- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 år, 1 måned siden af flemov. This post has been viewed 30671 times
-
Indlæg
-
nightsky- Neutron star
Med de moderne flettede liner får du ikke resonans og spændingen vil ikke slækkes.
Torben Taustrup- Neutron star
Ok, men er det en løsning som du vil overveje til din kulfibertubus Lars?
I øvrigt tror jeg, at gevinsten er begrænset i forhold til traditionelle spiders, især hvis godstykkelsen er den samme.
Den truss som er anvendt til Hubbleteleskopet har spiderben, som ser ret kraftige ud. Den er selvfølgelig meget solid, fordi spiderbenene er anbragt i en trekant. Det er måske noget man kan overveje, hvis et ekstra ben ikke tilfører ekstra diffraktion, men når vi ikke har en dokumentation der kan belyse dette, så er man henvist til at skulle prøve sig frem.
I øvrigt ved vi ikke, om spiderben på Hubbleteleskopet er sat i spænd.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nightsky- Neutron star
Hej Torben
Jeg har lavet en mockup af sådan en opsætning, samt købt komponenter ind. Det er helt klart noget som jeg vil gøre på et tidspunkt. Der har været nogle udfordringerne med noget metalarbejde, så derfor købte jeg en sekundærholder og spider fas Astrosystems som en midlertidig løsning. Sekundærholderen forventer jeg kan flyttes over til et wire system uden problemer. Mockup’en viser at det er meget svært at bringe sekundæren ud af den position som den er endt i, ingen rystelser og ingen fare for at sekundær falder af m.v. Sidste skyldes at hver af de fire “vanes ” er erstattet af fire tråde, så selv om en skulle springe er der tre andre til at holde.
Udfordringen med wire systemet er at få hver wire til at være fuldstændig parallel med lysgangen (lys fra stjernen) når teleskopet er perfekt kollimeret. Dette problem findes for øvrigt på elle systemer som bruger en spider, “vanes” skal være parallel med lysindgangen efter kollimering, som ofte ikke parallel med tubus. Det er ingen katastrofe, blot bliver “vanes” en anelse tykkere end nødvendigt, set fra fokusplan.
Når man er nede 0,12mm tykke “vanes” som wire betyder det noget, for hvorfor gå efter de sidste procent med tynd wire, hvis man alligevel smider det væk ved ikke at være parallel.
Man kan gå op i 0,2mm og få en styrke på ca. 20kg i hver tråd, men det mener jeg er over-kill.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Lars
Tak for beskrivelse.
Det må være sværere at opnå stor styrke aksialt, når man kun anvender fire liner.
Otte må være bedre – lidt ligesom på hubbletubus.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Nå, den med tre spiderben har været til fornyet overvejelse, og lige nu svinger stemningen mest i retning af fire ben.
I relation til dette kommer jeg til at tænke på den debat der var i forbindelse med fastgørelsen af benene på vores nye gaffel. Der var flere løsninger i spil – svejsning, nitning og samling med skruer.
I dag er vi glade for, at vi valgte skruer, for i forbindelse med montering af den nye tubus, skal deklinationens ophængningspunkt nemlig sænkes 60 mm. Den operation bliver ret enkel, da nogle af gevindene allerede er lavet.
Jeg synes, at det er rigtig fint med input, så det skal I endelig ikke holde jer tilbage med.Der er stadig diskussion om den foreslåede opspænding af tynde ben, og mens vi går og tænker på en løsning, har vi kastet os over færdiggørelen af spejlcellen.
Jeg tænker stadig på de sammenligningsbilleder, som jeg havde bikset sammen. Selvom både det fotografiske felt og instrumenterne er forskellige, så mener jeg, at man alligevel kan udlede lidt om, hvor markante spikes på det nye instrument vil kunne blive. Jeg tror, at mængden af diffraktionslys nøje hænger sammen med den mængde stjernelys der falder ind i tubus, og derfor er det smartest, at testoptagelser laves af det samme felt.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Der er sket lidt på blænderingsområdet.
Jeg har fået udskåret en blændering i 4 mm krydsfinerplade. Ringen skal spidses ind mod det inderste snit, så man efterfølgende kan beklæde træet med et tyndt lag kulfiberdug på begge sider. Ringens bredde er ca. 24 mm, men er på trods af den beskedne dimension faktisk ret solid.
Fineren skal lukkes helt inde, så den ikke er påvirkelig over for fugt. Lagene på de to sider skal overlappe hinanden ved den inderste kant, så man efterfølgende kan skære til og opnå den rigtige indvendige diameter på blænderingen.Ifølge det seneste udkast skal spiderbenene fastgøres til blænderingen med skruer, så hele enheden kan demonteres.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hvordan vil du sætte spideren under træk, hvis den sidder på blænderingen? Du kan vel også snildt demontere spideren hvis den sidder monteret i Tubus?
Personligt ville jeg drage fordel af den store styrke af tubus og eliminere denne mulighed for flex, ved IKKE at montere spideren på en blændering.mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Der er udtænkt et princip som sikrer, at spider kan opspændes og efterfølgende fastspændes til blændering, jeg mangler blot at tegne det.
Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Ok.
En ting der er værd at bide mærke i. Krydsfiner er meget svært at få glasfiber til at binde på. Det samme gælder sikkert kulfiber, eller endda endnu mere. Hvis man vil lægge glasfiber på krydsfiner, skal fineren “males” flere gange med fortyndet polyester, dvs polyester med 2/3 acetone i. Derved trækker polyesteren ind i fineren, inden den “sætter sig”. Hvis man lægger glasfiber direkte på krydsfiner, slipper det igen.Den blændering som skal bruges til at spænde på, den ville jeg lave med base i noget honeycomb, som er beregnet til at arbejde med kulfiber. Jeg ville ikke bruge finer..
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Erfaringen med to-komponentlimen til kulfiber er, at den binder rigtig godt på træ. Jeg vil sige, at dens egenskaber ligger tæt på Araldites. Nogle klatter som var kommet på arbejdsbordet skulle mejsles væk, så jeg er ret rolig ved at lime på krydsfineren. Man kan selvfølgelig godt gøre overfladen ujævn inden limen påføres.
Ideen med at anvende honeycomb som kerne er rigtig god. Et 5-6 mm lag vil nok være perfekt til formålet. Om man så kan fremskaffe dette er spørgsmålet.Jeg har i øvrigt rådført mig med en composites engineer ved Aerostructures hos Terma, og han siger god for løsningen. Han råder os til at lukke træet helt inde.
Jeg kommer til at tænke på vores kuppel, hvor vi skulle lægge glasfiber på ydersiden. Her var der råd om at ridse fladen, så polyesteren bedre kunne hænge ved. Dette gjorde vi dog ikke, men kuplen hænger fint sammen efter snart ti år.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
Det hele afhænger jo af formålet. Jeg kan forstå at i påregner at blænderingene skal indgå som bærende elementer i tubus, hvilket man kan have sine tvivl om, idet tubus jo burde være selvbærende. Det er jo et meget tykt og kraftigt rør i har anskaffet. Det burde være rigeligt stærkt i sig selv. I og med tubus er så stærkt, ville jeg helt sikkert vælge at fastgøre sekundæren til tubus, ikke til noget andet af tvivlsom styrke. I og med flex afspejles 1:1 i sekundæren og dens holder, præcis som i spejlcellen til primæren, ville jeg ikke lave sådanne svækkende arrangementer. Jeg ville fra starten vælge den rigtige løsning, nemlig at fastgøre sekundærholderen direkte til tubus.
Blænderinge i en newton, tja der er mange ting for og imod. Den største forskel på blænderinge i en Newton og en refraktor, er at man i spejlkikkerten ser den oplyste side af blænderingene. Derfor vil de mest effektive blænderinge være dem der er foran focuseren, dvs ud mod himlen. De bagvedliggende skal være “flocked” for at de virker, og her vil det ofte være en fordel helt at undgå dem, og istedet bruge et flocking materiale på tubus istedet.http://www.deepskywatch.com/Articles/flocking-newtonian.html
Husk at blænderinge der ikke er helt og aldeles sort mat malet, og udstyret med flocking eller tilsvarende materiale, ofte vil gøre lysspredningen værre end uden blænderingene, idet de “blanke” ringe reflekterer mere direkte tilbage mod sekundæren end tubus i sig selv ville gøre.
Et andet punkt der meget ofte ignoreres er sekundærens kant. Den skal være helt skjult.
Det er også ofte meget bedre at have en simpel baffel lige foran i lysgangen fra focuseren, på den modsatte side af tubus. Derved skabes en “light trap”, der lader baggrunden for focuseren være så mørk som muligt.Summa sumarum, i en Newton kan forkerte baffels ofte gøre slemt værre.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Montering af spiderben
Her er en tegning som viser, hvordan spider/blændearrengementet tænkes udført.
Øverst er spider forstærket af to stykker 5 mm tyk kulfiberplade, som muligvis skal sikres med et par gennemgående skruer. I toppen er der boret hul, og der er så lavet et 8 mm gevind. I dette gevind iskrues og fastlimes et 8 mm gevind, hvori der er lavet et aksialt 4 mm gevind til den skrue, som skal bruges til at opstramme spiderben.På forsiden af af spiderbenet er der fastskruet en 1 mm tyk rustfri stålplade, hvori der er lavet to 4 mm gevind. Der monteres to skruer gennem blænderingen, og disse skruer kan så spændes, når opspænding af spiderben er udført – som beskrevet i forrige indlæg.
Om skruerne, der er monteret gennem blænderingen er nok, eller om der skal monteres flere må vi lige drøfte. Som det er nu, har blænderingen en perfekt pasning, og vil således følge den deformation, som tubus bliver udsat for, når spiderben er opspændt.Blænderinge og spredningslys
Mht. lys reflekteret af blænderingene, så vil 1. refleksion ikke kunne nå billedplanet, da blænderingene ikke er synlige fra dette. Derfor vil der kun være tale om den mængde spredningslys, som er tilbage efter 2. eller evt. 3. refleksion.
Vi har anskaffet os en meget mat matsort maling, så ligesom ved den nuværende tubus, vil mængden af spredningslys være ret begrænset.Du har ret i, at det er vigtigt at begrænse mængden af spredningslys, for erfaringen viser, at blot en enkelt lyskilde, fx en lampe hos naboen kan forårsage ujævnt belyste billeder, hvis lyset fra denne lampe finder vej til indersiden af tubus.
I den nuværende tubus har vi jo Heinekenblænden, som er med til at reducere vinklen af den lyskegle, som falder ind i fokuseringen – uden at kompromittere det fotografiske felt.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Vi har lavet et værktøj til at anbringe en kulfiberbelagt blændering i.
Der er indbygget varme, da hærdetiden for kulfiber er tre dage ved 20 grader. Temperaturen om vinteren i værkstedet ligger en del lavere, så hærdning vil tage endnu længere tid.
Værktøjet er bygget op i 10 mm tyk spånplade. På undersiden er der monteret en ramme af lister, og inde i rammen er der moneret en tynd aluminiumsplade.
Der er anvendt fire 25 Watts folievarmelegemer. De er skruet fast.
Strømmen kommer fra en ringkernetrafo. Det anvendte udtag giver ca. 21 Volt. Med belastning faldt spændingen til ca. 20 Volt. Det svarer til en effekt på 67 Watt.
En test viser, at aluminiumspladens temperatur efter en time er over 40 grader.
På den anden side skal krydsfinerringen placeres, men først skal der lægges et tyndt lag skummaeriale, og dernæst et lag plastikfolie.
Herefter lægges der et lag plastfolie, og ovenpå dette endnu et lag tyndt skummateriale.
Så lægges låget på og det hele spændes sammen med møtrikker.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Varmetesten er afsluttet efter 4,5 timer. For at holde på varmen havde jeg lagt nogle klude ovenpå overpladen.
En måling af temperaturen viste 50 grader C. nede på den centrale krydsfinerplade, så det er ganske tilfredsstillende.
Jeg vil tro, at hærdetiden vil være ca 8 timer.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Så er der bygget lidt videre.
Der er sat en bund på.
Aluminiumsbunden er poleret blank inden montage. Man kan så håbe, at størstedelen af varmen reflekteres op. Man kunne selvfølgelig også overveje at male varmepladen sort….
Pladerne er i øvrigt 0,7 mm tykke, og stammer fra en loftsbeklædning. We love genbrug 🙂
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.