- Dette emne har 6 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år siden af edbbob. This post has been viewed 645 times
-
Indlæg
-
tom.a- Super Giant
Jeg har i lang tid ønsket at forklare hvorfor jeg synes at det er vild fascinerende at være ude under en nattehimmel uden (meget lidt) lysforurening.
Jeg har nu gjort et første forsøg på at beskrive denne fascination / begejstring, kraftigt inspireret at Mortens (EDBBOB) begejstret indlæg som jeg da også citeret, fordi indlægget udstråler en begejstring som er så umiddelbart.I finder mit første forsøg på at beskrive min tilsvarende begejstring på min blog – grib-stjernerne.dkGiver forsøget mening?
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
Julius- Nova
Ja fint skrevet
edbbob- Super Nova
Hej Tom
Fedt at få dén oplevelse genopfrisket!
For nogle år siden lærte en sød pige mig en “meditativ” øvelse:
Under en klar stjernehimmel lægger man sig fladt ned på græsset, med armene ud til siden, som var man korsfæstet.
Man koncentrerer sig om at mærke, hvordan tyngdekraften trækker hele ens krop ned mod jorden.
Derpå tænker man at man ligger ovenpå en kugle (Jorden), holdt fast af tyngdekraften.
Inden i hovedet drejer man nu kuglen 90 grader så man hænger på siden (ved ækvator), stadig “korsfæstet” af tyngdekraften, som suger en ind mod kuglen.
Der hænger man så i et stykke tid, mens man kigger ud i Universet. Når himlen er rigtig mørk, fornemmer man den uendelige dybde man kigger ud i.
Når man har dén følelse, kigger man så nedad (under ens fødder), og så er der MEGET langt ned!
(Kan være ret skræmmende, hvis man lider af højdeskræk!)
Vh
Morten
tom.a- Super Giant
EDBBOB wrote: Hej Tom
Fedt at få dén oplevelse genopfrisket!
For nogle år siden lærte en sød pige mig en “meditativ” øvelse:
Under en klar stjernehimmel lægger man sig fladt ned på græsset, med armene ud til siden, som var man korsfæstet.
Man koncentrerer sig om at mærke, hvordan tyngdekraften trækker hele ens krop ned mod jorden.
Derpå tænker man at man ligger ovenpå en kugle (Jorden), holdt fast af tyngdekraften.
Inden i hovedet drejer man nu kuglen 90 grader så man hænger på siden (ved ækvator), stadig “korsfæstet” af tyngdekraften, som suger en ind mod kuglen.
Der hænger man så i et stykke tid, mens man kigger ud i Universet. Når himlen er rigtig mørk, fornemmer man den uendelige dybde man kigger ud i.
Når man har dén følelse, kigger man så nedad (under ens fødder), og så er der MEGET langt ned!
(Kan være ret skræmmende, hvis man lider af højdeskræk!)
Vh
Morten
Det må jeg prøve i aften!!
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
edbbob- Super Nova
Det er bedre, når det bliver lidt varmere, og husk den søde pige
tom.a- Super Giant
EDBBOB wrote: Det er bedre, når det bliver lidt varmere, og husk den søde pige
Du har ret! Det virkede ikke.
Det må være den manglende varme og så det faktum at den søde pige absolut skulle prioritere hendes arbejde højere end en tur under stjernerne
Suk!
Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
Min blog http://grib-stjernerne.dk/
edbbob- Super Nova
Ja, kvinder…
- Emnet 'Tanker om de mørkeste steder' er lukket for nye svar.