- Dette emne har 173 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 2 måneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 11883 times
-
Indlæg
-
Torben Taustrup- Neutron star
Quote, Bjarne
“Jeg har læs artiklen, eller i hvert fald dele af den. De relativt små hastigheder viser, at globulerne er dannet i en stjernevind. Solvindes hastighed er også i omegnen af 500 km/s. Men denne stjernevind har en meget større massetæthed end Solens. Det har sikkert været en blå supergigant. En normal stjerne vil have en diameter meget mindre end 400 millioner km. Problemet er, at en sky af denne størrelse er langt under opløsningen af HST. En så lille sky kan kun give en så kraftig absorption hvis støvets tæthed er meget større end for de andre skyer, da skyen i synslinjens retning også må være nogle få astronomiske enheder, hvis den er kugleformet. Det er mere sandsynligt, at den er skiveformet og at den ses fra siden. En sådan støvsky vil udsende infrarød stråling ved 100 μm, men dette kræver et meget stort teleskop i rummet. En opløsning på 1 millibuesekund ved 100 μm kræver et stort spejl. Omkring 200 m i rummet.”Mht. globulernes facon
I oversigten over kendte globuler er der mange forskellige faconer. Mange ser runde ud.
Man må formode, at de viste globuler ikke befinder sig i samme plan. De har stort set den samme retning i x-y-planet, da de alle bevæger sig væk fra pulsaren. Der må være en forskel på deres z-værdi, for den kan vel sandsynliggøres på grundlag af den hastighed, som globuler har i x-y-retningen?
Er det sandsynligt, at der findes globuler med skiveform, hvis man ud fra oversigten skal kunne udlede noget om den “foretrukne” facon?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Status
De forespørgsler som vi har sendt ud til forskellige astronomiske instanser for flere måneder siden er der endnu ikke kommet et eneste svar på.
Egentlig ved vi endnu ikke, om observationen har nogen videnskabelig værdi.
I AS bestyrelse sidder der nu efter den seneste generalforsamling et par stykker mere, som har en astronomisk/naturvidenskabelig uddannelse, men indtil videre har der heller ikke været nogen reaktion fra disse.Er svaret, at der simpelthen er for lidt viden på dette område, fordi en hændelse af den beskrevne art ikke er hverdagskost?
Umiddelbart vil jeg mene, at det altid er interessant, når en stjerne formørkes af noget.Jeg er glad for at Bjarne Thomsen, som den eneste astronom, deltager i debatten.
Nu har jeg skrevet til det nye bestyrelsesmedlem Andreas for at høre hans mening.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Bjarne- Super Nova
Et af de mest uforklarlige fund i universet er gjort af en gruppe frivillige hobby-astronomer.
Nå, da-da. Jeg kunne godt komme på noget mere nystisk: Hvorfor er der kun stof og ikke antistof i universet?
Men så stod der: ..med en ung dansker i spidsen…
Under TEKNOLOGI på dr.dk:
Mystisk flimrende stjerne kan ikke forklares af videnskaben:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mystisk-flimrende-stjerne-kan-ikke-forklares-af-videnskaben
Det drejer sig om EPIC 249706694/HD 139139 (let at huske 139139)
Astronomers Don’t Know What to Make of This Incredibly Bizarre Star:
https://www.scientificamerican.com/article/astronomers-dont-know-what-to-make-of-this-incredibly-bizarre-star/
Vi ved langt fra alt om stjerner.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Bjarne
Det lyder spændende.
Man må vel formode, at der kredser flere, større objekter omkring stjernen. Eller også er der tale om store mængder støv, som er ved at samle sig til planeter. Hvilke andre forklaringer kan der være?TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
flemov- Giant
Nu da vores observatorium er kampklart igen og vi har gjort de første observationer af M1 – dukker det
gamle spørgsmål op igen: Hvordan måler man en stjernes klarhed, når den ligger bag en tåge, som oven i købet er meget
uregelmæssig og dynamisk ?Normalt er det jo fy at måle på stjerner i tåger, men da vi alligevel gør det, kan gøres det på 3 måder:
1) Man kalibrerer efter en passende stjerne udenfor tågen – så måler man stjernen i tågen ved at måle dens intensitet og trække den omgivende
tåges niveau fra (Det er sådan MAXIM gør) – d.v.s. man får stjernens klarhed i forhold til tågen – og dermed en numerisk større magnitude.2) Samme som 1 – men man kalibrerer efter en stjerne et passende sted i tågen.
3) Som 1 – men man trækker kun baggrunden UDEN for tågen fra (temmelig besværligt – men kan lade sig gøre).
D.v.s. man får stjernens klarhed i forhold til den samme baggrund som kalibreringsstjernen ligger i – og dermed en numerisk mindre magnitude.Er der nogen der har en mening om, hvad der er mest korrekt – eller mindst ukorrekt ?
Mvh. – og Glædelig Jul
Flemming
Flemming R. Ovesen.
TOC observatory
https://tocobs.org
Torben Taustrup- Neutron star
Jeg fandt ud af, at jeg i mit seneste indlæg her, havde forkerte oplysninger med, så derfor slettede jeg det.
Jeg har nu prøvet at afdække, om der er forskel på målereslutatet, hvis man anvender forskellige referencestjerner.
Der er anvendt hhv. en referencestjerne udenfor og indenfor tågen.
Magnitude på referencestjernen udenfor er 16,2, og indenfor er den 16,4. Der er tale om visuelle magnitudes.
For stjernen udenfor tågen kan man i Guide slå de spektrale værdier op, men der findes ikke spektrale værdier for stjernen inde i tågen.For at kunne centrere stjernen bedst muligt, er billedet skaleret til dobbelt størrelse. Pga. dette er FWHM også fordoblet.
Jeg er gået ud fra en oprindelig FWHM på 3″. Den bliver så 6″ på det forstørrede billede.
I henhold til instruktion, skal aperture sættes til 1,5 af FWHM. Måleaperture er så sat til 9″.Selvom billedet er skaleret, så er det stadig meget kritisk, hvordan man placerer måleaperture.
Jeg har så lavet de to målinger ved at placere cursor på samme x-y-værdi. Som en ekstra kontrol har jeg brugt baggrunden som kontrolværdi.
De to målinger er så lavet på pulsaren i M1, da det er den eneste stjerne, der er målinger på i Aladin. Pulsaren ligger jo i et ret lyst område i tågen. Middelbaggrunden ligger på omkring 1336. Baggrunden udenfor tågen ligger på 514.
Baggrunden ved stjernen inde i tågen ligger på 621. Jeg ville godt have haft en referencestjerne med en kraftigere baggrund.
Til sammenligning ligger Dim og Sibling i et områdemed en baggrund på ca. 1000.
Som det fremgår, er forskellen i målingerne kun ca. 0,2 magnitude.
Ved måling af stjernemagnitudes i en tåge, får man nok det mest præcise resultat ved at anvende målemetode 1, som står beskrevet i Flemmings indlæg.
Man kan så efterfølgende se, hvilken af de to målinger, som jeg har foretaget der er mest præcis.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
Hvis du kigger tilbage i tråden, så er der her et dokument med opmålte sammeligningsstjerner
Click to access aa12334-09.pdf
Jeg tror dog ikke at pulsaren, som jo grundlæggende er variabel, er en god reference.
Iøvrigt, en afvigelse/målefejl på 0,2 mag som du henviser til i dit seneste indlæg, er ganske meget. Husk på at magnitudeskalaen er:
m1-m2=2,5*log(flux1/flux2). Det svarer til at forskellen i flux ved 0,2 mag er ca 2,512^(delta mag), eller 2,512^0,2) = 1,20, eller ca 20% i flux. Så 0,2 mag er ganske meget.
mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Selvom pulsaren kan variere, så har den samme værdi på de to målinger.
Er z i diagrammet magnitude i fuldt spekter?Der skal nok fokuseres på målinger lavet gennem filtre for at få mere præcise målinger.
I øvrigt mener jeg, at bruge målemetoden, hvor værdien af baggrund og aperture skal anvendes i den allerede offentliggjorte formel – også nævnt af Flemming.
I fortsættelse heraf kunne man jo forestille sig, at det i programmet blev gjort muligt, at fastlåse en himmelbaggrundsværdi i forbindelse med målinger af stjerner i tågeområder.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
astoft- Planet
Hej Torben.
Hvor er det skønt at se, at du stadig arbejder med DIM i Krabbetågen.
Et af de store problemmed fotometri er at få gode sammenligningsstjerner.
De forskellige kataloger giver kun tilnærmelsesvis samme resultater.Da din DIM-stjerne er temmelig svag, er det bedste katalog efter min mening GAIA DR2.
De beskriver deres fotometri herClick to access 1804.09368.pdf
Nu er deres G filter meget bredere end vores V-filter, så man må lave en transformation. De angiver
(G-V) = -0.01760 – 0.00686 (G_bp – G_rp) – 0.1732 (G_bp – G_rp)2 ± 0.046 magDu har postet et billede 18.jan 2028 kl 17:27.
Stjerne #1 kalder du DIM
Stjerne #2 kalder du REF
Stjerne #3 har betegnelsen ”17.15”. Det er en udmærket Check-stjerne da den ligger udenfor tågen
Senere er der kommet disse stjerner til:
Stjerne #4 er Sibling
Stjerne #5 har du givet betegnelsen ”16.2”
Stjerne #6 har du givet betegnelsen ”16.4”Jeg er gået ind på SIMBAD og søgt på Crab.
Og derfra gået over i Alladin Lite.
Her er det muligt at se Krabbe tågen i PANSTARRS DR1 color
Så kan man klikke Gaiastjernerne på til et interaktivt kort.
http://aladin.u-strasbg.fr/AladinLite/?target=M%20%20%201&fov=0.11666666666666667&survey=P%2fDSS2%2fcolor
Jeg er usikker på, om linket virker, men ud fra dette er det muligt at lave en tabel over G og farven (G_bp minus G_rp). Med transformationen ovenfor kan man så udregne V magnituden.Som du ser, er der ret store variationer i referencestjernenes magnitude (# 3 #5 og #6).
Man kan diskutere, om man skal gå ud fra REF eller Check eller en af de andre, men hvis man konsekvent holder sig til de samme to stjerner, skulle variationen af DIM fremgå tydeligt. Så vidt jeg husker, varierede den en hel størrelseskasse. Det er jo ikke så lidt. Hvordan går det med DIM her i den nye sæson?
Det er en fin ide at opskalere billedet, så FWHM går fra 3 pixels til 6 pixels.
Jeg tror nok, at jeg ville vælge stjernen udenfor Krabbetågen som reference, og så ville jeg måske benytte en lidt større Aperture ( 2 gange FWHM). Mest for at få hele stjernens lys med. Det vigtigste er, at der ikke er alt for klare stjerner i baggrundsringen.Hvis du foretager et valg og så holder fast i det, så skulle du kunne få en meget fin lyskurve ud af det.
Du har jo mange års observationer i dit billedarkiv.Jeg tror ikke, det gør den store forskel, hvordan du trækker baggrunden fra. Aperture-fotometri består jo netop i, at man lægger en lille ring udenom stjernen for at trække den lokale baggrund fra. Det skulle give gode resultater, og MAXIM DL er jo et meget velrenommeret program. Det svære er sammenligningsstjernerne.
Jeg glæder mig til at se din lyskurve, når du har opdateret den med de nye målinger i år.
Clear Skies
Søren
Søren Toft - Virum
EOS 200D, 1620mm f/9 Astro Physics eller 200mm f/5.6 Skywatcher AZ-GTI
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Torben.
Hvis du kigger på sidste side i dokumentet jeg linker til, så er der en serie af sammenligningsstjerner nøje opmålt i alle Johnson filtre… Dette sammen med et billede hvor de er opmærket. Det er langt bedre sammenligningsstjerner end du finder i sinbad..Jeg forstår ikke (tror jeg) dine spørgsmål angående målemetden. Angående aperture-målinger, så er ideen af baggrunden i ringen skal være lig baggrunden omkring target stjernen. Altså baggrundsflux per pixel. Derfor er det vigtigt at vælge sine aperture med omhu, men en præcis udbalancering af tågen kan nok ikke opnås. Prøv dog at måle selve tågens flux og se hvor meget den bidrager med i forhold til stjernerne der er interesse for.
mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Tak for svaret.
“Z” – hvad er det?Mvh
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Det er vist et fotometrisk filter i sloan serien
https://astrodon.com/products/astrodon-photometrics-sloan-filters/
p.s, hvis du kigger på figur 3 kan du iøvrigt se at lysstyrken af pulsaren gradvist aftager over tid.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Søren
Tak for dit indlæg. Du skriver nogle ting, som jeg lige skal have tid til at sætte mig ind i.
Det fremgår jo tydeligt, at måling af stjernemagnitudes ikke bare er noget man gør.
Vi er stadig nybegyndere, og den opgave som vi beskæftiger os med, er lidt mere indviklet end blot at lave fotometri på kendte variable.Observatoriet blev jo flyttet i oktober. Vi har været ude en gang i år. Det var d. 19. december. Vejret har ikke været med os.
Materialet fra denne aften består af to optagelser på 180 sekunder.
Når det klarer op, så er vi på pletten.Mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Jens
Jeg har tjekket de såkaldte Sloan Filters.
Det er rigtigt, at der findes et Z-filter. Det lukker kun lys ind over 800 nm, og med en ret stejl afskæring. Altså i det infrarøde område.
Man kan se, at pulsaren i Krabben udstråler en del i dette område.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
astoft- Planet
Hej igen.
Søren Toft - Virum
EOS 200D, 1620mm f/9 Astro Physics eller 200mm f/5.6 Skywatcher AZ-GTI
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.