- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30674 times
-
Indlæg
-
Torben Taustrup- Neutron star
De to af blænderingene er nu klar til at blive monteret, men der manglede noget mekanik til den sidste, som skal monteres på spiderens fodbeslag.
Der er nu monteret tre plader. Indtil videre sidder de fast med en skrue, men det er meningen, at de skal limes fast.
Efterfølgende skal der bores to huller i blænderingen ved hver plade, så den kan monteres med skruer. Om der skal skæres gevind, eller om der skal monteres en presmøtrik må vi lige finde ud af.
Kulfiberulden der er skubbet ind under pladerne til bøsningspladerne er nu helt hærdet, og jeg har puslet lidt med finish omkring pladerne. Det ser rigtig pænt ud nu.
Hvordan tjekker man så styrken?
Jo, jeg trak akslen ud, så den kun hang i den ene akselbøsning, og så trak jeg akslen i forskellige retninger. Jeg kunne umiddelbart ikke konstatere, at noget gav sig. Samingen virker enormt stærk, men der er også tale om en ret stor understøtningsflade, så man kan spekulere over, om der er noget vundet ved at montere ekstra skruer gennem bøsningspladen.På et tidspunkt skal den lange aksel skæres i tre stykker. Længden af deklinationsakselstykkerne skal være 150 mm.
Der skal laves et gevind i begge ender, M8 i den ene ende og M5 i den anden.Inde i tubus skal der monteres en plade, som deklinationsakslen kan skubbes op imod. Pladen fastgøres både til blænderingen og indersiden af tubus.
Hvordan vi vil gøre det i detaljer, er endnu ikke helt på plads, men det ligger fast, at pladen skal understøttes, så den kommer til at sidde meget stabilt.Inden deklinationsakslen kan skubbes på plads, skal der bores et 8 mm hul til endeskruen. For at sikre, at dette hul er centreret, er der fremstillet et specialværktøj med udgangspunkt i det 60 mm lange akselstykke, som vi brugte som målelære, da hullerne i bøsningerne skulle drejes op til 30 mm.
Akselstykket til boremaskinen er monteret som pressfit, og i den anden ende er der limet et 4 mm bor fast.
Læg i øvrigt mærke til, hvordan ujævnhederne i akselstykket træder frem.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Der er nu monteret M4 presmøtrikker på pladerne.
Presmøtrikkerne er presset i, men pga. pladens tykkelse, er det kun det cylindriske stykke, der er presset i. Lim omkring stjernen sikrer, at de ikke kan rotere.Her er de til hærdning i ovnen.
Her er de monteret.
Fastgørelsen til blænderingen vil tilføre spideren en større stabilitet.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
I tirsdags skulle åbningen i den monterede blændering gøres større, så tubus blev lagt udenfor på arbejdsbordet, og så gik vi i gang med grovfilen.
Det var ikke en helt bekvem arbejdsstilling, men filen tog godt fat. Vi arbejdede på skift.
Der skulle fjernes et par mm, så det gik forholdsvis hurtigt med at fjerne materiale.
Mens jeg var i gang, ændrede lyden sig. Det viste sig, at ringen var gået løs – surt show 🙁Vi tog ringen ud og filede resten. Til sidst blev indersiden pudset med sandpapir.
Mens ringen var ude, sleb vi kulfibermasse af de steder, hvor de to plader til deklinationsakslerne skal sidde.
Inden ringen igen blev limet fast, blev tubus slebet på anlægsfladen med groft sandpapir.
Noget overraskende, at limen havde sluppet, men vi forventer, at den nye limning holder lige så godt som limningen af bøsningspladerne.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Bekymrende at limen slap så forholdsvis let. Jeg havde forventet at limen var stærkere end overfalden på kulfiberen, men det er så ikke tilfældet. Jeg ville ikke satse blot på limninger til at holde der hvor der kan overføres kræfter af betydning.
Torben Taustrup- Neutron star
Ja, men første gang kiksede vi med at forbehandle indersiden af tubus, og det er bare for dumt.
Jeg har hørt, at mandrellen, altså støbeformen, får et lag voks, inden der påføres kulfiber.
Det kan ikke udelukkes, at der har været rester af voks på overfladen.
Jeg har rykket hårdt i blænderingen efter anden limning, og der er ikke noget der knager.I øvrigt er det jo god praksis at rengøre og evt. forbehandle flader, inden der limes på dem.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Deklinationsakslerne
For godt en uge siden blev deklinationsakslerne skåret ud af den lange aksel. De blev skåret af med vinkelsliberen.
De er lidt for lange, men kan alligevel godt monteres.Enderne blev rettet til med vinkelsliberen, og efterfølgende med en fil, men det var ikke helt godt, så derfor fandt jeg på, at spænde akslen op i drejebænken og rette enderne af med vinkelsliberen, da det var helt udelukket, at dreje dem af med et stål pga. manglende understøtning.
Det gik faktisk overraskende godt. De skævheder der var, blev først slebet med vinkelsliberen, og så blev drejebænken startet, og slibeskiven sat ind mod akselenden. Som et forsøg, prøvede jeg at slibe enden på en af akslerne en smule hul. Det kunne godt lade sig gøre.Med en vinkel, kunne det konstateres, at enderne var blevet helt vinkelrette og plane.
Så var der lige udboringen af huller i enderne.
Jeg mærkede op og kontrollerede centret med skydelæren. Herefter blev der boret for med centreringsboret. Kontrol igen.
Akslen kunne spændes op i maskinskruestikken, og det blev kontrolleret, at aksel og bor var parallelle.Så var det bare at bore op til den ønskede diameter og dybde, men man kan godt mærke, at borene ikke er helt glade for at bore i rustfrit stål, men med lidt forsigtighed og smøring med skærefedt gik det.
Det første hul der blev lavet var til en M5 skrue. Normalt borer man så for med et 4,2 mm, men i rustfrit stål skal hullet være større, da man ellers med ret stor sandsynlighed vil ødelægge skæretappen.Der blev startet med spidstappen, der flere gange måtte skrues ud for at blive renset. Så mellemtap og til sidst bundtappen. Gevindet blev fint, og går 20 mm ind.
I den anden aksel blev der boret op til en M6 skrue, og det gik også fint.Så var der lidt diskussion om, om vi skulle lave gevind til M8, men enden blev, at det skulle der.
Hullet blev har 25 mm dybt, og 7 mm i diameter, hvilket er standardstørrelsen. Derefter skulle hullet bores op til 7,5, men boret blev ved med at kile sig fast. Forklaringen er nok, at springet er for lille, man bør nok ikke lave spring, der er mindre end 2 mm.Det var et rent helvede at lave gevind. Der blev skiftet mange gange mellem spids- og mellemtap, og bundtappen blev ved med at køre rigtig trægt. den er nok lavet i Kina ;).
Heldigvis gik skruen fint i – 20 mm.Her er en prøvemontering. Nu skal vi finde en smart måde at fastgøre akselpladen på.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Der er blevet udskåret et par fikseringsemner af de gamle akselplader.
Der er monteret en skrue i hver ende af akselpladerne.
Der er monteret to presmøtrikker i hvert fikseringsemne, og der er også boret modsvarende huller i blænderingen. Hullerne er lavet lidt større, så delene kan bringes i tæt kontakt ved limeprocessen.
Da der var et forholdsvis tykt lag på blænderingen, hvor emnerne skal monteres, blev dette fjernet med vinkelsliberen. Nu er underlaget klar til limning.
Emnerne er også blevet slebet med groft sandpapir på limefladerne.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Vi har bøvlet med den yderste blændering, fordi yderfladen buer. Derfor har det været svært, at presse kulfiberen helt an mod fladen.
Hver gang har kulfiberen et eller to steder ikke været i kontakt.Derfor besluttede vi bare at lade kulfiberlaget hærde uden at lægge noget ovenpå det.
Det blev så gjort i går.
Ved samme lejlighed fik kanterne på den anden, umonterede blændering også lige et lag på inder- og yderkanter.Spejlcellen blev også lappet et par steder, og blænderingen i tubus fik også en tur.
Åbningen i sidste blændering skal gøres 5 mm større, så den må vente.
Det hele blev sat ud i Solen, og kulfiberen blev ret varm.
Efter tre timer, var det næsten håndtørt.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
I tirsdags blev den yderste blændering trimmet for kulfiberskæg, og bagsiden blev pudset plan med sandpapir.
Blænderingen med den lidt for lille åbning blev skåret til med stiksaven og efterfølgende trimmet med fil og sandpapir.
Akselpladerne fik en sidste afpudsning, og så blev de limet fast sammen med fikseringsemnerne. Skruerne der holder akselpladerne har fået påført lim inden de blev monteret.
Kanterne på blænderingene fik et lag lim, og så blev det hele stillet i solen på terrassen. Der var dog en del skyer, så emnerne blev ikke så varme.Det lader til, at limningen er blevet meget vellykket. Man fornemmer tydeligt, at der er en stor styrke i samlingen.
Der er også sket noget omkring det elektriske. Der er fremstillet en stikplade, der skal sidde på tubus henne i nærheden af deklinationen.
Flemming er i gang med den anden stikplade, hvor udtag til fokuseringsmotor og filterhjul skal placeres.
Beslagene til kollimering af spejlcellen er for resten også klar til montage. De har en godstykkelse på 5 mm, og skal monteres med tre stk. undersænkede M3 skruer.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
clauskaf- Nova
Hvorfor samlet i et stik? Det gør da kun evt. fejlfinding mere besværlig
Torben Taustrup- Neutron star
D-sub-stik er meget pålidelige. De bruges bl.a. til spaceelektronik, og de stik vi har, har fungeret upåklageligt i over 20 år.
Rent praktisk er det at foretrække at bruge stik frem for at trække ledningerne hen, hvor de skal bruges.
Vores teleskop er modulopdelt, og det er langt at foretrække af hensyn til servicevenligheden.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
clauskaf- Nova
OK Jeg mente også at I skulle bruge flere stik, et for hvert Produkt?
Torben Taustrup- Neutron star
Joh
Det store stik i tubus indeholder alle elektriske forbindelser til enheder i og på tubus, dvs. forbindelser til filterhjul, fokusering og tube fan.Derudover er der fem løse kabler med power til tre kameraer ( to kameraer bruger samme powerstik) fokus til guideteleskop samt to USB-forbindelser til guidekamera og kamera til astrofoto.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Det er altid spændende, når der skal skæres hul til fokuseringen på en Newton.
Har man nu fået målt korrekt op, så fokuspunktet sidder, hvor man har planlagt?
Vi var i gang med de indledende øvelser i torsdags. Først skulle vi måle ud, så vi kunne lave en linje på toppen af tubus. Til formålet var der fremstillet en målelære, som i samarbejde med et vaterpas kunne finde det højeste punkt på tubus. Først blev vaterpas sat på deklinationsakslen, og så blev den justeret til vandret.
Vha. et antal punkter hen ad tubusoversiden, kunne vi så bestemme det højeste punkt. Vi lavede to målinger, den sidste med værktøjet roteret 180 grader.
Som en bekræftelse på målenøjagtigheden kunne vi se, at punkterne lå på linje.
Referencepunkter blev så ridset ind i tubuskanten i hver ende.
Herefter blev der målt op til placeringen af Base Plate til fokuseringen. Derefter gik vi ind til pc for at lave en kontrol.
Da der er flere tegninger, hvor de samme enheder figurerer, kunne vi se, at ikke alle figurer var opdateret. Vi kikkede også nærmere på fokuseringen, hvor opgaven selvfølgelig er, at få fokuspunktet så tæt på sekundærspejlet som muligt. Derfor er Focuser base Plate undersænket 17 mm i tubus.Vi blev enige om, at jeg skulle lave en opdatering af tegningerne, og dette flyttede afstanden mellem hoved- og sekundærspejl 1 mm.
Focuser Base Plate skulle også flyttes en smule bagud, så Focuser Mounting Plate kom til at sidde centreret på denne. Dette betød, at pladen skulle flyttes 8 mm længere bagud.
Som det er nu, skal inderrøret i fokuseringen køres 5 mm op for at CCD-chippen kan komme i fokus.Her er de opdaterede tegninger:
First light ligger ikke så langt ude i fremtiden. Vi satser på, at det bliver indenfor den kommende måned.
Da vores 12,5″ spejler fortsat skal være funktionsdygtig, har vi valgt ikke at begynde at tage dele fra den. Det var oprindelig meningen, at fokuseringen skulle montres i forbindelse med first light, men i stedet er der bakset en alternativ low profile-fokusering sammen. Den skal så monteres på en plade, der skal skæres ud af den viste.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Så oprandt dagen, hvor der skulle skæres hul til Focuser Base Plate – (FBP).
I henhold til de seneste beregninger, blev markeringen på tubus flyttet.
Udskæringen i pladen giver mulighed for en justering af Focuser Mounting Plate – (FMP).
Vi startede forsigtigt ud, og skar ikke hullet ud til den planlagte bredde, men skar efterfølgende et par strimler ekstra ud. Der ventede en overraskelse, for en måling af tubus’ godstykkelse i udskæringen viste, at den var noget mindre end forventet. I toppen er tubus ca. 5,5 mm, men i udskæringen er den nede på 3,5 mm.
Vi kom til at tale om det, som vores leverandør havde sagt efter at tubus var sendt fra Grækenland. “De havde haft nogen problemer med mandrellen”.
Jow-jow, men så vidt jeg husker, bestilte vi den til at have en godstykkelse på 3,5 mm, men grækerne har så bare rullet lidt mere kulfiber på enderne. I spejlenden er godstykkelsen godt 8 mm et enkelt sted.Nå, men det skal jo nok gå, men den ujævne overflade på tubus har gjort det vanskeligt, at måle op på den. Derfor refererer vi nu til de indvendige flader ved brug af et vaterpas. Det er imidlertid ikke helt trivielt, da værkstedsgulvet giver sig, og derfor skal vi ikke flytte os, når tubus først er i vater.
Derefter blev der brugt en del tid på at tilpasse udskæringen, så FBP kunne sættes ind i tubus.
Pladen skal undersænkes yderligere ca. 7 mm. En del af denne nedsænkning opnår man, når hvilefladerne slibes plane med pladen, men lige nu, skal der saves yderligere to strimler af hullet.
Vi vil give os god til til at få pladen til at sidde helt præcist, for så slipper vi for, at skulle foretage justeringer på FBP.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.