- Dette emne har 10 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 10 måneder siden af Bjarne. This post has been viewed 765 times
-
Indlæg
-
Bjarne- Super Nova
Bjarne- Super Nova
https://greenlandtelescope.dk/news/
The GLT is a 12 meter radio antenna currently located at Thule Airforce Base in Greenland. Eventually, the telescope will be operated from the peak of the ice sheet in central Greenland.
As part of the Event Horizon Telescope (EHT) – a world-wide network of telescopes – the GLT will study the central supermassive black holes in nearby galaxies. The GLT will also study distant galaxies and star formation in our own Galaxy.
Bjarne- Super Nova
Very long baseline interferometry (VLBI) to image the shadow of the supermassive black hole at the center of the galaxy M87.
Submillimeter astronomy in single dish mode.
Torben Taustrup- Neutron star
Her er det så:
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Ja. Man var meget heldig med vejret på alle teleskoplokaliteter. Man var også heldig med, at at M87* ikke var i en flair-tilstand, som kunne skjule hullet i midten.
Man observerede ved ca. 1 mm, da ikke alle teleskoper kan observere i submm-området. Man håber næste gang at kunne anvende flere submm-teleskoper, så vinkelopløsningen kan forbedres.
Man opgav at reducere data for A* i Mælkevejens centrum på grund af dennes “store” vinkelhastighed. Husk, ringens vinkelradius er 4 mikrobuesekunder.
Egenbevægelsen findes ved at dividere 360 grader med solens omløbstid omkring Mælkevejens centrum (200 millioner år).
Lidt hovedregning giver ca. 20 mikrobuesekunder per døgn. Man kan selv regne efter.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Bjare
Jeg synes, at det er imponerende, at man kan detektere noget så småt som 4 mikrobuesekunder.
Man talte om, at det er en plasmaring der ligger udenom hullet, og at systemet roterer med uret. Man oplyser endvidere, at ringen næsten er face on, så det udelukker vel, at der er tale om en kugleskal omkring de sorte hul?
Der var en af journalisterne som spurgte til tilstedeværelsen af et magnetfelt, men jeg hørte ikke svaret, gjorde du?
Jeg lurer lidt på, hvordan det kan være muligt at detektere et magnetfelt på det objekt.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Stoffet befinder sig altid i en roterende skive, men lysstrålernes afbøjning deformerer skiven ret meget.
Jeg mener, at billedet er baseret på magnetohydrodynamiske simuleringer, som passer bedst med de mange korrellator målinger.
Teknisk beregner man mange fourier komponenter svarende til de mange indbyrdes teleskopafstande vinkelret på synslinjens retning.
Jeg mener, at man observerede over en periode på 4 døgn, så jordens rotation danner mange kurver svarende til de indbyrdes afstande mellem teleskoperne.
Dette svarer til at observere med et teleskop med en maske bestående af de omtalte linjer. PSFen for et sådant teleskop er ganske ujævn.
Man folder derfor med en model for at få det bedste billede. Man håber at kunne se flere detaljer med fremtidige observationer ved kortere bølgelængder.
Det er vanskeligt at forestille sig, at det sorte hul ikke skulle rotere. Det magnetiske plasma i skiven roterer i hvert fald.
Strålingen fra skiven påvirkes på to måder: (1) gravitationspotentialet får tiden til at gå langsommere, så spektrallinjer rødforskydes, (2) dopplereffekten blåforskyder stråling, som bevæger sig mod os. (intensiteten afhænger desuden af ændringen af en lysstråles rumvinkel under afbøjningen)
De samme to effekter påvirker tidssignalet fra GPS satellitterne i Jordens gravitationsfelt. GPS systemet ville ikke virke uden Einsteins gravitationsteori.
Bjarne- Super Nova
Jeg huskede forkert. Det var 5 nætter. Jeg har ikke læst artiklerne i Astrophysical Journal.
“The EHT team, from 13 institutions around the world, made its observations of M87* and the black hole at the center of our Milky Way, known as Sagittarius A* (Sgr A*), over 5 nights in April 2017 using eight radio telescopes that are sensitive to wavelengths of about a millimeter. At that specific radio frequency, radiation can penetrate the haze of dust and gas that surrounds the centers of galaxies.”
Altså, 8 teleskoper observerede i 5 nætter.
“That process has taken the whole of the time since. The volume of data was so great that it could not be transmitted to large computers at the Massachusetts Institute of Technology’s Haystack Observatory in Westford and the Max Planck Institute for Radio Astronomy in Bonn, Germany. Instead, it had to be recorded on disk and shipped, which posed a problem for the South Pole Telescope. It was in lockdown for the austral winter so researchers didn’t get their hands on its data until almost the end of 2017. A total of 4 petabytes were recorded, each reading time-stamped using an atomic clock. If those data were music recorded as MP3s, they would take 8000 hours to play.”
Torben Taustrup- Neutron star
Tak Bjarne
Lige for at illustrere, hvor M87 ligger i forhold til det hele. Det er så meget man kan zoome ud i Guide9.
Galaksen er markeret med den røde prik.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Man kan alle steder læse, at Katie Bouman opfandt den “algoritme”, som blev anvendt ved rekonstruktionen af M87*.
Alle journalister har fået ordet “algoritme” på hjernen, og de påstår, at det må have noget med den kunstige påståede intelligens at gøre.
Algoritme betyder i denne sammenhæng en numerisk metode eller opskrift. Jeg har samlet nogle links til Katie Boumans arbejde, samt links til to relevante artikler:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=4567
Det drejer sig om en “regulariseringsmetode”, som kan forøge vinkelopløsningen med 20-30% over den teoretiske diffraktionsgrænse for et radiointerferometer.
Jeg har medtaget en figur med de ovenfor omtalte Fourier-komponenter for billedet af en punktkilde.
Bjarne- Super Nova
Regularisering anvendes, hvis man har flere ubekendte, i dette tilfælde pixels, end målinger, i dette tilfælde complexe visibiliteter for teleskoppar.
Jeg vil fortælle lidt om Michaelsons interferometri, som han opfandt for at bestemme Jordens hastighed gennem æteren, idet man opfattede lysbølger som en art lydbølger i et særligt medium, æteren. Michaelson beviste, at æteren ikke findes.
Interferometri kan illustreres ved at anbringe en maske med 2 huller foran et lille teleskop. Resultatet er et sinusformet intensitetsmønster, som svinger mellem Vmin og Vmax. Den såkaldte visibilitet er defineret ved (Vmax – Vmin)/(Vmax + Vmin). Det samme princip gælder for interferens mellem 2 radioteleskoper. Man kan se dette mønster ved observation af en klar stjerne, hvis teleskopet har en passende forstørrelse i forhold til afstanden mellem hullerne i enheder af bølgelængden.
Der opstår imidlertid et problem som følge af “seeing” i atmosfæren: Det sinusformede mønster bevæger sig hurtigt frem og tilbage. Man siger, at mønstrets fase ændrer sig hurtigt. Man betegner normalt fasen med φ. Hvis den positive visibilitet betegnes med V, kan man definere den complexe visibilitet som Veiφ.
Problemet er nu, at φ varierer med langt mere end 2π, så den complexe visibilitet ikke kan anvendes til at opnå et billede.
Løsningen blev fundet i 1958. Man anvender 3 teleskoper (1,2,3) i stedet for 2. Man får her 3 par teleskoper (1,2), (2,3) og (3,1) med de tilhørende faser φ12, φ23 og φ31. Man kan vise, at den såkaldte “closure phase” ψ123 = φ12 + φ23 + φ31 ikke er påvirket af “seeing”.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.