To nætter med C14

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI To nætter med C14

  • Dette emne har 2 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 6 måneder siden af spatzek. This post has been viewed 50 times
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #135334

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Har brugt de sidste to nætter til at arbejde med C14 og EQ8 kombinationen.

      Fredag aften var det ikke så klart, så jeg brugte en del tid på at driftaligne opstillingen. Med C14, 12 mm trådkors og 2,5X barlow, gav det godt 800x på stjernen. så en afdrift blev hurtigt set.

      Undervejs, omkring midnat så jeg nogle kraftige glimt stik øst. Jeg har fri horisont helt ned i øst, så jeg lurede lidt på hvad det var. Det viste sig at det var tordenvejr over københavn og skåne! Utroligt man kan se det 200 km længere vestpå.

      Da jeg skiftede til justering af polhøjden, blev det skyet, så den ventede til lørdag nat.

      Lørdag var en meget smuk nat her i Egeskov. Mælkevejen stod flot og klar over himlen. Jeg så en utrolig smuk passage af ISS, hvor ISS var langt det klareste objekt på himlen. Imponerende.

      Ved 1-tiden var jeg færdig med driftalign, den sidste tjek tager altid lang tid. Jeg gav mig derfor til at observere lidt. Med den gamle 16″ Newton var det altid et problem at observere visuelt ved høje deklinationer, det er ikke så rart at stå højt oppe på en stige. Men med C14’eren er det fuldstændigt uproblematisk, man sætter blot et vinkelprisme på, så kan alle højder ses bekvemt og ubesværet.

      EQ8’erens GOTO virker fint, den placerede alle objekter stort set i midten i et 20 mm okular. Det er immerværk omkring 185x forstørrelse. Men det gik fint.

      Jeg startede med at se på M76. Selv om den er ret klar, så er det ikke ofte at jeg ser på den. Men i C14’eren var den bipolare struktur fint synlig, jeg syntes endda den virkede let “trådet”. Meget smuk. De to mag 12 stjerner der ligger lige op ad den var fine.

      Så kiggede jeg på M103 i Cassiopeia. Den åbne hob ar utrolig flot i 14″eren, især den klare orange stjerne i hoben var meget markant. Flotte farver.

      Så kiggede jeg på IC 1747 i cassiopeia. En fin, ret klar planetarisk tåge. Absolut et kig værd.

      Jeg prøvede også NGC 7662 i Andromeda. Den var en oplevelse. En lyseblå tåge med masser af struktur, og en tydelig centralstjerne. Den blændede jo nærmest! Jeg ved det lyder overdrevent, men i forhold til de andre planetariske, så var den meget klarere.

      Så skiftede jeg til lidt galakser. Jeg tjekkede NGC 7331 i Pegasus. Den mindede mig om M31 set i en 7×50. Tydelig struktur i 14″eren, og jeg syntes man næsten kunne fornemme spiralarmene. Ikke helt, men på vej der hen.

      Så tjekkede jeg Stephans kvintet. Den har jeg set får i C11’eren og også 16″eren. Jeg blev lidt skuffet, jeg syntes kun jeg sikkert så to, og måske en tredje.

      Jeg sluttede med M15, den er altid et syn værd. Kompleksiteten er imponerende. Jeg glemte dog at tjekke den planetariske tåge i den ud. Det må jeg huske med et O-III filter. Uden filter kunne jeg ikke lige finde den.

      Og så stod månen op. Mon der kommer nogle observationer af okkultationen som kunne ses længere østpå?

      Alt i alt syntes jeg C14’eren gør som den skal. Man er ikke i tvivl om at det er en større kikkert end en C11, der er betydeligt mere “power” på. Og brugervenligheden i forhold til Newtonnen er enorm.

      Nu må vi se om den også opfører sig “pænt” på variable stjerner.

      mvh
      Jens

      #135385

      spatzek
      Deltager
        • Super Giant

        Hej Jens

        Tak for beretning. Jamen, det er “the beast”. Ingen tvivl om, at man har respekt, når man svinger rundt med dyret eller man roder rundt i zenit og håber, at man spændt tingene ordentligt fast på opstillingen.

        #135491

        spatzek
        Deltager
          • Super Giant

          Så fik jeg dyret på opstillingen. Har kørt med refraktor og Solen her i sommer.

          Det er slående hvor voldsom en C14 er. Når man har kørt med en 7 kilos sag i en periode, så er de mange ekstra kilo noget, man lige siger, okay, vi er på igen.

          Det var ekstremt klart i nat. Da der var faldet ro på himlen, så var der virkelig noget at se. Det blev til det vanlige med M13, så bliver man bare glad i låget, og så et par håndfulde planetariske tåger. Det er et eller andet sted, noget en C14 er født til. M56 – kuglehoben i Lyren var det bedste, jeg nogensinde har set. Fuldt opløst og smuk med 460x forstørrelse. Men ellers vil jeg rette fokus på en planetarisk tåge i Lyren, NGC 6765 – ganske interessant lille aflang sag.

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
        • Emnet 'To nætter med C14' er lukket for nye svar.