- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30680 times
-
Indlæg
-
Torben Taustrup- Neutron star
Det er snart et år siden, at den første blændering blev belagt med kulfiber.
I dag var turen til de sidste tre så kommet. Der blev klippet fire stykker mellemlægsplastik, og så gik vi i gang med at belægge ringene.
Jeg klippede strimler af kulfiberdug ud, og Flemming limede dem på ringene, først den ene side, så vende ringen, og så den anden side.
Herefter blev ringen dækket med et stykke mellemlægsplastik, og så samme procedure igen.
Nu ligger ringene i pres på varmeenheden, og så bliver det spændende at se, hvordan resultatet er i morgen.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Efter hærdning i omkring 18 timer, skulle blænderingene pakkes ud.
Plastikdugen var nem at fjerne, og kulfiberen sidder fint på træringene. Ringene blev klippet groft til med en saks, og nu ser de sådan ud.
I forhold til den første blændering der blev fremstillet, er disse mere solide, det viser en kontrol, hvor man lægger ringen ud over bordkanten og presser ned.
Den kulfiber der rager ud, skal fjernes. Jeg vil tro, at det nemmest kan lade sig gøre med stiksaven, og efterfølgende kan man så finpudse med vinkelsliberen eller groft sandpapir.
De operationer skal foregå ude i det fri, og man skal bruge åndedrætsværn.Vi venter på godt vejr…..
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Det er ikke fordi man bruger megen tid på at behandle fits-billeder for tiden. Vi oplever de værste forhold for astronomiske observationer i Danmark i mands minde, men vi fortsætter ufortrødent med vores tubusbyggeprojekt i håb om, at der kommer bedre observationsforhold.
Det dårlige observationsvejr har selvfølgelig en negativ indflydelse på antallet af besøg på Astro-Forum, og det er der ikke noget at sige til.
Jeg har brugt tiden på at opdatere vores tegningsmateriale, for på et eller andet tidspunkt skal vi have monteret hovedspejlet, og så skal dokumentationen passe med de faktiske forhold. Vi borer ikke hul til fokuseringen, før vi kender hovedspejlets brændvidde helt præcist.
Jeg kan med glæde konstatere, at vi i forbindelse med observatoriebyggeprojektet har holdt os fint på de mekaniske mål, som tegningsmaterialet til kommunen indeholder.
Det ville være ret træls, hvis der ikke var plads til den nye tubus, men det er er nu skaffet vished for – der er faktisk lidt at give af.
Før den nye tubus monteres, skal gaffelbenene skubbes 60 mm ned i den underliggende gaffelkonstruktion.
Da vi i sin tid skulle have plads til 12,5 ” f:5 tubus med tilhørende gaffel i den gamle kuppel, måtte vi gå på kompromis mht. placeringen af deklinationsakslen. Dette betød, at tubus ikke umiddelbart var i balance omkring deklinationsakslen, men at vi var nødt til at anbringe et kontralod på den øvre del af tubus.Da vi for godt ti år siden opsatte den nye kuppel, muliggjorde dens større mål, at vi kunne flytte deklinationsakslen længere tilbage på tubus, og at gaffelbenene af den årsag kunne gøres kortere. Denne modifikation blev dog ikke indført på den gamle tubus, og betongaflen, men da vi købte vores SkyWatcher 80 mm ED, blev den anbragt så langt fremme på tubus, at vi kunne udelade kontraloddet yderst på tubus.
Nu står vi så snart overfor udfordringen at afbalancere den nye tubus. Deklinationsakslen er placeret ca. 1/3 af tubuslængden fra bunden af tubus.
Der skal monteres guidekikkert, og vores Apolar 125 (Putin) skal der også være plads til.
Nu er der ikke tale om et fuldtykkelsesspejl, så vægten af det nye 14,5 ” hovedspejl, ligger omkring de 8 kg. Dertil kommer, at spejlcellen er den del lettere, da den består af en kulfiberbeklædt sandwichkonstruktion. I den anden ende vil der være et sekundærspejl med en diameter på 90 mm, og spideren hertil er også i letvægtsklassen.
Umiddelbart betyder disse ting, at guidekikkert skal placeres længere tilbage på tubus, men vi slipper ikke for at montere et kontralod under tubus som modvægt til guidekikkert og Putin.
I begge tilfælde går øvelsen ud på, at få tyngdepunktet til at ligge i midten af deklinationsaksen. Hvis det ikke gør det, vil tubus ikke være i balance ved varierende deklinationer og retninger. Det er mest hensigtsmæssigt, at der er en mindre ubalance, da drevene kører mest præcist, når snekkehjulene har et vist tryk mod snekkerne.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
I går skulle hullet i bøsningerne drejes på mål.
For at kunne montre deklinationsakslerne så præcist som muligt på tubus, har vi købt en 70 cm lang og 30 mm tyk rustfri aksel. Den skal selvfølgeligelig bruges, når bøsningerne skal lines op på tubus.
Da vi skulle bruge et stykke til at teste med, skar vi et stykke på 6,5 cm af akslen. Vi prøvede først med stiksaven og en metalklinge, men det gik alt for langsomt, så i stedet blev vinkelsliberen taget frem. Det gik noget hurtigere, men der var så lidt mere spild.
Akselstykket blev drejet af i begge ender og kanterne affaset. Til sidst fik det en nænsom polering med fint vandslibepapir.
I forbindelse med opspænding af bøsningerne fandt vi ud af, at de uvendige kløer til drejebænken ikke var centreret ret præcist. Faktisk skulle der lægges hhv. 0,2 mm og 0,3 mm på to kløer, før emnet var centreret indenfor en tolerance på +/- 2/100 mm.
Nu skal vi finde ud af, og der er et tilsvarende problem med det andet sæt kløer.
Drejebænken er jo en kineser, men kineserne kan godt finde ud af at lave præcis mekanik.
I øvrigt viste det sig for nogle måneder siden, at spindlen på tværslæden var slidt, så den blev sammen med den tilhørende møtrik skiftet for et par uger siden. Spindlen er ikke hærdet, hvilket ville være logisk, at den var – måske også møtrikken.Uddrejningen af hullerne gik fint, men vi kunne ikke undgå den sædvanlige resonans, som efterlod et mønster, hvor der blev fjernet materiale. Det lykkedes dog til sidst at reducere effekten ved at tage fine spåner til sidst. Det er svært at undgå resonans, især når stålet er langt.
Akslen har nu en fin pasning, og der er ikke noget registrerbart slør.
Vi har endnu ikke afkortet den ene af bøsningerne. Vi skal lige finde ud af, hvordan vi skal udforme ophænget til deklinationshjulet, da det nuværende ikke kan monteres.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
0,2 mm!! Det var da helt vildt!
Husker i altid at spænde det sidste til med tilspænderen i “0” hullet? Det er ikke ligemeget hvilket hul man bruger.Hvis kløerne er tilpas bløde (det tyder det på) kan man slibe dem til. Nogen kløer, såkaldt “bløde kløer” kan endda afdrejes. Det kan gøres ved at spænde kløerne “udad” på en ring.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Den nævnte tilspændingsteknik og det såkaldte 0-hul er nyt for mig – og jeg har endda gået på fileskole i 12 uger, hvor jeg også lærte at betjene drejebænken.
Jeg vil prøve ar tjekke op på emnet.
Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
På min treklo er “0” hullet markeret diametralt til “1” kloen.
Hvis jeg skal lave noget som er rigtig præcist, har jeg lært at man giver det sidste “nøk” i nulleren. Og at alt arbejdet skal foregå i en opspænding. Jeg gik i ½ år.;-)
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Tak for vedhæftede instruktion.
Der står ikke noget om tilspænding – desværre. Når vi spænder, får hvert spændested et nøk for at opnå en symmetrisk tilspænding.
Umiddelbart lader det dog ikke til, at rækkefølgen har nogen betydning for præcisionen – hvilket jeg vil tolke som positivt, da man så må formode, at sneglen i centreringspatronen sidder med en fin tolerance.De omvendte bakker er de mest upræcise. Ud for hver, har jeg på emnet målt hhv. 0 – 0,21 – 0,34
Der er jo to trin på bakkerne, og jeg har ikke målt det andet, men under alle omstændigheder, så er bakkerne ikke præcise nok.
De almindelige bakker måler hhv.: 0 – 0,02 – 0,04, så den centrering er ikke så ringe, men er forholdsvis enkel at forbedre.Så vidt jeg kan afgøre, så er bakkerne ikke af den hårde type, da man godt kan file i dem. Helt bløde er de dog ikke.
Vi må lige se, om der ikke kan gøres noget ved upræcisheden, for det er godt nok for træls at skulle lægge noget imellem, hver gang.Måske kan man slibe fladerne ved brug af en lille roterende, cylindrisk slibesten.
Hvert trin har sin radius, så man skal blot spænde op, så denne radius passer.Ja, det er lidt op ad bakke 😉
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Har du målt efter? jeg vil tro at i tydeligt kan se en forskel alt efter hvilket tilspændingshul i slutter med at stramme. Dette fordi sneglen jo har en hvis tolerance, og jo naturligt vandrer når i spænder. Derfor skal man altid slutte i det samme hul..
Ordet “præcision” er ikke et jeg ville bruge på en drejebænk hvor emnet vandrer 0,2 til 0,3 mm ….
Sneglen er det sværeste at fremstille, så det er nok der den er gal… desværre.. Men når man ved det kan man jo leve med det.
Torben Taustrup- Neutron star
Man kan jo godt bruge ordet præcision for noget der er upræcist, men man kunne jo også sige upræcished 🙂
Du har ret i, at sneglen er kritisk. Nu har den jo været spændt mange gange, og er selvfølgelig blevet slidt til.
Nå, men jeg har rodet lidt videre, og har fundet ud af, at bakkerne er til at dreje i, så jeg lavede en opspænding af en ring på kæberne helt inderst, og så drejede jeg af de yderste med en lille platte. Det knurrede noget, når den skar, og der fløj småstykker af materialet. Jeg gik forsigtigt vil værks, og tog kun 0,02 mm ad gangen.
Nu sidder den lige i øjet – næsten 🙂
Jeg må indrømme, at jeg var af den overbevisning at det var hærdede kæber, men man har jo lov til at blive klogere.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
God ide.
Det vil jeg også tjekke på min..
claus- Main Sequence
Det var sgu da træls med kløerne. Er i sikker på at de sidder i de rigtige spor? Normalt på drejebænke har klør og spor numre, 1-2-3 som skal passe sammen. Gør de det er her jo et træls problem. Kløerne er jo normalt hærdede og ikke til at dreje i, men hvis ikke de er hærdede kan i dreje i dem som såkaldte “bløde klør”. Så er det blot at sætte en aksel i kløerne og dreje kløerne ud, så passer de 100%. Nå, kan nu læse længere nede at du har udført indgrebet allerede, så er “den ged barberet”. Mht resonans i udborestålet, jeg har flere af forskellig tykkelse, jeg starter med de tyndeste først, efterhånden som jeg for drejet hullet ud går jeg op i et kraftigere stål, og undgår resonans på denne måde hvor det er muligt.
Hjemmebygget 10" Newton f 5,1 - APM 107 apochromat refraktor f 6,5 - Canon EOS 1100D modificeret til astrobrug, dagslysfiltre fjernet, ingen andre filtre foran chippen. - Hjemmelavet gaffelmontering, RA Drive 270 tænder ved Modul 1, AC synkronmotor og udveksling. Dek. Drive 220 tænder ved Modul 1, DC motor med udveksling.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Claus
Ja, efterhånden som hullet bliver større i diameter, så er der jo plads til et kraftigere stål.
Kæberne er jo nummererede, og det samme er deres pladser i centrerpatronen. Vi prøvede faktisk at sætte dem i i en anden rækkefølge, men det fungerede ikke.
Mht. smøring. Bruger du fedt eller olie til centrerpatronen?
Olie har det jo med at blive slynget ud, mens fedt hænger bedre ved, men øger samtidigt friktionen en smule.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
claus- Main Sequence
Jeg smører med olie, godt nok sviner det efter smøring i et par minutter indtil overskudsolien er slynget ud, men det er ikke så tit de behøver smøring med olie. Fedt, ud over at blive stift, har den kedelige egenskab at det samler metalstøv og spåner, det kræver hyppig rensning hvis man vil gå den vej, ellers bliver centrerpatronen trægh at have med at gøre.
Hjemmebygget 10" Newton f 5,1 - APM 107 apochromat refraktor f 6,5 - Canon EOS 1100D modificeret til astrobrug, dagslysfiltre fjernet, ingen andre filtre foran chippen. - Hjemmelavet gaffelmontering, RA Drive 270 tænder ved Modul 1, AC synkronmotor og udveksling. Dek. Drive 220 tænder ved Modul 1, DC motor med udveksling.
jens.jacobsen- Neutron star
Jeps, olie skal der til. Enig.
Fedt er også noget skidt når spiralen skal klemme kløerne til. Hvis det ikke bliver “klemt ud”, vil det få tilspændingen til at blive løs når det arbejdes ud.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.