Test af FS60CB med 0.72x reducer

Fora ASTRO-FORUM ASTROFOTOS OG -TEGNINGER Test af FS60CB med 0.72x reducer

  • Dette emne har 24 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år, 5 måneder siden af jesper. This post has been viewed 1177 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1434

    jesper
    Deltager
      • Neutron star

      Hej alle,

      Jeg har endelig fået den rigtige adapter så jeg kan få mit Artemis sat på de tossede gevind Takahashi bruger på FS60CB. Kameraet skal også sidde i den helt rigtige chipafstand – som Tak ikke vil ud med – så det var lidt af en prøvelse, men nu fungerer det. Reduceren kan lave pinpoint stjerner i hele 24×36 feltet, men der er dog stadig lidt lysfald mod hjørnerne. Det er bestemt til at leve med, det vigtigste er stjernerne.

      Her er et testfoto. 7x 10 minutter i diset vejr med ringe transparens i aftes:

      Adapteren fik jeg lavet hos http://www.preciseparts.com/ppmain/index.html . De kan anbefales. De laver flot arbejde, hurtigt og til rimelige priser og de kender næsten alle tænkelige gevindstørrelser osv. på astroudstyr.

      Jesper
      #1436

      Anonym
        • Nova

        WOW, det ser ikke ud til at kunne blive meget bedere! Tongue

        Hvordan syntes du feltet er sammenlignet med den normale flattener på din store chip? (lige bortset fra 0.72-faktoren altså)

        Mvh
        Søren

        #1438

        jesper
        Deltager
          • Neutron star

          Den normale flattener fik jeg aldrig testet ordentligt med Artemis. Jeg havde en forkert chipafstand. Men en ren flattener burde jo være mindst lige så god som reducer/flatteneren.

          Noget jeg har lært er at chipafstanden skal være korrekt indenfor mindre end 1mm med 24×36 chip. eller bliver stjernerne udtrukne i hjørnerne. Noget andet er at fokus og kamerakollimering er ekstremt kritiske. Begge dele tror jeg kan forbedres i forhold til testbilledet.

          Jesper
          #1439

          mogens
          Deltager
            • Super Nova

            Hej Jesper

            Ja det er det vi kalder adapterhelvedet.-Jeg bruger Sky90 reducer på FS60C med en afstand på 72,8. Har virket med SXV-H9 men må prøve det med Artemis.-Det er et meget flot resultat du har fået, når det nu ikke er en FSQ. Meget fint link til preciseparts, som jeg ikke kendteSmile

            VH Mogens
            #1440

            jesper
            Deltager
              • Neutron star

              Hej Mogens,

              Tak skal du have. Jeg har omdøbt FS60’eren med reducer til Poor Man’s FSQ.

              Preciseparts er virkelig dygtige. Dem vil jeg bruge igen når det bliver nødvendigt.

              Jesper
              #1441

              mogens
              Deltager
                • Super Nova

                Hej Jesper

                Jeg glemte at spørge om den chipafstanden du bruger til den nye reducer?

                VH Mogens
                #1442

                Torben Taustrup
                Admin
                  • Neutron star

                  FLOT optagelse Jesper. Med så stort et felt må man bære over med at der er lidt vignettering. Jeg fandt i øvrigt ud af, at der i Photoshop CS findes en funktion som kan bruges til at rette op på div linsefejl – også vignettering, hvis man ikke gider at bruge en flat 🙂

                  Den ligger her:

                  Filter – Distort – Lens correction

                  mvh

                  TOrben

                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                  #1444

                  jesper
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Hej Torben,

                    Tak skal du have. Yep den funktion er god. Gradient Xterminator plugin’et er også rigtig godt til vignettering og andre gradienter. Tidligere har jeg ikke brugt flats, men nu hvor jeg rent faktisk kan udnytte hele feltet skal jeg måske til det. Men hvis resultatet i sidste ende ikke bliver bedre end hvad Gradient Xterminator kan gøre, gider jeg ikke LOL

                    Jesper
                    #1446

                    jesper
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Chipafstanden har jeg fundet ved eksperimentering, da Tak ikke synes det er en oplysning vi har brug for. Den er omkring 58mm fra chip til reducerens anlægsflade hvis man kan regne med Artemissens 16mm chipafstand.

                      Jesper
                      #1447

                      mstauning
                      Deltager
                        • Black Hole

                        Jeg kan finde noget om en Tak reduser der på FS-60C skulle give 283mm. Ved ikke lige om det er din reduser, men tror det ikke da den jo skulle give 254mm.

                        Men afstanden på den reduser er 72.3mm fra metalkanten af reduseren til CCD.

                        Det er den afstand der oplyses på alle tre redusere til FS-60/C/E og FS-78.
                        #1449

                        jesper
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Hej Michael,

                          Det må være den Sky90 reducer Mogens har. Både flatteneren og reduceren til FS60C er lavet til at kunne skrues i en wide-T ring med DSLR og derved få den rigtige afstand. Det passer meget godt med ca. 58mm da en wide-T så vidt jeg kan se rager mogle mm længere ud end en standard T-ring (55mm til DSLR chip).

                          Jesper
                          #1451

                          mstauning
                          Deltager
                            • Black Hole

                            Nope det er dens orginale reduser. Da det er hos antares telescope jeg har fundet oplysningerne. Og de opgiver det til triplet reduseren til CB udgaven, så den skulle blive f/4,5.

                            Sky-90 reduseren skal have 72.0mm fra reduser metalkant til CCD.

                            De skriver desværre ikke noget om afstanden på flatneren til FS-60. Mener dog den skal være 58,6mm.
                            #1453

                            jesper
                            Deltager
                              • Neutron star

                              58,6mm er muligvis rigtigt. Jeg målte 58mm men kan jo godt være 0,6mm forkert på den. Det gælder både for f/6.2 flatteneren og f/4.25 reduceren til FS60C (TKA20582, TKA20580B), da de begge er designet til wide-t/DSLR kombinationen. Anacortes har tilsyneladende en lille fejl i specifikationen. 0.72x står trykt på siden af reduceren så man skulle jo tro det var det rigtige. Det giver f/4.25 og 255mm.

                              Henrik har i øvrigt, på min foranledning forespurgt Takahashi Europe om afstanden – uden held. Nu har jeg så fundet afstanden på den hårde måde LOL

                              Jesper
                              #1458

                              mstauning
                              Deltager
                                • Black Hole

                                Og nu kommer det så… Kikker man på Photo/Visual chart over FS-60.

                                Så skal man efter Flatner bare sætte en Wide-T mount, så skulle den være der.

                                Men men, måler jeg afstanden fra CCD’en i mit nikon D80, kommer jeg frem til: 44.2mm

                                Måler man så hvor meget en Wide-T mount lægger til: 9.2mm

                                Ender jeg altså med 53.4mm fra Metalback til CCD.

                                Det kan jo forklare hvorfor jeg ikke for et flat felt med en APS chip, sammen med den flatner.

                                Jeg mangler jo 5.2mm hvilket ikke lyder af meget, men da den skal sidde inde for 1mm er det jo.

                                Jeg kunne så sætte en SD-ring ind i mellem, men den giver 12mm. Så bliver det jo bare forrykket til det værre.

                                Er der nogle der ved om der sidder lidt glas eller noget foran CCD’en på sådan et Nikon D80? Det kunne jo give et par mm… Så er det jo bare et sprøgsmål om at få en smule afstand mellem flatner og Wide-T-mount. Kan måske hente en 2mm der, og er der så 2mm inde i kameraet… Så er jeg kun 1.2mm fra. Hmmmm
                                #1459

                                mstauning
                                Deltager
                                  • Black Hole

                                  Ups har lige fundet en masse på UncensoredTakGroup, de siger alle sammen 56mm. Så mangler jeg jo kun 2.6mm.. Hvis der så er bare 1.6mm jeg mangler at kunne måle i Nikonen, så skulle den være der.

                                  Men hvordan har du målt dig frem til 58mm?
                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 25 i alt)
                                • Emnet 'Test af FS60CB med 0.72x reducer' er lukket for nye svar.