› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Spejlvask i Egeskov
- Dette emne har 3 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 7 måneder siden af viggo. This post has been viewed 207 timest. This post has been viewed 207 times
-
ForfatterIndlæg
-
10. august 2014 kl. 21:01 #120415
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Så afsluttede jeg sommerens renovering med en omgang spejlvask inden optikken blev monteret i observatoriet.
Først fik min 8½” astrograf en tur i babybadekarret.
Der var nu ikke meget skidt at se på spejlet, men nu er det så vasket af.
Metoden er stort set som beskrevet af Mike Lockwood:
http://www.loptics.com/articles/mirrorcare/mirrorcare.htmlJeg starter med at stille spejlet på højkant i badekarret,i cellen vel at mærke.
Så sprayer jeg spejlet grundigt med demineraliseret vand, indtil det er fugtet godt igennem, og det værste er løbet af.Så får det en meget meget forsigtig vaskning med et stykke opblødt vat i en omgang lunken vand med en dråbe opvaskemiddel og en sjat isopropylalkohol. Dernæst skylles med det samme med demineraliseret vand, med lille stråle fra dunken.
Løse dråber suges nu op med en babyble,som bruges til en forsigtig duppen op. Denne metode efterlader ikke “vandmærker” efter dråberne når de tørrer.Også 16″eren fik en tur. Første vask i 7 år, men det blev skyllet i 2010. Coatningen er som ny. Hilux betaler sig.
Spejlet får lige lov til at stå en time eller to for at cellen kan tørre. Den er jo også i bad.
Også C11’erens korrektor var godt snavset.
Den fik også en tur, dog ikke med babybadekarret.
Der er metoden lidt anderledes.
Der bliver lagt et ringbind med to ringe under bagenden af tubus. De to ringe holder tubus på plads, så den ikke kan rulle af. Under forenden lægges et viskestykke til at opsuge vandet med. Der skal ikke så meget på.Først sprayes korrektoren med demineraliseret vand. Det værste skidt skulle så gerne løbe af.
Dernæst vaskes med samme blanding som brugt på spejlene, og slutteligt sprayes godt igennem med demineraliseret vand. Da tubus nu læner lidt forover, løber der ikke vand ind i tubus, og man kan lægge lidt køkkenrulle nederst for at samle det værste op.
Korrektoren duppes tør med en babyble, og det er det.Alt er nu monteret og optikken er kollimeret.
mvh
Jens10. august 2014 kl. 22:25 #120419
viggo.tDeltager- Super Giant
Smukt og instruktivt Jens.
An. rensning af korrektor, mit beskedne bidrag. Tubus sættes på et solidt underlag (køkkenbord hvis fruen tillader) og med trækiler under tubus så den ikke kan rulle. Okularenden hæves en smule som Jens skriver.Partikler og anden snavs lader man sidde. Først sprøjtes der med rigelige mængder destilleret vand med en laboratorieskylleflaske for at få løstsiddende snavs væk. Dernæst vædes korrektoren med ca. 50% isopropanol og vand med nogle dråber klar opvaskesæbe tilblandet for at få organiske stoffer væk. Vædningen foregår med en træpincet og et godt stykke vat. Leise. . leise – ingen tryk. Vattotten trækkes forsigtigt rundt om korrektoren i en spiral. Behandlingen isopropanol/destilleret vand/sæbe blandingen gentages.Dernæst skylles med destilleret vand med en stråle fra laboratorieflasken – rigeligt. Alkoholblandingen kan godt være lidt svær at få skyllet af. Men af skal den, da den har opløste organiske stoffer fra vaskningen i sig.Når skylningen er tilendebragt kan man fjerne de sidste dråber som Jens beskriver.Der er af naturlige årsager masser af vand for neden på korrektoren, men det suges op med et godt brugt, men nyvasket, viskestykke, som lægges på indersiden af tubus.Sidder der stadig små prikker af snavs på korrektoren, så lad det sidde. Betyder intet. Det vigtigste er at få snavset ( hinden) renset væk. Dels for at forbedre kontrasten og dels for at mindske dugdannelse.Det er så min metode. Lidt bøvlet, men det virker.mvh Viggo10. august 2014 kl. 23:23 #120421
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Hej Jens,
Jeg skal også have badet min C11’er.
Jeg skal have renset både hovedspejl og korrektor på yder- og inder-side.
Den skal altså skilles ad. Hovedspejlet ser ret støvet og beskidt ud.Korrektoren er jeg rimelig tryg ved, men jeg er lidt i tvivl med hovedspejlet.
Jeg tænker på fedt der sidder i fokuseringsmekanismen osv.Når det hele er adskilt, så skal jeg også have monteret en omgang Protostar i tubus.
Det er sortere end sort, selv i direkte sollys. Bliver spændende at se hvad det gør ved kontrasten.Det er en større omgang, så jeg har endnu ikke helt taget mod til mig
11. august 2014 kl. 11:12 #120428
viggo.tDeltager- Super Giant
Hej Lars.
Hvis du kommer til Kompedal, så tag kikkerten med. Så har vi noget at tage os til mellem foredragene.mvh Viggo. -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Spejlvask i Egeskov' er lukket for nye svar.