Super seeing!

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Super seeing!

  • Dette emne har 15 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 12 år, 9 måneder siden af mikael_joe. This post has been viewed 167 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #64583

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      På trods af en kraftig forkølelse trak det klare vejr mig ud i nat omkring kl 1. Jeg ville se, om jeg kunne se supernovaen i M51 og, hvis forholdende var til det, hvad der ellers måtte byde sig. Jeg satte C8’eren op kl 2130, trak en plasticsæk over den og gik i seng. Kl 0045 var jeg ude, til en perfekt kølet C8!

      M51 var noget svag i det, på grund af de lyse nætter. NELM var vel omkring 3.5 – 4, men alligevel så jeg nemt de to kerner og en smule tåge rundt om dem i binovieweren. Supernovaen var ikke sådan lige til at se. Jeg *tror* jeg så den et par gange, men da selve armene ikke længere kunne ses på grund af den lyse himmel, så kunne jeg ikke så let identificere de få stjerner jeg kunne se. I dag studerede jeg et par fotos og mener, at jeg faktisk så supernovaen, men sikker er jeg altså ikke. Der blev brugt binoviewer, med 220x.

      Nå, men da jeg skulle justere fokus på min bino ved høj forstørrelse, så opdagede jeg at seeingen var rigtig god. Jeg øgede forstørrelsen til 375x og opdagede at kollimeringen var lidt dårlig. Jeg justerede den igen og rettede teleskopet mod den klare, men snævre dobbeltstjerne Gamma Coronae Borealis. I rolige øjeblikke, kunne det klart ses, at det var en dobbelt, men helt adskilt var den ikke.

      Seeingen var fantastisk ind i mellem. Jeg har sammenlignet, hvad jeg så, med Damian Peach’s videoer af Pickering skalaen og seeingen var omtrent Pickering 6 det meste af tiden, med mange perioder på mange sekunders længde, hvor seeingen var omkring Pickering 8.

      http://www.damianpeach.com/pickering.htm

      Dette ved 375x i en 8″. Efter at have set på Gamma CrB tog jeg et kig på M13, uden at skifte forstørrelse. Den var opløst helt til kernen, med mange hundrede stjerner synlige. Der var en meget tydelig, aflang klump af stjerner lidt til den ene side af kernen, der strakte sig hen over hoben. Det har jeg ikke set før. Stjernerne stod helt roligt og blinkede ikke eller blev diffuse pga seeingen. Her skulle man haft en 30″!

      Jeg begyndte at stjerneteste C8’eren og huskede på noget, som jeg læste på CN for nylig, nemlig at Carbonfiber-tubuser køler for kraftigt ned, således at der er “negativ” tubustermik i dem, altså at det ikke er varme fra spejlet der stiger op, men kold luft fra tubussiderne, der falder ned gennem strålegangen. Jeg isolerede røret med en avis, som et eksperiment og det virkede faktisk! Der var en lille, men mærkbar forbedring i seeingen. Nu lå den nærmere 7 i lange perioder. Sommetider omkring 9! Nu og da brød seeingen helt sammen, da en eller anden klump varm luft eller et eller andet passerede forbi ovenover. Det så mærkeligt ud. Det ene øjeblik sås en helt stabil diffraktionsring og i det næste tværedes det hele ud i groteske, amøbelignende former, der forholdsvis langsomt vred sig i okularet. Sekundet senere sås igen stabile diffraktionsringe. Underligt.

      Jeg prøvede forskellige kombinationer af okularer og forlængerrør, men kunne ikke konstatere nogen mærkbar forskel i den sphæriske korrektion. Det bedste syntes at være binovieweren med korrektorlinse. Her sås de skarpeste diffraktionsringe og Airy disk. Jeg så lidt på Delta Cygni, der normal regnes for noget af en udfordring, men med 375x i binoviewer kunne man have kørt en lastbil mellem de to stjerner. Der var ikke megen udfordring i den… Jeg checkede også Albireo A, der er en dobbeltstjerne i sig selv, men kunne ikke se nogen hints af noget som helst, andet end en perfekt Airy disk.

      Jeg er meget forbløffet over, hvor godt denne SCT yder, når seeingen er virkelig god. Jeg er også overrasket over, hvor god seeingen faktisk var denne aften. Åh, havde der dog bare været en planet, højt på himmelen denne nat! Jeg håber, jeg kan holde øje med seeingen hen over sommeren, for at finde ud af, om det er normalt med så god seeing om sommeren her, for hvis det er, så skal far her ha’ fat i en C14! (Eller noget andet stort cassegrain noget. Jeg bryder mig ikke om stiger…)

      Thomas, Bornholm

      #64586

      jesper
      Deltager
        • Neutron star

        Hej Thomas,

        Tak for en fin rapport. Og så er det dejligt at se en der forstår at bruge en SCT på den rigtige måde. Disse fine teleskoper får alt for tit et ufortjent dårligt ry. SCT optik er generelt rigtig god selvom der selvfølgelig kan være mandagseksemplarer imellem, men oftest er det brugerfejl der er skyld i det dårlige omdømme de har. Jeg kan anbefale C11 som et stort skridt op fra C8. C11 er prismæssigt fordelagtig i forhold til C14, og den er stadig forholdsvis nem at akklimatisere. Men hvis penge ikke var noget problem så var der også en C14 i sving her på Amager.
        #64589

        jens.jacobsen
        Deltager
          • Neutron star

          Hej Thomas.

          Det med afkølingen fra røret er velkendt.

          Et stykke termostof, af det med vat i, som ligner det fra dynejakker, et kantbånd og noget velcro kan hjælpe gevaldigt. Og jeg fik konen til at sy det, hendes væsentlige bidrag til astronomienSmile

          Læg mærke til okularet, intet slår et gammelt ortho på planeterne!

          mvh
          Jens

          Jens.Jacobsen2011-06-04 11:25:53

          #64596

          astrojensen
          Deltager
            • Neutron star

            Hej Jens

            Ja, noget lignende som den “termojakke” du har fået lavet til din SCT, var noget jeg havde i tankerne i nat.

            Sagde du orthoskoper? Jeg har flere kassefulde!

            Thomas, Bornholm

            #64597

            jens.jacobsen
            Deltager
              • Neutron star

              Hæ-Hæ!

              Jeg har altid været vild med de gamle (de kan fås endnu iøvrigt) University optics orthoskoper.
              Den gamle serie vel at mærke. Cone-tops.

              http://www.universityoptics.com/125inch.html

              Må hellere få fat i dem jeg mangler…… Uha nu kommer okular-feberen. Tak Thomas!!!!

              mvh
              Jens

              #64599

              astrojensen
              Deltager
                • Neutron star

                Ka’ du se, hvad der ligger i den gule bakke? Jeg har hele serien, plus ekstra i 25mm, 18mm og 12.5mm, til binoen.

                Desuden har jeg en serie 0.965″ orthoskoper fra Kokusai Kohki i Japan, der er endnu bedre end UO Volcano-tops, ja på højde med Zeiss orthoskoper fra Jena.

                Thomas, Bornholmm

                #64602

                jens.jacobsen
                Deltager
                  • Neutron star

                  Thomas, kender du et sted i europa, hvor man kan få de gode (gamle) volcano-tops?

                  mvh
                  Jens (som ikke er misundelig (lidt måske))

                  Jens.Jacobsen2011-06-04 16:20:44

                  #64610

                  astrojensen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Sågerne! Hvor mange behager det herren at købe?

                    http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p622_Orthoskopisches-Okular-25mm-Brennweite—1-25—-Kasai.html

                    Link til 25mm. Hele serien kan fås hos TS. Har TS dem, så kan APM også levere dem. De arbejder meget sammen, eller har i hvert fald gjort det.

                    De er også tilgængelige fra Japan, fra den originale forhandler:

                    http://www.kkohki.com/English/kkohkiparts.html

                    Jeg har købt mange herfra, samt hele mit 0.965″ sæt. Ejeren, Barry Gooley, er en flink fyr. Jeg har skaffet ham mange kunder, specielt til 0.965″ okularerne, men alligevel er de nu stoppet med produktionen.

                    Thomas, Bornholm

                    #64613

                    jens.jacobsen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Hej Thomas.
                      Du bliver mig en dyr herre! Spøg til side, jeg anede ikke at TS førte disse lidt obskure “old-school” okularer.

                      Noget af det bedste jeg husker fra min astro-barndom, var at observere med den fine gamle 110 mm Merz refraktor (f 17!) på Skansevejens skole i Fredericia. De gamle Merz okularer (Huygens, med linser som hovedet på en knappenål) var ikke så publikumsvenlige, så der blev indkøbt diverse gode japanske okularer ved Astro-Mekanik, som det hed dengang. Deriblandt var et 12 mm, 18 mm og et 25 mm Ortho. Circle-T hvis jeg ikke husker helt galt. Og synet af Halley’s komet samt Mars ved den fantastiske opposition i 1986 i den fine gamle refraktor glemmer man aldrig. Den arbejdede specielt godt med ortho’erne…

                      mvh
                      Jens

                      #64618

                      astrojensen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Ah, sådanne minder er uvurderlige. Sådan en gammel refraktor, ja det er vel nok sager!

                        Gamle Abbé vidste nok, hvad han gjorde, da han designede det orthoskopiske okular. Circle T orthoskoperne er iøvrigt identiske med UO Volcano-Top/Kasai/Kokusai Kohki orthoskoperne. Min 85mm Zeiss apo elsker også disse okularer, specielt til solobservationer med INTES herschelkile, polfilter og Baader Maxbright binoviewer. Bedre hvidtlys solbilleder af hele solskiven har jeg aldrig set, selvom min gamle projektionskasse på mange måder var lige så god (og bedre til høj forstørrelse).

                        Thomas, Bornholm

                        #64622

                        jens.jacobsen
                        Deltager
                          • Neutron star

                          Jeps,
                          Abbe var ikke tabt bag en vogn.

                          Iøvrigt lover meteoblue usædvanlig god seeing i aften.
                          C11’eren er ude til afkøling.

                          mvh
                          Jens

                          #64672

                          astrojensen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Med forrige nats fantastiske billeder i frisk erindring, har jeg meget lyst til at tage C8’eren ud og jage dobbeltstjerner og planetariske tåger, men jeg skal op kl 0350, for at være på arbejde kl 0430.

                            Hmm. Den er svær.

                            Thomas, Bornholm

                            #64673

                            jens.jacobsen
                            Deltager
                              • Neutron star

                              Du kan jo sove et par timer nu, så tag ud og kig, derefter direkte på arbejde.

                              Men man gaber nok lidt sidst på dagen i morgen…

                              mvh
                              Jens

                              #64675

                              astrojensen
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Overvejer det kraftigt…! Himlen er temmelig klar, men det blæser en del.

                                Thomas, Bornholm

                                #64677

                                astrojensen
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  Hmmm. Vejrudsigten ser ikke så lovende ud her. Satellitbillederne viser skyer lige syd for Bornholm og der loves mulighed for tordenbyger… Håber ikke de kommer. Vi har mange hektar med slætgræs liggende til tørre og det skal først ensileres på tirsdag.

                                  Thomas, BornholmAstrojensen2011-06-05 20:50:00

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
                                • Emnet 'Super seeing!' er lukket for nye svar.