STAR PARTY 2015

Fora ASTRO-FORUM ASTROTRÆF OG KLUBSNAK STAR PARTY 2015

  • Dette emne har 88 svar og 25 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 5 måneder siden af alan. This post has been viewed 2394 times
Viser 14 indlæg - 76 til 89 (af 89 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #136920

    astrojensen
    Deltager
      • Neutron star

      Ja årets star party var, som altid, meget hyggeligt. Dog synes jeg, at stemningen i år var endog særdeles god og afslappet. Vejret var en blandet omgang, men os der kom tidligt, fik da observeret en del natten til fredag. Og solobservationer blev det da også til, både fredag (klart det bedste) og også lidt om lørdagen, som Jens Jacobsens billeder smukt illustrerer. H-alpha dimsen på min 72mm ED hedder ganske rigtigt en Quark og laves af Daystar. Det var en stor skam, at vi ikke havde mere solskin, for jeg synes, Quark’en arbejder rigtig godt, så jeg ville gerne have vist den frem til flere. Jeg kan varmt anbefale den som et godt første skridt ind i H-alpha solobservation.

      Og jeg kom helskindet hjem, selvom jeg havde en let nervepirrende tur fra København til Køge sent søndag aften i regnvejr, over motorveje under ombygning, etc. Ankom til øen i morges kl.6 og nu skinner solen en smule gennem lidt lette skyer.

      Vi ses til næste år!

      Thomas, Bornholm

      PS: Der er en del, der begynder at efterspørge et star party på Bornholm og jeg lover at undersøge sagen og se, om det kan lade sig gøre.

      #136922

      jakob.andersen
      Deltager
        • Super Giant

        Det må være denne her:
        http://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p7049_Daystar-Instruments-QUARK—H-Alpha-okularseitiges-Filtersystem-fuer-Protuberanzen.html

        Men ifølge dette findes den i to versioner. En, der primært er til observation af protuberanser, og en, der primært er til observation af sol-overfladen. Thomas, ved du hvad forskellen er, og hvilken en du havde med?

        PS: Prisen på $1000 holder åbenbart ikke helt, med mindre man kan få den billigere et andet sted.

        #136926

        astrojensen
        Deltager
          • Neutron star

          Prisen på $1000 er USA-pris. Jeg er lettere chokeret over, hvor meget mere TS skal have for den. Den udgave, jeg havde med, er chromosphere-versionen, altså til soloverfladen. Som i ser, viste den også protuberanserne udmærket.

          Thomas, Bornholm

          #136927

          Rudi
          Deltager
            • Neutron star

            Ja, tak for kikket i Quarken Thomas, nu er jeg ikke i tvivl, hvis jeg vinder i lotto, eller får pengetræet i baghaven til at bære frugt igen, så skal jeg have sådan en dims

            /Rudi B. Rasmussen

            #136928

            juel
            Deltager
              • Moon

              Jeg vil også sige mange tak for et par hyggelige dage.

              Spændende foredrag, hyggeligt samvær og en flot indsats af arrangørerne.

              Det var meget lærerigt og jeg fik mere at gå efter i mit forestående (lille) refraktor-køb (tak til refaktor-folket og til Thomas for foredraget). Mit første starparty men bestemt ikke det sidste.

              #136930

              Nicolaj
              Deltager
                • Giant

                Hvor er i altså søde allesammen

                Dejlige at læse om jeres gode oplevelser. Ja, vi får helt lyst til at gøre det igen næste år!

                Næste år holder vi samtidig 10 års jubilæum og I kan godt glæde jer allerede nu for det bliver meget større og med flere arrangementer. Ja, selv vejret bliver bedre næste år så reserver allerede nu 1. til 4. september 2016.

                Jeg har kun modtaget et enkelt astrofoto men der må være flere der fik taget nogen torsdag nat…? Send dem gerne til mig eller endnu bedre – vi dem her på forum.

                Tak for at I allesammen bidrog til at gøre det til en god oplevelse!

                Nicolaj & Co.

                Kompedal Starparty


                Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

                #136933

                outlook
                Deltager
                  • Super Nova

                  Astrojensen wrote: Prisen på $1000 er USA-pris. Jeg er lettere chokeret over, hvor meget mere TS skal have for den. Den udgave, jeg havde med, er chromosphere-versionen, altså til soloverfladen. Som i ser, viste den også protuberanserne udmærket.

                  Thomas, Bornholm

                  Det er desværre normen og har sine grunde. Stort set alle USA produkter koster mere i Europa, også TEC refraktorer. Quark er et udmærket begynder produkt selvom den iflg. tyske Beloptik varierer alt for meget i båndbredde enhederne i mellem.


                  Hilsen Leif,
                  “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                  #136936

                  outlook
                  Deltager
                    • Super Nova

                    nicolaj wrote:

                    Næste år holder vi samtidig 10 års jubilæum og I kan godt glæde jer allerede nu for det bliver meget større og med flere arrangementer. Ja, selv vejret bliver bedre næste år så reserver allerede nu 1. til 4. september 2016.

                    Nicolaj & Co.

                    Kompedal Starparty

                    Ja, det kunne blive spændende. En halvmåne og/eller en Jupiter og Mars kunne såmænd og især næste år også være rigtig interessante, end de sædvanlige grå plamager som tåger og galakser.

                    Men det er nu en tradition i september selvom midten af marts næste år netop ville tilgodese de nævnte solsystemets objekter. Og Solen er der jo altid, hvis ellers vejret arter sig i det tidlige forår.

                    outlook2015-09-14 17:24:08


                    Hilsen Leif,
                    “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                    #136937

                    2mas
                    Deltager
                      • Nova

                      Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg kalde jer for nogle nørder

                      Det ser ud til at det var endnu et vellykket Star Party. Jeg må se og tage mig sammen og kigge forbi til næste år.

                      Endlig, hvis der er flere der er har billeder, så upload dem gerne. Vil gerne suge atmosfære ind

                      #136963

                      Frank Larsen
                      Moderator
                        • Super Nova

                        Hvad er der nu galt med at være en astro-nørd LOLWink

                        Også herfra skal lyde en tak for godt samvær på årets Kompedal Starparty.

                        Selvom jeg gik glip af det fine vejr Torsdag syntes jeg vi fik hygget,
                        nørdet og erfaringsudvekslet en hel masse alligevel.

                        Nogle syntes måske at foredrags programmet var lidt tyndt i år, men det
                        var egentlig rart for en gangs skyld at have tid til at komme rundt og
                        snakke med folk uden at gå glip af noget.

                        Jeg fik leget en masse med spektrografi og det var dejligt at se den
                        entusiasme der blev lagt for dagen under min bygselv workshop.

                        Et enkelt eller to stjernebilleder med spektre på blev det også til.

                        Her lidt stemningsbilleder











                        Her et forsøg med en echelle spectrograf opstilling – opløsningen i spektret
                        er bedre end 1Å og et forsigtigt gæt er R=8-10.000 – ikke dårligt af en
                        bordopstilling med en 20år gammel beskidt grating til 100$:

                        Forsøg med frontmonteret grating på DSLR kamera linse

                        Igen frontmonteret grating, men kamera liggende på ryggen på taget af min
                        bil tidligt lørdag morgen mellem de mange voldsomme byger.

                        Cardboardboxspectroscope workshop – koncentrationen var stor og der blev
                        bygget nogle meget fine spektroskoper.


                        3D print er det nye sort indenfor ATM i danmark – vi er muligvis længere
                        fremme med anvendelse af denne teknologi end andre steder.

                        Jeg selv fik samlet min version af Jens Jacobsens HQLC kikkert og søndag
                        morgen blev den kollimeret – tak til Thomas og Lars M der lige fik den
                        justeret nogenlunde.
                        Der er allerede diskuterede avancerede udvidelser til en målrettet
                        spektrograf udgave af HQLC’en.

                        #136964

                        lindhard
                        Deltager
                          • Super Nova

                          Alt kan 3D printes, selv Hubble teleskopet


                          mvh
                          Lars

                          #136978

                          denjnie
                          Deltager
                            • Planet

                            Nedenstående billede af NGC7000 blev ikke taget til Starparty, men i dagene lige forinden.

                            Der er tale om mit første billede med et nyerhvervet Ha filter.

                            Relationen til Starparty er, at jeg fik gode input til hvordan et sådant skal behandles.

                            Efter en række fejlslagne forsøg sidenhen er jeg nu kommet til version 6, som jeg vil være bekendt at dele med Jer :-)… Særligt farvebalancen har givet mig problemer , men nedenstående er jeg nu ret tilfreds med

                            Ha: Canon 1100D, 20x240s + Darks

                            RGB: Canon 1100D, 13x180s + Darks

                            Stakket og aggregeret i PI, Efterbehandlet i PS

                            #136980

                            Nicolaj
                            Deltager
                              • Giant

                              1000 tak for de fine billeder. Især synes jeg billedet af Kim og Katrine viser nærvær og koncentration! Fedt!

                              Tillykke med dit første billede her på forum, Jens. Det er du sluppet rigtig godt fra!

                              Nicolaj


                              Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

                              #136987

                              alan
                              Deltager
                                • Super Giant

                                Lindhard wrote: Alt kan 3D printes, selv Hubble teleskopet

                                Et eller andet skulle jo være den nye printeres første udfordring. Så her til morgen var første egentlige print færdig.

                                printtid 4½ time

                                den blå misfarvning skyldes at jeg tog fejl af 10 sek lim og det lim man låser møtrikker med.

                                Der er stadig lidt justerings arbejde, men de foreløbige print lover godt. Og jeg håber at Lars M, får meget glæde af sin nye plastfabrik.

                                Mvh Alan

                              Viser 14 indlæg - 76 til 89 (af 89 i alt)
                              • Emnet 'STAR PARTY 2015' er lukket for nye svar.