torsionsfeltet er adskillige gange observeret af talrige forskere: A. I. Veinik, Yu. V. Tszyan Kanchzhen, A. A. Beridze-Stakhovsky, V. S. Grebennikov, I. M. Shakhparonov og mange andre i Rusland og andre lande.
Senere er der blevet gennemført en undersøgelse baseret på eksperimenter af torsionsfelter dannet af objekter med forskellig overfladegeometri af A. E. Akimovs gruppe ved Det ukrainske Videnskabsakademis fysiske institut og Chernovitsky universitet.En anden form for torsionsgenerator benytter sig af en kombination af de ovenfor nævnte principper. Fx anvendes kombinationen af højfrekvent elektromagnetisk oscillation og topologisk effekt (»form-effekt«) i de af Yu. V. Tszyan Kanchzhen udviklede generatorer. Kombinationen af høj elektrisk spænding og topologisk effekt anvendes i de apparater, der er fremstillet af A. I. Veinik og i det apparat, der er beskrevet i patentet. Kombinationen af magnetfelter og højfrekvente, elektromagnetiske oscillationer anvendes i W. Kroppas patenterede generatorer. Roterende magnetfelter anvendes i V. M. Yurovitskys patenterede generatorer.
De ekstremt usædvanlige egenskaber og muligheder, der udvises af torsionsfelt-generatorer og gyroskopiske indretninger, gjorde det muligt at finde nye veje til fortolkning af forskellige fænomener, heri indbefattet den såkaldte Pioneer-anomali og som sådan altså baner vejen frem for afdækning af hidtil ukendte lovmæssigheder i naturen. Tilbage har vi blot at lave flere målinger og eksperimenter der bekræfter ovenstående. Hvad skal vi mene om ovenstående, crackpot, new science eller… crap?
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
thomas- Giant
Jesper wrote: Det er i grunden forbavsende hvor mange crackpot scientists der er i et lille land som Danmark. Disse crackpots forkaster med et pennestrøg hvad alle menneskehedens bedste hjerner gennem hundreder af år har fundet ud af, til fordel for deres egne skøre teorier. Som regel uden at forstå videnskaben, og som regel uden at prøve på at forstå den.
I bedste fald er det som Lars og hans ligesindede disker op med bare tidsspilde, men det kan også ses som vildledning og manipulation. Astro-Forum er jo et offentligt astronomiforum hvor det må formodes at skolebørn og andre videbegærlige mennesker søger information. Man kan kun håbe på at de forstår at sortere i hvad de læser på internettet.Det kan godt være at det ovenstående lyder respektløst over for Lars, men jeg synes egentlig heller ikke der er nogen grund til at have respekt for den slags. Jeg kunne ikke tænke på at lukke munden på nogen, men vi har alle et moralsk ansvar for ikke at vildlede i et offentligt forum
jesper- Neutron star
Bjarne Lorenzen har vi allerede stiftet bebendtskab med her og på Lyra og Astro. Det gik ikke stille af! Bo Warming har vi vist ikke haft fornøjelsen af at møde endnu, men det kommer måske. Lars er efter min mening i den samme kategori som de andre.
chrjensen- Super Giant
hjertensfryd wrote: For I er lært op i, at universet og alt hvad der bevæger sig i universet er relativt, ja, selv tiden er relativ.
Jeg lyttede også til min fysiklære og kan udmærket forstå alle de fysikbøger og astronomibøger m.m. jeg har læst, og har også lært at se på universet ud fra et relativt synsfelt.
Men jeg er gået et lille stykke videre end I har gjort det, jeg forsøgte at sætte mig i et absolut synsfelt og prøvet at se universet ud fra et sådant synsfelt. Det fik mig til at se tingene noget anderledes end den måde jeg i skoletiden og derefter lærte at se universet på.
Jeg kan ikke i løbet af et splitsekund få jer og alle andre relativistisk tænkende mennesker til at se universet ud fra et absolut synsfelt og så endog forstå det. Det er ikke let at lære at se tingene fra et andet synsfelt. Det tog også mig mange år at forstå tingene på en absolut måde.
Jeg kan ej heller forvente, at mine medmennesker, inden jeg dør, har lært at se på universet som noget absolut og mit navn vil for længst være gået i glemmebogen, den dag menneskeheden lærer at se på universet, som det absolutte univers det er.
Men selvfølgelig går min og jeres verden ikke under, blot fordi I ikke evner at se universet som det absolutte univers det er.
Nu er det jo sådan, at det vi snakker om er fysik, og ikke filosofi. At kunne “forstå” eller forestille sig tingene på en bestemt måde gør det hverken mere eller mindre sandt. Indtil vidre er det du har fremsat ikke andet end en teori (onde tunger vil måske kalde det en fantasi).Og respekt for det iøvrigt. Mange mennesker har latterliggjort de største fysikere igennem tiderne.Men for at overbevise ‘relativistisk tænkende mennesker’ kræver det noget mere arbejde end en post på et astroforum:Første skridt for en teori som din, vil være at formulere den helt præcist. Og jeg mener HELT præcist. En matematisk formulering for hvordan tid, rum, tyngdekraften, rotation etc. påvirker hinanden.Herefter skal det vises, at denne præcise formulering kan komme med lige så gode forklaringer på det utal af eksperimenter som er udført for at eftervise den nuværende teori på området (altså relatitetsteorien).Næste skridt vil være at designe et eksperiment som, hvis man anskuer tingene efter relativitesteoriens synspunkter, får ét udfald, og et andet hvis man bruger din teori.Først når eksperimentet er faldet ud til din fordel, vil du kunne overbevise naturvidenskabsmænd verden over at din anskuelse af tingene er korrekt.God arbejdslyst…
thomas- Giant
Outlook, du bliver nød til at supplere med et par referencer. Ellers er vi jo “på herrens mark”.
Man skal desuden ikke tro at forskning er sand, bare fordi den kalder sig forskning. Der findes forbløffende mange eksempler på fusk med resultater.Hvis nogen kan påvise en ukendt effekt, så er det spændende.Hvis andre ikke kan gøre det efter, så lugter det af fejl.
chrjensen- Super Giant
Interessant læsning outlook, men postulater som dem herunder kræver ekstraordinært solide beviser for at jeg mener man kan tage teorien helt seriøst.outlook wrote: Registreringen af forskellige stjerners sande positioner kunne kun forklares ved, at den af stjernerne udsendte stråling havde en hastighed, der var milliarder af gange højere end lysets hastighed.
outlook wrote: Denne observation blev forklaret med, at det opfangede signal var stjernens position i fremtiden.
Samtidig skal man ikke lede særligt længe på google (prøv at søg på “torsion radiation”), før man støder ind i citater såsom:Russian research posits an approach for describing many, if not all, the biopositive and parapsychological phenomena related to bioenergy healing and conscious intention. This research has postulated and tested the existence of “torsion fields.”
Jeg må erkende, et det ikke er den slags der styrker min tillid…Et hurtigt kik på Wikipedia, synes også at bekrafte min mistanke:Men… Når det er sagt, må man også erkende at tyngdekraften er noget af det der er dårligst forstået i fysiken. Der mangler f.eks stadig en eftervist kvantemekanisk model af tyngdekraften. En ting der virkelig driller her er, at tyngdekraften (set i forhold til elektromagnetiske og de stærke og svage kernekrafter) er umådelig svag, hvilket gør direkte målinger meget vanskelige.Så det er da ummidelbart interessant læsning, men jeg ville nu godt se lidt flere bekraftende gentagelser af eksperimenterne før jeg tør hoppe med på torsions-vognenchrjensen 2009-03-10 10:26:31
rigo- Super Nova
Jesper wrote: Bjarne Lorenzen har vi allerede stiftet bebendtskab med her og på Lyra og Astro. Det gik ikke stille af! Bo Warming har vi vist ikke haft fornøjelsen af at møde endnu, men det kommer måske. Lars er efter min mening i den samme kategori som de andre.
Nå troede det var samme mand
jesper- Neutron star
Det kan man også let tro Rigo
rigo- Super Nova
hehe
Men det er jo lige før outlook kommer i samme kategori
- Emnet 'Tyndekraften…' er lukket for nye svar.