› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER › spx 200 f 8 planet dræber
- Dette emne har 20 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år siden af mogens. This post has been viewed 1772 times
-
ForfatterIndlæg
-
21. september 2008 kl. 16:57 #1015
joergen.kDeltager- Nova
hej alle.
Hvad siger i til spx 200 f8 som planet og sol teleskop.?
med en powemate 5x ryger man op på f 40 det må vel give nogle fede billeder.
jeg bestiller sgu en.
hilsen jørgen k21. september 2008 kl. 17:08 #1018
mikkellund- Giant
Det ved jeg snart ikke. Der vil vel komme en del spikes ?!
21. september 2008 kl. 17:16 #1020
joergen.kDeltager- Nova
spikes på planeter nej det tror jeg ikke.
/jørgen22. september 2008 kl. 10:51 #1076
baekmandDeltager- Planet
Høø er jeg total moron her.
Som den wanna bee jeg er troede jeg det galte om at have så lavt et f forhold som muligt når der skal tages billeder.Dette betyder måske mindre ved planet og sol billeder, da eksponeringen er så kort, i forhold til f.eks. deep sky billeder?22. september 2008 kl. 11:04 #1080
mstauningDeltager- Black Hole
Lavt F-forhold til Deepsky jeps, men til planeter skal det være omvendt.. Jo højere jo bedre.
22. september 2008 kl. 11:53 #1085
mhansenDeltager- Nova
Præcis som Michael S skriver.
Når man tager Deep-Sky billeder, så er det lave f-forhold og/eller en mellemkort brændvidde at foretrække. Dog må f forholdet heller ikke blive så lille (brændvidden), at billedfeltet bliver for stort. Så ryger man over i Wide-Field fotos. Derfor kan man forlænge brændvidden en smule, for at gøre billedfeltet en anelse mindre (med en barlow).Når man tager Wide-Field vil man også gerne have et lavt f-forhold, men her gerne en anelse kortere brændvidde, for at gøre billedfeltet større/forstørrelsen mindre. Her kan man evt. forkorte brændvidden en smule med en focal reducer.Men…Når man tager planetfotos, så gælder det om at have en så lang brændvidde som mulig, for at give den størst mulige potentielle forstørrelse. f/40 lyder fornuftigt. Her kan jeg jo så hurtigt regne ud, at hvis aparturet er 200mm så er brændvidden med 5x barlow 8000mm eller 8m, hvilket faktisk skulle lyde rimelig fornuftigt.MHansen 2008-09-22 11:55:57 22. september 2008 kl. 12:49 #1087
jesperDeltager- Neutron star
Hej med jer,Her kommer lige en lille tirade, som blev lidt lang. Håber det kan bruges til noget.F/forholdFør i tiden var det en regel at langt f/forhold betød bedre optisk kvalitet, både i refraktorer og spejlteleskoper. Den regel er efterhånden ved at være forældet. Newtonoptik kan i dag laves næsten perfekt ned til f/4 eller lavere. APO refraktorer kan også laves med lave f/forhold og fin optisk kvalitet og lille farvefejl.Kollimering er mere kritisk ved lavt f/forhold. Det betyder at man skal bruge mere tid på at få en Newton til at yde sit bedste hvis f/forholdet er lavt, og at sekundærophæng og primærspejlcelle skal være godt lavede.For en triplet APO betyder det at linsecellens design er meget svært at lave rigtig godt. Tak, AP, LZOS og andre high-end mærker bruger år på at udvikle linseceller.Men hvad betyder f/forholdet for ydelsen?Deepsky foto/visuelt: For deepsky foto betyder et lavt f/forhold kortere eksponeringstider og større billedfelt.Visuelt betyder f/forholdet ikke så meget, hvorfor man ofte vil vælge et lidt længere f/forhold, for at få større tolerancer for kollimering og optik. På den anden side er teleskoper med høje f/forhold store og bøvlede at håndtere, så hvis man ønsker en stor apertur er der ofte ikke nogen vej udenom lavt f/forhold.Planeter foto/visuelt: F/forholdet har egentlig ikke større betydning for planeter visuelt eller fotografisk. Fotografisk vil man vælge en extender der giver den ønskede pixelopløsning. Visuelt vælger man et okular der giver den ønskede forstørrelse.Igen er det kollimeringsteolerancer der er den største hurdle ved lavt f/forhold, og kollimering er ekstra vigtigt for planeter.TeleskoptypeDeepsky: Valg af teleskoptype er mest et spørgsmål om hvad man vil observere eller fotografere. Til visuel deepsky er det næsten udelukkende et spørgsmål om at ”aperture rules” bortset fra at store teleskoper ikke dur til widefield observationer.Til deepsky, fotografisk, er typen af teleskop ikke så vigtig. Mere vigtigt er f/forholdet og brændvidden. Vil vi fotografere widefield, eller små objekter ved lang brændvidde, eller noget ind imellem.Planeter: Visuel/fotografisk planetobservation kræver ikke som nogen mener, forskellige egenskaber af teleskopet. Det der er vigtigt er optisk kvalitet, kollimering, termisk stabilitet (akklimatisering) og apertur. En 8” vil kunne vise de planetdetaljer der er mulige på langt de fleste Danske nætter, men større apertur er altid en fordel da det giver mere lys og bedre kontrast.SekundærobstruktionSekundærobstruktion er der sagt meget om i tidens løb. Sekundærobstruktionen har betydning fotografisk ved brug af store billedsensorer. Her kan man komme ud for at billedfeltet ikke er fuldt belyst hvis sekundærspejlet er for lille.Ellers er der egentlig kun en ting at sige: Køb et 8” eller større teleskop og glem alt om sekundærens størrelse! Det er ikke særlig vigtigt og der er mange andre ting der har større betydning.Men et teleskop uden obstruktion har jo bedre kontrast end et med obstruktion, forudsat ens kvalitet, det kommer man ikke uden om. Men, for den pris man skal betale for en premium APO kan man jo købe en premium Newton eller et andet obstrueret teleskop som har 2-4 gange så stor apertur. Hvad er så bedst af de to? Har refraktoren stadig bedre kontrast? 2-4 gange så stor apertur betyder meget mere lys og dermed et meget større kontrastomfang. Kigger vi f.eks. på Saturn eller Jupiter, ved samme forstørrelse i de to teleskoper vil vi se at planetens overflade er meget lysere i det store teleskop. Hvad betyder så det? Det betyder at øjet eller kameraet kan opfatte mange flere gråtoner i området mellem himmelbaggrunden og den lyseste del af planetens overflade. Større kontrastomfang er det samme som bedre kontrast! Subtile skybånd kan f.eks. adskilles i det store teleskop, men ikke i det lille fordi gråtonerne ikke kan adskilles.Så ja: Man taber en smule kontrast pga. sekundærobstruktionen, men den vindes ind igen og mere til, ved at bruge den større apertur man kan få for de samme penge.Dertil kommer jo også at detaljeopløsningen bliver bedre ved større apertur. Detaljeopløsning er en funktion af aperturen og påvirkes (næsten) ikke af sekundærobstruktion.Refraktorer: Hvorfor har de ry for at være bedre?Men hvorfor hører man så tit at en refraktor yder bedre ude i den virkelige verden, sammenlignet med andre teleskoper? Det er der flere forklaringer på. En mindre refraktor har nogle styrker man ikke skal være blind for:1. Den kræver normalt aldrig kollimering.2. Den er ufølsom overfor tubusstrømninger fordi lyskeglen, næsten hele vejen gennem tubus er væk fra dennes sider.3. Noget tyder på at lokale seeingforhold fra bygninger, asfalt og så videre måske påvirker refraktorer mindre.Newtons og andre store spejlteleskoper er sværere at få til at yde deres bedste. De skal kollimeres, de skal akklimatiseres og tubusstrømninger skal holdes under kontrol. Det sidste er vigtigt da faldende nattetemperatur kan betyde at en stor Newton ellers aldrig bliver akklimatiseret.Store teleskoper yder ikke dårligere end små på grund af atmosfærisk seeing, men de kan måske gøre det, i nogen tilfælde, ved dårlige lokale seeingforhold.Jesper22. september 2008 kl. 14:46 #1090
mhansenDeltager- Nova
Hej Jesper.
Jeg har da ellers fået opfattelsen af, at et lavt f forhold ikke nødvendigvis giver et stort billedfelt.Eks.En 150mm f/3 med et kamera med et billedfelt der svarer til et 10mm okular.150 x 3 = 450mm. 450mm / 10mm = 45X forstørrelse. Rimelig stort billedfelt.En 500mm f/3 med samme kamera.500 x 3 = 1500mm. 1500mm / 10mm = 150X forstørrelse. Et rimelig lille billedfelt.Sammenlignet med eks. 200mm f/5 med samme kamera.200 x 5 = 1000mm. 1000mm / 10mm = 100X forstørrelse. Altså større billedfelt end 500mm f/3.Ved godt at det vil i grunden ikke er andet end peditesser.. Men jeg kunne altså ikke lade være..MHansen 2008-09-22 14:47:45 22. september 2008 kl. 15:30 #1093
jesperDeltager- Neutron star
Jae det siger jo sig selv at en 200mm kan have et større billedefelt end en 500mm, selvom f/forholdet på den store er lavere. Det er ikke rocket science så det syntes jeg ikke jeg behøvede at tilføje .
Sammenligner vi derimod kikkerter med samme apertur betyder lavere f/fothold altid større felt for et givent kamera. Jeg skrev jo også at store teleskoper ikke kan bruges til decideret widefield, foto eller visuelt. Der må man have fat i en lille refraktor.Jesper22. september 2008 kl. 18:27 #1100
mhansenDeltager- Nova
Jamen Jesper, jeg er bare “a sucker” for små ubetydelige detaljer..
22. september 2008 kl. 20:12 #1103
jesperDeltager- Neutron star
He he det var jo heller ikke ment som en komplet gennemgang, bare hvad der lige faldt mig ind.
Jesper23. september 2008 kl. 14:05 #1142
mhansenDeltager- Nova
Men i alt fald, så mener jeg personligt, at et 8″ f/8 teleskop med en 5X barlow, så den effektive brændvidde kommer op i 8 meter, faktisk er en ganske fornuftig planetløsning.
23. september 2008 kl. 15:30 #1152
jesperDeltager- Neutron star
Det er det helt sikkert også. F/8 gør at du får lettere ved at kollimere teleskopet perfekt og lille sekundær skader jo ikke ligefrem, når bare den ikke er så lille at der tabes lys. Hvor lang den effektive brændvidde skal være kommer an på din pixelstørrelse og seeingen.
Jesper24. september 2008 kl. 12:53 #1217
henrikDeltager- Nova
Hej Jørgen
Jo det er en planetdræber
Jeg har prøvet:
Skywatcher Explorer 150PL 150mm f/8 Parabolsk “Planetary”
og
Orion 150mm f/11
Og FY hvor giver de et skarpt billede!!
Sekundær obstruktionen er nede på et niveau, hvor den næsten ikke har degraderende effekt.
Visuelt er de et klart hit på netop planeterne, hvor de giver baghjul til 102-120mm APOER der koster det 4-10x så meget.
Jeg har prøvet at sammenligne SW150PL f/8 med TS200 f/5
PL’eren viste et skarpere billede, men der var også flere detaljer at se med 200mm’eren.
150PL’eren matchede eller overgik måske ennda hvad jeg har set i en 102mm APO, men kunne dog ikke helt måle sig med indtrykket i en FS128
Fotografisk er en anden sag, hvor man kan hive detaljer ud af billedet som øjet ikke kan se; Så jeg må give Jesper ret fotografisk; Der får du sikkert mere ud af din 300mm, selvom den ikke giver så skarpt et billede; Det kommer igen i billedbehandlingen.
Så mit råd er:
Hvis du vil lave visuelt med den er det en god ide, fordi den giver et skarpere billede som ikke generes helt så meget af seeing som 300mm’eren og – trods alt – er lettere at bakse rundt med.
Men til fotografisk brug ville jeg holde mig til 300’eren.
Vi har en 150PL demo du kan låne hvis du vil se for dig selv…
Mvh Henrik
6. marts 2009 kl. 21:25 #11934
ctj- Planet
Henrik wrote: Hej Jørgen
Jeg har prøvet:
Skywatcher Explorer 150PL 150mm f/8 Parabolsk “Planetary”
og
Orion 150mm f/11Mvh Henrik
Hvordan klarede OrionOptics sig ifht. Skywatcheren?CJ -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'spx 200 f 8 planet dræber' er lukket for nye svar.