Spejlslibning og sølvcoatning

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Spejlslibning og sølvcoatning

  • Dette emne har 5 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 3 måneder siden af Lars Malmgren. This post has been viewed 698 times
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #110139

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      Jeg går jo og pusler med tanken om at slibe mig et stort spejl.
      I den forbindelse er der en del problemer med at få sendt et spejl til coatning, hvilket ofte er dyrt, både i forsendelse og også i udgiften til coatning.
      De seneste erfaringer der er gjort, er at den første coatning på et spejl ofte holder en del år, 3-4-5 år eller mere er ikke ualmindeligt, og burde være reglen istedet for undtagelsen.
      Desværre ser man ofte at recoatede spejle, som er blevet renset for slidt coatning, og har fået en ny coatning, kun holder et par år. Der er en del spekulationer om årsagen til dette, min personlige teori er at der “hænger” ioner fra de skrappe midler der er brugt til at strippe glasset, tilbage i overfladen.
      Når man så lægger en ny coatning på, så opløses den langsomt indefra, med en holdbarhed på måske kun to år.

      Rundt omkring i verden er der så en trend med at forsølve spejle, som det blev gjort i “gamle dage”. Dette dels fordi det er bøvlet og risikabelt at sende spejle lange afstande med et tvivlsomt resultat til følge (den ovennævnte opløsning) dels fordi spejlene efterhånden er blevet så store at det er uhåndterligt at sende dem til de få coatere der kan klare et 30″ eller 40″ spejl.

      Og hvis coatningen kun holder et år, og man kan lægge en ny på, på den tid det alligevel tager at vaske spejlet, så er det alt i alt bedre at bruge sølv.

      Jeg har derfor med stor interesse fulgt denne tråd på vores søsterforum i USA, Cloudynights.

      http://www.cloudynights.com/ubbthreads/showflat.php/Cat/0/Number/6151890/page/0/view/collapsed/sb/5/o/all/fpart/1

      Prisen for et forsølvningskit er rørende billigt, der nævnes $25, hvilket efter sigende skulle række til to gange på et meget stort spejl. Det vil sikkert sige at man kan forsølve f.eks en 8 eller 10″ for få kroner, uden at skulle sende det langt væk……

      Det åbner op for en masse muligheder for amatørastronomerne, det betyder jo ikke noget at skulle coate et spejl hvert år, hvis det kun koster 30-50 kr! Og så er coatningen frisk til vintersæsonen.

      Tankevækkende. Jeg regner med at ville teste det på den 16″ jeg regner med at starte på efter mit nuværende 12″ projekt.

      Til slut vil jeg lige komme med en reminder om at der er arbejdsdag i morgen på spejlslibeholdet i AAF, Kolding.

      mvh
      Jens

      #110140

      Lars Malmgren
      Deltager
        • Super Nova

        Uhh, Jens spændende !!

        Jeg synes lige, at det er værd at nævne, at en sølv belægning typisk er mere reflekterende end en traditionel alu belægning !
        Til gengæld vil sølvet rigtig gerne reagere med luftens ilt…

        Jens, sig lige til inden du bestiller et kit fra united-bluff, for jeg er nok med på vognen Smile

        #110184

        Finn
        Deltager
          • Neutron star

          Får man en eller anden raport når i er færdige med spejlene og evt. får dem belagt med evt. alm coutning og henh. sølv.

          Jeg ærger mig temlig meget over jeg ikke meldte mig til det kursurs, håber på du laver et nyt Jens..

          mvh FinnFinn2013-11-17 18:30:14

          #110189

          viggo.t
          Deltager
            • Super Giant

            Hej Jens.

            Det var dog som bare pokker. Da Lars Zielke, Lars Malmgren og Knud Strandbæk og undertegnede var til Herzberg Teleskop Treffen afvigte oktober snakkede vi om forsølvning af spejle. Jeg beklagede mig over sekundærspejlet til min Schiefspiegler. Det har notorisk været en dårlig oplevelse at få det recoated. Det er blev recoated tre gange med samme nedslående resultat. Knækdårligt.

            Jeg tror det var Lars Malmgren der foreslog forsølvning. Der kan jo ikke ske noget ved at prøve. Og til de penge du nævner Jens er der vel ikke så meget at betænke sig på.

            Så skal du bestille noget grej er jeg med på vognen.

            mvh Viggo

            PS.Mit gamle C14 spejl (40 år) har en sølvbelægning med kvarts overcoat. Sølvbelægningen er helt intakt bortset fra visse steder langs kanten af spejlet. Ihvertfald ikke noget der skal laves om. Men vi magter vel ikke selv at coate med kvarts?
            #110190

            viggo.t
            Deltager
              • Super Giant

              16″?? Så får du nogle ordentlige biceps. Det bliver spændende at følge med i.

              Altså spejlslibningen.

              mvh Viggo
              #110276

              Lars Malmgren
              Deltager
                • Super Nova

                http://lerch.no-ip.com/atm/Silver.htm

                Forøvrigt så har den fine 28″ f/3.1 fra HTT en hjemmelavet sølv-coating Wink

              Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
              • Emnet 'Spejlslibning og sølvcoatning' er lukket for nye svar.