Spejlreflekskamera

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Spejlreflekskamera

  • Dette emne har 28 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 5 måneder siden af jesperg. This post has been viewed 632 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #121701

    thomas.rehling
    Deltager
      • Planet

      Hej.

      Er der nogen her inde som kan fortælle mig, hvorfor nogle spejlreflekskameraer er bedre til astrophoto, end andre? Selvfølgelig skal man kunne sætte lukkeren til en ønsket eksponering, men hvad ellers?

      Vh

      #121712

      henrik.schneider
      Deltager
        • Nova

        Hej Thomas

        Uha, det er jo næsten religion du spørger om 😉

        Canon 1100d har vist sig at være særdeles godt, og så er det billigt, det er nok det som er mest støjsvagt, med dejlige store pixels og ganske nemt selv at modificerer til astrobrug.

        Men hvorfor vælger nogen Nikon og andre Canon – tja – religion og vaner vil jeg tro.

        #121720

        thomas.rehling
        Deltager
          • Planet

          Hej. Tak for svar 🙂

          Kan man så bruge hvilket som helst spejlrefleks? Eller er der nogle kameraer som har fordele i forhold til astrofoto? er canon 1100d bedre til astrofoto, end canon 650d?

          #121721

          jesperg
          Deltager
            • Super Nova

            Nogle af de vigtige ting er, som Henrik skriver, pixelstørrelsen. En stor pixel samler mere lys end en lille pixel, det giver bedre billedkvalitet med mindre støj.

            En anden vigtig ting, er den indbyggede billedprocessor, en Digit5 processor er mere støjsvag end en Digit4 o.s.v.

            Til astrofoto er det en rigtig god ting, at fjerne det filter der sidder på billedchippen, der reducerer de røde bølgelængder (fra brintgas) til en fjerdedel eller der omkring. Nogle astronomiforeninger kører kurser i det tekniske, der findes også opskrifter på nettet, hvis du selv har lyst til at operere kameraet. Man kan også købe astro-modificerede huse.

            Det er vist de væsentligste forhold omkring kamerahuset, men husk – det er optikken foran der tegner det skarpe billede

            JesperG2014-09-14 17:07:57


            Jesper G.

            #121726

            jakob.andersen
            Deltager
              • Super Giant

              Hej Thomas

              Jeg synes ikke rigtig nogen af de andrer svarer på dit sidste spørgsmål 😉

              Ja, du kan i princippet bruge et hvilket som helst spejlrefleks samt de spejlløse systemkameraer, så længe du kan få en adapter, der passer på kameraet. Altså den adapter, der gør at du fysisk kan sætte kameraet på teleskopet. Det kan du til de fleste gængse mærker, og helt sikkert til både Canon og Nikon.

              Så er der hele snakken med filter-modifikation, som de andre er inde på. Du kan sagtens tage astrofoto uden denne modifikation. Sådan er der mange af os, der starter. Personligt har jeg et EOS 7D, som jeg har brugt det første års tid, hvorefter jeg har købt et 1100D, som jeg har modificeret.

              Er 1100D bedre end 7D? Ikke nødvendigvis. Godt nok har den færre, og dermed større pixels. Men når jeg har købt 1100D’eren oven i, er det først og fremmest fordi, jeg under ingen omstændigheder vil begynde at modificere mit 7D. Dels kan man ikke bagefter bruge det til almindelig foto, og dels kan modificeringen gå galt, så man står med et ødelagt kamera.

              Alt det, som 7D kan mere og bedre end 1100D (hastighed, bedre autofokus, osv.) er desuden fuldstændig ligegyldigt til astrofoto. Det vigtigste er, at du kan styre kameraet helt manuelt, og det kan selv de små spejlreflekser som 1100D.

              Det skal lige siges, at 1100D er udgået, og erstattet af 1200D. Om det har de samme gode egenskaber til astrofoto, og om det er lige så nemt at modificere, er vidst ikke helt klart endnu. Men du kan stadig være heldig at finde et nyt 1100D på markedet, ligesom der er masser af brugte at finde.

              #121727

              jakob.andersen
              Deltager
                • Super Giant

                Jeg glemte lige:

                Der findes også kameraet EOS 60Da, som er et EOS60D, der fra Canon er modificeret til astrofoto. Men det er en noget pepret affære, til små 10.000 kr.

                #121732

                thomas.rehling
                Deltager
                  • Planet

                  Tak for svar.

                  Jeg vil købe et spejlrefleks der som udgangspunkt ikke skal bruges til astro. Men på længere sigt, vil jeg gerne have muligheden for at bruge det til astrophoto, så jeg skal have de tanker med i mine overvejelser. Jeg har ikke travlt, og køber ikke noget før jeg har tænkt tingene godt igennem, bl.a. hvad jeg skal være opmærksom på, når jeg senere vil bruge det til astro. Jeg behøver ikke det nyeste af det nyeste, bedste af det bedste og der er jo mange penge at spare ved at købe brugt. Men det lyder til, at uanset hvad jeg vælger, så kan det bruges til astro. Er der nogle som ligger inde med billeder taget uden et modificeret kamera? det kunne være interessant at se hvor stor forskel der er på billederne.

                  #121733

                  Julius
                  Deltager
                    • Nova

                    Her kan du før etter modifisering:
                    http://blog.panylund.net/index.php/2013/03/eos-1100d-modification/

                    Som du ser ikke stor forksjell annet enn på H-alpha nær infrarødt.

                    Jeg anbefaler deg å ta en tur til en fotobutikk å kjenne på kamera før du kjøper.
                    Canon har den fordelen at det finnes en rekke objektiv som e realtivt rimelige og gode til astrofoto. Jeg anbefaler en brukt Canon 60D om du får tak i, den bevegelige skjermen er et must når man skal fokusere på objekter høyt på himmelen.

                    #121735

                    thomas.rehling
                    Deltager
                      • Planet

                      Ja, jeg havde godt tænkt på om det ville være en fordel med en bevægelig skærm. Fedt med hjemmesiden. Kan et canon 60d modificeres?

                      #121736

                      Julius
                      Deltager
                        • Nova

                        60D kan modifiseres Gary Honis har guider til de feste xxxD kameraene til Canon her:
                        http://dslrmodifications.com/rebelmod450d1.html

                        Canon 700D har også bevegelig skjerm og det kan du kjøpe nytt ganske billig.
                        http://pricerunner.dk/pl/29-2880980/Digitalkameraer/Canon-EOS-700D-18-55mm-Sammenlign-Priser

                        #121737

                        jakob.andersen
                        Deltager
                          • Super Giant

                          Jeg vil lige igen pointere: Et kamera, du har modificeret, kan efterfølgende ikke uden videre anvendes til normal foto!

                          Fordelen ved at modificere afhænger også af motivet. Det er ikke alle astro-motiver, der indeholder lige meget af det røde lys, som bliver filtreret fra uden modifikation.

                          #121738

                          michaelr
                          Deltager
                            • Super Giant

                            Hej Thomas

                            Jeg har selv haft en del aps-c størrelse Canon spejlrefleks heraf en Canon 40 D og Canon 1100 D begge modificeret. Og jeg har også prøvet både 5D og 7D. Jeg vil sige at Canon 1100 D er fantastisk følsomt og støjsvagt efter modificering, jeg var selv lidt skeptisk inden, men overrasket bagefter. Det er suverænt det DSLR til astrofoto, der performer bedst. Min 700D som ganske vidst ikke er modificeret kan slet ikke følge med. Jeg har valgt ikke at få filter foran, måske er det en del af forklaringen? Til gengæld kan man så optage IR, men skal så bruge f.eks. Et clip in filter der fjerner uv og ir til astrofoto.

                            Canon 60 Da er ikke ret følsomt i Ha fordi de har ønsket bibeholde en rimelig hvidbalance, så det filter de anvender holder stadig Ha tilbage, desværre.

                            Få fat i en modificeret Canon 1100 D, det er heller ikke så bekosteligt 🙂

                            Vh

                            Michael

                            #121739

                            michaelr
                            Deltager
                              • Super Giant

                              Ps

                              Med uv/ir cut clip-in filter (som er nødvendigt også til astrofoto) kan man sagtens tage almindelige billeder til familiebrug. Du skal blot lave en brugerdefineret hvidbalance, af en hvid væg eller et såkaldt gråkort i sollys og anvende det som hvidbalance. Det fungerer helt fint, men hvis du skifter til anden belysning f.eks. Lystofrør skal du lave en ny hvidbalance. Det er ikke værre, end at du kan have et separat kort med hvidbalancer du har taget og som du vælger, hvis f.eks er til sport med knægten i en hal med lystofrør. Det er nemt og er også beskrevet i manualen.

                              Vh

                              Michael

                              #121740

                              thomas.rehling
                              Deltager
                                • Planet

                                Yes, er helt med 😉 er det først modificeret, kan man ikke sådan lige u-modificere det. modificeringen er vel ikke så vigtig til billeder af saturn/jupiter/månen?

                                #121741

                                jakob.andersen
                                Deltager
                                  • Super Giant

                                  Der er nu også noget med autofokus, der ikke måler rigtigt, når det indbyggede filter er væk. Jeg er ikke helt klar over, om et clip-in filter løser det. Afstanden er jo ikke den samme.

                                  Nej, til planeter/månebilleder er det ikke nødvendigt med modifikation. Det er mere nebulae.

                                  Jakob Andersen2014-09-14 17:26:29

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
                                • Emnet 'Spejlreflekskamera' er lukket for nye svar.