- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30659 times
-
Indlæg
-
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Rudi
Jo tak, det ser da nogenlunde ud 🙂
Vi købte jo en ny komakorrektor for ikke så længe siden.
Det er en Baader, og det er den gamle også, men den nye har en åbning på 44 mm mod den gamles 38.
Den nye skulle også også være bedre mht. reflekser.Det kunne være fedt at have programmet CCD Inspector, for det er svært at se med det blotte øje, om kollimeringen er helt præcis.
I øvrigt kunne en kontrol bestå i at skrue komakorrektoren af, da det så vil være nemmere at se, om der er en asymmetri.
Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
En kontrol af kollimering
Som annonceret i tidligere indlæg, så skal der findes en præcis måde at justere sekundærspejlet på.
Modificering af kollimeringsokular
Vi har konstateret, at der er meget svært at centrere de koncentriske ringe i kollimeringsokularet, når hovedspejlcentret ikke er markeret.
Derfor skal der anvendes en anden metode.
Jeg har fået links til flere af de kollimeringsanordninger der findes til en Newton. I en af dem indgår der et værktøj med koncentriske ringe. Det kunne være noget i den stil der er behov for.Opmåling på foto
Et foto giver grundlag for at lave en opmåling.
I et Cheshire kollimeringsokular er hullet man kikker ind i meget lille, og dette gør præcisionen større, da man kun kan se hovedspejlet i en meget spids vinkel.Kollimeringsokularet er modificeret med henblik på at udnytte denne fordel. Der er sat en forlængelse med et hul på 3,5 mm ovenpå kollimeringsokularet.
Da det er næsten umuligt at tage et håndholdt billede præcist ned i midten af hullet, har jeg i stedet brugt videofunktionen, og har så brugt den bedste frame.
Efterfølgende er der taget endnu et billede, hvor kameraet er placeret direkte ovenpå fokuseringen. Her er hele hovedspejlet så kommet med.
Her er det meget tæt på, at kameralinsen er centret i fokuseringen, og at der er komplet symmetri.
Læg i øvrigt mærke til sekundærspejlets offset, der går i samme retning som det nederste spiderben.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Nye kollimeringsværktøjer og ny test
Der er nu sat en kameraholder på skydeskiven. Med de tre fingerskruer kan man kollimere kameraet.
Vi havde anordningen ude på taget.
Da kameraet selv bestemmer indstillingen af lyset, var det i perioder svært at se stregerne på skydeskiven, men ved at lyse med en lygte på kameraet, kunne man godt se skiven på pc-skærmen.
Desværre fylder billedet af skiven ikke ret meget på skærmen, så man burde måske overveje, at modificere med en større brændvidde.
Kollimeringsokuaret er også modificeret til webcambrug, og det fungerer godt.
Sammen med det kors, som man kan tænde for, kan man opnå en fin præcision, men det er svært, at kollimere kameraet, så korset et dead center.
Kameraholder
I forbindelse med TEST 9, var vi oppe i Zenith. Efterfølgende kunne jeg konstatere, at kameraet sad skævt. Det var altså ikke i god kontakt med bunden i filtret. De to fingerskruer i siden var spændt, men alligevel havde kameraet forskubbet sig, men det er også ret tungt.For at forhindre at noget tilsvarende kan se, er der nu lavet en bøjle, som kan holde kameraet på plads.
TEST 11 – 3/8 og 4/8
Aftenen begyndte med at finde M27, og der blev startet med HA, 5 stk på 120 sekunder.
Vi konstaterede, at stjernerne var aflange, primært i retningen kl. 2 og et par stykker mere vandretorienterede. Hvad kunne afstedkomme denne variation?.
Kunne forklaringen være image shift? Altså at der var en flytning mellem hovedteleskop og guidekikkert.Vi fortsatte dog med optagelserne, og lavede så et par 500 sekunders optagelser. Den første blev mægtig fin, guidingen var perfekt, men den anden havde tendensen i retningen kl. 2.
Overordnet er kollimeringen ikke helt på plads, for der er mest koma i de øverste hjørner, men nu er vi tæt på.
Vi besluttede lave et farvebillede af M27. Vi ville bruge HA-optagelserne til rød, og der blev så taget to grønne og blå på 300 sekunder og fire luminans på 300 sekunder.
Læg mærke til, at billedet har en rødtoning yderst. Jeg snakkede med Jens, og han mente, at det muligvis kunne være HA-filtret, hvor lysets vinkel selvfølgelig er større i yderkanten af feltet, og derfor brydes anderledes.
For at imødegå muligheden for, at der er tale om image shift, blev guidekikkertophænget modificeret med et par støttebeslag over på instrumentplatformen.
Aftenen efter blev der så lavet en kontrol. Nedenfor er de to sessions sammenlignet. Den samlede eksponeringstid for begge er 20 minutter og billederne er stacket uden star align.
Driften er målt til ca. 5,6″. Det svarer til ca. 0,28″ i minuttet. Driftvinklen er ikke ens på de to optagelser, men det skyldes sandsynligvis, at der er en time mellem de to, og at teleskopet derfor ikke har peget i samme retning.
Her er driften i forbindelse med farvebilledet. Der er en hot pixel, som man kan referere til. Det er tydeligt at vinklen ændrer sig over tid.
Da vi er ret trygge ved hovedspejlophænget, koncentrerer opmærksomheden sig nu om sekundærarrangementet.
Giver spiderbenene sig for meget, eller er det selve sekundærspejlholderen der ikke er stabil nok?Nu skal vi rådslå om næste skridt.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Er jeres spider spændt hårdt op – ikke for hårdt selvfølgelig.
https://www.astrosystems.biz/spiders.htm%5B/url%5D/Rudi B. Rasmussen
Rudi- Neutron star
Kan ikke redigere mit indlæg (???)
Dp her er lige linket igen:
https://www.astrosystems.biz/spiders.htmAstro Systems skriver, at spider dkal være spændt hårdt for at give en tilstrækkelig stivhed. De skriver også, at hvis tubus ikke er stiv nok til dette, så kan man evt sætte en forstærkende ring rundt om tubus.
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Rudi
Spiderfødder har en frigang på omkring 0,5 mm til tubusindersiden, så det kan nok ikke kaldes en hård opspænding. Som jeg tidligere har skrevet i denne tråd, så er jeg noget tilbageholdende med at sætte noget i spænd, men det er da ikke nogen hemmelighed, at vi har talt om at øge trækket i spiderbenene.
Benene er jo også fastgjort til den yderste blændering, og ringen bidrager positivt til den mekaniske stabilitet. Vi har talt om at lægge mere kulfiber på den, så den kan bidrage mere til den generelle styrke i tubusåbningen.
Vi har også talt om at øge styrken på den cylindriske kop, som spiderbenene er fastgjort til, ved at lægge mere kulfiber på,Interessant nok har vi lavet flere optagelser, hvor guidingen har været fin, og derfor lurer jeg lidt på, om problemet med driften kan tilskrives en ikke så stram fingerskrue på sekundærspejlholderen. Den øverste kunne godt strammes en smule.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Spiderben fungerer på samme måde som cykeleger i et cykelhjul.
Egerne kan ikke bære noget, men de kan modstå træk vældig godt.
Hvis kikkerten kigger ned mod horisonten, vil sekundærens vægt være ophængt i de øverste spiderben. De nederste vil ikke bære noget.
Kigger vi højere op imod zenith, kommer der også en kraft som trækker sekundæren ned, ind i tubus. Denne nedbøjning kan kun imødegås ved relativ hård opspænding af spideren. Eller ved at konstruere spideren så benene er relativt brede, i en triangelkonstruktion, som set her:
Igen bemærkes det at spideren er baseret på at benene ikke deformere under tryk. De kan således ikke Trækkes/strækkes med kan godt deformeres under tryk.
Prøv selv med en cykeleger. Man kan ikke “hive” den længere, men den bøjer ganske let under tryk i længden.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Ja, vi er ikke uenige om principperne om opspænding af spider, som det også fremgår af den tidligere debat om emnet.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST 13
Der blev lavet testoptagelser d. 13. august. Der stadig en drift, som nok ikke kan forklares med image shift.
Optagelsen af M57 består af 10 x 60 sekunder, og billederne er stacket uden star align.
Flytningen på de 10 minutter har været ca. 5″. Laver man en 300 sekunders optagelse, vil flytningen være ca. 2,5″, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt.
Kan det være sekundærspejlet der flytter sig?Projekt opspænding af spider
Intet skal være uprøvet, så der blev lagt an til en forstærkning af blændering 1. Ringen havde en frigang ud til tubus på lidt under 1 mm, og denne åbning skulle fyldes ud med kulfiber, så der blev lavet en form, da vi ville undgå at skulle til at skære for meget i kulfiberen. På det viste billede er der endnu ikke lavet afdækning med tape.
Der blev lagt fire lag kulfibermåtte på, og efterfølgende blev ringen tilpasset, så den kunne sættes ind i tubus, så den passede. Der skulle dog bruges kræfter, da pasningen var ret stram.
Der blev monteret seks aluminiumsvinkler, hver med to M4 gevind.Endvidere blev der slebet af spiderfødderne, så de havde 1 mm frigang ud til tubusindersiden, så spider kunne opspændes.
Det var en bøvlet operation, for der er ikke ret meget plads foran tubusåbningen. Vi kunne selvfølgelig have åbnet kuplen og siddet i åbningen, men det gjorde vi så ikke.
I går blev projektet afsluttet med fastspænding af aluvinklerne, og man kunne godt fornemme, at tubus var blevet tilført en større styrke.Spiderbenene blev spændt op, og samtidigt blev sekundærspejlholderen centreret.
“Man skal kunne spille på dem”. Siger Jens, men melodien er ikke køn, men stramme er de.
Kollimering
Test 14 venter.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Hvor stor er PA fejlen?
SharpCap har en fantastisk PA funktion; https://www.astronet.dk/forum/viewtopic.php?t=1726
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Vi har tjekket polar alignment indenfor den seneste måned. Den var ikke helt i øjet, men jeg vil tro, at den er maksimalt 4’ under.
Vi vil justere den ved lejlighed.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_14 og 15
Efter opstramningen af spider er der lavet en test d. 20. august.
M27 blev igen valgt. Der er stadig en smule langstrakthed, og tilsyneladende ikke nogen ændring i forhold til test 13.
Det der er underligt er, at nogen af optagelserne bliver gode.
Det er Månen der er skyld i ujævn belysning.
TEST 15
Igen var M27 i feltet. Ingen ændring i forhold til tidligere. Vi var ikke helt tilfredse med kollimeringen, så på et tidspunkt blev sekundærspejlet justeret.
Her er en 300 sekunders optagelse. Hvis man ser bort fra langstraktheden, så er opløsningen fin.
Lurer lidt på, om det er drevet, der er skyld i variationen på RA – måske motoren?
Månen er der stadig.
Planetoptagelse
Efterfølgende ville vi afprøve kameraets high speed-funktion til planetoptagelse. Testen havde også til formål at afsløre eventuelle drive issues.
Da et billede fylder 50 Mb i fuldt format, er der mulighed for at vælge et mindre billedformat, så vi valgte 1024 x 768.
Der blev bøvlet lidt med de forskellige settings, og til sidst fik vi fundet frem til en passende eksponeringstid, som lå på ca. 8 ms Man kan så vælge mellem film eller enkeltoptagelser. Vi valgte enkeltoptagelser, hvor der i løbet af 10 sekunder bliver smidt 182 optagelser i kassen.Her er en film taget gennem rødt filter. Den består af 70 optagelser. Det er en optagelse der er taget i primærfokus. Pixelstørrelsen er 0,5″.
http://tocobs.org/toc/ZWO/TEST_15/Jupiter_R_mov_2021_08_23.avi
Vi roder videre….
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
I går byttede jeg om på stepmotorerne. Rent mekanisk var der en forskel på dem, da RA-motorakslen kørte med markant mindre friktion.
RA-snekken blev justeret. Det viste sig, at den var spændt lidt for hårdt op aksialt, så den gik lidt trægt.
Mon en stepmotor med tiden kan begynde at gå ujævnt?
Der er ikke registrerbart slør i akslen, men der er nogen rustpletter udvendigt.
Mon der også er rust inde i motoren?TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_16
Så blev det endelig klart igen. Aftenen startede med et møde med De Aktive hos mig. Pizza og kolde øller på terrassen i det gode vejr, men da Solen forsvandt bag taget, blev det lidt køligt, så vi trak indenfor.
De Aktive har eksisteret i mange år, og består af syv aktive amatørastronomer. Den syvende kunne desværre ikke deltage, da han var sygemeldt.
Nå, men på et tidspunkt trak vi så ud i observatoriet. Da der havde været rodet med drevet, skulle vi lige få positionen på plads, så teleskopet blev kørt over på Altair. Den stod ikke i feltet, men vi fik i fællesskab centreret den.
Vi kørte så op på M27. Den stod lige midt i feltet.Det lader til, at RA-drevet er kommet til at køre bedre. Både når det slewer og tracker. Der blev lavet tre 120 sekunders optagelser, og den tidligere observerede langstrakthed var der ikke. Dog er der stadig en opgave med at få kollimeret præcist.
Da Neptun var på himlen, kørte vi over på den. Planeten stod næsten i midten af feltet, og selvom den stod på – 4 grader, kunne man på trods af lufturoen se, at der stod en måne til venstre for den.
Gutterne tog hjem ved 23-tiden, og vi fortsatte testen. Vi kunne konstatere, at inderrøret i fokuseringen ikke sad helt stabilt, så den skal der tjekkes op på. Det er længe siden, at den sidst blev justeret.
Når justeringen er gennemført, vil vi kollimere igen.Vi kørte over i NØ for at se, om en ændret vinkel på fokuseringen havde indflydelse fokus og kollimering. Vi ændrede til 2 x 2 binning og lavede tre optagelser på 500 sekunder. Umiddelbart så det ikke ud til, at der var noget der havde forskubbet sig, så det er positivt.
I øvrigt fik vi den ide at kikke lidt på opsætningen af PHD guide. Programmet var sat til at lave korrektioner, når afvigelsen var 0,24″. Vi prøvede at sætte den på 0,12″, og det havde tilsyneladende en positiv effekt, for pukkelpisten blev efter et par minutter fladet noget ud. Der blev også justeret på aggressiveness, og næste gang kan vi rode mere med opsætningen, for vi er ikke helt opdaterede på, hvilken effekt de forskellige settings har på guidingen.
EDIT: Da billederne ikke vises i fuld opløsning er her en croppet version.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
TEST_17
I går blev fokuseringen demonteret. På Orion Low Profile Focuser er der kun en justeringsmulighed. Der sidder en unbrakoskrue som bestemmer, hvor hårdt tandhjulet skal trykke mod tandstangen på fokuseringens bevægelige inderrør.
Den kunne godt spændes en smule, og der var efterfølgende ikke noget registrerbart slør at mærke.
I fokuseringens inderrør er der monteret endnu et rør, som har en indre diameter på 2″. Dette rør sad ikke helt stabilt.
Da fokuseringen i sin tid blev modificeret, sad der en fingerskrue der klemte inderrøret fast i yderrøret. Denne fingerskrue blev fjernet, og det var en fejl, for inderrøret kunne både rotere og give sig en smule.Nu er der rådet bod på problemet, da der er monteret en M4 pinolskrue der holder røret helt stabilt.
Testoptagelser
Aftenens test skulle afsløre, om ovennævnte tiltag tilførte fokuseringen den ønskede stabilitet.
Desværre var der en masse lufturo, da Solen havde stået og bagt på kuplen hele dagen, og optikken var uden tvivl ikke helt nedkølet, men på trods af den kunne man godt lave testoptagelser.
Det var en udfordring at fokusere, da stjernerne ikke kunne bestemme sig for, hvilken form de ville have.
Erfaringen viser, at den bedste måde at fokusere på er ved at lave optagelser, der er mellem 10 og 30 sekunder lange, da de korte på 1 sekund godt kan snyde, selvom det ser ud som om man har fundet fokuspunktet.Der blev lavet tre 120 sekunders optagelser af M27. Her er en croppet version.
Efterfølgende blev M57 valgt. Der blev lavet to serier på 10 x 120 sekunder, og jeg frasorterede de seks dårligste og lavede så en stack. Den er også croppet.
Der er nu ikke nogen synlig drift på stjernerne, så indgrebet har heldigvis haft en effekt.
Kollimeringen
Kollimeringen er stadig ikke i hus, så den roder vi videre med.Driften
En kontrol viste, at driften på 20 minutter nu er nede på ca. 2″, hvilket er acceptabelt.Inderrøret nu hævet 5,45 mm over overkanten af fokuseringen. Målet var 5 mm på tegningsmaterialet.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.