› Fora › ASTRO-FORUM › OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI › Stefans Kvintet – anyone?
- Dette emne har 12 svar og 7 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 2 måneder siden af allan_dystrup. This post has been viewed 222 times
-
ForfatterIndlæg
-
3. januar 2017 kl. 11:18 #156170
allan_dystrupDeltager- Nova
Jeg kunne godt tænke mig at høre om jeres erfaringer med obs. af Stefans Kvintet (lige syd for NGC7331) i Pegasus, da det ikke lykkedes mig at fange den i går.
Observationer, tegning, foto — instrument og obs. betingelser ?
Allan
3. januar 2017 kl. 11:42 #156173
allan_dystrupDeltager- Nova
Hmmm, har lige checket med mere detaljerede stjernekort, og galakserne i Stefans kvintet er rigtigt nok meget svagere (~14m) end den nærliggende NGC 7331 (~9.4m).
Jeg er nu – næsten – sikker på, at jeg havde SK i feltet, men selv med mit lille EAA kamera var galakserne så små og svage, at jeg troede det ikke kunne være dem…
Hvad har i brugt til at se denne gruppe ?
3. januar 2017 kl. 12:17 #156176
nightskyDeltager- Neutron star
Dette fra min observation fra 2009 i min Arp quest
Arp 319 – NGC 7317 – 7320 – Stephan’s Quintet – Hickson 92 Galaxy group
Vi kender alle denne gruppe og til MAF Starparty var det en af de helt store hits når folk skulle kigge i de store teleskoper. I 30″‘eren var den helt forrygende og de mindre 18″ – 20″ var kvintetten rigtig flot.
Jeg så alle 5 medlemmer i 30″ og fik også et glimt af NGC 7320C. En kanon oplevelse som jeg sent glemmer.
Tilbage til Arp…
Min observation syntes jeg ikke er speciel god, måske fordi man altid holder kvintetten op mod de meget flotte fotos fra Hubble.
Arp 319 kan tolkes som et eksempel på at der noget galt med teorierne om afstand og rødforskydning. Man kan ikke sige at kvintetten er bevis på at noget er galt, men måske er der noget om snakken.
Hvis man kigger rigtig dybt og lidt mere wide-field end Hubble gør, vil man opdage at armen fra NGC 7320 når helt ud til NGC 7320C. Hvis man kigger dybt i det røde spektrum vil man se tegn på at NGC 7320C måske har været i kontakt med kvintetten og NGC 7320.
Det er dog et problem da NGC 7320C skal ligge langt længere væk end NGC 7320.
Arp mener det er bevis på interaktion mellem de to galakser og en senere undersøgelse lavet i 2002 peger i samme retning. HHmmm…
Her er nogle rødforskydninger. Hele gruppen ligger ca. 210-340 mill. lysår borte. (At kalde det en gruppe er vist en stærk overdrivelse)
NGC 7317 0,02201
NGC 7318A 0,02212
NGC 7318B 0,01926
NGC 7319 0,02251
NGC 7320C 0,01996NGC 7320 0,00262 – Denne galakse ligger iflg. rødfoskydningen foran den øvrige gruppe i en afstand af ca. 39 mill. lysår.
Hvis der som Arp foreslår, er en forbindelse mellem gruppen og 7320C så er der også noget galt med teorierne.
NGC 7320 skal altså ligge foran gruppen, men også dette er måske et problem. Hvis man ser på størrelsen af galakserne, så ser de ud til at være i nogenlunde samme størrelse.
Men rødforskydnignen siger at NGC 7320 kun er 39 mill. lysår borte og resten er 210-340 mill. lysår borte. Det er jo hvis man ser på fotos af kvintetten helt galt. Det gør jo at NGC 7320 er en meget mindre galakse end resten af gruppen eller omvendt. At gruppen er ekstremt store galakser.
Prøv at se denne forklaring – hvis man tænker på den visuelle udstrækning er det helt galt eller??
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Stephan's_Quintet_illustration_of_compact_groups.jpgNightsky 2017-01-03 11:35:49 3. januar 2017 kl. 12:37 #156177
allan_dystrupDeltager- Nova
Wow Lars, rigtig god beskrivelse og godt billede i 10″-eren!
Så ved jeg sådan nogenlunde, hvad jeg skal forvente med EAA i min 3″.
Ved nærmere granskning af hukommelsen er jeg ret sikker på, at jeg så de to centrale “øjne” (NGC 7318-AB) i SK i går,
men jeg havde ikke checket magnituderne før min observation, så jeg gik ud med en forventning om en mere lysstærk gruppe, —
og så fortsatte jeg søgningen i stedet for at læne mig tilbage og studere de to bittesmå “nullermænd” nærmere …
Allan
Allan_Dystrup 2017-01-03 11:43:06 3. januar 2017 kl. 13:23 #156179
spatzekDeltager- Super Giant
Jeg fangede dem første gang i min C8 først i 80erne. NGC7320c er umulig, ellers ok med en 8″. Kræver god gennemsigtighed og en rimelig mørk himmel. I min C14 er de lette at se. Brug altid høj forstørrelse til små galakser. F.eks. 200-250x med en 8″.
3. januar 2017 kl. 16:35 #156182
mogensDeltager- Super Nova
Tog dette foto 2008 af NGC7331 og Stephans Quintetten.-Det var med OO optics 200mm SPX og Artemis 4021 kamera.Det var tider!
3. januar 2017 kl. 16:47 #156184
linda- Asteroid
Spatzek wrote: Jeg fangede dem første gang i min C8 først i 80erne. NGC7320c er umulig, ellers ok med en 8″. Kræver god gennemsigtighed og en rimelig mørk himmel. I min C14 er de lette at se. Brug altid høj forstørrelse til små galakser. F.eks. 200-250x med en 8″.
Takk for tipset. Da skal jeg gjøre et forsøk med min C8 neste gang jeg er på et mørkt sted.
3. januar 2017 kl. 17:29 #156185
allan_dystrupDeltager- Nova
Meget smukt “wide field” billede af “Deer Lick”-gruppen og Stefans Kvintet, Mogens!
Dit foto viser også meget tydeligt, hvor stor forskel der er i magnituden på NGC 7331 og Kvintetten.
Jeg ser frem til at “slå et søm i kisten” på Kvintetten, næste gang lejlighed byder sig.
3. januar 2017 kl. 20:08 #156188
astrojensenDeltager- Neutron star
Jeg har set fem medlemmer af Kvintetten med min 12″ dobsonian med 170x forstørrelse. Kun 7320 C er hidtil undsluppet. Det kræver en god himmel, førend de svageste medlemmer kommer frem. Kan man ikke se mindst tre ledsagere til NGC 7331, så kan man glemme Kvintetten, selvom de to klareste i midten vil være synlige. Kan man se fire ledsagere og et støvbånd i NGC 7331, er det en god nat og Kvintetten vil stå flot, omend svagt. Sådanne nætter er dog sjældne. Sæsonen er allerede også næsten forbi for denne gang.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2017-01-03 19:08:39 4. januar 2017 kl. 10:11 #156199
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Vi tog et billede af den tilbage i 2007:
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
4. januar 2017 kl. 12:14 #156202
allan_dystrupDeltager- Nova
Ja, du har ret, Thomas — det er lige på falderebet for observation af Kvintetten her i Januar.
Ellers et flot billede med fin opløsning af Kvintetten, Torben — er det taget med jeres 12½” Newton?
4. januar 2017 kl. 12:57 #156205
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Hej Allan
Tak, ja det er taget med 12,5″ spejleren.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
4. januar 2017 kl. 16:48 #156213
allan_dystrupDeltager- Nova
Torben!
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Stefans Kvintet – anyone?' er lukket for nye svar.