- Dette emne har 71 svar og 20 stemmer, og blev senest opdateret for 14 Är, 5 mÄneder siden af mr. This post has been viewed 2185 timesmox. This post has been viewed 2185 times
-
IndlĂŠg
-
joergen.k- Nova
det er hermed modbevist bevis det eller hvad????
jesper- Neutron star
Ha ha. Jeg har i Ăžvrigt selv gjort en vigtig videnskabelig opdagelse: Nemlig det sorte huls diametrale modsĂŠtning, det hvide hul. Det hvide hul er karakteriseret ved at der slipper en masse ud af hullet, men intet kan trĂŠnge ind bag begivenhedshorisonten. De hvide huller findes ikke ude i rummet som deres sorte modsĂŠtninger, men derimod i midten af visse menneskers hoveder (hint). Begivenhedshorisonten findes i en radius der svarer til kraniet, og indenfor denne radius trĂŠnger absolut intet ind. That’s my theory and I’m stickin’ to it.
mhansen- Nova
hjertensfryd wrote: Det er dejligt at se, at sÄ mange astronomisk interesserede mennesker, er sÄ meget enige som I er med autoriteterne udi astronomi og hvor glade i er, for bÄde at klappe og slikke hinanden op og ned af ryg m.v.
En for mig ligegyldig og upassende kommentar.hjertensfryd wrote:
det er rigtigt, at et hul i jorden har luft i sig, men hullet er tomt for det det mangler og det er faktisk det der er udenom hullet – jord.ĂÞÞh, luften er jo sĂ„dan set ogsĂ„ udenom jorden og dermed, ogsĂ„ hullet.. Og om alt, sĂ„ ĂŠndrer det ikke ved din postulering om at et hul er komplet tomt.hjertensfryd wrote:
har du nogensinde tÊnkt pÄ, at man faktisk kan blive dummere ved at lÊse for meget, fordi man ikke lÊrer at finde frem til sine egne erkendelser, nÄr man altid kun lÊser hvad autoriteterne skriver. Turde man tvivle pÄ autoriteternes bogfÞrte udtalelser, sÞger man selv efter en viden i de tilgÊngelige og dokumenterede data eller selv finder frem til dokumenterbare data, som autoriteterne kan have overset eller slet ikke kender til.Ja, det har jeg. Og det mener jeg pÄ ingen mÄder at man gÞr eller kan. TvÊrtigmod sÄ mener jeg at man kun kan blive klogere af at lÊse sÄ meget som muligt. Det er ikke ensbetydende med at man ukritisk skal vÊre enig med det man lÊser, men man kan bestemt heller ikke afvise alt. Og ens kritik skal vÊre yderst sagligt begrundet.Et af idealerne indenfor naturvidenskaben siger, at ens hypoteser skal vÊre i overenstemmelse med tidligere efterviste teorier eller kunne afvise disse teorier eksperimentelt og konkret. Derfor, hvis man gerne vil gÞre sig (korrekte) antagelser om sorte hullers beskaffenhed, mÄ man ogsÄ sÊtte sig ind i de anerkendte teorier for sorte huller. Ligeledes skal ens hypoteser kunne lÊgge op til en passende matematisk/eksperimetel eftervisning som ligeledes er reproducerbar. De teorier vi har indtil nu er anerkendte, fordi det endnu ikke er lykkedes at kunne reproducere et eksperiment der kunne afvise dem. Det man lÊser sÊtter grundlaget for det arbejde man gerne vil udfÞre. Om ens arbejde sÄ gÄr ud pÄ at pÄvise nye hypoteser ud fra anerkendte teorier eller vil gÞre op med de anerkendte teorier til fordel for nye og bedre, Êndrer ikke ved det faktum at man skal sÊtte sig grundigt ind i det teoretiske og eksperimentelle materiale, fÞr man begynder at fremfÞre pÄstande (som vÊrende sandheden).Bortset fra det, sÄ prÊsenterer du prÊcis hvordan en forsker generelt arbejder. Stiller sig kritisk i forhold til andres hypoteser og forsÞger at afvise dem/pÄvise egne hypoteser i forhold til anerkendt dokumenteret data eller selv finder frem til dokumenterbar data. Men disse dokumentarbare data skal stadig pÄvises ud fra anerkendte teorier og ikke ud fra spekulationer grebet ud af den blÄ luft.hjertensfryd wrote:
Empirismens metodeidealer:
Observationer og sanse-data. Induktion (metode) fra samlinger af observationer. Intersubjektivt kontrollerede dataIkke-relevant: Spekulationer, viden baseret pĂ„ autoriteter, viden fra bĂžger (empirismen har slagordet “studĂ©r naturen, ikke bĂžger”). Data om observatĂžrens antagelser og forforstĂ„else. (Det empiristiske metodeideal forsĂžger at minimere observatĂžrens subjektivitet).
SelvfÞlgelig hiver du fat i denne. Ud fra min forstÄelse, kan du ikke bedrive korrekt videnskab (i dag) ud fra den empiristiske model alene. IsÊr fordi denne model er mangelfuld i forhold til forskerens egne subjektive meninger, forforstÄelse og antagelser. Disse kan man ikke se bort fra.Ligeledes kan man ikke se bort fra tidligere pÄviste teorier som er skabt ud fra empiri.hjertensfryd wrote:
Lad os se pÄ de observationsdata der er gjort af de centrale galaktiske objekter:- De har gravitationelle pÄvirkninger af omgivelserne.
- De udsender ikke elektromagnetisk strÄling.
- De bestÄr af flere 100 x solens stofmasse, da gravitation er Êkvivalent med stofmasse (Newton).
- De udsender ladet partikler gennem “jets” der udsendes fra deres polĂŠre egne.
Disse observationer kan ikke lede tankerne hen pĂ„ et hul, men derimod hen imod et objekt der har stor masse og gravitationel kraft. Er “sort” fordi det ikke udsender elektromagnetisk strĂ„ling (lys etc.), men derimod udsender ladet partikler gennem “jets”.
Det er prÊcis derfor det hedder et sort hul. Men igen, det er et populÊr-navn. En mere korrekt beskrivelse er en singularitet. Man kan ogsÄ beskrive et sort hul som en dyb tyngdebrÞnd, som nÄr modelleret, godt kunne minde om et hul.hjertensfryd wrote:
Jeg Ăžnsker ej heller at sĂŠtte mig ind i tingene. Detaljer som eksperimentel og observationel underbygning, samt teoretisk bevisfĂžrelse og peer review kan man sĂ„ passende overlade til andre mindre betydende sjĂŠle.Netop derfor at dine ord vĂŠgter utroligt lidt her!!! Dette er nemlig hjertestenen i naturvidenskabeligt arbejde!Og skal det forstĂ„s somom at du fĂžler dig vigtigere og bedre end de utallige dygtige arbejdsomme forskere, som hver dag udvider og bidrager til fysikken og astronomien?? I sĂ„ fald kan jeg kun anbefale at du sender dine hypoteser ind til Nature Physics, som sĂ„ muligvis vil publicere dine data…. Eller…..????? MĂ„ske ikke..hjertensfryd wrote:
BehĂžver jeg – her i et forum af hĂžjt vidende mennesker i astronomi, fremvise kilder og eksperimentelle dokumentationer for de centrale galaktiske objekters form og stĂžrrelse?Ja, for det er sĂ„dan man arbejder naturvidenskabeligt. Man dokumenterer sine (pĂ„stĂ„ede) fakta ud fra kilderangivelser og eksperimentelle data. IsĂŠr vigtigt nĂ„r man fremsĂŠtter kontroversielle hypoteser.hjertensfryd wrote:
NĂ„h nej, det jeg her tilkendegiver omkring de centrale galaktiske objekter, om at de ikke er sorte huller, har ikke noget som helt med virkeligheden at gĂžre end sige videnskab. Ak ja, sĂ„dan kan man ogsĂ„ fĂžre sine retoriske sensur Ăžnsker – “hĂžr ikke pĂ„ ham” – ud i verden.Nej, ikke nĂ„r de udelukkende er baseret pĂ„ dine egne lĂžse fortolkninger af eksperimentelle data.Ikke censur, for du har ret til at mene og sige hvad du vil. SĂ„lĂŠnge dine spekulationer bliver prĂŠsenteret som det de er.. Spekulationer og formodninger og intet andet!
mhansen- Nova
Jesper wrote: Ha ha. Jeg har i Ăžvrigt selv gjort en vigtig videnskabelig opdagelse: Nemlig det sorte huls diametrale modsĂŠtning, det hvide hul. Det hvide hul er karakteriseret ved at der slipper en masse ud af hullet, men intet kan trĂŠnge ind bag begivenhedshorisonten. De hvide huller findes ikke ude i rummet som deres sorte modsĂŠtninger, men derimod i midten af visse menneskers hoveder (hint). Begivenhedshorisonten findes i en radius der svarer til kraniet, og indenfor denne radius trĂŠnger absolut intet ind. That’s my theory and I’m stickin’ to it.
DesvĂŠrre Jesper. Der er allerede nogle som er kommet dig i forkĂžbet. Man mente engang (jeg ved ikke om man stadig gĂžr) at det sorte huls modsĂŠtning netop var det hvide hul. MĂ„ske ville et anti-sort hul vĂŠre en bedre betegnelse.
Man mente at det hvide hul sad i den anden ende af et ormehul.
Det du beskriver kaldes tilnÊrmelsesvis pÄstÄelighed..MHansen 2009-09-23 18:47:34
jesper- Neutron star
NĂ„Ă„eeh og her troede jeg lige jeg havde gjort en ny opdagelse
BjÞrn SandÄker- Neutron star
Jeg kom pĂ„ noen som er “hvite” og hvor fornuft og vitenskap preller av som vann pĂ„ gĂ„sa: kirkens menn! Deres farge er jo hvit og de har vĂŠrt i mot vitenskapelige metoder i flere tusen Ă„r. Kirken: Ingen over, ingen ved siden – i ignoranse! Hmm… er Hjertensfryd kristen mon tro? Er det hans “problem”, som hindrer han i Ă„ se fakta?
FÞr noen fÞler seg stÞtt fordi de er kristne, mÄ jeg skynde meg Ä legge til at jeg ikke mener alle kristne avfeier vitenskap og stikker hodet i sanden, bare en liten(?) ortodoks gruppe.
BjĂžrn T. JĂžnsson 2009-09-23 19:31:23 Mvh,
BjĂžrn
rigo- Super Nova
Kunne man ikke bruge navnet sort kugle i stedet, det virker knap sÄ mystik som hul. NÄr jeg forstiller mig det er det mere i kugle form end det at forstille sig det som et hul.
Hul kommer vel af det omsluger tinge der kommer tĂŠt pĂ„ (tyndekraften), alt det andet om ormehul m.m. er sku en gang fis…Hvis man antager der er et sorthul/kugle i mitten af en galakse passer formen jo helt fint (det man man jo se pĂ„ pĂ„ de fotos vi tager) og tyndekraften er lige stor pĂ„ alle sider = giver kugle form. Dog mĂ„ske ikke en perfekt kugle form, da den snorer rundt, ala jorden, solen m.m.
rigo- Super Nova
en ting til-
Sortehuller/kule findes de ikke kun i galakser centrum, og evt. mĂ„ske i globular clusters. de “svĂŠrver” ikke sĂ„dan frit rundt mener jeg, kun til den tid hvor en galakser en dag bliver spist op helt, men det er hvis ikke sket endnu, men kommer…
max- Nova
SÄ vidt jeg ved taler man ogsÄ om mini sorte huller der skulle vÊre mere eller mindreoveralt i naturen og universet. Disse huller (kugler) whatever skulle vÊre helt uskadelige
og eksister kun kortvarigt.
VH. Max
Max 2009-09-23 21:46:00
john.st- Giant
hjertensfryd wrote: Ak ja, sĂ„dan kan man ogsĂ„ fĂžre sine retoriske sensur Ăžnsker – “hĂžr ikke pĂ„ ham” – ud i verden.
Med venlig hilsenLars Kristensen
Din opfattelse af, hvad censur er, ligger kvalitetsmÊssigt pÄ linie med dine Þvrige udgydelser.
Censur gÄr i hovedsagen ud pÄ at hindre nogen i at fremsÊtte sine tanker. Dette er det modsatte af, hvad der sker.
Du fÄr lov til frit at fremsÊtte dine tanker om forskellige emner pÄ de mange fora, hvor du udgyder dem.
At de derefter bliver kritiseret sÞnder og sammen, er ganske naturligt, eftersom de er uden hold i virkeligheden og desuden i betydeligt omfang bestÄr i at klynke over, at resten af verden ikke anerkender dit enestÄende geni.
John.St 2009-09-23 23:12:54
john.st- Giant
MHansen wrote:
Ha ha. Jeg har i Ăžvrigt selv gjort en vigtig videnskabelig opdagelse: Nemlig det sorte huls diametrale modsĂŠtning, det hvide hul. Det hvide hul er karakteriseret ved at der slipper en masse ud af hullet, men intet kan trĂŠnge ind bag begivenhedshorisonten. De hvide huller findes ikke ude i rummet som deres sorte modsĂŠtninger, men derimod i midten af visse menneskers hoveder (hint). Begivenhedshorisonten findes i en radius der svarer til kraniet, og indenfor denne radius trĂŠnger absolut intet ind. That’s my theory and I’m stickin’ to it.
DesvĂŠrre Jesper. Der er allerede nogle som er kommet dig i forkĂžbet. Man mente engang (jeg ved ikke om man stadig gĂžr) at det sorte huls modsĂŠtning netop var det hvide hul. MĂ„ske ville et anti-sort hul vĂŠre en bedre betegnelse.
Jesper, du skal ikke lade dig gÄ pÄ af denne upassende saglighed.
BenÊgt al eksisterende forskning og hold fast i din idé, den mÄ vÊre rigtig, nÄr du har fÄet den
john.st- Giant
hjertensfryd wrote: Det slog lige ned i mig, her til aften, som lyn fra en klar himmel, at orden “sorte huller” er en paradoksal betegnelse for de ikke lysende objekter der forefindes i galaksers centrum.Vi er alle oplĂŠrt i at se pĂ„ disse objekter som vĂŠrende “sorte huller”, men disse galaktiske objekter er jo langt fra et hul.Med venlig hilsenLars Kristensen
Mange betegnelser indenfor bl.a. astrofysik er uprĂŠcise, fordi de er givet fĂžr man forstod fĂŠnomenernes egentlige egenskaber – noget skulle det jo hedde.
Fx er ca. 99% af alle stjerner “dvĂŠrgstjerner” – fĂžr man kendte det indbyrdes forhold mellem stjernernes masse, blev de groft opdelt i “kĂŠmper” og “dvĂŠrge” og navnene blev benytte sĂ„ lĂŠnge, at de hĂŠnger fast.
Planetariske tÄger fik det navn, fordi deres udseende i datidens teleskoper havde stor lighed med planeter.
En del betegnelser er givet i spĂžg (fx quarkers navngivning).
Mange flere lignende betegnelser kan opremses.
Sort hul er faktisk en ret god betegnelse, idet et sort hul bestÄr af to komponenter: En begivenhedshorisont, indenfor hvilket der findes et tomrum og i midten en singularitet, som er masse uden udstrÊkning. Ud fra en makrobetragtning (det vi mennesker kan erkende uden hjÊlpemidler) er et sort hul ganske enkelt et sort hul.
jesper- Neutron star
John.St wrote: Jesper, du skal ikke lade dig gÄ pÄ af denne upassende saglighed.
BenÊgt al eksisterende forskning og hold fast i din idé, den mÄ vÊre rigtig, nÄr du har fÄet den
OgsÄ kaldet L.K. doktrinen
John.St wrote: Sort hul er faktisk en ret god betegnelse, idet et sort hul bestÄr af to komponenter: En begivenhedshorisont, indenfor hvilket der findes et tomrum og i midten en singularitet, som er masse uden udstrÊkning. Ud fra en makrobetragtning (det vi mennesker kan erkende uden hjÊlpemidler) er et sort hul ganske enkelt et sort hul.
PrÊcis. sÄ der er altsÄ et par gode grunde til at beholde navnet sort hul.Jesper 2009-09-24 08:39:52
hjertensfryd- Planet
John.St wrote:
Det slog lige ned i mig, her til aften, som lyn fra en klar himmel, at orden “sorte huller” er en paradoksal betegnelse for de ikke lysende objekter der forefindes i galaksers centrum.Vi er alle oplĂŠrt i at se pĂ„ disse objekter som vĂŠrende “sorte huller”, men disse galaktiske objekter er jo langt fra et hul.Med venlig hilsenLars Kristensen
Mange betegnelser indenfor bl.a. astrofysik er uprĂŠcise, fordi de er givet fĂžr man forstod fĂŠnomenernes egentlige egenskaber – noget skulle det jo hedde.
Fx er ca. 99% af alle stjerner “dvĂŠrgstjerner” – fĂžr man kendte det indbyrdes forhold mellem stjernernes masse, blev de groft opdelt i “kĂŠmper” og “dvĂŠrge” og navnene blev benytte sĂ„ lĂŠnge, at de hĂŠnger fast.
Planetariske tÄger fik det navn, fordi deres udseende i datidens teleskoper havde stor lighed med planeter.
En del betegnelser er givet i spĂžg (fx quarkers navngivning).
Mange flere lignende betegnelser kan opremses.
Sort hul er faktisk en ret god betegnelse, idet et sort hul bestÄr af to komponenter: En begivenhedshorisont, indenfor hvilket der findes et tomrum og i midten en singularitet, som er masse uden udstrÊkning. Ud fra en makrobetragtning (det vi mennesker kan erkende uden hjÊlpemidler) er et sort hul ganske enkelt et sort hul.
John,
det er fuldstĂŠndig rigtigt, det du skriver:
»Mange betegnelser indenfor bl.a. astrofysik er uprÊcise, fordi de er
givet fĂžr man forstod fĂŠnomenernes egentlige egenskaber – noget skulle
det jo hedde«Det er prĂŠcis det jeg hentyder til, hvad angĂ„r “sorte huller”.
Du betegner Sorte huller at vÊre en singularitet, bag en begivenhedshorisont, hvortil vort Þjesyn kun nÄr. Hvad der ligge bag denne begivenhedshorisont, er rene spekulative konklusioner, pÄ lige fod med religioners spekulative beskrivelser af deres guders beskaffenhed.
Nu er guder noget der ikke kan verificeres eller falsificeres.
Derimod er de centrale galaktiske objekter verificeret som vÊrende en faktuel stofmasse, i fÞlge de dokumenterede observationer af de centrale galaktiske objekter, pÄ grund af deres gravitationelle pÄvirkning af omgivelserne.
Hvorledes de centrale galaktiske objekters stofmasse manifesterer sig, er alene noget vi kun kan spekulere os til og alle vore forsÞg pÄ at gÞre de centrale galaktiske objekter til noget specifikt og reelt erkendeligt, vil igen tangere religioners forsÞg pÄ at beskrive deres guder.
Du betegner de centrale galaktiske objekter som vĂŠrende en gravitationel singularitet
â Et punkt hvori en masse gĂ„r mod uendeligt og som derfor forĂ„rsager en
uendelig krumning af rum-tiden.En singularitet er et punkt, hvorfra intet vil kunne komme vÊk fra og sÄdan er det ikke med de centrale galaktiske objekter.
De centrale galaktiske objekter er ikke en singularitet eller sort hul, fordi det vil altid vĂŠre muligt for stofmasse at forlade et centralt galaktisk objekt, der betegnes som sort hul.
Ligegyldig hvilken stÞrrelse et objektets undvigelseshastighed er, om sÄ den tangerer det uendelige, sÄ vil en stofmasse altid kunne forlade objektet, da en specifik stofmasse altid vil kunne gÄ et skridt hÞjere op fra objektet, om sÄ den starter med en hastighed pÄ 1 my pÄ en mia. Är. Til sidst vil stofmassen nÄ sÄ hÞjt op over objektets gravitationelle tyngdepunkt, at undvigelseshastigheden vil kunne tillade stofmassen at forlade objektet for altid og pÄ dette tidspunkt vil stofmassen fÄ en hastighed i nÊrheden af lysets og nÄr den herefter har forladt objektet vil stofmassen fremstÄ som en eller flere af de af os velkendte stofmassepartikler.
Elektromagnetisk strĂ„ling vil ikke kunne forlade de centrale galaktiske objekter, fordi strĂ„lingens hastighed er som udgangshastighed – lysets. En stofmasse vil kunne starte fra en meget lille hastighed og fĂ„ opbygget en hĂžjere og hĂžjere hastighed eller pĂ„ anden vis bevĂŠge sig vĂŠk fra et gravitationelt tyngdepunkt, hvorefter stofmassen vil kunne fĂ„ pĂ„fĂžrt en hastighed der er stĂžrre end undvigelseshastigheden.
Derfor kan det vÊre muligt for stofmasse at forlade de centrale galaktiske objekter, mens at elektromagnetisk strÄling ikke vil kunne det.
Nu vil du selvfÞlgelig krÊve, at jeg skal fremkomme med en sober videnskabelig teori omkring min pÄstand, om at stofmasse kan forlade de centrale galaktiske objekt, selv om elektromagnetiske strÄler ikke kan.
Hvordan stofmasse manifesterer sig bag begivenhedshorisonten, er ren spekulation, fra bÄde min sÄvel som en hvilken som helst videnskabpersons side. Men selvfÞlgelig vil en videnskabperson have nemmere ved det end jeg, ikke mindst at kunne klargÞre det over for folk der kun kan se tingenes vÊren i en videnskabelig afhandling.
Jeg skal derfor ĂŠrligt erkende, at jeg ikke vil kunne magte opgaven, at komme med en sober videnskabelig teori, men jeg hĂ„ber derimod at folk med en bedre videnskabelig baggrund end den jeg har og gerne folk med en god faglig viden og kompetance, tĂžr tage denne tanke op og pĂ„ den mĂ„de forsĂžge at give en fornuftig forklaring pĂ„, hvorfor det er astrofysiks uprĂŠcist at kalde de centrale galaktiske objekter “sorte huller” – en singularitet.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
BjÞrn SandÄker- Neutron star
hjertensfryd wrote: Du betegner Sorte huller at vÊre en singularitet, bag en begivenhedshorisont, hvortil vort Þjesyn kun nÄr. Hvad der ligge bag denne begivenhedshorisont, er rene spekulative konklusioner, pÄ lige fod med religioners spekulative beskrivelser af deres guders beskaffenhed.
Nu er guder noget der ikke kan verificeres eller falsificeres.
Religion(er) kan ikke kalles spekulativt, konkluderende, eller for den saks skyld teorier. Det er tro. Spekulativt kan det vĂŠre i en viss forstand, men ikke i den mening du bruker her. Konkluderende er de ikke, fordi en konklusjon mĂ„ baseres pĂ„ logikk – der alle ledd er logiske. Kun teorier basert pĂ„ vitenskapelig forskning kan verifiseres eller falsifiseres, og man kan ikke bruke vitenskapelige metoder pĂ„ pĂ„ tro! Din sammenligning her baseres pĂ„ feil premisser, fordi du likestiller to ting som ikke kan brukes samme metode pĂ„, og derfor blir argumentet som helhet ugyldig.
hjertensfryd wrote: […] gerne folk med en god faglig viden og kompetance, tĂžr tage denne tanke op og pĂ„ den mĂ„de forsĂžge at give en fornuftig forklaring pĂ„, hvorfor det er astrofysiks uprĂŠcist at kalde de centrale galaktiske objekter “sorte huller” – en singularitet.
NÄ endrer du din opprinnelige pÄstand, ved Ä tilfÞye singularitet som en presisjon. Men det var John som bragte den inn i diskusjonen og du avviser jo ogsÄ flere ganger i ditt inlegg at det finnes en singularitet i et sort hull. Hvorfor fÞye til noe i din pÄstand (det du kaller din teori) som du avviser? Ser du at du endrer premissene ved Ä bruke motdebattantens argument, snudd til din fordel og derfor nÄ med negativt fortegn, i din egen modifiserte pÄstand? Slikt er ikke kun dÄrlig gjort mot motdebattantene, men ogsÄ skitten argumentasjonsteknikk. Du legger da opp til at motparten skal fortsette Ä argumentere mot din pÄstand pÄ samme mÄte, selv om den nÄ er modifisert i retning av imÞtegÄelse for motpartens standpunkt. PÄstanden er ikke den samme som fÞr, og det gjÞr du bevisst fordi du begynner Ä fÞle deg pÄ sviktende grunn! SÄ igjen et falskt diskusjonspremiss. Dette er ikke kun skitten argumentasjon, men ogsÄ feig argumentasjon!
NĂ„r det gjelder din oppfordring til de lĂŠrde – hvorfor skal de hĂžre pĂ„ deg og redefinere begreper de er fortrolige med og som ikke virker begrensende pĂ„ vitenskapelig forskning? Hvis et begrep viser seg, etter ytterligere forskning, Ă„ vĂŠre for snevert for de nye empiriske data man har fĂ„tt, ja sĂ„ lager man et nytt begrep og lar det gamle vĂŠre! Hvis et begrep er feildefinert pĂ„ noen mĂ„te, slik at meningen forstyrres, ja sĂ„ fĂ„r man endre definisjonen eller slutte Ă„ bruke begrepet til fordel for et nytt. Det siste er Ă„ foretrekke, siden redefinisjoner bare skaper forvirring om hva man egentlig snakker om.
BjĂžrn T. JĂžnsson 2009-09-26 06:06:59 Mvh,
BjĂžrn
- Emnet 'Sorte huller er et paradoks' er lukket for nye svar.