- Dette emne har 121 svar og 22 stemmer, og blev senest opdateret for 14 Är, 11 mÄneder siden af Ib. This post has been viewed 4712 times
-
IndlĂŠg
-
thomas- Giant
God forklaring….
Det ville vĂŠre sejt hvis Astro-forum havde en formel-editor
hjertensfryd- Planet
Gravitationsfeltet rÊkker vel lige sÄ langt vÊk, som til der, hvor den stofmasse vi bestÄr af og som gravitationsfeltet gÄr ud fra, blev skabt. For gravitationsfeltet fra vor stofmasse har jo virket lige siden stofmassen blev skabt.
Men som der er blevet fortalt, sÄ fortyndes (svÊkkes) det gravitationelle kraftfelt, jo lÊngere vÊk det kommer. Om gravitationsfeltet sÄ afbÞjes af andre gravitationsfelter, i gravitationsfeltets virkende retning, er nok ikke nemt at fÄ afgjort, men det vil formentlig ophÞre med sit videre virke, nÄr de rammer ind i en stofmasse og der have en tiltrÊkkende virkning mod Jorden, med en styrke der nÊppe er mÊrkbar.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen ☼
wieben- Nova
Gravitation burde teoretisk set rĂŠkke uendeligt. Om den evt. kan afbĂžjes af andre gravitations felter som vi ser at rummet “bĂžjes” ved gravitationslinser, skal jeg ikke gĂžre mig klog pĂ„.
Man kan faktisk godt mÄle gravitationskonstanten derhjemme. I gymnasietiden lÄnte jeg en torsions vÊgt og en laser pointer med hjem, og beregnede gravitationskonstanten ud fra et eksperiment udfÞrt pÄ mit drengevÊrelse.
Det bestÄr i princippet af et par blykugler der hÊnger pÄ en bjÊlke ophÊngt i en trÄd hvor man kender torsionskonstanten for materialet. Man placerer 2 andre blykugler pÄ hver side af de ophÊngte kugler. De 4 masser tiltrÊkker hinanden og trÄden drejes en lille bitte smule af momentet. Derefter vendes de 2 kugler der ikke er ophÊngt, sÄledes at massetiltrÊkningen nu trÊkker i den modsatte retning. Det fÄr systemet til at svinge fra side til side indtil den nye ligevÊgt er opnÄet. Hvis man monterer et spejl pÄ bjÊlken hvorpÄ 2 af blykuglerne hÊnger, og benytter en laserpointer til at ramme spejlet, kan man fÞlge den reflekterede laser begÊve sig sÄ en vÊg.
Ud fra laserens udsving, kuglernes masse og afstande, samt torsionskonstanten for trÄden kuglerne hÊnger i kan man ud fra formlen nÊvnt af Mr. Mox beregne gravitationskonstanten.
Med lidt omhu kan det faktisk lykkedes at komme ret tÊt pÄ den korrekte vÊrdi.
Systemet kan ses her: http://en.wikipedia.org/wiki/Cavendish_experiment
Mvh
Heine
Wieben 2009-02-17 19:39:33
mr.mox- Nova
Jeg har faktisk tÊnkt pÄ noget omkring tyngdekraft. Hvor hurtigt udbreder den sig? Med lysets hast?
peter_sg- Moon
Hej Mox… Se lige denne trĂ„d: http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=959
mhansen- Nova
MStauning wrote: UPS, vidste jeg huskede forkert
Hehe.. Bare rolig, Michael, helt hen i vejret var det dog ikke. For kvadratroden er den omvente beregning til x^2.Og ja.. Tyngdekraften fra Solen vil rÊkke uendeligt ud i rummet. Selv ude i de fjerneste egne af universet vil solens tyngdekraft rÊkke ud. Den vil dog vÊre sÄ forsvindende lille, at den praktisk talt er umÄlelig. Ligeledes vil tyngdekraften fra andre objekter tÊttere pÄ overskygge solens helt og aldeles.Du kan jo selv prÞve.Uanset hvor stor tal du sÊtter ind i formlen, sÄ vil det altid give et tal som er >0.
john.st- Giant
Mr. Mox wrote: Jeg har faktisk tÊnkt pÄ noget omkring tyngdekraft. Hvor hurtigt udbreder den sig? Med lysets hast?
I den forbindelse er det et interessant – men ubesvaret – spĂžrgsmĂ„l, om tyngdekraftens hastighed sĂ„ ĂŠndres, nĂ„r den bevĂŠger sig gennem et medium, f.eks. luft eller vand.
Imidlertid er det meget problematisk, hvad de egentlig mÄlte: Tyngdekraftens hastighed; noget helt andet; eller om de har overfortolket deres resultater.
At tyngdekraftens hastighed ikke blev mĂ„lt hĂŠvdes af J. Faber: “The speed of gravity has not been measured from time delays”, af C. M. Will: Propagation Speed of Gravity and the Relativistic Time Delay og af S. Samuel: On the Speed of Gravity and the v/c Corrections to the Shapiro Time Delay, plus adskillige andre.
Kopeikin har herimod forsvaret mÄlinger + tolkning i (mindst) 12 svar, som kan findes i arxiv.org astro-ph.
Uden at tage stilling til, hvad mÄlingerne iÞvrigt viser om gravitationens udbredelseshastighed, ser jeg ingen grund til, at den *pludselig* skulle forsvinde, sÄdan som Fomalont & Kopeikins mÄling angivelig viser.
Lyset, som for visse parametres vedkommende (nemlig hastighed og 1/r**2) udbredes pÄ samme mÄde, som Fomalont & Kopeikin hÊvder, at gravitationen gÞr, svÊkkes jo ved stadigt voksende rÞdforskydning pÄ grund af universets udvidelse.
Et af Fomalont & Kopeikins stĂŠrkeste argumenter er jo oven i kĂžbet, at lys og gravitation relativistisk tildels kan betragtes som to sider af samme sag.
IMO kan man (hvis de to gutter har ret), sÄ forvente en form for rÞdforskydnings-svÊkkelse af gravitationen p.gr.af rummets udvidelse.
jeppe- Super Giant
John.St wrote: IMO kan man (hvis de to gutter har ret), sÄ forvente en form for rÞdforskydnings-svÊkkelse af gravitationen p.gr.af rummets udvidelse.
Hej John,Den tanke kan jeg godt fÞlge rent logisk. Jeg har dog svÊrt ved at se, hvordan en sÄdan gravitationel rÞdforskydning i praksis skulle kunne udmÞnte sig og dermed kunne pÄvises. Men det er bestemt en interessant tanke!
rigo- Super Nova
Er forskelven ikke ret stor pÄ lys og gravitationen. eks. lys er upÄvirket af hinandens strÄler, men gravitationen er ikke, eller what?
hjertensfryd- Planet
peter_SG wrote: Hej Mox… Se lige denne trĂ„d: http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=959
Citat fra ovennĂŠvnte link
Al masse har et tyngdefelt eller et
gravitationsfelt. Et gravitationsfelt bĂžjer rum/tiden(space-time). Stor
masse =stor gravitationsfelt. IfĂžlge Einsteins alm. relativitets teori
udbredes tyngdekraften eller retter gravitation bĂžlgerne sig med lyset
hastighed. Gravitation bĂžlgerne bevĂŠger eller strĂŠkker sig gennem
rum/tiden. De holder aldrig op med at ophĂžre men svĂŠkkes med
afstanden.! Hvis du Fx forstiller dig at solen er en bowling kugle og
du placere den midt pÄ en trampolin. SÄ vil kuglen bÞje trampolin
stoffet ned forstil dig sÄ at jorden er en golf kugle (stÞrrelses
forholdet ser vi lige bort fra!). Placere man golfkuglen i en given
afstand pÄ trampolinen vil den ruller ned og ind i bowling kuglen altsÄ
trukket ind af bowlingkuglens pÄvirkning af trampolin stoffet
(âgravitationsfeltâ) men forudsĂŠtte vi at golfkuglen bevĂŠger sig rundt
om bowling kuglen med en given hastighed sÄ vil den undgÄr at fald ind
med bowlingen kuglen men blot forsÊtte i en bane rund om den.Jeg synes, det er en rigtig dÄrlig illustration pÄ gravitationskraftens virkning, ikke fordi du Peter, gÞr noget forkert, men derimod Einstein.
Hvis vi i stedet for Jorden satte Jupiter som golfkuglen, sÄ kommer der et problem, for golfkuglen fÄr bowlingkuglen til at trille rundt om en fordybning i trapolinen og fordybningen skulle (efter min hukommelse befinde sig ca. 50.000 km uden for Solen) vÊre et par mm uden for bowlingkuglen og pÄ den modsatte side af bowlingkuglen i forholdet til golfkuglen.
Det er derfor, se i mine Þjne, et rigtig dÄrligt tankebillede, som du Peter og sÄ mange andre, gerne bruger som illustration pÄ den gravitationelle krafts virkning.
Hvorledes skulle en golfkugle kunne danne en fordybning pÄ den modsatte side af bowlingkuglen?
Husk endvidere pÄ, at der er ingen stofmasse i denne fordybning.
Jeg kan derfor kun rÄde til, at vi alle sammen skal tÊnke os godt om, inden vi bruger en tÊnkt illustration pÄ noget vi har svÊrt ved at forstÄ.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mr.mox- Nova
Det forstĂ„r jeg ikke! NĂ„r man lĂŠgger golfkuglen pĂ„ stoffet, sĂ„ vil den da trykke stoffet en anelse ned og dermed tiltrĂŠkke bowlingkuglen. Hvorfor skulle fordybningen vĂŠre pĂ„ den modsatte side af bowlingkuglen? Det du mĂ„ske overser er at sĂ„vel bowlingkuglen som golfkuglen skal trille rundt…
andreas.v- Main Sequence
MÄske et lille dumt sprÞgsmÄl
Tyndgekraften er det egentlig ikke bare rumtiden, som krummer. Ligesom pĂ„ billedet? Og nĂ„r et objekt gĂ„r i kredslĂžb omkring et andet eller bliver tiltrukket er det sĂ„ ikke fordi at rummet “gĂ„r ned af bakke” og begynder at “snurre rundt” i fordybningen i rummet?
Eller er det mig, som er gal pÄ den?
noodles- Super Giant
Jeg tror han mener at Solen og Jupiter vil kredse om et fĂŠlles tyngdepunkt.
Jeg skal vĂŠre den fĂžrste til at indrĂžmme at jeg har lidt svĂŠrt ved at forestille mig hvordan de to kugler vil vekselvirke hvis deres masser er sammenlignelige.Men golfkuglen vil vel ogsĂ„ pĂ„virke dugen (og derfor ogsĂ„ bowlingkuglen) pga. dens centrifugal”kraft”, men pĂ„ hvilken mĂ„de kan jeg ikke lige overskue.Er der nogen der har en trampolin, en bowlingkugle og en meget tung golfbold sĂ„ kunne man jo lige teste det
Jeg vil dog sige at selv om trampolin modellen muligvis ikke viser vekselvirkninger sÄ godt sÄ er det stadig en rigtig god mÄde at illustrere det pÄ. Det er klart at eksperimentalfysikere ikke kan bruge det til sÄ meget for der er uendeligt mange ting som ikke vises korrekt i et ikke-inertialt 2D system, men det er jo ogsÄ bare til for at give folk en ide om hvad det handler om og jeg kan ikke komme pÄ nogen bedre mÄde at gÞre det pÄ umiddelbart.
john.st- Giant
hjertensfryd wrote: Jeg synes, det er en rigtig dÄrlig illustration pÄ gravitationskraftens virkning, ikke fordi du Peter, gÞr noget forkert, men derimod Einstein.
Einsteins teori om gummiduge eller trampoliner? eller om bowlingkugler og golfbolde?
Gummidugen, bowlingkuglen og golfbolden er blot en uhyre simpel, meget uprÊcis forklaringsmodel af, hvad der foregÄr. Tro mig, den er ikke den Generelle Relativitetsteori.
henrik- Nova
Forklaringsmodellen er som der siges uprĂŠcis.
En mere matematisk forklaring er at det er TIDEN der forkortes.
NĂ„r man befinder sig i et tyngdefelt befinder man sig i et fald ind mod tyngdecentrum; Den del er jo meget naturlig.
De fleste er jo sikkert bekendt med tvillingeparadokset; tiden forkortes, nÄr man rejser med en hastighed. I den almene relativitetsteori er en af pointerne, at en tyngdeaccelerationen har samme effekt som en bevÊgelse og dermed forkorter tyngdefeltet ogsÄ tiden
“I et fald” vil sige at man er udsat for en acceleration: m/s^2 = Afstand/tid. NĂ„r tiden i den ligning bliver mindre, forĂžges accelerationen jo tĂŠttere man kommer pĂ„ tyngdefeltets centrum. Eftersom tiden aftager med t^2 fĂ„r man den hyperbolske tragt-form man kan se i illustrationerne
Det fĂ„r sĂ„ ogsĂ„ en “refraktionsffekt” pĂ„ fx. lys, nĂ„r den ene side af bĂžlgerne er udsat for en stĂžrre tyngdeacceleration end den anden.
Her skal man nemlig huske at lyset egentlig er ligeglad med tyngdefelter og altid bevÊger sig med samme hastiged C (300.000km/s). Dvs. at nÄr afstend/tid=konstant bliver afstanden i stedet forkortet!
“Men det er jo en marginal effekt det fĂ„r?” kunne man spĂžrge. Ja.Man skal huske pĂ„ at en stjerne der observeres tĂŠlt ved solens kan under en solformĂžrkelse kun flytter sig 2-3 buesekunder (sĂ„vidt jeg husker), sĂ„ det ER marginalt.
Det er jo sĂ„ en forklaring af de matematiske sammenhĂŠnge, slom jeg ser dem som mĂ„ske vil give mere mening for nogle…
(Nogle kan mÄske brokke sig over unÞjagtigheder, men det er den sammenhÊng jeg ser i formlerne :o)
PS: En af de hyppigt benyttede modeller til at vise at tyngdeacceleration=bevÊgelser er eksemplet med den lukkede elevator som fx. Martin Gardner har anvendt. Men man KAN fakstisk godt mÄle forkel pÄ om man er i et tyngdefelt eller i en accelererende raket: Nogen der kan se hvordan? )
Henrik 2009-03-06 10:08:14
- Emnet 'Tyndekraften…' er lukket for nye svar.