Stjerne med syv planeter

[rune.cb.Deltager Super Nova]

Jeg leste i en artikkel i går kveld at Canadiske forskere nylig har funnet fossiler (på dybt vann) som er datert 4,3 milliarder år gamle. Det betyr at dannelsen av organsimer må ha startet veldig tidlig her på Jorden.

Mvh Rune.

Website: www.runecb.com

[BjarneModerator Super Nova]

Og jeg har læst artiklen Curiosity Update i Sky & Telescope.
De klipper, hvori man fandt spor af organiske molekyler, blev dannet
for 4.20+-0.35 milliarder år siden. Dette passer fint med data fra Jorden.

[BjarneModerator Super Nova]

Formålet med Keplers K2 observationer af Trappist-1 er at bestemme

tiderne for formørkelserne bedre. Resonansen mellem middelomløbstiderne

flytter tidspunkterne lidt. Disse kan derfor anvendes til at opnå

nogle mere nøjagtige masser, og dermed nogle mere præcise masse-

tætheder. Disse kan igen sammenlignes med modeller for planeternes

indhold af vand. Vi har set, at dværgplaneten Ceres indeholder meget is.

Det er usandsynligt, at Jorden efter sammenstød med et marslignende

objekt og dannelse af Månen indeholdt meget af det oprindelige vand.

Men planeterne i Trappist-1 systemet kan meget vel indeholde meget

mere vand/is end Jordens nuværende have.

[rune.cb.Deltager Super Nova]

Det skal bli interessant å følge med på hva planetforskerne finner ut av Trappist-1 systemet og flere andre systemer, som har planeter i den beboelige sonen.

Dannelsen av molekyler og primitive organismer kan skje tidlig mange steder, men noe mer enn dette tar (betydelig) lengre tid.

Mvh Rune.

Website: www.runecb.com

[BjarneModerator Super Nova]

Massetæthederne er meget usikre. Der er absolut plads til forbedringer.
Tag f.eks. 1d. Den har nu 0.89 ± 0.60 ρ_⊕.
Usikkerheden er så stor, at det ikke giver meget mening at sammenligne
med modeller for sammensætningen. Ja, det bliver spændende at se,
hvor meget kepler-data kan reducere usikkerheden.
Endnu værre er situationen for 1e: 0.80 ± 0.76 ρ_⊕

[BjarneModerator Super Nova]

The project has decided that raw data from the currently on-going
K2 Campaign 12
will be released immediately after downlink.
C12 includes the high-profile TRAPPIST-1 exoplanet system.

The raw data will be available from a
public directory
at the MAST data archive on or near March 6th.
The use of the raw data files requires an intimate understanding
of their format and caveats.
The kadenza tool may be used
to convert the raw files into uncalibrated FITS images for quicklook purposes.
The traditional pipeline-processed calibrated data products will be released
within 2 to 3 months after the end of the Campaign, as usual.

The decision to release the raw data was triggered by
a request from members of the K2 community.
Similar requests may be made for future Campaigns
by sending a well-motivated justification to
keplergo@mail.arc.nasa.gov,
no later than one month before the end of a Campaign.

Vi må sikkert vente 2-3 måneder på at få de reducerede resultater.

[BjarneModerator Super Nova]

Nå. Det var en artikel i Nature om fossiler fra et hydrotermisk udslip på havbunden.
Artiklen kalder fossilernes tegn på mikroorganismer som putative = formodet.
Der er altså endnu ikke tale om et videnskabeligt faktum, men nogle interessante fossiler,
som skal undersøges nærmere.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1762

[BjarneModerator Super Nova]

Carolyn Gramling har skrevet en længere kommentar i Science om Nature-artiklen:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1765

[BjarneModerator Super Nova]

Planetkæder af tætte resonanser er sandsynligvis vandret ind mod moderstjernen under dannelsen
i gasskiven. Dette betyder, at Trappist-1 planeterne kan have et større indhold af vand end
hvis de var dannet på stedet.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1782

BjarneT2017-03-03 06:02:19

[BjarneModerator Super Nova]

Udveksling af mikroorganismer (transpermia) mellem Trappist-1 systemets planeter
vil være meget mere sandsynlig end transpermia mellem Mars og Jorden.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1780

[dennis.torsten Main Sequence]

Astrojensen wrote: For nogle årtier siden filosoferede man over og beregnede sig frem til, at planeter omkring andre stjerner nok var noget, der forekom ganske ofte, men man vidste det ikke med sikkerhed. Nogle simulationer indikerede, at der ikke var planeter omkring dobbeltstjerner, andre simulationer at det godt kunne forekomme.

I dag finder vi planeter, hvor vi end kigger. De er overalt! De vælter frem fra alle kroge og findes omkring alle typer stjerner. Det virker som om det er normen, at enhver stjerne har adskillige planeter.

På samme måde, tror jeg, det vil gå med at finde liv derude. Lige nu er vi i spekulations- og beregningsfasen, men lige pludselig får vi teknikken til at finde det med og så tror jeg, det vil vise sig at være tilstede rigtig mange steder. Måske ikke højtudviklet intelligent liv, men i hvert fald liv. Og helt sikkert former for liv, som vi aldrig havde forestillet os!

Thomas, Bornholm

Jeg var på et astronomi kursus for et par år siden, hvor man bl.a. havde foredrag om Keplers resultater. Hovedbudskabet i foredraget var at gasplaneter som vi ser i vores Solsystem, var uhyre sjældne, eller måske ikke eksisterende ? Jeg tænkte ved mig selv: “Øhh… altså, vi har 4 af slagsen i vores Solsystem.” En Planet som Jupiter vil tage mindst 12 år om at blive opdaget, og Neptun over 100 år !

Ang. liv i Universet, er jeg da overbevist om at liv er opstået alle de steder det er muligt. Men udviklingen af liv giver jo ikke en færdig facit liste, forstået på den måde, at hvis vi starter forfra på Jorden, behøver det ikke nødvendigvis at betyde intelligent liv i enden. Og intelligent liv, hvad det så end er for en størrelse ? Når jeg ser mig omkring, så ser jeg ikke meget, der fungerer på et højere plan

Summa summarum: Vi bruger vores fantasi til at forestille os ting, som ikke er opdaget, eller bevist endnu, og vores forestilling om, at Jorden er det eneste sted i Universet, hvor der er intelligent liv, gør at vi kan sove trygt om natten

[BjarneModerator Super Nova]

Afstanden gør det muligt at sove trygt. Kepler har fundet masser af Jupiter-planeter tæt på stjernen.
Jupiterplaneter dannes meget længere ude. Dette betyder, at planetvandring, forårsaget af
vekselvirkning med gasskiven, er meget almindelig. Man ved selvfølgelig ikke endnu, hvor mange
der ikke er vandret ind mod stjernen.
Jordlignende (med masser som Jorden) planeter med resonanser mellem middelbevægelsen
om stjernen tyder på, at disse planeter også er vandret ind mod stjernen. De er derfor dannet
længere borte fra stjerne, så de sandsynligvis indeholder dybe have som Europa.
Man burde lave klimamodeller for planeter med dybe have (100 km?) og bunden rotation.
Den kraftige XUV-flux kan medføre dannelsen af ozon og en hydrogen-exosfære, som kan måles
ved transmisionsspektroskopi.

[BjarneModerator Super Nova]

Der er sket så meget siden Voyager, at man i dag kunne sende mange flere data
til Proxima med en chip-sonde på et gram.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1775
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1582

[BjarneModerator Super Nova]

Ideen om panspermia blev blev første gang foreslået i 1903 af Svante Arrhenius:
“In 1903, Svante Arrhenius published in his article The Distribution of Life in Space,
the hypothesis now called radiopanspermia, that microscopic forms of life can be
propagated in space, driven by the radiation pressure from stars.”
Denne metode til spredning af liv er dog mere problematisk en Arrhenius forestillede sig.
DNA beskadiges ret let af røntgen og ultraviolet stråling. Den galaktiske kosmiske stråling
er dog endnu mere skadelig over længere tidsrum, hvis DNA ikke bliver skærmet af
mange meter klippe eller vand/is. Det er ikke blot afstanden, som beskytter os mod
fremmede besøg. Denne Wikipedia-artikel fortæller om de forskellige versioner af
panspermia. Fred Hoyles stædige modstand mod Big Bang skyldtes, at livet ikke behøvede
at opstå i Steady State: det spredes fra gamle solsystemer til nye.
https://en.wikipedia.org/wiki/Panspermia
Anvendelse af DNA til opbevaring af information i rummet er derfor også problematisk.

BjarneT2017-03-04 20:10:57

[astrojensenDeltager Neutron star]

Tja, der findes jo altså bakterier, der kan tåle uhyre kraftige mængder stråling.

https://en.wikipedia.org/wiki/Deinococcus_radiodurans

Også Tardigraden, bjørnedyret, kan tåle meget kraftig stråling.

Thomas, Bornholm

[Forfatter]

Indlæg