› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Tube2 – nyt projekt
- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30667 times
-
ForfatterIndlæg
-
22. oktober 2020 kl. 20:08 #326512
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Korrektion af blændering 1
Korrektionen indebar fremstilling af et passende værktøj. Der blev udskåret en rund plade i krydsfiner, Ø 395 mm. Blændeåbningen skal være 396mm
Den blev så belagt med tape på kanten og et stykke ind på begge sider. På oversiden blev der endvidere sat gaffatape et stykke ind på pladen.Den tilhørende bundplade blev belagt med plastikdug. Blænderingen blev så fikseret med nogle skruer og tilhørende spændskiver ude ved kanten, og til sidst blev den runde plade så centreret.
Nu kunne der så fyldes kulfiber i sprækken mellem blændering og kanten af den runde plade. Det var en tidskrævende og bøvlet opgave, men acceptabel i forhold til, at skulle fremstille en ny blændering.
Lige nu hærder det på varmepladen, og i morgen kan man så se resultatet.
I går blev ledningerne loddet i konnektor J og K. Der er monteret pakninger på de to stikplader, så der ikke kan komme insekter ind den vej.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
23. oktober 2020 kl. 16:56 #326526
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Så blev blænderingen pillet ud af støbeformen. Den sad fast, men inderpladen kunne lempes ud med lidt snilde.
Der sad selvfølgelig både kulfiber og lim som skulle fjernes, men inderkanten var jævn og fin.Blænderingen fik så en tur med det grove sandpapir, og nu passer den på mål. Den er nu klar til at blive malet.
Der er fremstillet en bøjle i rustfrit stål til den indvendige ledning. Der er sat en længere holdeskrue på stikpladen, og bøjlen er monteret.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
28. oktober 2020 kl. 10:05 #326571
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Så kom turen til focuser base plate. Hullet til fokuseringen skal være præcis 80 mm i diameter. For at få det præcist blev det roterende skær brugt.
Først en kontrol af huldiameteren ved testskæring i en krydsfinerplade. Der skulle lige tre justeringer til, men så var målet nogle få hundrededele under 80 mm.
De sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger blev iværksat, et støvsugermundstykke henne ved skærestedet.
For at reducere støvmængden, blev der hældt vand i skæresporet. Det gav lidt køling, men det svinede i et cirkelslag rundt om skæret – faktisk helt ud på væggen.Så blev der brugt olie i stedet, og det gik bedre. Der blev skåret fra begge sider.
Det blev hurtigt klart, at kulfiberen ikke lige ville overgive sig, for skæret blev hurtigt sløvt, så det måtte slibes fire gange, og til sidst blev det nødvendigt at fremstille et nyt af en 5 mm bor.
Efter over en halv times slid, kom skæret igennem. Heldigvis var det umagen værd, for målet var meget præcist.Der skulle lige files grater af hullet og på kanten, og så kunne fokuseringen skubbes i hullet.
Herefter kom opgaven med at lave huller og tilhørende gevind til de fire pinolskruer, som skal fastholde fokuseringen i pladen.
Der er 30 mm mellem hullerne, og de skulle selvfølgelig bores helt lige igennem de ca. 27 mm kulfiberplade. Det gik ganske godt, men ligesom tidligere, kan man et par steder se, at kulfiberpladen buler en smule.
De korte gevindtappe udelukkede muligheden for at lave gevindene udefra, så derfor skulle de laves indefra.
De tre gevindtappe skulle i hvert hul, og det gik der så yderligere to timer med, da der skulle bruges en svensknøgle.Længden af gevindene er ca. 12 mm, så hullerne blev boret op til 3 mm og 15 mm ind fra yderkanten.
Der er fremstillet pinolskruer af M3 rustfri skruer. Enderne er slebet kegleformede, da fokuseringens anlægsflade er en dovetail som sikrer, at fokuseringen trækkes ned mod pladen, når skruerne strammes.Så skulle der laves en prøvemontering på tubus. Fokuseringspladen i aluminium var brugt som skabelon, så hullerne passede perfekt.
Endelig skulle balancen af tubus kontrolleres, så filterhjul og Atik blev monteret.
Det viser sig, at der nu er en overvægt i fokuseringen på ca. 700 gram.I forhold til den gamle tubus er denne vægtfordeling helt modsat, da den var bagtung. Derfor er guidekikkert placeret ret langt fremme på den.
At den nye tubus er så tæt på blance er positivt, da den nemt kan bringes i balance med en vægt, som skal placeres under den bageste del af tubus.
Guidekikkert og instrumentplatform skal placeres inde ved deklinationen, og den endelig vægt af tubus vil kunne holdes nede.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
7. november 2020 kl. 16:33 #326608
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
I forbindelse med montering og limning af forstærkningsrør i spejlcellen blev focuser base plate også limet fast på tubus. Da den ligner sig selv, bringes der ikke et billede af den.
Instrumentplatformen er udskåret og slebet. Målene på den er 161 x 310 x 5 mm. Kulfiberpladen er uhyre hård. Derfor var der indkøbt ekstra gode klinger til stiksaven. Den første klinge måtte dog opgive ævred på langsiden. Kulfiberen begyndte at ryge, så de sidste 70 mm skulle klares af klinge to.
Heldigvis er det en del nemmere at slibe de 5 mm brede kanter, Til dette formål bruges der groft sandpapir, faktisk det værktøj som blev anvendt til at slibe tubus ned til focuser base plate. Værktøjet har fået navnet, manglebrættet.Vi har talt lidt frem og tilbage om placeringen af instrumenterne, og nu ser konfigurationen sådan ud.
På toppen af tubus kan man enten montere SkyWatcheren eller Putin. Den Bette ( 60 mm f:6 APO ) kan også monteres ovenpå tubus, når den sidder der alene. Der mangler lige at blive monteret et par presmøtrikker.
Derudover kan SkyWatcheren også placeres på siden, da vi har et par ekstra ringe til den, så med de muligheder, er vi godt dækket ind mht. brændvidder.Der er monteret otte M5 presmøtrikker i instrumentplatformen, således at monteringsringene kan monteres flere forskellige steder.
På tegningen fremgår det, at foden af monteringsringene skal hæves, når Putin skal monteres.
For at gøre platformen mere brugervenlig, skal vi have monteret nogle flere presmøtrikker. Vi mangler lige af finde ud af, hvor det er bedst at placere dem.Presmøtrikkerne, som er trukket i ved brug af en skrue og tilhørende skive, sidder enormt godt fast, men for en sikkerheds skyld, får de lige en klat lim.
Som tidligere oplyst, skal instrumenterne monteres med tyngdepunktet henne over deklinationsakslen.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
11. november 2020 kl. 15:37 #326628
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Instrumentplatform
Så er jeg kommet lidt videre med platformen. Der er nu monteret flere M5 presmøtrikker i pladen. 14 i alt er det blevet til. Alle presmøtrikker er sikret med lim.
Det viser sig, at der er en mindre forskel på diameteren af røret på hhv. SkyWatcher og Putin. Sætter man SkyWatcheren i ringene til Putin, så kan den glide frem og tilbage, selvom fingerskruerne er spændt helt. Problemet kan selvfølgelig løses med et par pads, men i stedet er der gjort plads til at montere ringene til SkyWatcheren på platformen. På bundskinnen er der endvidere et par M8 gevind, der sidder med en indbyrdes afstand på 30 mm, så der kan foden til den bette monteres.
Derudover er der fire gevind med en indbyrdes afstand på 80 mm, hvorpå man kan montere noget andet.Platformen er prøvemonteret på tubus. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken løsning vi vil bruge til at støtte platformen ude ved de langsgående kanter.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
4. december 2020 kl. 17:18 #326681
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
I onsdags skulle instrumentplatformen så monteres. Først blev undersiden forbehandlet, og efterfølgende fik tubus også en tur med det grove sandpapir – denne gang med en vådslibning for at undgå kulfiberstøv.
Der blev blandet en portion kulfiberuld.Platformen fik en gang lim i midten, og så blev den skruet fast. Efterfølgende blev der skubbet kulfiberuld ind fra begge sider.
Der skulle sættes varme på, så der blev fundet en Storm P-løsning, hvor varmen fra strygejernet kunne overføres til midten af længdeaksen af platformen.
Den fik så syv timer ved ca. 50 grader.En efterfølgende kontrol kunne forsikre om, at pladen sad fast.
I dag skulle der så laves en prøvemontering af Putin. Ringene skulle hæves 8 mm over platformen for at der var plads til modlysblænden, så der blev lagt en spændskive og en M8 møtrik under. Der skal selvfølgelig laves nogen afstandsstykker.
Putin kan godt kikke ud, og det bliver en forholdsvis enkel opgave at afbalancere tubus. Instrumentet sidder i øvrigt også meget stabilt på tubus, og så er vi ikke engang færdige med at forstærke, for der skal også limes en langsgående kulfiberliste fast under platformen i hver side.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
4. december 2020 kl. 18:32 #326688
RudiDeltager- Neutron star
Hov Torben. Noget i det anden sidste billede vækkede min interesse, har du været ovre på øen? (IOM)
/Rudi B. Rasmussen
4. december 2020 kl. 18:43 #326689
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Rudi
Det må du lige uddybe. Hvilken ø og hvad hentyder du til?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
4. december 2020 kl. 19:14 #326690
RudiDeltager- Neutron star
TT Tourist Trophy, Isle of Man
/Rudi B. Rasmussen
4. december 2020 kl. 19:53 #326691
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Nååhh, det 🙂
Jeg må melde pas, jeg har ikke været på den ø – og jeg har heller ikke motorcykelkort.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
16. december 2020 kl. 12:37 #326706
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Der er ikke sket så meget siden d. 4. december. De seneste ca. fjorten dage har da bare været trælse. Ikke en eneste klar nat.
I dag skulle ringene til SkyWatcheren monteres på tubus. Som det fremgår af tegningen skal beslaget anbringes 28 grader fra toppen af tubus, så der blev målt op og ridset.
I først omgang er der lavet M4 gevind i tubus, så der kunne laves en prøvemontering. Senere skal der laves M5 – muligvis i form af presmøtrikker.Putin blev monteret, så det kunne kontrolleres, at der var plads. Det var der, og der er ikke problemer med at kikke forbi Putin.
SkyWatcheren sidder meget stabilt, men vi har talt om, at lave en indvendig forstærkning bestående af nogle lag kulfiber. Det ender det nok med.
Da instrumentet er placeret så højt oppe på tubus, vil det både spejler og SW kunne køre lige så lang tid, som den nuværende tubus inden kuplen skal drejes.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
25. december 2020 kl. 16:19 #326738
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Tilbageværende opgaver, opdatering
Der var jo stjerneklart forleden, så der var chancen for at tjekke spejlet. Da Flemming var forhindret, blev vi enige om at vente, så der skulle heller ikke ringes til Jens denne gang.
I stedet er her en opdatering af huskelisten.Spejl sendes til belægning:
OK, og spejlet er kommet retur.Montering af fokusering og fokuseringsmekanik:
Fokuseringen har været prøvemonteret, men fokuseringsmekanikken bestående af gearmotor og snekkedrev har endnu ikke været prøvemonteret.
Dette er dog en mindre opgave, da der kun skal laves et par gevind i Focuser mounting Plate.Montering af instrumentplatform:
Ok, dog mangler der at blive monteret ekstra forstærkning ude i siderne.Forstærkning af gennemføringer på spejlcelle:
OkBlændering 2 monteres:
OK, alle blænderinge er monteret.Fremstilling af ny blændering 1:
Ok, blændering blev modificeret.Foring af tubus:
Mangler – vi har noget materiale i kikkerten. Altså, forstå mig ret 😉Tilpasning af gaffel:
ManglerMontering af stikforbindelse til filterhjul og fokusering:
OKMontering af anordning til kontralod:
Mangler. Skal vi bruge aluminiumsmekanikken fra den gamle spejler, eller skal vi have fat i noget mere kulfiber?
Stangen som kontraloddet skal glide på skal selvfølgelig være i kulfiber. Ø:20 mm, gods: 1-2 mmDeklinationshjul tilpasses og monteres:
Mangler. Der er i øvrigt en ting, som måske kan vise sig at være en udfordring. Snekkehjulet, der er 60 cm i diameter, skal spændes fast på siden af tubus,Snekkehjulet skal spændes fast tre steder. I den ene side er afstanden fra center til fastgørelsespunkt 26 cm., og i den anden er den 20 cm. Bekymringen går selvfølgelig på, at udvidelsesfaktoren (CTE) for hhv. aluminium og kulfiber er ret forskellig. Aluminium giver sig en faktor 6 mere, når temperaturen ændrer sig.
Vi slipper nok ikke for at fastgøre snekkehjulet til tubus, da den mekaniske fastgørelse inde ved deklinationsakslen nok ikke er tilstrækkelig til at tilføre samlingen den påkrævede mekaniske stabilitet.
Vi har besluttet os for at prøve og se, hvordan det går, hvis vi benytter os af den traditionelle fastgørelse, da det er en udfordring, at udføre fastgørelsespunkterne, så de er i stand til at optage den bevægelse, som aluminiummen vil have, når temperaturen ændrer sig.Montering af tubus:
ManglerDerudover er der kommet et par opgaver mere til.
Selvom monteringen af ringene til SkyWatcheren sidder mægtig stabilt, så kan vil ikke nøjes med en skruemontage, hvor de to M5 skruer skal holdes fast af et gevind i kulfiberen.Derfor er der udskåret et par kulfiberplader med målene 33 x 62 x 5 mm, hvori der er monteret M5 presmøtrikker. Pladerne er slebet, så de kan ligge an mod indersiden af tubus med hele fladen. De skal så limes fast.
Derudover skal der også være presmøtrikbeslag til kontravægtmekanikken. Disse plader behøver dog ikke at være så store.
Der er også en mindre opgave ved Fokuser base Plate, da der er en sprække der skal lukkes i hver ende. Emnerne er udskåret, så de passer til rundingen, og de mangler blot en tilpasning i højden og bredden, og så kan de limes på.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
3. januar 2021 kl. 16:33 #326754
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Der var lige en opgave mere, for sprækkerne i hver ende af Focuser Base Plate skulle lukkes.
De to stykker der skulle bruges har været klar i nogle uger. De manglede blot den sidste tilskæring og tilretning, så de kunne ligge an mod tubusindersiden. Tubus blev vendt rundt, så det var nemmere at arbejde med.Under hærdning af limen, skulle de fastholdes. I første omgang satte jeg den lille oven ovenpå, men den varmede ikke nok, så i stedet blev den store elovn sat under tubus.
limen er nu hærdet, og det ser fornuftigt ud.
De to plader til SW-holderen blev også limet ved samme lejlighed. man kan lige ane nr. 2 bag blænderingen. De er også hærdet, og beslag og SkyWatcher har været prøvemonteret. Det skal nok holde.
Der skal nu bruges M5 skruer i stedet for M4, som blev brugt ved den første prøvemontering.Grundet den ændrede coronasituation vil vi lige se tiden an, så vi arbejder i hvert vores værksted med de forskellige opgaver.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
7. januar 2021 kl. 17:42 #326764
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Focuser Mounting Plate er nu klar til montage. Det sidste der manglede var at montere fokuseringsmotor med snekkedrev. Enheden sad på spejleren, så den blev demonteret. En nem opgave, da den kun sidder med to M3 skruer. Der er boret to huller, og der er efterfølgende lavet M3 gevind.
Enheden sidder præcist, hvor den skal, så nu er denne klar.
Vi er begyndt at se på, hvordan deklinationssnekkehjulet skal fikseres på den del som sidder under tubus. I stedet for et enkelt afstivningsrør, vil vi i stedet bruge to kulfiberrør, som placeres i en indbyrdes vinkel af 90 grader, og ender i et enkelt støttepunkt på snekkehjulet.
Der er lavet et udkast til kontralodholderen, som skal sidde under tubus. Holderen vil give os mulighed for at placere kontraloddet i forskellig afstand fra tubusundersiden, og der vil også være mulighed for at vippe loddet til hver side. Man skal kunne flytte på stangen til loddet uden brug af værktøj. Der skal bruges
håndskruer til dette formålLigesom ved monteringen af ringene, skal der anvendes kulfiberplader med M5 presmøtrikker. Disse plader skal limes fast på tubusindersiden.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
23. januar 2021 kl. 13:17 #326814
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Instrumentplatform
Der er skåret et par kulfiberlister ud. De er slebet så de passer i hver side af platformen. I forgårs var det så tid til at lime dem fast efter en grundig afslibning af kontaktfladen på tubus.Efter at listerne var sat på plads, blev strygejernet placeret så der kunne overføres varme.
I dag er limen færdighærdet, og man fornemmer, at listerne har tilført både platform og tubus ekstra styrke.
Der er i øvrigt kommet materialer hjem til kontralodophænget
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Vedhæftninger:
Du skal være logget ind for at få adgang til vedhæftede filer.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.