Stjerne blæst ud i Krabben

Fora ASTRO-FORUM ASTROFOTOS OG -TEGNINGER Stjerne blæst ud i Krabben

  • Dette emne har 173 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 2 måneder siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 11876 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 174 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #320066

    flemov
    Deltager
      • Giant

      Som tidligere nævnt samler vi jo hos TOC billeder af Krabbetågen (M1) fra år til år, som vi så sætter sammen til en film der
      meget tydeligt viser dynamikken i dette interessante objekt.

      I billedet fra 2 januar i år bemærkede vi, at en stjerne, som ligger i samme område som tågen, var blevet væsentligt svagere
      siden januar sidste år.

      Billedet her viser stjernens placering:

      Bette_Blinker-2

      Der er også en lille film hvor der “blinkes” mellem optagelserne fra januar 2018 – og 2019.

      http://tocobs.org/toc/M1/Bette_Blinker.avi

      Vi har forsøgt at interessere CBAT & AAVSO i fænomenet, men forgæves. Det er åbenbar ikke interessant.

      Det synes vi imidlertid, så vi har lavet flere optagelser siden – og de viser at den omtalte stjerne stadig er svagere end normalt.
      Vi har også haft kontakt med en anden amatør i USA – som har sendt os billeder fra december – desværre er disse knapt
      gode nok.
      Hvis der derfor er andre her i Forum – eller andetsteds der ligger inde med nogle (gode) optagelser af M1 – fra oktober 2018 til nu
      vil vi meget gerne se dem.
      Ligeledes, hvis nogen skulle have lyst til at lave nogle nye optagelser af M1 – vil det være meget nyttigt.
      Den pågældende stjerne hedder 560-063722 og ligger på RA = 05h 34m 34.293008s DEC= +21 59′ 57.46960″ (J2000).
      Den er ikke ret kraftig – så der skal et rimeligt instrument til – og det vil være bedst med klart/intet filter.
      H-Alpha duer ikke – så forsvinder stjernen helt.

      Som vi ser det, er der 2 forklaringer på fænomenet, enten er det en hidtil upåagtet variabel – eller
      også er der blæst noget støv fra M1 ind mellem os og stjernen.
      Hvis det er det sidste, skulle man jo tro, at observationer af stjernen ville fortælle noget om støvet i M1.

      Mvh.
      Flemming

      Flemming R. Ovesen.
      TOC observatory
      https://tocobs.org

      Vedhæftninger:
      #320070

      Torben Taustrup
      Admin
        • Neutron star

        Jeg sendte en mail til en amatørastronom i USA, Gregg Ruppel i går for at høre, om han ville involvere sig i at dokumentere hændelsen. Det viste sig, at han havde været ude d. 27. december for at lave en kontroloptagelse af M1. Han har indvilget i at dele billedet. Det er taget med et SBIG STL-11000M, der har pixels på 9 x 9 um. Derfor er opløsningen på billedet ikke så høj, men kontrast og den generelle kvalitet er god.
        På trods af den lavere opløsning er det dog muligt at se, at den pågældende stjerne er svagere.

        M1_2018_12_27_Ruppel-1

        I går d. 14. januar var TOC ude for at tage en serie af M1. Billedet er sammensat af 46 optagelser á 240 sekunder.
        Også her kan man se, at stjernen stadig er svag.

        M1_19_01_14_star-1

        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

        Vedhæftninger:
        #320125

        Torben Taustrup
        Admin
          • Neutron star

          Opdagelsen har tvunget os til at forske mere i bestemmelse af stjerners magnitude for bedre at kunne dokumentere, hvad der sker.
          Programmet Maxim DL 6 har en fotometrifunktion, hvor man vha. en kendt stjernes magnitude kan bestemme andre stjerner magnitude i feltet.
          De første øvelser viser, at man ved måling af andre stjerner i feltet kan opnå en rimelig målepræcision, men der er behov for at finpudse teknikken, da der er flere parametre, som spiller ind – fx. stjernernes forskellige spektrale klasse.

          Vi kender ikke magnitude på vores referencestjerne, som ligger til højre for “dim”, som vi kalder den. Derfor bruger vi en anden i nærheden, hvor magnitude kendes.

          Vi var ude i går. Månen stod ca. 15 grader fra M1, og himmelbaggrunden var derfor en del lysere end sædvanligt. Det var alligevel muligt at lave en fornuftig serie af krabben, men flatning var håbløst 🙂

          2019-01-17-dim

          Jeg regner med, at vi vender tilbage med nogle måleresultater.
          Hvis nogen har lyst til at lave målinger, enten på egne eller vores optagelser, så hold jer ikke tilbage.

          mvh
          Torben

          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

          Vedhæftninger:
          #320155

          nightsky
          Deltager
            • Neutron star

            Hej

            Jeg tror i skal lave lidt mere fodarbejde selv. Umiddelbart er det jo en variable i eller eller form, data er rimelig sikker.

            Har i tjekket i VSX?

            Stjernen hedder 560-063722 skriver i, hvilket katalog? Er det ikke UART1? Rart man lige skrive hvilket ID man bruger.

            Med VizieR kunne i prøve at finde GAIA release 2 data (mener det er I/347/gaia2dis) der er et link “Distances to 1.33 billion stars in Gaia DR2 (Bailer-Jones+, 2018)” man kan klikke på ,og på den side der kommer frem, kan man indtaste GAIA ID, og få distance beregninger lavet.

            Jeres stjerne er altså mellem (GAIA I/347/gaia2dis)
            5.972 og 13.056 lysår borte og estimeret 8.483 lysår

            Krabbetågen (2008)
            Mellem 4.900 og 8.100 lysår og estimeret 6.500 lysår

            Da krabbetågen kun omkring 13 lysår bred er det mon muligt at det er udkastet materiale fra SN der dæmper lyset lidt.

            Har i målt om det blot er visuelt. altså om det omgivelserne der blot lyser lidt kraftigere grundet, stråling fra SN, og dermed får stjernen til at se svagere ud?

            #320157

            flemov
            Deltager
              • Giant

              Hej Lars !

              Photometri er ikke vores stærke side – derfor er det godt, at der kommer nogle indspark fra folk der ved mere om det – end os 🙂

              Det er ganske rigtigt UART1, som vi har fundet stjernen i.

              Capture

              Der kan selvfølgelig være flere forklaringer på fænomenet, min egen favorit er støv fra SN, der er blæst ind mellem os og stjernen af den ene af pulsarens jets, der netop laver en del ravage i
              det område stjernen befinder sig i. Men ser det nemt i filmen.

              Vi har målt et par referencestjerner der også ligget i tågeområdet – og disse har ikke ændret sig nævneværdigt.

              Jeg prøver lige at lave de opslag som du har foreslået, så må vi se.

              Mvh.
              Flemming

              Flemming R. Ovesen.
              TOC observatory
              https://tocobs.org

              Vedhæftninger:
              #320273

              leif.hugo
              Deltager
                • Nova

                Hej Torben og Flemming

                Spændende!

                Jeg har 2 optagelser fra denne sæson, begge i luminans, som i måske kan bruge:
                16/11-2018 – 30x180sec og 2/1-2019 – 20x180sec.

                I kan hente dem her:

                https://www.dropbox.com/s/jvpczhqytbtx6cg/M1_L_16112018_30x180sec.fit?dl=0

                https://www.dropbox.com/s/86ya1zztxl3v90e/M1_L_02012019_20x180sec.fit?dl=0

                Begge er optaget med C11’eren ved f6,3 og Atik428exm kamera.

                Mvh Leif Hugo

                #320274

                Torben Taustrup
                Admin
                  • Neutron star

                  Hej Leif Hugo

                  Tak for bidraget 🙂 – ganske udmærkede optagelser med god skarphed og kontrast.

                  Jeg vil prøve at måle på billederne
                  Vender tilbage.

                  mvh
                  Torben

                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                  #320279

                  flemov
                  Deltager
                    • Giant

                    Hej Leif Hugo !

                    Tak for billederne – det er et godt bidrag til at få løst mysteriet om den svækkede stjerne 🙂
                    Jeg har målt på dem – og den pågældende stjerne er også svækket på dine optagelser – også den fra november 2018.
                    De målte værdier stemmer faktisk meget godt med dem, jeg har målt på vores optagelser.

                    Hvis der er andre, der har lyst til at bidrage med optagelser, helst fra perioden 20180101 til nu , vil det være særdeles velkomment.

                    Mvh.
                    Flemming

                    Flemming R. Ovesen.
                    TOC observatory
                    https://tocobs.org

                    #320282

                    Torben Taustrup
                    Admin
                      • Neutron star

                      Mens vi går og laver målinger og prøver at finde ud af, hvordan vi laver dem mest præcise, var der lige en stjerne mere, som havde ændret sig, hvis man skal tro på de værdier der findes i Guide.
                      Stjernen som hedder 3UC224.037477 er ifølge Guide 14,14, men en måling viser, at den næsten er 17. Stjernen er også svag på optagelserne helt tilbage fra 2004.

                      Det kan godt være, at der er en fejl i guide, men det er da lidt mystisk. Jeg ved ikke, om Guide har anvendt de samme stjernedata, som man startede ud med, eller om den er opdateret gennem årene.

                      Det kan da godt være, at stjernen er blevet formørket af støv, som vi også gætter på, at Dim er.

                      M1_star_magnitude

                      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                      Vedhæftninger:
                      #320286

                      jens.jacobsen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Hej Torben og Flemming.

                        Hvordan måler i? Har i prøvet at lave en kontrolmåling på en kendt stjerne f.eks en godt udenfor tågen?
                        Hvilket filter har i optaget igennem og hvilke referencer bruger i til målingen?

                        Det er langt fra ualmindeligt at en stjerne kan være op til en mag fra hvis man måler “råt” dvs uden filter.

                        #320287

                        Mogens.Bildsøe
                        Deltager
                          • Nova

                          Hej,
                          Hvis dæmpningen af flux skal tilskrives ”ingress” af støv, bør stjernens farve-excess vel forventes at være forøget (mod rød)? Har i derfor mulighed for at få dens magnitude i blot to farvekanaler før og efter fald i magnitude, kan i beregne dens før/efter farve index, som så bør vise en forskydning mod rød (stige i numerisk værdi).
                          Jeg har selv optagelser af M1 fra 2011-12, men her er det stjenen lige under jeres ”Dim” stjerne, som glimrer ved sit fravær!! I må ha’ tilsvarende gamle optagelser?

                          Desværre er stjernen alt for svag til spektroskopiske målinger med gængse amatør spektroskoper? selv StarAnalyser slår vel næppe til?

                          VH Mogens B


                          Hilsen Mogens B.

                          #320290

                          Torben Taustrup
                          Admin
                            • Neutron star

                            Hej Jens og Mogens

                            Tak for kommentarer.

                            Som tidligere nævnt er vi ikke specialister udi fotometri, men når vi anvender Maxim DL til magnitudemålinger, så kontrollerer vi målingerne mod stjerner med kendte magnitudes, og disse målinger ligger tæt på de opgivne værdier.

                            Måleværktøjet omfatter tre ringe. Stjernen som skal måles placeres i den centrale ring, og i området mellem de to yderste ringe foretages himmelbaggrundsmålingen. Jeg har valgt en stjerne, som ligger udenfor tågen for at få en neutral baggrund. Den hedder 3UC225-038420 og er på 16,67. Værdien er valgt, fordi den ligger tæt på de magnitudes, som vi skal måle.
                            Alle optagelser er taget gennem det klare filter lige siden starten i 2004. Vi har konstateret, at overgangen til nye filtre for nogle år siden ikke har haft nogen indflydelse på målingerne. Som standard er der en afskæring i luminansfiltret i UV- og IR-området. Hvor stor en betydning dette har er uafklaret.

                            Jeg vedhæfter en oversigt over magnitudes på nabostjernerne til den svage.

                            M1_star_magnitude2

                            Da vi har forskellige filtre, er det muligt at foretage målinger i disse bølgeområder også, men så begynder det at blive omfattende. Vi har dette filtersæt:
                            https://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p13803_Baader-36-mm-unmounted-L-RGB-filter-set—CMOS-optimized.html
                            Derudover et SIII og et O2.

                            TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                            Vedhæftninger:
                            #320295

                            nightsky
                            Deltager
                              • Neutron star

                              Hej,

                              Hvis dæmpningen af flux skal tilskrives ”ingress” af støv, bør stjernens farve-excess vel forventes at være forøget (mod rød)? Har i derfor mulighed for at få dens magnitude i blot to farvekanaler før og efter fald i magnitude, kan i beregne dens før/efter farve index, som så bør vise en forskydning mod rød (stige i numerisk værdi).

                              Det er faktisk en rigtig god ide. Der må være R, G og B optagelser rundt omkring. En så kraftig reducering fra støv, kunne det måske ses i et farveindeks. Den vil jeg klart gå efter, da den er lige til højrebenet.

                              Så hvis nogen kan samle en stribe R,G og B FITs stakke fra forskellige perioder, så er det meget nemt og efterprøve.

                              #320310

                              flemov
                              Deltager
                                • Giant

                                Hej Hugo !

                                Vi kunne vel ikke også låne dine rå RGB stacks fra 28/12 & 2/1 – også ?

                                Vi har selv nogle RGB stacks fra tidligere – og så kunne vi måske finde ud af, om dem mistænkelige stjerne er blevet rødere på det seneste.
                                Hvis der er, kan det jo var tegn på støv, som Lars skriver.

                                Mvh.
                                Flemming

                                Flemming R. Ovesen.
                                TOC observatory
                                https://tocobs.org

                                #320311

                                flemov
                                Deltager
                                  • Giant

                                  Hej Mogens og Lars.

                                  Det lyder som en god ide – det skal i hvert fald prøves.
                                  i har selv nogle fine RGB stacks fra 2011, måske vi kan nå at lave nogle nye,
                                  eller vi kan måske låne..?

                                  Mvh
                                  Flemming

                                  Flemming R. Ovesen.
                                  TOC observatory
                                  https://tocobs.org

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 174 i alt)
                                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.