Tube2 – nyt projekt

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Tube2 – nyt projekt

  • Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30658 times
Viser 15 indlæg - 451 til 465 (af 527 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #328037

    flemov
    Deltager
      • Giant

      Hej Jens !

      Nej det lange – tomme – indlæg var ikke bevidst, men kom da jeg pastede linket ind.
      Altså en programmørbøf. Det er ligesom om at softwaren forsøgte at downloade manualen, men opgav
      og satte en masse tom plads ind i stedet.
      Jeg fjernede selve manualens filnavn fra linket – og så forsvandt tomrummet.

      Interessant link – der er i hvert fald et-eller-andet galt, når vi får så sølle resultater.
      Enten er korrektoren noget skrammel – og producenten en løgnhals.
      Eller også er der noget galt med netop den, vi har købt.
      Alternativt kan der også være noget med dårlig kollimering – eller andre uperfektheder.

      Hvis ikke det bliver bedre må vi jo ty til en Wynne-korrektor, selvom det ikke er helt ukompliceret at
      få sådan en passet ind i systemet.
      Som jeg ser det vil det kræve en større sekundær, hvis vi ikke vil acceptere yderligere vignettering.

      Nå men Godt Nytår !
      Håber på mange klare og rolige nætter i det nye år.

      Flemming R. Ovesen.
      TOC observatory
      https://tocobs.org

      #328039

      Torben Taustrup
      Admin
        • Neutron star

        Jeg har indsat link til manualen i dit indlæg Flemming.

        Man skal bruge URL-funktionen og så indsætte link.

        tools

        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

        Vedhæftninger:
        #328042

        Torben Taustrup
        Admin
          • Neutron star

          Hej Jens

          Dit link til Cloudy Nights omtaler en utilfreds MPCC III-kunde, men han har en Schmidt-Newtonian. Den har jo korrektor foran, så der vil den omtalte komakorrektor vel ikke fungere godt?

          “I finally got around to using my Schmidt Newtonian with the MPCC properly spaced at 55mm.”

          Et svar længere nede i tråden:

          “I may be wrong but I don’t think you can use a coma corrector with a Schmitt/Newtonian.”

          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

          #328044

          jens.jacobsen
          Deltager
            • Neutron star

            Det var sådan set ikke SNT teleskopet der var det interessante. Den har iøvrigt ca har samme coma som en f/6 newton.. Derfor coma korrektoren. Det var mere at der kan være produktionsfejl.

            #328045

            Torben Taustrup
            Admin
              • Neutron star

              Ok, det vil sige, at korrektorpladen stadig vil generere et krumt felt, men at krumningen bliver mindre?

              Vi har en plan om at skrive til Teleskopservice og klage vores nød, så det bliver interessant at læse svaret.

              Teleskopet har bevist, at det godt kan producere høj opløsning. FWHM på optagelsen af M31 ligger på 2,2 på enkeltframes og ca. 2,3 på en stack.

              TEST_30_M31_lum

              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

              Vedhæftninger:
              #328057

              jens.jacobsen
              Deltager
                • Neutron star

                Torben, man må ikke blande feltkrumning og Coma. Det er to helt forskellige egenskaber ved teleskopet.
                F.eks har et Schmidt kamera ingen coma, den er korrekt korrigeret for coma, med korrektorpladen i 2x fokallængdens afstand. Men feltet krummer ganske meget.
                På en Schmidt Newton eller Schmidt Cassegrain har man trukket korrektorpladen ind til ca brændvidden på hovedspejlet. Det giver mindre korrektion, så derfor er der en god del coma på både en SCT og SNT. Men feltkrumningen er der stadigvæk. Den er der også på de billige coma korrektorer, såsom Baaders MPCC… De korrigerer en del for feltkrumning, men da den er en funktion af brændvidden og ikke f-forholdet, kan man ikke lave en der virker som en “schweizerkniv” og korrigerer på alle brændvidder. Jeg har en mistanke om at MPCC er valgt til at korrigere feltkrumning på omkring 800-1000 mm brændvidde. Derfor var den dårlig på min Newton som har/havde 2000 mm brændvidde. Og jeres nye spejl har jo også en længere brændvidde (lidt) end det gamle spejl…

                #328058

                Torben Taustrup
                Admin
                  • Neutron star

                  Hej Jens

                  Ok, men kan man så forestille sig, at en komakorrektor kan forbedre billedkvaliteten på en Schmidt-Newton?

                  Komakorrektoren er vel ikke tilpasset en bestemt brændvidde, men i stedet et bestemt f-forhold?

                  I øvrigt var det en på den tråd du refererede til der skrev, at MPCC kunne anvendes i området 50 til 65 mm fra chip.

                  Du har jo også eksperimenteret med komakorrektorens afstand fra chip.
                  Vi gætter på, at komakorrektoren skal flyttes længere væk for at korrigere mere i feltets yderste del. Hvad mener du om den teori?

                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                  #328059

                  jens.jacobsen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Ja, den kan sagtens “tage det sidste” på f.eks et fuldformat kamera. En Schmidt-Newton har coma ca som en f/6 newton.

                    Angående f-forholdet, så er det netop et af de ting man skal være opmærksom på. Det kan godt være at coma korrektoren korrigerer for coma, og er optimeret til et bestemt f-forhold, men feltkrumningen følger brændvidden. En kort og hurtig Newton vil have meget feltkrumning og meget coma. Og mange billige coma-korrektorer, heriblandt Baaders MPCC, er netop optimeret til de små Newton’er, fordi der sælges flest af dem.
                    Til de store, meget dyrere Newtons, anvendes (tror jeg) sjældent de billige Ross-type coma korrektorer. Der går man efter Wynne typen med fire linser… Men de er selvfølgeligt længere..

                    Det med at flytte coma korrektoren er en yndet sport, som ofte foregår med stor nidkærhed for de sidste mm… Men det hjælper næppe, da det man ser på billederne lige så godt kan være feltkrumning… Og der er korrektoren næppe universelt tilpasset.. Glem det, det er ikke umagen værd.

                    #328060

                    flemov
                    Deltager
                      • Giant

                      Nå – men så er der nok ikke nogen vej udenom Wynne.
                      Dit argument vedr. feltkrumning er meget overbevisende.
                      Det er netop en ret lille newton der bruges i manualen til at vise perfekt korrigerede felter.
                      – og det er vores jo ikke 🙂

                      Flemming R. Ovesen.
                      TOC observatory
                      https://tocobs.org

                      #328061

                      Torben Taustrup
                      Admin
                        • Neutron star

                        Man kan kun begræde, at den tilhørende dokumentation ikke er bedre end som så 🙁

                        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                        #328062

                        jens.jacobsen
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Nu skal man jo huske på at MPCC og meget af det andet grej vi køber i virkeligheden er “konsumer” optik.. Det er lige så godt dokumenteret som f.eks en 7×50 prismekikkert købt i Lidl. Og også i omtrent samme kvalitet. Man får hvad man betaler for.
                          En MPCC koster i runde tal ca 1000 kr, så vidt jeg husker. Til den pris er der ikke meget plads til f.eks dokumentation. Eller kvalitetskontrol.

                          #328065

                          Torben Taustrup
                          Admin
                            • Neutron star

                            Hej Jens

                            MPCC III koster ca. 1400 kr. men uanset prisen, så bør vi som forbrugere have al nødvendig information om produktet.
                            Jeg vil foretrække reel information, og ikke floromvundne lovprisninger af produktet.

                            Nu har man så i forbindelse med den test der er beskrevet i vejledningen brugt en 8″ f:4 Newton, der har en brændvidde på ca. 80 cm. Vores teleskop har en brændvidde på 153,5 cm. Den er altså næsten dobbelt så lang, og feltkrumningen vil derfor være mindre.

                            Hvis komakorrektoren er optimeret til en bestemt brændvidde, så bør man da informere om det – med mindre man har det ok med at blive kaldt kræmmer og ikke seriøs forhandler.

                            Nu har jeg skrevet til Teleskop-Express for at få et svar på, om korrektoren er velegnet til et udstyr som vores.

                            TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                            #328067

                            Torben Taustrup
                            Admin
                              • Neutron star

                              Der kom et svar i går:

                              B6C209AE-23DA-4EE7-B671-ACC42C6B018F

                              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                              Vedhæftninger:
                              #328070

                              Torben Taustrup
                              Admin
                                • Neutron star

                                S_37a – forsøg med komakorrektorafstand

                                Siden sidst har vi lavet forsøg med komakorrektorens afstand til chip.
                                Ved det første forsøg fjernede vi blot fronten på kameraet. Dette nedbragte afstanden til korrektoren til 50 mm.

                                60_sec_22t_28-4d_32

                                Dette havde ikke den ønskede effekt, da stjernerne ude i hjørnerne var meget aflange og forblev det uanset fokusjustering.

                                Vores første teori gik på, at korrektoren skulle længere ud, så i går fik jeg lavet en afstandsskive, som kunne lægges under kameraet.
                                Efter tilretning var skivens tykkelse 4,6 mm. Korrektorafstanden var så 59,6 mm.

                                Fokuseringen skulle køres næsten i bund for at nå fokus. Der var kun nogle få tiendedele tilbage før stop, så størrelsen af det fuldt belyste felt var maksimalt.
                                Nu er korrektionen perfekt, så vi er glade.

                                S_37a_M1_stack

                                M1 – 11 x 120 sec

                                S_37a_M42_H_log

                                M42 9 x 120 sec. i H-alpha

                                TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                                Vedhæftninger:
                                #328076

                                jens.jacobsen
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  Flot! Tillykke med det gode resultat!

                                Viser 15 indlæg - 451 til 465 (af 527 i alt)
                                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.