- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 1 Är, 1 mÄned siden af flemov. This post has been viewed 30676 times
-
IndlĂŠg
-
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
SpĂŠndende ide!
Min umiddelbare tanke er at det ikke vil give noget. Da lysets bÞlgelÊngde er meget mindre end bredden pÄ spiderbenene, vil det for lyset virke som en vÊg med meget stor bredde. Igen havner vi sÄ i at det er arealet der bestemmer, og jo tyndere ben (i den optiske akse) jo bedre. Du vil muligvis flytte rundt pÄ maksima og minima i spiken (du ved, hvor den var kraftigere og svagere jÊvnfÞr Astrosurf siden).
Det store problem er ulÞst, sÄ snart man introducerer noget i lysgangen som ikke er transparent, sÄ spreder man lys via diffraktion.
En simpel lĂžsning: Lav spiderbenene af noget gennemsigtigt!
Der er mange eksempler pÄ at der er fremstillet et optisk vindue til tubus, som f.eks en Schmidt cassegrain. Men man kan ogsÄ lave en Newton med optisk vindue, som sÄ er plan-plan.
https://www.cloudynights.com/topic/78013-optical-window-as-spider/
Schott B270 nĂŠvnes som et godt valg. Men der er lavet Schmidt teleskoper tidligere som har korrektor ud af “alm vinduesglas”.
MĂ„ske skulle man forsĂžge med et optisk vindue til 6″eren??
Torben Taustrup- Neutron star
Fin ide med de gennemsigtige spiderben – hĂž-hĂž đ –
Det er endnu ikke lykkedes mig at finde noget om, hvordan forskellige profiler vil pÄvirke diffraktionsmÞnstret i lysgangen.
Den sĂŠdvanlige figur, hvor en bĂžlgefront mĂžder et hul kan man finde flere steder:
Diffraction, Babinet and Optical TransformsNu har vi besluttet os for at lave et forsĂžg med vores nuvĂŠrende V-spider, for det er jo dejlig bekvemt at have de spikes, som skal sammenlignes lige ved siden af hinanden.
Et optisk vindue er en dyr sag at anskaffe, for hvis man nÞjes med vinduesglas sÄ mÄ man ogsÄ acceptere, at lyset dÊmpes pga. refleksion.
Overordnet er det nok ikke investeringen vĂŠrd blot for at undgĂ„ spikes, men lad os se, hvornĂ„r vi kan gennemfĂžre forsĂžget. Det kniber med klart vejr.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Mens vi venter pĂ„ klart vejr har jeg vĂŠret i gang med at arbejde videre med design af “den reflekslĂžse” spider.
Som tidligere skrevet er filosofien, at jÊvne, matsorte flader vil reflektere stjernelys, nÄr lyset falder ind i en tilstrÊkkelig spids vinkel.
Den seneste udvikling er, at der nu er konkrete mĂ„l pĂ„ kilen – eller kilestubben, som man kan kalde den. I den tykke ende bliver den 2,5 mm og i den tynde ca. 1,2 mm. Kilen spidser med 1 grad pĂ„ hver side. Dvs. at den spĂŠrrer for reflekser af strĂ„ler der falder ind i tubus i +/- 1 grad. Da stĂžrrelsen af det fuldt belyste felt er omkring 1 grad, vil dette ikke pĂ„virkes af reflekser fra siden af spiderbenene.De to tykke blĂ„ linjer angiver hhv. en indkommende og en reflekteret strĂ„le som rammer Ă„bningen i en vinkel af 1,2 grader. Det reflekterede lys rammer ikke sekundĂŠrspejlet, og vil sĂ„ledes ikke ende pĂ„ detektoren.
Her er en closeup af omrÄdet ved sekundÊrspejlet.
EDIT:
Eksempel 2
En strÄle (rÞd), som rammer spider i en vinkel af 1,2 grader
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
SÄ tror jeg du lige sÄ godt kan lave dem 2,5 mm hele vejen. VinkelafbÞjningen vil vÊre insignifikant, det er fladen i lysgangen der er afgÞrende.
Forestil dig du har en spider der er 100 mm bred i toppen og 200 mm bred i bunden. Her er der ikke meget tvivl om at det er den brede del, bunden der giver lystabet og diffraktionen. Og for lyset, med den lille bĂžlgelĂŠngde det har, vil 2,5 mm eller 250 mm vĂŠre et fedt. Lysets bĂžlgelĂŠngde er meget meget mindre.
mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Tegningen viser spider set fra enden – altsĂ„ radialt pĂ„ tubus. Den er 2,5 mm tyk pĂ„ fladen der vender ind i tubus og 1,2 mm pĂ„ fladen der vender ud af tubus.
Jeg er ikke lige med pÄ, hvordan bÞlgelÊngden kommer ind i billedet.
Ved at spidse spiderbenet reduceres det areal, som blokerer for det indkommende lys, er det ikke korrekt?mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Jo hvis du laver det hele 1,2 mm tyk. Det er den stĂžrste bredde der dĂŠkker, altsĂ„ 2,5 mm. Vinklingen er ligegyldig, da den er meget stĂžrre end lysets bĂžlgelĂŠngde. SĂ„ du kan lige sĂ„ godt lave den 2,5 mm bred “hele vejen op”. Det gĂžr ingen forskel. Faktisk var det nok bedre slet ingen vinkel at have sĂ„ledes en strejfende strĂ„le ikke vil afbĂžjes, hvis spideren er meget blank.
Men 1,2 mm var at foretrĂŠkke. Og rigeligt.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Lige for at uddybe mht. den kileformede facon pÄ spiders, som vi i Þvrigt har besluttet, at der skal vÊre tre af,
Det vil fra fokusplanet ikke vÊre muligt at se siderne pÄ spiders, kun den 2,5 mm brede flade, som vender ind i tubus.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hm, hvorfor tre spiderben? Det vil give seks spikes i diffraktion. Derfor vÊlges stort set altid fire spiderben, som ligger over for hinanden, da det kun giver fire spikes og derfor ogsÄ er 33% stÊrkere??
Jeg har svÊrt ved at se argumentet for at bruge tre spiderben?? Men mÄske kan du uddybe?Ellers ser designet fint ud.
Har i fundet en leverandĂžr til sekundĂŠren?mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Tre spiderben har et mindre frontareal end fire.
Det virker mere Êstetisk med seks spikes pÄ de kraftige stjerner frem for fire.
Styrken hentes vha. mekanisk sammenkobling med den yderste blĂŠndering samt en tubus med stor godstykkelse.
Tre spiderben vejer mindre end fire – hĂž-hĂž đ
Vi behĂžver kun at fremstille tre đVi har endnu ikke fundet en leverandĂžr til sekundĂŠren, men den du har foreslĂ„et virker som et godt valg.
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
Du har stadig ikke argumenteret for hvorfor tre skulle vÊre bedre end fire. For det fÞrste vil fire spiders pÄ f.eks 1 mm tykkelse udgÞre et mindre areal end de nÊvnte (meget) tykke 2,5 mm spiders??
1 mm spiderben vil vĂŠre rigeligt, isĂŠr i kulfiber under trĂŠk.
Og fire spiderben vil alt andet lige give et mere ĂŠstetisk indtryk end tre, hvor man rigtigt fĂ„r “julestjerne” effekten frem med seks spikes. Men det er smag og behag..Hvis man endeligt vil bruge tre spiderben, hvorfor sĂ„ ikke fĂ„ begge effekter, mindre areal og simplere konstruktion (her endda kun to spidere!), og gĂžre som Nils Olof Carlin (rip) gjorde:
http://w1.411.telia.com/~u41105032/spider/spider2.htm
Her er iĂžvrigt et andet teleskop i carbon, men med fire spidere!!
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Som jeg skrev pÄ side 7, sÄ var tykkelsen af den plade, som vi vil bruge til spiderben oprindelig 1,5 mm. Vi vurderede dog, at den ikke var stÊrk nok, og der blev sÄ lagt flere lag pÄ, sÄ tykkelsen nÄede op pÄ ca. 2,5 mm.
Vi er lidt tilbageholdende med at lave en opspÊndt spider, da man jo frarÄder, at noget sidder i spÊnd. SpÊndinger kan udlÞses og forÄrsage smÄ forskydninger af mekanikken. Derfor vurderer vi, at der opnÄs en stÞrre stabilitet ved at anvende en lidt stÞrre tykkelse pÄ spiderbenene, og sÄ acceptere de smÄ ulemper dette vil medfÞre omkring diffraktion.
Der er jo hele otte spiderben pÄ den viste sekundÊrspejlholder. Det er lidt svÊrt at se spiderbenenes profil, men de ser ret tykke ud.
Er der virkelig ingen ulemper ved at have to aksialt forskudte ben ved hvert ben?mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Jeg formoder at ideen med Hubble’s spiderben er at man opnĂ„r en trekantet konstruktion = meget meget stĂŠrk pĂ„ langs af den optiske akse. Og det har jo vist sig at passe over Ă„rene.
Spiders er ligesom cykeleger, de SKAL vÊre under trÊk. Ellers er designet forkert. Og hjulet klapper sammen. Du opnÄr ikke nogen styrke ved at gÞre dem tykkere. 1,5 mm er rigeligt, dem kan du ikke trÊkke lÊngere.. Og der skal vÊre ganske meget trÊk i dem.
Torben Taustrup- Neutron star
Man kunne selvfĂžlgelig lave en helgardering og designe spiderophĂŠnget, sĂ„ der kan tilfĂžres et trĂŠk som sĂ„ skal hentes via tubus’ stivhed….
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Den centrale cylinder til sekundÊrspejlholderen har for nogle uger siden vÊret en tur i drejebÊnken. Ydersiden skulle drejes ren efter at der var lagt et ekstra lag pÄ den. Under drejning har jeg haft stÞvsugermundstykket helt henne ved drejestÄlet for at opsamle det ret usunde stÞv.
Godstykkelsen er nu tÊt pÄ 21 mm, og den ydre diameter er 74,5 mm.
I dag er overgangen mellem de to lag blevet rettet til med et frÊsehoved, sÄ emnet er klar til at fÄ monteret et endestykke, som er i 5 mm tyk kulfiber. Planen er at der skal drejes en flange pÄ endestykket, sÄ 4 mm gÄr ind i cylinderen og resten udenpÄ, sÄ den endelige diameter bliver ca. 75 mm.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5âł â f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono â SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Jens
Som jeg skrev pÄ side 7, sÄ var tykkelsen af den plade, som vi vil bruge til spiderben oprindelig 1,5 mm. Vi vurderede dog, at den ikke var stÊrk nok, og der blev sÄ lagt flere lag pÄ, sÄ tykkelsen nÄede op pÄ ca. 2,5 mm.
Vi er lidt tilbageholdende med at lave en opspÊndt spider, da man jo frarÄder, at noget sidder i spÊnd. SpÊndinger kan udlÞses og forÄrsage smÄ forskydninger af mekanikken. Derfor vurderer vi, at der opnÄs en stÞrre stabilitet ved at anvende en lidt stÞrre tykkelse pÄ spiderbenene, og sÄ acceptere de smÄ ulemper dette vil medfÞre omkring diffraktion.
Der er jo hele otte spiderben pÄ den viste sekundÊrspejlholder. Det er lidt svÊrt at se spiderbenenes profil, men de ser ret tykke ud.
Er der virkelig ingen ulemper ved at have to aksialt forskudte ben ved hvert ben?
mvh
Torben
<hr>
Torben Taustrup â ttau@tocobs.org â TOC Observatory â http://tocobs.org -12.5âł â f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6âČ x 14,6âČ Px: 0,84âł / 39,63 x 29,51 Px. 0,71âł â SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.Hej Torben.
Jeg kom til at tĂŠnke pĂ„ , hvem er “man” ? Hvem frarĂ„der at noget skal sidde i spĂŠnd?Anyway, det der er emnet er at der skal vĂŠre et trĂŠk i spiderbenene, prĂŠcist som den berĂžmte cykelhjuls-eger. Ellers er den ikke stĂŠrk.
Her har en 4 vane spider den store fordel at krĂŠfterne gĂ„r pĂ„ langs af “egerne” da de sidder over for hinanden. Derved er der ikke nogen krĂŠfter der forsĂžger at bĂžje en spider-vane eller “eger”. Undskyld, men jeg kunne godt tĂŠnke mig et dansk udtryk for Spider og Vane… MĂ„ske sekundĂŠrholder og sekundĂŠr-eger??Men lav dem tynde, lav fire og sĂŠt dem under trĂŠk. Det er den rigtige lĂžsning.
mvh
Jens
- Du skal vÊre logget ind for at svare pÄ dette indlÊg.