› Fora › ASTRO-FORUM › GENEREL ASTRONOMI › Stjerne med syv planeter
- Dette emne har 79 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 7 måneder siden af Bjarne. This post has been viewed 2742 times
-
ForfatterIndlæg
-
26. februar 2017 kl. 23:14 #158111
BjarneModerator- Super Nova
nslookup http://www.trappist.one
Non-authoritative answer:
http://www.trappist.one canonical name = gpaas8.dc2.gandi.net.
Name: gpaas8.dc2.gandi.net
Address: 217.70.186.108
Ah-ha, jeg er også kunde hos gandi.net27. februar 2017 kl. 09:06 #158127
BjarneModerator- Super Nova
Jeg var måske lidt for hurtigt ude med at afskrive observationer af Trappist-1 i mm-området.
Jeg ser, at Michael Brown har omserveret Huiper Belt Objects med VLA for at finde deres diametre.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1734
Fluxtætheden er omkring 1 mJy med en usikkerhed på nogle få procent.
Observationer af stjernens lyskurve kræver en nøjagtighed under 0.1%.
Men hvad er fluxtætheden af varmestråling fra Trappist-1 mon?
Dette kan faktisk udregnes ud fra stjernens radius og dens temperatur
indsat i planckformlen. En lille opgave?27. februar 2017 kl. 13:36 #158132
BjarneModerator- Super Nova
Jeg må med beklagelse meddele, at man ikke bør søge om tid på ALMA.
Den termiske radioflux ved 1 mm er 11 nJy. (nano i stedet for milli)
Fluxen er altså 100000 gange mindre end den målte flux fra
Kuiper-objekterne. Tilbage til JWST.27. februar 2017 kl. 15:53 #158134
BjarneModerator- Super Nova
Jeg har glemt at kommentere den bundne rotation. Den er baseret på teoretiske
betragtninger. Man kan vise, at tidsskalaen for opbremsning til bunden rotation
er proportional med a⁶, hvor a er middelafstanden mellem planeten og stjernen.
Proportionalitetsfaktoren er usikker, men en formindskelse af afstanden med en
faktor 10 vil formindste opbremsningstiden med en faktor 1000000.
Tidal locking er forklaret i denne wikipedia-artikel:
https://en.wikipedia.org/wiki/Tidal_locking
Jeg vil mene, at den bundne rotation er mere usikker end klimamodellers
forudsigelser.
Overfladestrukturer på planeterne er selvfølgelig ren fantasi.28. februar 2017 kl. 12:27 #158160
rune.cb.Deltager- Super Nova
Glem bunden rotasjon. Det med å utvikle organisk liv på en exoplanet, er en langvarig og tidkrevende prosess som tar flere milliarder år. De første virvelløse dyrene her på Jorden, ble ikke utviklet før etter nesten 4 milliarder år og det tok ca. 2 milliarder år før de første primitive bakteriene dukket opp.
Det er funnet mange steinplaneter i den beboelige sonen rundt en moderstjerne, men de vet ikke så mye om dem enda. Det er svært mange betingelser som må være tilstedet, for å kunne utvikle noe organisk liv på en exoplanet. Å analysere dataene er tidkrevende. Teleskopene er heller ikke gode nok enda, men de blir jo stadig bedre.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
28. februar 2017 kl. 13:53 #158164
BjarneModerator- Super Nova
Man kan ikke glemme tidevandsnedbremsning. Man mener f.eks, at Venus’ langsomme
rotation skyldes tidevandsvirkningen på den tætte atmosfære.
Man kan ikke bare tage Jorden som eksempel på, hvordan liv udvikler sig.
De seneste år har vist os, at de fleste planetsystemer ikke ligner vores solsystem.
Vi kan ikke være sikre på, at den biologiske udvikling på andre planeter vil
forløbe som på jorden. Det er derfor ganske interessant at undersøge, hvordan
andre planeter startede den geologiske og kemiske udvikling.
Jeg mener, at man bliver skuffet, hvis man kun leder efter en planet med
samme masse som jorden omkring en stjerne som solen og med
en alder som solen. Når vejrets udvikling ikke er deterministisk, hvorfor
skulle biologisk udvikling så være det.
Vi må åbne op for alle muligheder. Det ender ellers let rene spekulationer.
Tag f.eks. Mars. Vi ved ikke, om der er liv på Mars, selvom den er så tæt på os.28. februar 2017 kl. 16:37 #158168
rune.cb.Deltager- Super Nova
Tidevannet har stor betydning for livet i havet, så man skal ikke skyve dette tilside. Hvis for eks. en av planetene i Trappist-1 systemet har vann eller hav på overflaten, vil variasjonen i tidevannet være betydelig fordi de andre planetene er så tett på. Utviklingen av “liv” på eksoplaneter behøver heller ikke å følge den samme kjemiske prosedyren som her på Jorden, så her er jeg enig med deg. Siden man ikke har andre sikre holdepunkter, vil det jo være naturlig å bruke Jorden som utgangspunkt.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
28. februar 2017 kl. 17:36 #158169
BjarneModerator- Super Nova
Jo, men Jorden på hvilket tidspunkt? Jorden har ændret sig meget over geologisk tid,
og Jorden har en stor måne, som var meget tættere på Jorden i starten.
Månen hindrer også store variationer i jordaksens hældning i forhold til ekliptika,
og dette har betydning for klimaet. Har nogle af planeterne en måne?28. februar 2017 kl. 18:06 #158170
rune.cb.Deltager- Super Nova
Skal man bruke Jorden som utgangspunkt, tok det altså 2 milliarder år før de første organismer dukket opp i havet. Dette var noe de kaller Stormabolitter (dvs.primitive bakterier).
Det tok m.a.o. 2 milliarder år før betingelsene var tilstedet for dannelsen av organisk liv.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
28. februar 2017 kl. 20:44 #158175
BjarneModerator- Super Nova
Nu er jeg ikke nogen specialist på området, men jeg mener, at have forstået,
at livet startede meget tidligere for ca 3.8 milliarder år siden.
Selv “primitive” bakterier er ganske komplicerede organismer.
Det er selve starten, som er det mest interessante, og den fandt sted
under en milliard år efter Jordens dannelse. Dette svarer til alderen
af systemet med de 7 planeter.
Systemet ligner meget Jupiter med de store måner med den undtagelse,
at Jupiter ikke er en stjerne (altså ingen fusion i centret).
Jupiters måner har bunden rotation, så det er overvældende sandsynligt,
at de 7 planeter omkring Trapist-1 også har bunden rotation.
En planet med bunden rotation behøver ikke en stor måne for at stabilisere
retningen af rotationsaksen; dette klarer stjernen på udmærket vis.
En planet med bunden rotation vil have et meget stabilt klima, hvis blot
atmosfæren et tæt nok til at fordele varmen fra stjernen.
Det største problem med det aktuelle system er den kraftige røntgenstråling
fra den unge korona. Hvordan påvirker den livets udvikling?
Men røde dværgstjerner bliver meget gamle med aftagende rotation og
deraf følgende mindre røntgenstråling fra koronaen.
Gamle planetsystemer omkring røde dværgstjerner har stor interesse,
da de er meget hyppigere end G-stjerner som solen.
Der skete faktisk en del under den såkaldteArchean Eon (4000 Ma – 2500 Ma)
https://en.wikipedia.org/wiki/Timeline_of_the_evolutionary_history_of_life
28. februar 2017 kl. 21:32 #158176
rune.cb.Deltager- Super Nova
Jeg er ingen spesialist på området jeg heller. Alderen på de første organismer varierer mellom 1,8 og 2 mill. år. Det å måle en nøyaktig alder på slike fossiler er nok ingen enkel oppgave, så det er kanskje noen som hevder de er eldre. Selve starten på dannelsen må jo ha vært tidligere, siden fossilene er datert til 3 – 3,2 mill. år gamle.
Hva som evt. måtte finnes av betingelser på de 3 planetene i den beboelige sonen til Trappist-1 systemet vet ingen, men alderen for dannelse av primitive organismer kan jo være tilstedet.
78% av Melkeveiens stjerner er såkalte røde dvergstjerner. Disse har jo en mye lengre levetid enn Solen, så her tror jeg mulighetene kan være større til å finne levende organismer.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
28. februar 2017 kl. 22:15 #158177
BjarneModerator- Super Nova
Man skal jo starte et sted. Det var et stort held, at man hurtigt fandt et system, hvor
7 planeter befinder sig i det samme plan, så man har hele 7 sassager over
stjerneskiven. Kepler observationerne vil give endnu mere nøjagtige lyskurver,
samt måske opdage endnu flere planeter.1. marts 2017 kl. 12:20 #158183
rune.cb.Deltager- Super Nova
Hvis de riktige betingelsene er tilstedet (og de er mange), så vil nok dannelsen starte på et tidspunkt. Funnet av de 7 planetene som ligger så tett på hverandre er ganske utrolig.
Mvh Rune.
Website: www.runecb.com
1. marts 2017 kl. 13:03 #158184
astrojensenDeltager- Neutron star
For nogle årtier siden filosoferede man over og beregnede sig frem til, at planeter omkring andre stjerner nok var noget, der forekom ganske ofte, men man vidste det ikke med sikkerhed. Nogle simulationer indikerede, at der ikke var planeter omkring dobbeltstjerner, andre simulationer at det godt kunne forekomme.
I dag finder vi planeter, hvor vi end kigger. De er overalt! De vælter frem fra alle kroge og findes omkring alle typer stjerner. Det virker som om det er normen, at enhver stjerne har adskillige planeter.
På samme måde, tror jeg, det vil gå med at finde liv derude. Lige nu er vi i spekulations- og beregningsfasen, men lige pludselig får vi teknikken til at finde det med og så tror jeg, det vil vise sig at være tilstede rigtig mange steder. Måske ikke højtudviklet intelligent liv, men i hvert fald liv. Og helt sikkert former for liv, som vi aldrig havde forestillet os!
Thomas, Bornholm
1. marts 2017 kl. 16:03 #158187
BjarneModerator- Super Nova
Det viser sig, at overfladetemperaturen for Proxima B med en atmosfærisk sammensætning som
Jordens og bunden rotation er meget mindre følsom over variation i indstrålingen end i Jordens
tilfælde. Dette skyldes, at udstrålingen sker alene på natsiden. Et ekstra snedække på natsiden
forøger ikke albedoen, og dagsiden er altid dækket af skyer. Temperaturene er meget moderate
på dagsiden. Jeg har medtaget kunturerne over temperaturen:
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=1750
Forfatterne beregner også modeller for en 2/3 resonans mellem rotation og baneomløb,
som man har for Merkur. -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Stjerne med syv planeter' er lukket for nye svar.