- Dette emne har 59 svar og 20 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 9 måneder siden af mhansen. This post has been viewed 3671 times
-
Indlæg
-
jesper- Neutron star
Endnu engang må vi ydmygt konstatere at Lars Kristensen bare er meget klogere end Einstein, Bohr, Schrödinger, Heisenberg, Hawking, Feynman, Chandrasekhar, Gamow etc. etc. etc. hvis arbejde gennem et par hundrede år Lars let og elegant fejer af bordet og erstatter med sine egne fantasier. Vel at mærke uden at være i stand til at underbygge et eneste ord!
Jeg ville ønske vi kunne være enige om bare at ignorere Lars posteringer fremover. Så ville de dø den stille død de fortjener.
mhansen- Nova
Jeg vil indrømme, Jesper, at det mest fornuftige ville være at ignorere Lars indlæg. På den anden side, så har vi jo allerede fået vores første medlem som har spurgt om informationer omkring astronomi og astrofysik til en fysikrapport. Og jeg ville da være meget ked af at hun skulle falde for Lars ideer, da de som du jo selv nævner, er fuldstændig uden videnskabelig merit. Der er væsentlig mere videnskab i Star Trek, end i Lars udtalelser (og dette er endda et faktum, da rumwarpning er en teoretisk realitet!!)
mhansen- Nova
hjertensfryd wrote:
Således vil lysets hastighed jo også være lysets hastighed, om du befinder dig på Jordens overflade eller ude i rummet.Se der tager du hel fejl, Lars..Lysets hastighed er KUN 300000 km/s i vakuum!I øvrigt er de to tilfælde du nævner heller ikke sammenlignelige. Toget udgør en fysisk grænse imellem luften indenfor og udenfor toget. Der eksisterer ikke sådan en fysisk grænse imellem jorden og rummet.Ligeledes vil jeg da til enhver tid påstå, at hvis jeg råber ud af vinduet på et tog, så vil lydbølgen fra mit stemmebånd ikke følge en ret linie ud, men blive afbøjet som følge af togets bevægelse. Havde luften udenfor toget haft samme hastighed og retning som selve toget, så ville min lydbølge også have fulgt toget og altså have et retlinet retning i forhold til mig.Så jeg snakker altså ikke om ændring af lysets eller lydens hastighed, men simpelthen den forskydning af signal der vil fremkomme pga. to mediers bevægelse i forhold til hinanden.hjertensfryd wrote:
Æteren påvirker ikke lyset gennem en Dopplereffekt. Jordens æter sørger for, at lysets hastighed er lysets hastighed på Jorden, som rumæteren sørger for, at lysets hastighed er lysets hastighed uden for Jorden.Jeg omgår ikke Michelson-Morley eksperimentet, men tilkendegiver, at bliver det sat i jævn bevægelse, her på Jordens overflade, da vil den lysstråle der bevæger sig vinkelret på forsøgsopstillingens bevægelsesretning ikke komme tilbage til sit udgangspunkt, når der er en æter. Er der ingen jordisk æter, som lyset bevæger sig i, vil lysstrålen netop komme tilbage til samme punkt som det udgår fra.
Det var netop denne manglende forskydning af lysets bevægelse, som Michelson-Morley eksperimentet beviste ikke forekom, hvorfor man derudfra kunne konkludere, at en rumæter ikke påvirkede eksperimentet, men eksperimentet beviser ikke, om der eksisterer en jordisk æter, som lyset bevæger sig i eller ej. Det kan eksperimentet først gøre, når det bliver sat i jævn bevægelse, her på Jordens overflade.
Jeg er temmelig sikker på at lyset ville havne nøjagtig samme sted, uanset hvilken hastighed forsøgsopstillingen vil have. Indtil vi nærmer os lysets hastighed.Jeg er sikker på at hvis der ikke skulle mere til, end en opstilling i jævn eller accelereret bevægelse, så ville man have gjort det for lang tid siden.MHansen 2009-06-07 01:23:39
mhansen- Nova
John.St wrote:
Kan det tænkes at mørkt stof netop er den mængde af fotoner som suser rundt i verdensrummet, men som endnu ikke er stødt ind i en partikkel?
Jeg havde samme tanke, men for et par år siden diskuterede jeg det med Tamara Davis fra Dark, og hun foreslog, at jeg regnede lidt på det – resultatet var, at den samlede udsendte stråling siden Big Bang udgør mindre end 6% af den energi, der skal til for at forklare mørkt stof og mindre end 2% af den energi, der skal til for at forklare den accelererende expansion. Samme resultat har jeg senere set på et par seriøse astrofysik-sites.
Det er ellers en fristende tanke.
For at citere mig selv fra Astronomibladets forum:
Fat en almindelig lommelygte.
Gå ind i et støvfrit, mørkt rum.
Tænd lygten.
Betragt lysstrålen fra siden.
Ser du noget?Og dog er lys energi.
Vi kan kun se denne energi, når den rammer vore øjne eller noget, hvorfra den reflekteres (og dermed altså rammer vore øjne).
Lys som ikke rammer en receptor er et velkendt eksempel på “mørk energi”.
Der er vist også spekulationer i at neutrinoer kunne udgøre denne manglende masse. Neutrinoer skulle jo efter sigende være masseløse, men man regner faktisk med at de har en lille masse og at den samlede masse af neutrinoer i universet godt kunne udgøre den manglende masse. Men jeg har ikke hørt noget nyt på den front længe.Ligeledes har jeg kigget i Serways Principles of Physics og der står fotonens masse opgivet til 0 GeV/c^2. Ligeledes mindes jeg da, at hvis fotonen skulle have masse, så kunne den ikke bevæge sig med lysets hastighed.. Dermed ville lysets hastighed ikke længere være lysets hastighed (i vakuum). Ligeledes at hvis neutrinoen viser sig at have masse, kan dens maksimale hastighed være 0.99c.MHansen 2009-06-07 13:56:07
jesper- Neutron star
MHansen wrote:
Jeg vil indrømme, Jesper, at det mest fornuftige ville være at ignorere Lars indlæg. På den anden side, så har vi jo allerede fået vores første medlem som har spurgt om informationer omkring astronomi og astrofysik til en fysikrapport. Og jeg ville da være meget ked af at hun skulle falde for Lars ideer, da de som du jo selv nævner, er fuldstændig uden videnskabelig merit. Der er væsentlig mere videnskab i Star Trek, end i Lars udtalelser (og dette er endda et faktum, da rumwarpning er en teoretisk realitet!!)
Hej MIchael,Din indsats for at mane vrøvlet i jorden fortjener al mulig ros. Jeg har også selv, tidligere givet udtryk for at denne bevidste misinformation bør imødegås hvergang. Men Lars er en internet troll type, som vil blive ved så længe nogen reagerer på hans poster. Ved at svare hjælper vi ham på en måde kun til at sprede flere løgne.Hvis dette forum havde en sticky funktion kunne man skrive en generel advarsel mod crackpot scientists, og så bare linke til den hver gang disse mennesker dukker op til overfladen.
soeren.vod- Planet
Her er nogle som gør dig de samme tanker: http://www.theflatearthsociety.org/
http://da.wikipedia.org/wiki/Flat_Earth_Society skriver “..Selskabet er ofte blevet gjort til grin og er blevet en populær metafor for dogmatisk tænkning”. og citerer viderer fra flatearthsociety’s målsætning: Mål: Nøje at observere, tænke frit genopdage glemt fakta og modsætte
sig teoretiske dogmatiske forestillinger….
Der må da være et langt mere imødekommende selskab for hans tanker..?
mhansen- Nova
Søren du glemmer det vigtigste… Flat Earth Society har gjort århundredets opdagelse.. De har fundet ud af at jorden…… er flad.. Med nordpolen i centrum og afsluttet med en høj ismur. Ligeledes skulle himlens objekter, navnligt månen og solen, da ikke være mere en 45-50 km i diameter.. Hehe…
Ikke engang Lars Kristensen kan da vel være SÅ bumlet i toppen, at tro på den slags????Læs deres FAQ og bedøm selv.. Min bedømmelse var, ærligt indrømmet, at grine mig selv i stykker!!!
MHansen 2009-06-07 18:39:49
hjertensfryd- Planet
MHansen wrote:
Således vil lysets hastighed jo også være lysets hastighed, om du befinder dig på Jordens overflade eller ude i rummet.
Se der tager du hel fejl, Lars..Lysets hastighed er KUN 300000 km/s i vakuum!
Det er fuldstændig rigtigt, for lyset bevæger sig ikke med den hastighed ved Jordens overflade, netop fordi lyset bevæger sig med den lyshastighed det vil bevæge sig med gennem en jordisk lysæter.
MHansen wrote: I øvrigt er de to tilfælde du nævner heller ikke sammenlignelige. Toget udgør en fysisk grænse imellem luften indenfor og udenfor toget. Der eksisterer ikke sådan en fysisk grænse imellem jorden og rummet.
Her tager du fejl, for i det du efterfølgende siger, herunder, gør du netop toget sammenlignelig med Jorden, som ikke har en fast grænse mellem Jordens lufthav og det vakuum der findes uden for Jordens atmosfære, i Jordens afstand fra Solen.
MHansen wrote: Ligeledes vil jeg da til enhver tid påstå, at hvis jeg råber ud af vinduet på et tog, så vil lydbølgen fra mit stemmebånd ikke følge en ret linie ud, men blive afbøjet som følge af togets bevægelse. Havde luften udenfor toget haft samme hastighed og retning som selve toget, så ville min lydbølge også have fulgt toget og altså have et retlinet retning i forhold til mig.
Fuldstændig rigtigt, for sådan går det også med lys og anden elektromagnetisk stråling kommende fra rummet, når det bevæger sig gennem atmosfæren, som selvfølgelig repræsenterer en jordisk lysæter.
MHansen wrote: Så jeg snakker altså ikke om ændring af lysets eller lydens hastighed, men simpelthen den forskydning af signal der vil fremkomme pga. to mediers bevægelse i forhold til hinanden
Du kan ikke definere en æterforskydning af lyset, da en forskydning af lyset altid alene sker mellem lysgiver og iagttager. Bevæger du dig med samme hastighed i modsat retning end Jordens lysæter, vil det lys du modtager fra rummet ikke have en forskydning. Bevæger du dig derimod sammen med Jordens lysæter, da vil du netop observere en forskydning, ikke på grund af at lyset har bevæget sig ind i en jordisk lysæter, men ganske enkelt fordi du har en anden hastighed i forholdet til det objekt, hvorfra lyset, der bevæger sig i rummet, kommer fra.
MHansen wrote: Jeg er temmelig sikker på at lyset ville havne nøjagtig samme sted, uanset hvilken hastighed forsøgsopstillingen vil have. Indtil vi nærmer os lysets hastighed.
Jeg er sikker på at hvis der ikke skulle mere til, end en opstilling i jævn eller accelereret bevægelse, så ville man have gjort det for lang tid siden.
Du er sikker og dog kender du ikke et resultat fra et Michelson-Morley eksperiment der er sat i jævn bevægelse og så længe der ikke er et sådant resultat, er min påstand lige så god som din og resten af verdens videnskabsfolks påstand.
Jeg går fuldt ud ind for, hvad videnskabens har sagt, »at lyset ikke påvirkes af en rumæter på Jordens overflade«, men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke findes en jordisk lysæter, såvel som en rumæter.
Eftersom der tilsyneladende er nogle der mener, at det jeg her siger er noget vrøvl, så ville det være på sin plads at de fremkommer med faktuelle dokumentationer, der modsiger det jeg ren faktisk siger.
Så længe der ikke fremlægges faktuelle dokumentationer, der direkte og utvetydigt beviser, at det jeg her siger ikke er rigtigt, kan ingen påstå at jeg vrøvler, men derimod vil de selv være dem der vrøvler.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mhansen- Nova
Her er lidt du kan tygge på, Lars:
(..)I 1889 foreslog den irske fysiker Georg Fitzgerald (1851-1901), at hvis legemer forkortes i deres bevægelsesretning, da kunne dette give en forklaring på Michelsons forsøg. I 1892 fremsatte den hollandske fysiker Hendrik Antoon Lorentz (1853-1928) ligeledes tanken om en længdeforkortning. Lorentz (H. A. Lorentz: »Versuch einer Theorie der electrischen und optischen Erscheinungen in bewegten Körpern«, Leyden (1895)) viste, at hvis genstande – og dette gælder også målestokke – forkortes med faktoren
i bevægelsesretningen, da kan dette forklare Michelsons eksperiment. I ovenstående faktorudtryk er v en genstands hastighed i bevægelsesretningen i forhold til æteren og c0 lysets hastighed i æteren. Lorentz kunne give en elektromagnetisk forklaring af længdeforkortningen. I senere teorier indførte Lorentz i øvrigt også koordinatrelative tidsforløb, hvilket førte til transformationsligninger mellem koordinatsystemer, der bevæger sig jævnt i forhold til hinanden. Hvis disse transformationsligninger benyttes på de maxwellske ligninger, vil disse vise sig at blive invariante – dvs. have samme matematiske form – over for en koordinattransformation. Disse transformationsligninger blev af Albert Einstein (1879-1955) kaldt for Lorentztransformationen, idet det viste sig, at Einstein kunne udlede de samme transformationsligninger, som Lorentz havde opstillet, dog udledt fra tilsyneladende helt andre grundprincipper. Disse grundprincipper er udgangspunktet for Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905 (A. Einstein: Annalen der Physik, vol. 17, (1905)). Udgangspunktet er følgende antagelser:
- Alle iagttagere, der er i jævn relativ bevægelse i forhold til hinanden, vil måle samme talværdi af lysets hastighed i ‘vacuum’ og dette uafhængigt af lyskildens bevægelsestilstand.
- De maxwellske elektromagnetiske ligninger skal være invariante over for en transformation fra et inertialsystem til et andet inertialsystem.
Ved inertialsystemer forstås referencesystemer, der bevæger sig jævnt i forhold til hinanden. Ud fra antagelserne 1) og 2) kan man udlede Lorentz’ transformationsligninger. Det viser sig, at de mekaniske newtonlove ikke er invariante over for en Lorentztransformation. Dette førte til, at Einstein måtte omdefinere begreberne afstand, tidsforløb og masse, således at disse måtte forstås som relative størrelser, der var afhængige af bevægelsestilstanden af iagttagere. Disse ændringer af de fysiske grundbegreber førte Einstein til en relativistisk mekanik, der også var Lorentzinvariant.
En – for mange fysikere dramatisk – konsekvens af Einsteins specielle relativitetsteori var Einsteins påstand: Der eksisterer ingen universel æter! Den specielle relativitetsteori kunne redegøre for resultatet i MichelsonMorleyforsøget. Spekulationerne om en æter kunne hermed ophøre, mente tilhængerne af relativitetsteorien. At kaste en idé væk, der havde præget den naturfilosofiske tænkning siden oldtiden, var naturligvis ikke nemt.Og Einsteins relativitetsteorier er vel og mærke i fuld overenstemmelse med indtil flere forsøg, blandt andet atmosfæriske muoner og forsøg udført med ure i bevægelse etc. etc.(Kilde: Lektor Cand. Scient Louis Nielsen, Herlufholm kostskole)LigeledesEn hovedpointe ved anvendelsen af en luminuferensæter, er at lysets hastighed ikke kan være konstant igennem denne. En bevægelse i forhold til æteren eller vica versa vil medføre en ændring af lysets hastighed, som kan beskrives ud fra c+v (som er en bevægelse med æteren) og c-v (som er en bevægelse mod æteren). Denne konklusion gøres ud fra antagelsen at lysets hastighed må være c i stationær æter.Michelson-Morley eksperimentet viste ingen ændring af lyset, uanset lysets retning i forhold til jorden. Dette blev undersøgt både på kort og langt sigt, for at undersøge om der skulle være en forskel, ikke kun som følge af jordens egenomdrejning, men også som følge af jordens bevægelse rundt om solen. Den mest åbenbare fortolkning af MM eksperimentet var, at æteren ikke bevægede sig i forhold til jorden, men fulgte jordens bevægelse ligesom atmosfæren. Dette ville kunne forklare at der ikke forekom nogen effekt ved anvendelse af lyskilder på jorden. Dog opstod der et problem med fjernere fiksstjerner, da man ikke kunne forestille sig at æteren fulgte jordens bevægelse hele vejen rundt i universet. Man ville derfor ikke kunne forklare lysets abberationKonklusionen er at lysets gennemsnitlige hastighed for en frem-og-tilbage rejse var uafhængig af ætervinden. Dette har moderne laserforsøg bekræftet til en præcision ned til 10^-15. Dermed kan det med sikkerhed også siges at lysets envejs hastighed er fuldkommen uafhængig af en ætervind. Dette demonstreres blandt andet ved TAI (Temps Atomique International) hvor ultra-præcise atomure overalt i verden kommunikerer ved hjælp af radiobølger. Havde der været en ætervind, som bevægelse sig uafhængigt af jorden, ville denne kunne opdages her. TAI har endnu ikke vist nogen forskel. Ligeledes afhænger det præcise GPS system af, at lysets hastighed er retningsuafhængigt og dermed uafhængigt af en ætervind.Nuvel. Jeg har tidligere gjorde rede for, at hvis Jorden skulle have en geostationær æter som bevæger sig med jordens geocentriske og heliocentriske omdrejning, må jorden bevæge sig i forhold til den universelle æter. Ergo må visse sattelitter være placeret i den universelle æter (som eks. GPS systemet, som ikke er geostationært) og derfor må have en bevægelse i forhold til jordens geostationære æter. Og eftersom sattelitterne rent faktisk kan give et nøjagtigt resultat (præcision helt ned til 1 meters unøjagtighed) og deres funktion er afhængig af at lysets hastighed er retningsuafhængigt (som ikke kan hænge sammen med en lysæter, geostationær eller ej), må konklusionen være, at der ikke findes nogen luminuferens æter!En æter som lyset er afhængig af, men som ikke kan påvirke lyset, er jo fuldkommen ligegyldigt og ville ikke være mere værd, end at påstå at alle elektriske transmissioner i en ledning er afhængig af umålelige partikler som ikke kan påvirke elektriciteten på nogen måde.. Den er der bare!! Ændrer jeg eks. ved partiklernes bevægelse, ændrer jeg ikke ved den elektriske bevægelse. Denne forestilling er jo ikke fornuftig!Den eneste måde at lyset kan have en æter, som er uafhængig af lysets og æterens retning i forhold til hinanden og som ikke ændrer ved lysets egenskaber, er hvis denne æter følger den enkelte foton. Ergo er vi tilbage ved konklusionen, at lyset er sin egen æter (hvis man da skal bruge dette begreb).(Kilde: Lektor Dr. Phil Mogens Dam’s noter omkring den specielle relativitetsteori, NBI, 2007)MHansen 2009-06-08 05:04:20
john.st- Giant
MHansen wrote: … Der er vist også spekulationer i at neutrinoer kunne udgøre denne manglende masse. Neutrinoer skulle jo efter sigende være masseløse, men man regner faktisk med at de har en lille masse og at den samlede masse af neutrinoer i universet godt kunne udgøre den manglende masse. Men jeg ha<FONT>r ikke hørt noget nyt på den front længe.
Ligeledes har jeg kigget i Serways Principles of Physics og der står fotonens masse opgivet til 0 GeV/c^2. Ligeledes mindes jeg da, at hvis fotonen skulle have masse, så kunne den ikke bevæge sig med lysets hastighed.. Dermed ville lysets hastighed ikke længere være lysets hastighed (i vakuum). Ligeledes at hvis neutrinoen viser sig at have masse, kan dens maksimale hastighed være 0.99c.
Vorsicht mein Junge!
Fotoner har ingen hvilemasse. Men da man kan omsætte masse til energi og energi til masse, er et foton en masseækvivalent.
Du skal bruge – ikke den populære E = mc^2 – men den fulde formel:
E^2 = m^2 c^4 + p^2 c^2 (hvor p er fotonets moment).
Neutrinoer har masse, men de faktiske masser er endnu ukendte.
(data fundet i 2006 (eller var det evt. 2007 (?) – årstal mindre væsentligt):
0 < elektronneutrino < 2,2 eV
0 < myon-neutrino < 170 KeV
0 < tau-neutrino < 15,5 MeV
Imidlertid er der i de seneste 13,7 mia. år udsendt alt for få neutrinoer til at forklare hverken ikke-observerbar masse (Dark Matter) eller ikke-observerbar energi (Dark Energy), medmindre der eksistere helt ukendte neutrinokilder – igen fra min diskussion med Tamara.
John.St 2009-06-08 08:17:38
mhansen- Nova
John.St wrote:
Fotoner har ingen hvilemasse. Men da man kan omsætte masse til energi og energi til masse, er et foton en masseækvivalent.
Du skal bruge – ikke den populære E = mc^2 – men den fulde formel:
E^2 = m^2 c^4 + p^2 c^2 (hvor p er fotonets moment).
Så når de i min bog skriver at fotonen har 0 GeV/c^2 så er det udelukkende hvilemassen.. Tak for opklaringen.
john.st- Giant
MHansen wrote: Så når de i min bog skriver at fotonen har 0 GeV/c^2 så er det udelukkende hvilemassen.. Tak for opklaringen.
YS.
Jeg kom lige i tanker om, hvor jeg havde notatet om et meget specielt og ret energirigt fotons masseækvivalent – det foton, som lige netop kan slå en elektron i laveste energiniveau (-13,6 eV) ud af et brintatom, så det ioniseres til HII:
lambda = 91,2 nm = 13,6 eV = 2,42442E-32 g c^2
nemlig den masse, som går tabt, når den elektromagnetiske stråling dannes – ikke meget på en almindelig brevvægt
og kun, når man kan omsætte det til masse, ellers er det uden mening.John.St 2009-06-08 08:15:11
john.st- Giant
Jeg må hellere understrege, at det er uhyre vanskeligt at omsætte energi til masse – det er som at lave en anti-brintbombe.
Normalt optages energien af et eller andet (grund-)stof ved at fotonet opfanges af et elektron, og energien genudsendes derefter som foton med samme eller (oftest) to eller flere fotoner med lavere energi.
Tilføjelse: Einsteins 1921-Nobelpris fik han med begrundelse i, at han havde forklaret dette fænomen (fotoelektrisk effekt: foton ind i masse, elektron slås ud af massen og driver de der morsomme små lysmøller).
John.St 2009-06-08 08:26:50
hjertensfryd- Planet
MHansen wrote: En – for mange fysikere dramatisk – konsekvens af Einsteins specielle relativitetsteori var Einsteins påstand: Der eksisterer ingen universel æter! Den specielle relativitetsteori kunne redegøre for resultatet i MichelsonMorleyforsøget. Spekulationerne om en æter kunne hermed ophøre, mente tilhængerne af relativitetsteorien. At kaste en idé væk, der havde præget den naturfilosofiske tænkning siden oldtiden, var naturligvis ikke nemt.
Selvfølgelig findes der ingen universel æter og det vil jeg aldrig påstå at der gør.
At der ikke findes en universel æter, gør det jo ikke umuligt at der findes æter der er knyttet til de enkelte stofmasser.
Når vi taler om lysæter, da forestiller vi os noget materielt i lighed med luften, som jo er lydens æter. Men lysæteren er ikke en partikel ligesom et luftmolekyle, en elektron eller en foton.
Lysæteren er et kraftfelt, hvor i/på de elektromagnetiske felter bevæger sig.Dette felt er af Einstein blevet forvist til ikke at eksistere, da han jo på fineste vis har gjort det af Newton opfattede gravitationelle kraftfelt til en krumning af rumtiden.
Det gravitationelle kraftfelt opfører sig på sammen lignende måde, som de elektromagnetiske kraftfelter, blot at det alene kun tiltrækker stofmasser med et gravitationelt kraftfelt, hvorimod de elektromagnetiske kraftfelter både kan tiltrække og frastøde stofmasser med elektromagnetiske kraftfelter, alt efter hvilke kraftladninger stofmasserne har.
Da al stofmasse tilsyneladende har et gravitationelt kraftfelt, vil alle stofmasser blive tiltrukket af hinanden, mens at stofmasser der udadtil er ladningsmæssigt elektromagnetisk neutrale ikke tiltrækkes eller frastødes af stofmasser med eller uden elektromagnetiske kraftfelter.
Lysæteren er efter min opfattelse det gravitationelle kraftfelt og derfor vil det gravitationelle kraftfelt der ikke hidrører til Jorden selv, ikke indvirke på den elektromagnetiske stråling på Jorden. Hvad der jo er bevidst ved utallige eksperimenter.
En elektromagnetisk stråle bevæger sig lineært med et gravitationelt kraftfelt og vil derfor kun kunne opfattes af en sensor (kamera, øje etc.), hvis gravitationelle kraftfelt er lineært med den elektromagnetiske stråling.
Et gravitationelt kraftfelt kan dog både tiltrække en stråling der bevæger sig lineær såvel som vinkelret på gravitationsfeltet, men da strålingens hastighed er 300.000 km/s, vil den gravitationelle påvirkning først rigtig give sig til kende ved store gravitationelle kraftfelter.
Det gravitationelle kraftfelts rumplan, vil i strålingen ligge vinkelret på både det elektriske og magnetiske kraftfelts rumplan, hvad netop gør, at det gravitationelle kraftfelt ikke har modsatte kraftladninger, ligesom de elektromagnetiske kraftfelter har det.
For at elektromagnetisk stråling kan danne stofmasse, skal der netop også indgå et gravitationelt kraftfelt, hvad netop der gør, fordi det gravitationelle kraftfelt indgår i strålingens opbygning.
Så ud fra min forklaring, kan man for min skyld godt sige, at lys er sin egen æter, men den er dog tilknyttet et gravitationelt kraftfelt, der udgår fra og indgår til en stofmasse.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mhansen- Nova
Hej Lars.
For det første kan jeg jo sige, at en del af kvantefysikkens arbejde ligger i at kvantificere alle kendte fysiske enheder. Blandt andet forsøger man at kvantificere tyngdefeltet til gravitonen, som så skulle være den mindst mulige gravitationelle værdi.Jeg går ud fra at du sidestiller et gravitationelt kraftfelt med en tyngdefelt. Og så misfortolker du igen lovene omkring tyngdekraften. For som du jo nok ved, så vil enhver kraftpåvirkning accelerere et objekt jvf. Newtons anden lov. Ligeledes så stiger den gravationelle kraft, enten ved at massetætheden stiger eller omvendt proportionelt ved afstanden. Derfor hvis jeg bevæger mit tættere på et tyngdefelt, vil jeg accelerere. Ergo kan vi vel konstatere, at hvis lysets æter er proportionelt med det graviationelle kraftfelt, skulle lyset accelerere, jo tættere det kommer på en masse. Desværre er der ingen masse der kan accelerere lyset op til en hastighed højere en lysets hastighed, i vakuum.Derimod kan lyset afbøjes af en masse, som du jo selv nævner ses observeret i forbindelse med gravitationslinser. Altså kan en masse accelerere lyset vinkelret på bevægelsesretningen, men dette er langt fra et argument for at tyngdefelter skulle være lysets æter. Og ændrer heller ikke ved lysets hastighed eller æterteoriens berettigelse.Jeg har nu kigger mig lidt omkring og fundet andre indlæg af dig, blandt andet på ingeniøren. Og jeg har konstateret at dine argumentationer slet ikke er dårlige, men bare valgt i den forkerte scene. Du benytter filosofiske metoder til at analysere videnskabelige målinger. Og det kan du ikke. Jeg kan bestemt heller ikke analysere en avisartikel på samme måde som en roman.Det vi præsenterer dig for her, er de videnskabelige resultater som er målt ud fra den virkelighed, som videnskaben kan observere.Det du præsenterer os for, er den opfattelse du har af virkeligheden og som ikke umiddelbart kan observeres.Man kan ikke argumentere videnskabeligt ved hjælp af forudsætninger, som på ingen måde kan påvises videnskabeligt.Jeg har skam absolut intet imod at diskutere på et filosofisk plan. Det kan være både interessant og hyggeligt. Og det kan da indføre nogle helt nye og spændende tanker. Men det har intet med naturvidenskab at gøre. Som jeg også har sagt tidligere, hvis du vil overbevise os om at dine forestillinger er sandheden, at det er sådan at virkeligheden rent faktisk udfolder sig, i en naturvidenskabelig kontekst, må du også arbejde ud fra naturvidenskabelige spilleregler.Og forstå, at jeg ikke siger at dine tanker og forestillinger er forkerte på alle planer. Men det plan jeg befinder mig i og den virkelighed, jeg forholder mig til, er den som naturvidenskaben har opstillet.Den virkelighed som en kristen forholder sig til, er den som religionen har opstillet. For ham er det den rigtige virkelighed og for mig er naturvidenskaben den rigtige virkelighed. Vi kan hver især argumentere for at vores virkelighed er den rigtige, men set ud fra Biblens synspunkt er videnskaben forkert på den og set ud fra naturvidenskaben er Biblen forkert på den. Men man kan ikke benytte Biblens argumentation til at fortolke naturvidenskabelige observationer og kalde det for nye naturvidenskabelige resultater.Så når du siger at universet ikke udvider sig, så gør du det ved at indføre nogle begreber som på ingen måde kan påvises videnskabeligt og ud fra en analysemetode, som er filosofisk og ikke naturvidenskabelig.Når jeg siger at universet udvider sig og at der ikke findes en lysæter, så gør jeg det ud fra nogle begreber som er opstillet og påvist ud fra naturvidenskabelig metode. Og som andre videnskabsfolk arbejder videre med, indenfor naturvidenskabelig metode. Der ingen her på dette forum, der vil sige at de forestillinger som naturvidenskaben opstiller, er den endegyldige sandhed. Men set med naturvidenskabelige briller er de, indtil andet bliver påvist. Men stadig ud fra naturvidenskabelig metode.Jeg kan også sagtens forestille mig at vores univers faktisk er i stil med afslutningen på Men in Black. At hele vores univers faktisk er indeholdt i en lille marmorkugle, som nogle gigantiske rumvæsener leger med. Og eftersom der i filmen er flere marmorkugler, repræsenterer de andre universer, som feks. falder i sammenhæng med multivers teorien eller flere dimensioner. Det er alt sammen interessante spekulationer, men jeg kan stadig ikke agumentere for at min forestilling er den rigtige, blot fordi den falder i tråd med multivers og fler-dimensions teorierne i en naturvidenskabelig sammenhæng. Det er dog helt sikkert en spændende virkelighedsopfattelse.MHansen 2009-06-13 16:24:07
- Emnet 'Spørgsmål…..' er lukket for nye svar.