› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › The Caldwell Objects, 2. Edition
- Dette emne har 11 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 4 måneder siden af lindhard. This post has been viewed 173 times
-
ForfatterIndlæg
-
28. oktober 2016 kl. 13:37 #153199
allan_dystrupDeltager- Nova
Jeg har i dag modtaget genoptrykket af Stephen James O’Mearas bog “The Caldwell Objects” (556 sider); Førsteudgaven fra 2002 har jo været “out of print” siden 2010, så det er på tide med en ny udgave, der gør denne “Deep Sky Companions” guide tilgængelig igen.
Caldwell-listen omfattende 109 “deep sky” objekter blev udarbejdet af Patrick Caldwell-Moore i 1995 (publiceret i Sky & Telescope), og var tænkt som en liste for amatørastronomer til fortsatte observationer efter at Messier listen (også på 109 objekter) var observeret.
I bogen, der er målrettet visuelle observatører, beskriver O’Meara sine observationer af Caldwell-objekterne, som han primært har foretaget over en 5-årig periode med sin 4-tommer F/5 (500mm) TeleVue Genesis refraktor fra godt 1km højde i Volcano National Park på Hawaii, hvor – som han skriver – Mælkevejen er så lysende, at den kaster skygger… (NELM ~8).
O’Meara har tidligere udgivet bogen “The Messier Objects” (jeg har 2.ed. fra 1998, 408 sider), og hans bog om Caldwell-objekterne anvender samme layout : for hvert objekt angives de centrale data (position, størrelse, afstand) samt historiske observationer (Herschel, NGC), ledsaget af et sort/hvid foto, der kan relateres til udseendet gennem et mindre en teleskop.
Så følger en detaljeret beskrivelse af nyere observationer, samt de astro-fysiske data til forklaring af disse. Her findes den væsentligste forskel fra første-udgaven, idet O’Meara har opdateret beskrivelserne med forskning relateret til de seneste data fra Hubble, Chandra, Spitzer mv. Dernæst vises et søge-kort, der er mere detaljeret end i hans Messier bog — jeg supplerer dog ofte med mit planetarie-program (CdC), for at kunne være helt sikker i mine star hop til objekterne.
O’Meara beskriver til slut sin visuelle observation af objektet, ledsaget af en håndtegnet skitse som set gennem 4-tommer refraktoren; Skitserne er for flertallets vedkommende måske en tand bedre end i hans Messier-bog.
En del af Caldwell objekterne kan kun observeres fra den sydlige halvkugle (objekterne med #67-109 har DEC < -30 grader), men så er man jo godt rustet til turen til Hawaii eller Sydafrika… Til gengæld inkluderer O’Meara 20 “ekstra” objekter, heraf 13 med DEC > -30 grader, og som yderligere et plaster på såret: en fremragende biografi af William Herschel (Appendix C, skrevet af Larry Mitchel).
Allan_Dystrup 2016-10-28 13:39:20 28. oktober 2016 kl. 13:54 #153200
Henrik PerssonDeltager- Planet
Hej Allan,
God tur til Hawaii, når du skal se objekterne på den sydlige halvkugle. Bare husk at tage resten af listen med, for Hawaii ligger på 20 grader nord
28. oktober 2016 kl. 14:39 #153201
allan_dystrupDeltager- Nova
Ja ja ja Henrik — O’Meara måtte jo også tage turen til New Zealand (og Sydafrika, så hut jeg hvisker) for at observere de sydligste Caldwells…
Men jeg ville nu gerne et smut til Volcano Natural Reserve på vejen …
Får du ellers set nogle stjerner for tiden ?
Allan
PS: Steve O’meara er iøvrigt flyttet fra 20* Nord (Hawaii) til 20* Syd, nærmere betegnet Maun i Botswana, tæt på Okavango deltaet i Kalahari ørkenen. Han har også udskiftet sin gamle 4″ TV Genesis med en 3″ f/7 TV refraktor — det er samme apertur, som jeg turer rundt på himlen med i øjeblikket
Min Allerød baghave tåler dog desværre ikke sammenligning med Kalahari…
Allan_Dystrup 2016-10-28 15:09:32 28. oktober 2016 kl. 16:44 #153202
Henrik PerssonDeltager- Planet
Det bliver ikke til så meget for tiden. Mest når jeg knalder hovedet i dørkarmen…..
28. oktober 2016 kl. 17:27 #153203
lindhardDeltager- Super Nova
Allan_Dystrup wrote:
Jeg har i dag modtaget genoptrykket af Stephen James O’Mearas bog “The Caldwell Objects” (556 sider); Førsteudgaven fra 2002 har jo været “out of print” siden 2010, så det er på tide med en ny udgave, der gør denne “Deep Sky Companions” guide tilgængelig igen
Er det et genoptryk eller en ny udgave – altså er det samme bog som dengang, eller er den fornyet/ændret/udvidet?
mvh
Lars28. oktober 2016 kl. 17:31 #153204
clauskafDeltager- Nova
Bøger??? Hvad er det?
28. oktober 2016 kl. 18:00 #153208
astrojensenDeltager- Neutron star
ClausKAF wrote: Bøger??? Hvad er det?
Internet i beta-udgave. Meget stabilt, kan køre offline, men download er dyrt og besværligt.
Thomas, Bornholm
28. oktober 2016 kl. 18:30 #153213
allan_dystrupDeltager- Nova
Lindhard wrote: Er det et genoptryk eller en ny udgave – altså er det samme bog som dengang, eller er den fornyet/ændret/udvidet?
Jeg vil betegne det som et genoptryk, men i en udvidet og revideret udgave. 1.ed (487 pp) vs. 2.ed (556 pp).
Det er primært de astrofysiske beskrivelser af objekterne, der er blevet revideret og uddybet, incl. nye fotos. O’Mearas egne observationer er også blevet suppleret med beskrivelser fra andre amatører med større instrumenter (bl.a Magda Streicher med 12″ SCT). O’Mearas egne søgekort, obs.beskrivelser og tegninger er mestendels uændret.
Jeg har ikke nået at læse hele bogen, eller sammenligne detaljeret med 1.ed, men ud fra et et løseligt skøn vil jeg sige at ca. omkr. tæt på måske i omegnen af ~80% af indholdet er identisk med 1.ed.
28. oktober 2016 kl. 19:50 #153217
lindhardDeltager- Super Nova
Astrojensen wrote:
Bøger??? Hvad er det?
Internet i beta-udgave. Meget stabilt, kan køre offline, men download er dyrt og besværligt.
Thomas, Bornholm
Det sidste nye er the bookbook
mvh
Lars29. oktober 2016 kl. 10:53 #153231
clauskafDeltager- Nova
29. oktober 2016 kl. 14:34 #153234
allan_dystrupDeltager- Nova
Lindhard wrote: Det sidste nye er the bookbook
Den reklame har de vist stjålet fra denne klassiker :
Originalen er helt klart bedre!
29. oktober 2016 kl. 16:20 #153237
lindhardDeltager- Super Nova
Allan_Dystrup wrote:
Det sidste nye er the bookbook
Den reklame har de vist stjålet fra denne klassiker :
Originalen er helt klart bedre!
Bookbook reklamen, som reklamerer for Ikeas katalog, er lavet som en parodi på en Applereklame for en ny macbook bærbar med samme opsætning, stil og ordvalg.
mvh
Lars -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'The Caldwell Objects, 2. Edition' er lukket for nye svar.