- Dette emne har 121 svar og 22 stemmer, og blev senest opdateret for 14 Är, 11 mÄneder siden af Ib. This post has been viewed 4715 times
-
IndlĂŠg
-
mortenb- Super Giant
Hvis lyset ALTID rejser med km. 300.000/s uanset tyndgdekraft, hvorfor ser vi sÄ (ikke) de sorte huller ?
Skal det forstĂ„s, at lys godt kan “skifte retning” pga. gravitation, men ikke kan skifte bĂžlge/impulshastiged, da den elektromagnetiske natur sĂ„ skifter karakter. I modsat fald vil en “bred” sĂžgning pĂ„ elektromagnetiske impulstyper mĂ„ske vĂŠre temmelig interessant, da det kan vĂŠre “rester” af lys ? Impulstyperne vil nok i stort omfang ligge tĂŠt omkring lysets jo nĂŠrmere kilden vi er ?(Ăžh nej, det er ikke mit stĂŠrke omrĂ„de !)mvhMortenB 2009-03-06 10:34:30
thomas- Giant
MortenB wrote: Hvis lyset ALTID rejser med km. 300.000/s uanset tyndgdekraft,
Det gÞr det heller ikke, kun i vacuum. I vand er hastiheden f.eks ~225.000 km/s.MortenB wrote: .. hvorfor ser vi sÄ (ikke) de sorte huller ?
Skal det forstĂ„s, at lys godt kan “skifte retning” pga. gravitation…Jep, ved sorte huller skifter lyset sĂ„ meget retning at det aldrig slipper vĂŠk.MortenB wrote: …
I modsat fald vil en “bred” sĂžgning pĂ„ elektromagnetiske impulstyper mĂ„ske vĂŠre temmelig interessant, da det kan vĂŠre “rester” af lys ? Impulstyperne vil nok i stort omfang ligge tĂŠt omkring lysets jo nĂŠrmere kilden vi er ?
… huh? .. ?Thomas 2009-03-06 10:47:07
mortenb- Super Giant
Hej Thomas .. tak !Jeg blander muligvis volumen, kraft og frekvens sammen. Jeg skal vist lige have gang i det “private bibliotek” inden jeg vover flere udsagn eller udsĂŠtter mig selv for flere …huh ? ..
mvh
hjertensfryd- Planet
Henrik wrote: Forklaringsmodellen er som der siges uprĂŠcis.
En mere matematisk forklaring er at det er TIDEN der forkortes.
NĂ„r man befinder sig i et tyngdefelt befinder man sig i et fald ind mod tyngdecentrum; Den del er jo meget naturlig.
De fleste er jo sikkert bekendt med tvillingeparadokset; tiden forkortes, nÄr man rejser med en hastighed. I den almene relativitetsteori er en af pointerne, at en tyngdeaccelerationen har samme effekt som en bevÊgelse og dermed forkorter tyngdefeltet ogsÄ tiden
“I et fald” vil sige at man er udsat for en acceleration: m/s^2 = Afstand/tid. NĂ„r tiden i den ligning bliver mindre, forĂžges accelerationen jo tĂŠttere man kommer pĂ„ tyngdefeltets centrum. Eftersom tiden aftager med t^2 fĂ„r man den hyperbolske tragt-form man kan se i illustrationerne
Det fĂ„r sĂ„ ogsĂ„ en “refraktionsffekt” pĂ„ fx. lys, nĂ„r den ene side af bĂžlgerne er udsat for en stĂžrre tyngdeacceleration end den anden.
Her skal man nemlig huske at lyset egentlig er ligeglad med tyngdefelter og altid bevÊger sig med samme hastiged C (300.000km/s). Dvs. at nÄr afstend/tid=konstant bliver afstanden i stedet forkortet!
“Men det er jo en marginal effekt det fĂ„r?” kunne man spĂžrge. Ja.Man skal huske pĂ„ at en stjerne der observeres tĂŠlt ved solens kan under en solformĂžrkelse kun flytter sig 2-3 buesekunder (sĂ„vidt jeg husker), sĂ„ det ER marginalt.
Det er jo sĂ„ en forklaring af de matematiske sammenhĂŠnge, slom jeg ser dem som mĂ„ske vil give mere mening for nogle…
(Nogle kan mÄske brokke sig over unÞjagtigheder, men det er den sammenhÊng jeg ser i formlerne :o)
PS: En af de hyppigt benyttede modeller til at vise at tyngdeacceleration=bevÊgelser er eksemplet med den lukkede elevator som fx. Martin Gardner har anvendt. Men man KAN fakstisk godt mÄle forkel pÄ om man er i et tyngdefelt eller i en accelererende raket: Nogen der kan se hvordan? )
Hej Henrik,
lad mig tage dit PS fĂžrst.
Nu er spÞrgsmÄlet og det er tale om jÊvn hastighed kontra frit fald i et gravitationsfelt eller om det er et accelererende system kontra et gravitationsfelt.
JĂŠvn hastighed kontra frit fald: To frit svĂŠvende kugler i samme hĂžjde, vil i et frit fald i et gravitationsfelt nĂŠrme sig hinanden, mens de vil forblive i samme afstand ved en jĂŠvn hastighed.
I et accelererende system vil to kugler der ligger over hinanden, forblive i samme afstand fra hinanden i deres fald, mens at to kugler i et gravitationsfelt vil fjerne sig fra hinanden, i deres fald, da de ikke har samme pÄvirkning fra gravitationsfeltet.
SĂ„ er der den med tidens forandring i et gravitationsfelt. Den virker ikke. Hvorfor?
Vi har to ure, et i en satellit i synkrom bane om Jorden og et ur pÄ Jorden. Uret i satellitten gÄr hurtigere end uret pÄ Jorden og vi vil formode, at tiden dermed gÄr langsommere pÄ Jorden end i satellitten, men det gÞr tiden ikke. Hvorfor?
Tegn en streg mellem uret pÄ Jorden og satellitten. Find midtpunktet pÄ stregen og i zenit over stregen finde vi frem til en stjerne der krydser zenit. Nu vil begge ure faktisk kunne registere stjernens krydsning af zenit samtidig, nat ud og nat ind, uge efter uge, mÄned efter mÄned, Är efter Är.
Nu er sÄ spÞrgsmÄlet:
Hvilken tid er den korrekte, stjernens krydsnings som tidsangivelse eller urenes?
Jeg holder pÄ stjernens tidsangivelse, da Jordens rotation om sin egen akse er mindre pÄvirket af et gravitationsfelt end de to ure. Samtidig kan stjernen ses krydse zenit, hele tiden og samtidig, hvorfor denne tid er konstant pÄ bÄde Jorden og i satellitten.
Ud fra dette kan jeg kun konkludere, at et gravitationsfelt ikke pÄvirker tiden.
SÄ der foregÄr ingen krumning af rumtiden i et gravitationsfelt.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
thomas- Giant
hjertensfryd wrote:
…
Nu er sÄ spÞrgsmÄlet:
Hvilken tid er den korrekte, stjernens krydsnings som tidsangivelse eller urenes?…Er hele pointen ikke at “postulatet” siger at urene ikke gĂ„r lige hurtigt?SpĂžrgsmĂ„let mĂ„ vel sĂ„ blive:Hvad tid krydser stjernen zenit? Klokken t1 (mĂ„lt pĂ„ jorden) eller klokken t2(mĂ„lt fra sattelitten)?…. og svaret er at de begge to har ret
henrik- Nova
Enig med Thomas
Der er ingen absolut tid.
Men jeg kan godt forstÄ din pointe i at en observation af et tredieparts fÊnomen mÄ ske samtidigt. Det gÞr det sÄ ogsÄ, men tiden mellem to observationer vil have forlÞbet anderledes
Mht: elevatoreksperimentet.
Hvis du hĂŠnger to kugler op i hver sin sor, vil snoreene ikke vĂŠre paralelle, hvis accelerationen skyldes et tyngdefelt.
Men paradokset du nÊvner er den sÄkaldte Lorentz-Fitzgerald kontraktion som gÞr gÊldende at en kontraktion i et tilfÊlde som dette vil opleves som en rotation!
*weird*
Henrik 2009-03-06 22:35:22
soeren.vod- Planet
Avs det er langhÄret lÊsning.
Jeg tror jeg har fundet mig en godnathistorie
john.st- Giant
hjertensfryd wrote: SÄ er der den med tidens forandring i et gravitationsfelt. Den virker ikke. Hvorfor?Vi har to ure, et i en satellit i synkrom bane om Jorden og et ur pÄ Jorden. Uret i satellitten gÄr hurtigere end uret pÄ Jorden og vi vil formode, at tiden dermed gÄr langsommere pÄ Jorden end i satellitten, men det gÞr tiden ikke.
NĂ„?
John.St 2009-03-07 02:23:10
hjertensfryd- Planet
John.St wrote: NĂ„?
SÄdan kan man selvfÞlgelig ogsÄ give sit synspunkt til skue.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mhansen- Nova
John.St wrote:
SÄ er der den med tidens forandring i et gravitationsfelt. Den virker ikke. Hvorfor?Vi har to ure, et i en satellit i synkrom bane om Jorden og et ur pÄ Jorden. Uret i satellitten gÄr hurtigere end uret pÄ Jorden og vi vil formode, at tiden dermed gÄr langsommere pÄ Jorden end i satellitten, men det gÞr tiden ikke.
Jeg er temmelig sikker pÄ at GPS systemet, som jo bestÄr af en masse satellitter, benytter en rimelig sofistikeret algoritme til at udregne tidsforskelle, netop fordi der er tidsforskel, ikke kun den som satellitterne oplever som fÞlge af tyngdekraften, men selvfÞlgelig ogsÄ den tid det tager signalet at komme til jorden.
jesper- Neutron star
MHansen wrote:
Jeg er temmelig sikker pÄ at GPS systemet, som jo bestÄr af en masse satellitter, benytter en rimelig sofistikeret algoritme til at udregne tidsforskelle, netop fordi der er tidsforskel, ikke kun den som satellitterne oplever som fÞlge af tyngdekraften, men selvfÞlgelig ogsÄ den tid det tager signalet at komme til jorden.Yep uden kompensation for relativistiske effekter virker GPS systemet slet ikke.Jesper 2009-03-09 09:37:59
hjertensfryd- Planet
SelvfÞlgelig er GPS systemet sofistikeret og mÄler forskelligheder i tidsintervaller, ud fra den gravitationelle pÄvirkning og de pÄ Jorden bevÊgelige objekter, men det Êndre ikke tiden.
Alt hvad GPS gÞr, er at forholde sig til noget der allerede er sket og ud fra det, set i forhold til de forskellige observerede tidsangivelsers forskellighed i forhold til en samtidighed (den universelle tid), beregner GPS sig frem til, hvor et objekt vil befinde sig pÄ et givet tidspunkt, ud fra de oplysninger af parametre GPS har fÄet information om.
Det er prÊcis det samme vor egen hjerne gÞr, nÄr vi bevÊger os rundt i verden. Den registrerer ogsÄ en fortid der allerede for lÊngst er sket og ud fra de informationer hjernen fÄr af hastighed pÄ kroppen, kroppens plads i rummet, andre objekters hastighed etc., kan hjernen beregne, hvor vi vil befinde os et kort stykke tid efter beregningen. Det er beregninger vi ikke er bevidste om, fordi vi allerede som barn lÊrte at bruge hjernens GPS system.
Vi oplever faktisk systemets kluntethed, nÄr vi fÞrste gang skal kÞre pÄ cykel eller kÞre bil, for sÄ skal vi til at bruge andre hastighedsberegninger end hjernen ellers havde vÊret vandt til, fordi den kun kendte til vores egen krops bevÊgelseshastighed, kun ved hjÊlp af vore ben.
Men det Êndre stadigvÊk ikke pÄ tidens gang, noget som helst sted i universet i forholdet til her pÄ Jorden.
SÄ lÊnge alle tidsmÄlere gÄr med en cyklisk kronologi, hvor de end befinder sig i universet, i et kraftfelt eller ej, vil urene gÄ synkrone og derved have hver deres interval af tidsangivelser for en universel tid. Det er den samme universelle tid alle urene angiver tiden pÄ, men de gÄr med hver deres interval af tidsangivelser.
Det er ligesom at vi kan mĂ„le temperaturen i Reamur, Fahrenheit og Celsius. Vi mĂ„ler den samme temperatur, men med forskellige temperaturangivelser og med forskelige temperaturintervaller. Hvad og hvordan vi end mĂ„ler temperaturen, vil det altid vĂŠre den samme temperatur vi mĂ„ler. Ăndres temperaturen forĂžges blot intervallerne (graderne) i alle vores temperaturskalaer, men endnu har vi ikke oplevet at tiden ĂŠndres i universet.
Skete det, ville lysets hastighed ikke vĂŠre den hastighed vi kender, men blive en helt anden konstant hastighed og igen vil alle ure skulle forholde sig til den nye forandrede universelle tid. SĂ„ skete der en ĂŠndring af tiden, ville vi ikke kunne registrere det ved hjĂŠlp af ure, men derimod ville stofmasserne registerer ĂŠndringen lige med det samme.
Relativitetsteorien er en mÄde at forholde sig til observerede forskellige tidsintervaller og deres indbyrdet cykliske kronologiske tidsmÄlinger pÄ, sÄledes at det er muligt at forholde dem til en samtidheds synkront kronologi (den universel tid), sÄledes at det er muligt at vide, hvor i rummet forskellige objekter befinder sig, i samme universelle tid, i forholdet til andre observerede objekter. PÄ den mÄde vil det vÊre muligt at beregne sig frem til, om objekterne vil ramle sammen eller ej.
Men det kan kun lade sig gĂžre, dersom der er en universel samtid al tidsangivelse kan forholde sig synkront i forholdet til. Derfor ĂŠndres tiden ikke, kun tidsintervaller.
Derfor er det fuldstÊndig regtigt, hvad du skriver, Thomas. Begge ure viser den samme tid, men blot med hver deres tidsinterval. Derfor mÄ vi forholde os til et satelit-sekund og et jordisk sekund, som to vidt forskellige tidsintervaller af samme tid.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
jesper- Neutron star
Det er i grunden forbavsende hvor mange crackpot scientists der er i et lille land som Danmark. Disse crackpots forkaster med et pennestrÞg hvad alle menneskehedens bedste hjerner gennem hundreder af Är har fundet ud af, til fordel for deres egne skÞre teorier. Som regel uden at forstÄ videnskaben, og som regel uden at prÞve pÄ at forstÄ den.
I bedste fald er det som Lars og hans ligesindede disker op med bare tidsspilde, men det kan ogsÄ ses som vildledning og manipulation. Astro-Forum er jo et offentligt astronomiforum hvor det mÄ formodes at skolebÞrn og andre videbegÊrlige mennesker sÞger information. Man kan kun hÄbe pÄ at de forstÄr at sortere i hvad de lÊser pÄ internettet.Det kan godt vÊre at det ovenstÄende lyder respektlÞst over for Lars, men jeg synes egentlig heller ikke der er nogen grund til at have respekt for den slags. Jeg kunne ikke tÊnke pÄ at lukke munden pÄ nogen, men vi har alle et moralsk ansvar for ikke at vildlede i et offentligt forum
mhansen- Nova
hjertensfryd wrote: SelvfÞlgelig er GPS systemet sofistikeret og mÄler forskelligheder i tidsintervaller, ud fra den gravitationelle pÄvirkning og de pÄ Jorden bevÊgelige objekter, men det Êndre ikke tiden.
Jo, det gÞr. Tiden Êndres bÄde ved hastigheder tÊt pÄ lysets hastighed, men ogsÄ i et kraftigt tyngdefelt. Det er pÄvist igen og igen. Tag eks Myoner.Der dannes hele tiden et vist antal myoner i atmosfÊren. Disse myoner kan ogsÄ genskabes i et laboratorium og man har derfor en rimelig ide om deres halveringstid.Det viser sig sÄledes at hvis en myon bevÊger sig fra atmosfÊren ned mod jorden, ville den aldrig nÄ frem, selv med lysets hastighed (rent faktisk 0.99c). Dermed burde vi ikke kunne mÄle myoner ved jordoverfladen med mindre at myonernes tid rent faktisk Êndres, sÄledes at tiden for dem synes at gÄ langsommere. Dermed vil deres halveringstid blive lÊngere og de kan komme frem alligevel.hjertensfryd wrote: Alt hvad GPS gÞr, er at forholde sig til noget der allerede er sket og ud fra det, set i forhold til de forskellige observerede tidsangivelsers forskellighed i forhold til en samtidighed (den universelle tid), beregner GPS sig frem til, hvor et objekt vil befinde sig pÄ et givet tidspunkt, ud fra de oplysninger af parametre GPS har fÄet information om.
Det er prÊcis det samme vor egen hjerne gÞr, nÄr vi bevÊger os rundt i verden. Den registrerer ogsÄ en fortid der allerede for lÊngst er sket og ud fra de informationer hjernen fÄr af hastighed pÄ kroppen, kroppens plads i rummet, andre objekters hastighed etc., kan hjernen beregne, hvor vi vil befinde os et kort stykke tid efter beregningen. Det er beregninger vi ikke er bevidste om, fordi vi allerede som barn lÊrte at bruge hjernens GPS system.
Her mÄ jeg altsÄ desvÊrre oplyse dig om, at du er ude pÄ dybt vand!!! Godt nok fungerer neuronernes transport af elektriske ladninger langt fra lige sÄ hurtigt som de ville gÞre i en kobberledning, men dog alligevel sÄ hurtigt at vi tilnÊrmelsesvis kan sige, at det vi ser, lugter og hÞrer, foregÄr i real time. Hvis dit postulat skulle vÊre sandt, sÄ er der ufattelig mange handlinger der simpelthen ikke ville vÊre mulige.Og det er jo ret nemt at undersÞge. Sandsynligheden for at min kammerats og min neuroaktivitet er fuldskommen synkron, er stort set lig nul. Hvis dit postulat skulle vÊre sandt, ville det betyde at han faktisk skulle opfatte min lussing og sige av, fÞr jeg selv har udfÞrt handlingen. Dette kunne yderligere undersÞges, hvis det hele blev optaget pÄ et kamera og vi begge siger en lyd nÄr vi hhv. opfatter lussingen og giver den. Derved skulle dette jo vÊre ude af sync.Ligeledes nÄr man almindeligvis optager noget pÄ kamera, skulle dette jo ogsÄ forekomme mystisk, hvis hjernens opfattelse af virkeligheden var sÄ meget ude af sync.Skal du have tal pÄ mener jeg at normal neuroaktivitet fra axon til dendrit er imellem 1 til 1000ms.. SÄdan ca.šLigeledes fungerer GPS i real time! Det er prÊcis derfor man benytter denne matematiske algoritme til at kompensere for relativistisk tid. SÄledes at nÄr jeg kÞrer rundt i min bil og min gps anspÞrger satellitterne om min position, at jeg rent faktisk modtager signalet sÄledes, at det vises i real time. Jeg har jo ikke brug for at vide, hvor jeg var for 2 minutter siden. Jeg skal jo vide hvor jeg er nu!!hjertensfryd wrote: Vi oplever faktisk systemets kluntethed, nÄr vi fÞrste gang skal kÞre pÄ cykel eller kÞre bil, for sÄ skal vi til at bruge andre hastighedsberegninger end hjernen ellers havde vÊret vandt til, fordi den kun kendte til vores egen krops bevÊgelseshastighed, kun ved hjÊlp af vore ben.
Igen forkert. Grunden til at vi er kluntede nÄr vi skal til at lÊre nye ting, er ganske enkelt fordi vores nervesystem skal til at aktivere og opbygge nye nervebaner. SÄledes skal der myeliniseres helt nye nervebaner og disse skal trÊnes. Derfor ses det tit, at andre nervebaner bliver aktiveret, nÄr vi udfÞrer en svÊr handling. (BÞrn sÊtter tit tungen ud af munden eller bevÊger den rundt, nÄr man spiller konsolspil, sÄ bevÊger man hele hÄnden op og ned etc. etc.)hjertensfryd wrote: Men det Êndre stadigvÊk ikke pÄ tidens gang, noget som helst sted i universet i forholdet til her pÄ Jorden.
SÄ lÊnge alle tidsmÄlere gÄr med en cyklisk kronologi, hvor de end befinder sig i universet, i et kraftfelt eller ej, vil urene gÄ synkrone og derved have hver deres interval af tidsangivelser for en universel tid. Det er den samme universelle tid alle urene angiver tiden pÄ, men de gÄr med hver deres interval af tidsangivelser.
Det er ligesom at vi kan mĂ„le temperaturen i Reamur, Fahrenheit og Celsius. Vi mĂ„ler den samme temperatur, men med forskellige temperaturangivelser og med forskelige temperaturintervaller. Hvad og hvordan vi end mĂ„ler temperaturen, vil det altid vĂŠre den samme temperatur vi mĂ„ler. Ăndres temperaturen forĂžges blot intervallerne (graderne) i alle vores temperaturskalaer, men endnu har vi ikke oplevet at tiden ĂŠndres i universet.
Skete det, ville lysets hastighed ikke vĂŠre den hastighed vi kender, men blive en helt anden konstant hastighed og igen vil alle ure skulle forholde sig til den nye forandrede universelle tid. SĂ„ skete der en ĂŠndring af tiden, ville vi ikke kunne registrere det ved hjĂŠlp af ure, men derimod ville stofmasserne registerer ĂŠndringen lige med det samme.
Relativitetsteorien er en mÄde at forholde sig til observerede forskellige tidsintervaller og deres indbyrdet cykliske kronologiske tidsmÄlinger pÄ, sÄledes at det er muligt at forholde dem til en samtidheds synkront kronologi (den universel tid), sÄledes at det er muligt at vide, hvor i rummet forskellige objekter befinder sig, i samme universelle tid, i forholdet til andre observerede objekter. PÄ den mÄde vil det vÊre muligt at beregne sig frem til, om objekterne vil ramle sammen eller ej.
Men det kan kun lade sig gĂžre, dersom der er en universel samtid al tidsangivelse kan forholde sig synkront i forholdet til. Derfor ĂŠndres tiden ikke, kun tidsintervaller.
Derfor er det fuldstÊndig regtigt, hvad du skriver, Thomas. Begge ure viser den samme tid, men blot med hver deres tidsinterval. Derfor mÄ vi forholde os til et satelit-sekund og et jordisk sekund, som to vidt forskellige tidsintervaller af samme tid.
Med venlig hilsen
Lars KristensenFaktisk mĂ„ jeg blankt indrĂžmme, at jeg ikke rigtig forstĂ„r hvad det er du prĂžver at sige her. Men for at starte et sted. Du kan pĂ„ ingen mĂ„de bruge den sammenligning til noget (mht. til temperatur og tid). Det viser en komplet misforstĂ„else af enhederne!!For det fĂžrste vil et sekund i Danmark vĂŠre nĂžjagtig lige sĂ„ lang tid, som et sekund i Indien, lige som 15 grader celcius i Danmark vil vĂŠre lige sĂ„ varmt, som 15 grader Celcius i USA!! BĂ„de tid og temperatur er menneskeskabte koncepter (man kunne forestille sig at man bruger helt andre tidsangivelser i en anden del af universet), men det ĂŠndrer ikke ved det koncept, at et sekund er og bliver et sekund.Sekunder, minutter, timer, dage, mĂ„neder, Ă„r etc etc er menneskeskabte koncepter og disse kan derfor ikke pĂ„regnes at vĂŠre universelle.Ligeledes glemmer du, at tidens ĂŠndring som fĂžlge af hastighed eller tyngekraft er en lokal effekt. Det er kun indenfor en vis afstand af et kraftigt tyngdefelt, at tiden ĂŠndres sĂ„ markant, at den kan opfattes.Ligeledes med tidens ĂŠndring i hĂžj hastighed. Denne gĂŠlder kun for hastigheder omkring lysets hastighed (v > 0.80c eller deromkring). Jeg sammen med mine elever i fysik regnet den relativististe tidsĂŠndring ud ved en hastighed pĂ„ 250 km/t. Ăndringen var praktisk talt umĂ„lelig.Faktum er, at du kan ikke benytte forskellen pĂ„ Celcius, Fahrenheit og Kelvin til at postulere forskelle pĂ„ sekunder. Det ene er forskellige mĂ„lesystemer, det er det andet ikke.Hvad der derefter skriver, forekommer mig en smule mystisk. For at snakke om en universel tid, er som at snakke om Gud. Vi kan alle blive enige om, at vi har opfattelsen af at universet ikke stĂ„r stille. Dermed kunne man vel helt klart postulere en form for universel tid. Men samtidig, sĂ„ er tid jo et menneskeskabt koncept, sĂ„ derfor giver det af disse veje ingen mening at snakke om universel tid. Dette er vist mere en snak for filosofferne, end det er for fysikerne.Om du vil kalde det forskelle i tidsintervaller eller at tiden ĂŠndres, ved jeg ikke rigtig. Tiden ĂŠndres, men kun lokalt. SĂ„ledes vil min tid ikke ĂŠndres, fordi myoner farer mod jorden og gutten i rumskibet mod Proxima Centauri med v=0.90c vil opfatte et sekund nĂžjagtig som han plejer, selvom jeg ville opfatte hans tid meget langsom (hvis jeg kunne kigge med).SĂ„ har jeg da vist ogsĂ„ vĂŠret hele vejen rundt.. I rest my case!!MHansen 2009-03-09 18:44:46
tommy.frank- Super Giant
Det er dog den vĂŠrste gang vrĂžvl fra Lars KristensenÂŽs side
Men det gav jo Michael en mulighed for at forklare hvordan det rent faktisk forholder sig.
Godt at du og andre overhovedet orker det
Mvh. tommy Trank
- Emnet 'Tyndekraften…' er lukket for nye svar.