Solformørkelsen – nu fra Oregon

[spatzekDeltager Super Giant]

Vi har planlagt denne tur længe. For første gang skulle den bedre halvdel med.

Jeg har selv set 3 andre totale formørkelser, hvoraf de 2 har været blokket ud af dårligt vejr. Hold da kæft, hvor kan man blive i dårligt humør….

Denne gang havde jeg en enorm fokus på, at nu skulle det bare blive en succes med klart vejr med hele musikken spillende. Så der er blevet kigget på vejrprognoser så det basker.

Så på den baggrund var Oregon et oplagt og logisk valg. Det tørre højtrykspræget vejr dominerer i området i perioden. Og byen (flækken) Madras det oplagte valg, da den ligger i læ af hele 2 bjergkæder, så man er sikker på, at vinde udefra Stillehavet med fugtig luft ikke når op og ødelægger udsynet.

At jeg i mange år også har haft et godt øje til staten Oregon og statens natur, var også med til at præge beslutningen, og selvom det ikke har noget at gøre med formørkelsen, så er Oregon et fantastisk sted for naturelskere. Kan anbefales på det kraftigste.

Jeg er jo visuel observatør, så min beretning er udelukkende baseret fra den gren.

Vi havde slået dagen sammen med et tidligere KAF medlem Gert Larsen og konen Tina, som vi er private venner med sammen med Gerts søster og et vennepar, da de også var i Oregon med udgangspunkt fra den største by Portland. Derfra var der ikke langt i kilometer ned til zonen.

Gert og jeg havde vendt logistikken for dagen måneder i forvejen. Vi blev enige om, at var vejret med os, så ville vi hellere lige syd for Salem på 3 sporede veje end bjergvejen på 80 miles til Madras. Så da vejrudsigten var super for den 21. I Salem, så kørte vi kl. 4 om morgenen og ramte området lidt før 5.30.

Smuk morgen og ikke en sky på himlen. Sådan fortsatte det.

Jeg havde solfolie med fra Baader, som jeg havde monteret i paprammer samt formørkelsesbriller og en 8×40 prismekikkert til den totale del. Jeg droppede min lille 50mm refraktor, som jeg havde med sammen med et fotostativ. Jeg kunne mærke, at hele sekvensen ville blive for presset.

1. kontakt kl. 9.05, hvor Månen tog den første lille bid fra position kl. 13. Derefter ”lige på” , hvor Månen stille og roligt tog bidder af Solen. Fra 2/3 formørket og frem en klar lysændring kombineret med farveændringer i landskabet. Vi stod på en høstet kornmark i et bakket landskab. Duften af nyhøstet hvede har jeg altid kunnet li’. Kunne næsten ligne et dansk morænelandskab.

Nu gik det hurtigt. Mærkbart mørkere og mørkere med fantastiske farveændringer. Så af med filtre og så diamanten. Fantastisk flot og brilliant lys. Dog ikke voldsom stor i dimension. Så var Solen total. Wov et syn. Jeg skiftede med at se den visuelt og så med prismekikkert. Koronaen var helt vidunderlig. 3 store usymmetriske stråler, et vandvittigt komplekst system af fine ”tråde” alt sammen i denne stærke perlemorsbelysning. Et lys, jeg ikke kan sammenligne med noget, heller ikke fotografisk.

Op mod 3. kontakt valgte jeg at være bevidst rationel. Så 30 sekunder med prismekikkert. Den indre korona stod lysnende stærkt og ude til højre på randen var kromosfærens pinke farve helt vild. Så kom (tror jeg) ca. 1. sekund med Baily’s Beads, hvor 5-6 lysende punkter sås i ekstrem lysstyrke – og så koronaen igen. Så blev lyset skruet op i ekstrem hastighed og så champagne og refleksion, yderst bevægende.

1991 og 2017. De to jeg nu har set uden skyer. Sammenligning: Utrolig forskellig fra hinanden. Den ene på 6,5 minutter og den anden på 2. Koronaen var virkelig forskellig. En meget symmetrisk korona i 1991 og det omvendte her i 2017. Flottest var helt klart den seneste. Indre korona, strålekransen inderst ved Solen. Var ikke rigtig til at se grundet den meget lange formørkelse. Virkelig flot syn her på den korte. Diamanten. Fantastisk flot og lang (mange sekunder) i 1991. Mindre i diameter og kort her i 2017. Baily’s Beads så jeg slet ikke (heller ikke andre) i 1991. Vildt fænomen.

Totale Solformørkelser. Jeg forstår godt, at man bliver bidt af denne ultimative begivenhed. Jeg kender flere, der har set mange. Hvorfor ikke mig selv. Ja, astronomi kan være en dyr hobby, mange ønsker, mange investeringer. De fleste solformørkelser foregår steder, som koster nogle knaster, så man må altid overveje. Argentina, USA, 2x Spanien lyder fornuftigt i forhold til så meget andet.

[clauskafDeltager Nova]

Dejlig beskrivelse af en spændende tur

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Flot beskrivelse Lars.

Så du flyvende skygger denne gang?

Jeg kan godt genkende den beskrivelse af at den højre øvre kant blev helt pink i de sidste sekunder. Der må have været godt gang i protuberanserne…

mvh
Jens

[spatzekDeltager Super Giant]

Takker. Nej, jeg så det ikke. Vi så antydninger af det i 1991, men der var ingen skygger eller interferenseffekter denne gang. Til gengæld ret specielle farveændringer af det gule korn over i metalagtig blåligt skær. Svært at give en konkret farvekode, men generelt virkede landskabet helt vildt blåforskudt de sidste 15 minutter før totalen.

[Forfatter]

Indlæg