- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30654 times
-
Indlæg
-
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_19
Sekundærspejlet er flyttet 1 mm længere ind. Vi bruger centergevindlængden på sekundærspejlholderen som reference, og den var justeret til 25 mm.
I forbindelse med kollimering blev hovedspejlet justeret en smule, da refleksen fra fokuseringen ikke var centreret. To af justeringsskruerne fik ca. 1/2 omgang, og så var der symmetri.Polar align
Som tidligere annonceret, så skulle PA tjekkes. I PHD2 findes der to værktøjer til polindstilling.
Det ene omfatter en liste med flere referencestjerner, som står ret tæt på Polaris.Man vælger så en og markerer den med den grønne kravlegård og trykker på knappen “referencepunkt 1”, og programmet sætter en cirkel om den.
Så kører man mindst 20′ mod vest, og markerer igen stjernen. Stedet markeres igen, og programmet sætter en cirkel om referencepunkt 2. Efterfølgende kører man igen mod vest, og det tredje punkt markeres.Programmet indsætter så nogen delcirkler i forskellig farve, og man skal så justere opstillingen, så stjernen flyttes hen på et punkt på det grønne cirkelslag.
Det bøvlede vi en del med, og prøvede indtil flere gange, og selvom stjernen blev flyttet hen mod det ønskede punkt, så viste en efterfølgende kontrol, at vi stadig var langt fra.Til sidst valgte vi den anden funktion, hvor man markerer en stjerne, og efter et stykke tid vil en rød linje afsluttet med en lille cirkel vise, hvor stjernen skal flyttes hen. Det lykkedes til sidst at opnå en ret præcis indstilling.
Testoptagelser
Som en kontrol af opstillingens stabilitet blev der lavet tre forskellige serier i området fra vest til øst over syd. NGC1499, M15 og M13.
Der var en masse lufturo, så opløsningen blev ikke optimal. Vi kunne se, at der var en skævhed i kollimeringen, for der var et slør i retningen kl. 4 på stjernerne.
Derudover havde stjernerne en langstrakthed oppe i venstre hjørne.
Til gengæld var lysfordelingen blevet bedre, og det lod til, at vignetteringen var blevet mindre. Dette må tilskrives justeringen af hovedspejlet.
Feltforskydning
Der er stadig en mindre flytning af feltet over tid, og vi ved endnu ikke, hvad der forårsager den. Forskydningens retning hænger sammen med den vinkel, som tubus står i.
På NGC 1499 er flytningen orienteret i retningen kl. 7
På M15 er flytningen stort set vandret.
På M13 er flytningen i retningen kl. 2Nu skal der så laves en justering af sekundærspejlet, og så bliver vi forhåbentlig forvrængningen kvit.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_20
Sekundærspejlet blev rykket til 26 mm, og der blev så kollimeret igen. Vi er stadig ikke helt i hul, men sløret er reduceret væsentligt, og skarpheden er meget bedre.
10 x 120 sec. i RGBL
Billedet fik en tur mere i Photoshop i et forsøg på at trække skævheden frem. Man ser tydeligt, at billedet er decentreret, og at det skal flyttes længere op, men er det nok?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Har lavet en beregning med billedet som grundlag. Vi kan kalde det en husmands-CCD Inspector 😉
Er kommet frem til, at billedcentret skal flyttes 1,34 mm op.
Om det så er nok at vippe sekundærspejlet, eller om hovedspejlet også skal justeres. Vi får se.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_21
Poljusteringen var vellykket. Driften på Altitudeparametren var på ca. 4 timers drift kun nogle ganske få buesekunder. Jeg tror den største afvigelse var på 7-8 stykker.
Det viste sig, at sekundærspejlet var vippet en smule for meget op, så det fik et nøk nedad. Justeringsmekanikken er ikke helt tilfredsstillende, da den ikke virker så kontant, så det ender nok med, at spejlholderen skal ud og tjekkes. Det er muligvis den runde bagplade, der kan gå imod den udvendige kop.
Vi kom ikke ikke helt i mål med kollimeringen, men den er meget tæt på at være i hul.
Der er stadig en smule drift, men den er indenfor det acceptable. Her er hele stacken, der består af 99 optagelser på 120 sekunder i luminans. Der er ikke flattet, da den gamle Flatner ikke er i stand til at lyse helt ud til kanten, så der skal lige laves en ny løsning.
Billedet er ikke beskåret, så man kan se, hvor meget feltet har forskudt sig. Vi noterer os, at skarpheden er blevet et nøk bedre end i TEST_20.
Vores gamle spejler havde også en drift, som måske var lidt større.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_22 FLATS
Sekundærspejlholderen blev demonteret i søndags. Det er blevet nemt at demontere den, for man behøver ikke at demontere den yderste blændering.
En kontrol viste, at den indre ring, som justeringsskruerne presser på har en god frigang. Dog var der en af udskæringerne som godt kunne få lidt mere frigang, så der blev filet et par mm af i den ene side.
Som jeg tidligere har nævnt virker sekundærholderen ikke så kontant. Når den øverste justeringsskrue strammes, virker mekanikken lidt fjedrende.
De to nederste skruer virker på den anden side meget faste og stramme, men det er kun naturligt, da hovedparten af vægten hviler på disse, når tubus peger i en sydlig retning.Med spejlholderens aksiale position kunne man se, at pladen som spejlet er limet på godt kunne røre ved koppens nederste kant. Var det her der opstod friktion?
Derfor blev den filet ned på den ene kant så der nu er en passende frigang. Pladen kan nu glide ind i koppen, hvis der er behov for det, men kun ca. 3 mm før spejlbagsiden rører ved kanten.
Hvad der får mekanikken til at flekse vides endnu ikke. Det er lidt underligt, da de to plader der indgår er 5 mm tyk kulfiberplade.
Jeg har sammenlignet med vores gamle sekundærspejholder der er lavet af aluminium, og den er anderledes stabil, og dens mekaniske dimensioner tillader, at den kan monteres i stedet, hvis alt kikser.
Efter modificeringen af sekundærspejlholderen, og montering af en M4 presmøtrik på en af spiderføddernes frontplader, blev spideren monteret igen.
Det viste sig, at der var behov for en tilretning af monteringshullerne i blænderingen for de to frontskruer til en af spiderfødderne. Hullerne blev filet et par mm længere, og så kunne spideren monteres.
Gevindet i midten af spiderholderen blev sat til 26,2 mm, og de tidligere aflæste længder på de tre stilleskruer blev indstillet.
Kollimeringsokularet blev sat i, og sekundæren drejet på plads. Efterfølgende blev laserkollimeringsokularet sat i. Pletten befandt sig ca. 5 mm over hullet. Jeg besluttede at justere den ind i hullet.Kontrol af flat
Det viste sig, at flatten var fint centreret lodret, men den manglede et nøk vandret, så jeg prøvede at rotere spejlet, men det var svært at rotere det så lidt, da der stadig var ret stor friktion. Derfor blev laserokularet monteret igen, og her kunne man så nemmere placere pletten, hvor den skulle være – en smule til højre for hullet.Nu er lyset fordelt sådan.
Prøvede også at korrigere den seneste serie med de nye flats. Der er stadig ikke nok lys yderst i feltet.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_23 – vi tegner på spejlet
Nu har vi rodet med kollimering af teleskopet siden juli, og vi har i perioder været tæt på. Der er fremstillet nye kollimeringsværktøjer, men skal kollimeringen være nøjagtig, slipper man ikke for at lave stjernetesten.
Heldigvis har det trods unøjagtigheden været muligt at tage fornuftige billeder, men nu skal justeringen i hul, for nu er sæsonen startet.Senest har vi købt et ret langt Cheshireokular med et metalkors i den ene ende, og et meget lille kikhul i den anden – 484 dask.
Dagens opgave i går gik ud på at markere det mekaniske center på hovedspejlet og selvfølgelig efterfølgende kollimere instrumentet.Inden sejlcellen blev demonteret, blev laseren sat i, så det efterfølgende var muligt at se, hvor pletten endte nede i bunden.
Vi tegner på spejlet
Spejlcentret skulle markeres med en tuschpen, og for at finde midten, blev der klippet en rund skive i forholdsvis tyk plast – et gammelt skrivebordsunderlag. Skiven er den røde.
Hullet i midten blev boret op til 3,3 mm, og skiven blev placeret ovenpå spejlet, efter at der var bredt noget køkkenrullepapir ud. Holderne på spejloversiden var drejet væk, så skiven kunne placeres præcist.
Midten blev markeret med en prik, og efterfølgende blev der placeret en skabelon, så der kunne tegnes en cirkel med en ydre diameter på ca. 18 mm.Inden spejlcellen blev monteret, kontrollerede vi med laseren, hvor pletten endte nede i bunden. Det viste sig, at den sad 6 mm for højt, men var orienteret korrekt i sideretningen.
Spejlholderne blev igen kørt på plads og spejlcellen monteret.
Først blev laseren brugt, og sekundærspejet blev justeret, så pletten endte i centret på hovedspejlet. Selvom der er tusch på, kan spejlet godt reflektere.
Spejlcellen blev så kollimeret, så strålen endte i hullet på laseren. Det er overordentlig bekvemt med en markering af spejlcentret.
En kontrol med Cheshire kunne stort set bekræfte, at positionen var korrekt.
En kontrol med målepinden kunne endvidere bekræfte, at laseren blev afbøjet præcist i midten af tubus.Kamera og Flatner blev monteret, og så tjekkede vi lysfordelingen. Vertikalt sad feltet rigtigt, men det var forskudt en smule til venstre.
Hvad var skævt?
Vi kikkede ned i fokuseringen, og man kunne ane, at sekundæren ikke var centreret helt sideværts. Spejlet blev justeret vha. de to nederste fingerskruer og drejet.
Cheshire blev igen monteret, og nu kunne spejlet kollimeres helt perfekt.Sådan ser lysfordelingen ud nu
Nu er det jo ikke helt sikkert, at hovedspejlets mekaniske center er perfekt sammenfaldende med det optiske, men uanset så er det en fordel at have en reference på spejlet, selvom det optiske center skulle være en smule forskudt. Nu må vi se, om positionen er korrekt.
Sekundærspejlholder
Vi har en mistanke om, at sekundærspejlholderen ikke er solid nok. Det er muligvis den, der kan give sig, så der over tid kan registreres en feltglidning. Kommende tests skal afsløre, om problemet er sekundærspejlholderen.Der er nu tale om at lave en ny af metal.
Det endelige design er endnu ikke fastlagt, men vi har noget 0,7 mm tyk rustfri stålplade som måske kan bruges til spiderben.
Den gamle sekundærspejlholder, der er i aluminium, kan bruges som central enhed.Eventuelt mere om disse planer senere.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Jeg er meget forundret over jeres metode???
Har I sikret jer, at pletten er i den geometriske centrum af spejlet?/Rudi B. Rasmussen
Rudi- Neutron star
Edit:
Ok – jeg misforstod. Troede lige i brugte en laser til at finde centrum 😉/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_24 – How low….
Det var faktisk overraskende, at det blev klart i tirsdags, men vi gik selvfølgelig i gang med at teste.
De første optagelser blev lavet med tubus i samme position, som den var blevet kollimeret i, dvs. ca. +9 grader over himlens ækvator i en SSV-lig retning.Som sædvanlig blævrede det hele i starten, men på et tidspunkt kunne det lade sig gøre at fokusere.
Der blev lavet tre serier på ti optagelser på 30 sekunder.
Her er to serier med en samlet eksponeringstid på 10 minutter. Stjernerne ser ret fine ud over hele feltet. Der er kommet en lille galakse med oppe i højre hjørne.
Billedcentret har denne position: 17h 48m 42.121s – +09° 15′ 27.221″.
Desværre ser det ud til, at kollimeringen skrider lidt, for senere da teleskopet blev drejet over på “Astronet Deep Field”, blev stjernerne oppe i venstre hjørne lidt langstrakte.
Optagelsen er sammensat af 46 x120 sec. optaget i 1×1 men konverteret til 2×2 binning.
Nu må vi se, om nedenfor beskrevne modifikation har haft en effekt.
Sekundærspejlholderen forstærkes
Der er nok en naturlig forklaring på, at den øverste fingerskrue virker noget fjedrende, når man ser, hvordan trykpladen som de skal virke mod er monteret. Fingerskruer trykker 8,5 mm nede fra yderkanten af den 5 mm tykke kulfiberskive, som på det højeste sted er 15 mm.
I dag blev der savet tre kulfiberstykker ud. Deres godstykkelse er 5 mm, så der var lige plads.
De er nu limet, og har hærdet med varmeblæseren på, og allerede i morgen kan holderen monteres igen.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Lige en kort opfølgning på modifikationen af sekundærspejlholderen.
Modifikationen har ikke haft den ønskede effekt. Der er stadig for meget fleks, når fingerskruerne strammes. Der kan naturligvis også være fleks i forbindelse med frontpladen på dåsen, men det bliver for bøvlet at lave yderligere forstærkning, så vi har besluttet, at lave en ny spider/sekundærspejholder.
Den nye spider skal laves af metal, og vi er gået i gang med at designe den. Spiderbenene skal muligvis være i rustfrit stål.
Vi vil muligvis bruge koppen fra den gamle sekundærspejlholder, da den er meget stabil.Nu må vi se, hvad vi kommer frem til.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_26
Ja, vi sprang over TEST_25……
Der er nu tjek på kollimeringen efter at vi anskaffede os et Cheshireokular og fik lavet en cirkel på hovedspejlet. Justeringen kan nu genskabes med en ret stor præcision.
Hvor godt holder tubus kollimeringen?
Jeg lavede et forsøg med Cheshiren monteret.
Med tubus pegende mod syd, og med en deklination på ca. 8 grader, var kollimeringen lige i øjet. Jeg kørte så tubus ca. 60 grader mod øst og tjekkede så kollimeringen igen. Cirklen på spejlet var nu flyttet mod venstre, og den berørte kanten af refleksen fra skiven i okularet.
Så blev tubus kørt over i vest. Her var flytningen meget mindre.Spiderben strammes yderligere
Da sekundærspejlholderen ikke er stabil nok, besluttede jeg at prøve at stramme skruerne i enden af spiderbenene. De fik alle tre 1/4 omgang. efter ca. fem dage gentog jeg forsøget med Cheshiren monteret.Her er mine notater:
1. Kors er stadig centereret
2. 60 grader mod venstre. Ring på hovedspejl har flyttet sig en smule til venstre. Kan gencentreres, når Spejlholder drejes mod uret. ( set forfra )
3. Tubus lodret. Ring næsten centreret. Står en brøkdel til venstre.
4. 45 grader mod vest. 0 grader i decl. Fin centrering.
5. 60 grader vest. Stadig god centrering.
6. 60 grader og 45 grader op. Fin centrering.Man kan vel konkludere, at sekundærspejlholderen bare ikke er stabil nok?
Den 11. oktober blev der lavet tre serier af Astronet Deep Field, der først på aftenen står ovre i øst.
Hvor vi før oplevede, at at stjernerne oppe i øverste venstre hjørne blev aflange, var de nu stadig runde. Desværre kunne vi konstatere en mindre langtrukkethed, så der er stadig en udfordring med drevet. Derudover opdagede vi, at varmeringen bagest på tubus havde siddet der hele aftenen, så måske er forklaringen på den nedsatte skarphed, at det 9 Watt store varmelegeme, havde forårsaget varmeflimmer i tubus 🙂
Indtil videre er planen om at fremstille en ny sekundærspejlholder sat på pause.
Man kan sammenligne de to designs her. Fordelen ved det nye design er, at armen som spejlet er monteret på er blevet kortere. Det nye design er lagt an på, at det skal fremstilles i rustfrit stål.
I stedet vil vi prøve at forstærke den nuværende. Trækket i spiderbenene forplanter sig jo i dåsen, så derfor vil vi forstærke den.
Da tubus kan modstå trækket fra spiderbenene, er der tilsyneladende ikke nogen grund til at gøre mere ved den.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
stjernekigger- Asteroid
Hej. Jeg har med stor interesse fulgt med i Jeres beskrivelse det nye teleskop. Da jeg er helt nybegynder så kan det være det er et helt tåbeligt spørgsmål – men det kommer her alligevel.
Jeg har svært ved at tro at der er meget flex i den korte meget kompakte kulfiber holder i har lavet til sekundærspejlet. Min erfaring med kulfiber er at det er meget stift, og i benytte meget kraftige dimensioner.
Så mit spørgsmål er om de forskydninger du beskriver når teleskopet tiltes, mon kan skyldes at primærspejlet bevæger sig lidt i holderen?/Steen
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Steen
Tak for kommentarerne.
Ja, vi har hele tiden haft stor tillid til kulfiberens styrke, og har hele tiden ment, at dimensioneringen af den inderste cylinder er tilpas.
Jeg har netop i dag rodet med kollimeringen og en test. Jeg var kommet på den ide, at afbalancere sekundærholderen for at kompensere for det træk, som vægten af spejl og den tilhørende mekanik yder.
Den sædvanlige test blev så kørt, og jeg måtte konstatere, at vægten ikke havde nogen indflydelse.
Tubus blev så kørt i syd igen, og jeg tjekkede, hvor stabilt spejlholderen sad. Som jeg tidligere har skrevet, så virker den øverste stilleskrue meget mere fjedrende end de to nederste, hvor vægten af sekundæren virker med det største tryk. Dette fik mig til at tro, at kulfiberen var for blød, og den ovenfor beskrevne modifikation blev udført.
Så tænkte jeg, at man ved at stramme fingerskruerne yderligere måske kunne opnå en større stabilitet. Da jeg ikke kunne stramme de nederste fingerskruer med fingrene, brugte jeg i stedet en 25 torxnøgle, og så fik de et markant nøk mere, samtidigt med at jeg holdt kollimeringen på plads.
Stramningen af de to fingerskruer påvirkede også fastheden af den øverste. Holderen er dog stadig lidt fleksibel, når man påvirker den om længdeaksen, men om der skal gøres noget ved det, skal vi lige tage stilling til.Jeg kørte så testen igen. Ingen flytning af cirklen.
Så fjernede jeg vægten, kontrollerede kollimeringen og gentog så testen. Ingen flytning af cirklen – så glad mand 🙂
Nu kan vi så se frem til TEST_27 når det klarer op om en uges tid.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
FLAT_27
Kom tilbage fra ferie i søndags.
Det var lidt spændende at se, om kuplen kunne holde den megen regn i Danmark ude. Der var heldigvis ikke tegn på vandindtrængen. Det hele var tørt.
I dag er det tolv dage siden, at optikken blev kollimeret. Der blev foretaget en kontrol. Den sidder stadig lige i øjet.
Nye flats
Der er også blevet produceret en serie flats ved -15 grader C, så nu er vi klar til den næste klare nat – eller noget som kan anvendes til en beskeden test.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_27
Aftenens vejr bød på en jævn til frisk brise fra syd, og det kunne godt registreres, når kuppelåbningen kom i den retning.
Heldigvis kunne der startes i en østlig retning, hvor der kom et par serier i kassen af Astronet Deep Field. Himlen var ikke så gennemsigtig, så kontrasten kunne godt være bedre.
Det viste sig, at kollimeringen ikke var helt på plads, for stjernerne havde et lille, nedadvendt skæg. Den justering er bare så kritisk.
Så lige et kik på M31. 10 x 120 sec. – 1×1 binning, da en konvertering til 2×2 fik kernen til at brænde af.
LDN 1111, der stod lodret blev valgt for at tjekke, hvordan stjernerne så ud i den retning. Der er altså stadig noget der skrider.
Konverteret til 2×2 binning.
Senere kom Deep field igen i billedcentret, så det blev til fem serier i alt.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.