Hej
Ved køb af en ny eller brugt spejlkikkert for den sags skyld er det rart at kunne teste sin nyerhvervelse og det gøres lettest med en stjernetest for især en fejl som mange spejle lider under, nemlig det såkaldte “turned-down-edge” eller nedsunken rand. Det er som følge af for hurtig afslibning og lyset brydes anderledes her end længere inde på spejlet. Her ses en typisk test med dette symptom. Det forudsættes dog at spejlet også er kollimeret! Ellers vil koma også optræde. Ved indvendig fokus, altså intrafokalt ses en opreven og utydelig kant og fringe ringene som ses tydeligt ved udvendig fokus, altså ekstrafokalt er utydelige:
Ved perfekt optik ses næsten samme mønster intra som det ses extra til højre. Airy disken som ses i fokus i midten er dog ikke så tydelig. Dette her er et mønstereksempel. Har man et Ronchi-okular er det meget let at se intrafokalt:
Ved de her “kroge” som ses ved randen af de parallelle linier.
Rent praktisk gør man det, at ved observation af DSO’er bruger man den fulde åbning af spejlet, men ved observation af Månen og planeterne blænder man randen af. Dette vil give bedre skarphed og kontrastforøgelse ved kig på de her klare objekter. Altså ikke nogen graverende fejl som sådan, men alligevel en fejl som kunne være undgået.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting