Solen, Månen og bino

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Solen, Månen og bino

  • Dette emne har 9 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 5 måneder siden af outlook. This post has been viewed 98 times
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #137171

    outlook
    Deltager
      • Super Nova

      Jeg ved ikke rigtigt, hvor dette indlæg skal placeres, for det har både elementer af tilbehør, men også observation. Altså hen på eftermiddagen så jeg lidt til Solen med et nyt binoviewer arrangement og en Celestron 6.3 reducer. Der skulle dog eksperimenteres lidt. En 8″ SCT har har som bekendt et langt fokusområde og hele 240 mm backfokus, men med en reducer og bino samt en normal 1.25″ spejldiagonal går det galt.

      For at få et større felt viste en beregning, at med reducer og et Baader T2 prisme krævede det alligevel 280mm for at komme i fokus. Men nu forholder det sig lidt specielt med SCT’ere ved at deres brændvidde ændrer sig, hvis man justerer fokus for at kompensere for det krævede ind-fokus med en reducer og det er lidt svært at regne sig frem til.

      Så et T2 prismediagonal blev indkøbt, da den kun tager omkring 50 mm af lysvejen sammen med en SCT adapter og så måtte det briste eller bære. Det er nemlig min Zeiss vidvinkel bino (som Baader laver om til Mark V) der også skal bruges her. I bino’en da den ikke er ombygget sidder et par ældre 30 mm Unitron 10x ultra wide okularer (Yep, Unitron):

      De modsvarer sådan ca et par 25 mm 60 gr 1.25″ okularer, så rimelig vidvinklet, men desværre ikke så god en afbildning ude ved kanten, måske pga dels reduceren, dels SCT’en eller måske simpelthen okularerne. Men regner vi lidt på det har vi en lysvej på hele 110mm reducer, 40 mm prisme + 10 mm adapter, og mindst 120 mm i bino’en!

      Altså 280 mm og det er jo 40 mm længere end backfocus området på en 8″ SCT så det var kun at håbe at brændvidden har ændret sig lidt så det hele alligevel går op i en højere enhed. Så på med skidtet som billedet her viser:

      Og søreme så om Solen kunne komme i fokus, pyha, dvs at jeg nu har godt 1.2 gr til rådighed i en SCT med bino, ikke dårligt. Det svarer til, at både Månen og Solen endda med en fin margen kan være i samme felt. Og så var jeg igen en lille glad amatør.

      Det er noget andet at se Solen og Månen lidt på afstand i en bino i stedet for tæt på som det oftest er tilfældet. 3D virkningen bliver bedre og alt kan ses i naturligt lys. Selv granulationen ses tydeligt sammen med de pletter der er for tiden. Men den store oplevelse var alligevel den lave Måne ca. 15 gr oppe ved 19-20 tiden.

      Den fremstod nærmest 3 dimensional og en lille del af Apenninerne sammen med Hadley bjerget stod nærmest og rakte ud mod iagttageren. Proclus ved Mare Crisium kastede stort set al sollys tilbage som en lommelygte på det tidspunkt. Senere ramte lyset solsiden af skrænten der virkede som en parabol og fokuserede en stråle af lys ud i rummet selvom det så ud som om det gik ind over Mare Crisium, men det er perspektivet hvorunder vi ser, der forvrænger hvad vi ser.

      Man kunne næsten sammenligne scenariet med de snefontæner, der ses på Saturn månen Enceladus iskappe selvom vi snakker om noget helt andet her. Der udgår også nogle støvstråler fra krateret som resultat af det kraftige nedslag i det hårde materiale. Eller det var måske alligevel det jeg så selvom det unægtelig lignede en stråle ud fra overfladen.

      Nå, men selv de farver som Månen vises med på billeder, dog natuligvis ikke helt så markant, kunne ses og hænger nok sammen med den lave højde Månen er i og de varme toner den har i den højde pga Jordens atmosfære. Og så kom aftenens clou, da et fly fra en nærliggende lufthavn fløj forbi lige under Månen og lyste op i skæret af den nedgående sol.

      Hold da helt kaje, hvor så det godt ud og ærgerligt at jeg ikke kunne få det ned på en optagelse. Der blev også tid til at se på flere Messier objekter som M2 og M15 med flere. Selv med kun et alignment kan teleskopet finde objekterne qua det for en SCT ret store felt. Det er bestemt ikke sidste gang jeg sætter bino’en på reduceren og bare glor til man taber underkæben.

      outlook2015-09-22 06:40:52


      Hilsen Leif,
      “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

      #137201

      allan_dystrup
      Deltager
        • Nova

        I bino’en da den ikke er ombygget sidder et par ældre

        30 mm Unitron 10x ultra wide okularer (Yep, Unitron)

        Er du sikker på, at det er Nihon Seiko (Unitron) okularer ?

        Jeg har deres 40mm Monochromatiske 1.25″ astro-okular,

        men har ikke hørt om et 30mm UW Unitron…

        Enten er det en meget sen konstruktion (1990’erne ?),

        et ombygget NS mikroskop-okular, — eller (vel mest sandsynligt)

        en anden japaner.

        Billede ?

        Allan

        PS: et rigtigt lækkert setup ellers

        Allan_Dystrup2015-09-22 07:37:07

        #137206

        astrojensen
        Deltager
          • Neutron star

          Allan: Unitron har også lavet mikroskoper (eller solgt under deres navn).

          Leif: Jeg er ret imponeret over, at du kunne nå fokus med Celestron reduceren foran binoen. Det kunne jeg ikke opnå på min C8 med et næsten identisk setup. Næsten, men ikke helt.

          I øvrigt bør du måle den faktiske apertur, når du bruger bino + reducer. Jeg brugte en Alan Gee reducer på min C8 (den kunne godt nå fokus med bino) og her var aperturen reduceret til ~180mm.

          Jo længere afstand mellem reducer og fokalplan, desto stærkere reduktion og desto mere vignettering.

          Thomas, Bornholm

          #137207

          allan_dystrup
          Deltager
            • Nova

            Astrojensen wrote: Allan: Unitron har også lavet mikroskoper (eller solgt under deres navn)

            Jo, og det gør de stadigvæk — jeg tror faktisk deres produktion indenfor dette område (specialmikroskoper, incl. kameraer mv) alt i alt har været en større forretning end deres teleskoper.

            Allan

            #137212

            astrojensen
            Deltager
              • Neutron star

              Uden tvivl. Zeiss har også solgt langt flere mikroskoper end teleskoper, der faktisk var lidt af en sidebeskæftigelse for dem. Hvis jeg husker rigtigt, leverede Zeiss mikroskop nr. 50.000 inden år 1900. Det siger noget om produktionens omfang.

              Thomas, Bornholm

              #137235

              outlook
              Deltager
                • Super Nova

                Astrojensen wrote: Allan: Unitron har også lavet mikroskoper (eller solgt under deres navn).

                Leif: Jeg er ret imponeret over, at du kunne nå fokus med Celestron reduceren foran binoen. Det kunne jeg ikke opnå på min C8 med et næsten identisk setup. Næsten, men ikke helt.

                I øvrigt bør du måle den faktiske apertur, når du bruger bino + reducer. Jeg brugte en Alan Gee reducer på min C8 (den kunne godt nå fokus med bino) og her var aperturen reduceret til ~180mm.

                Jo længere afstand mellem reducer og fokalplan, desto stærkere reduktion og desto mere vignettering.

                Thomas, Bornholm

                Yep, ligesom med Zeiss har Unitron deres største force i andet optisk udstyr end lige netop teleskoper.

                Jamen det var også åndeløst spændende at fokusere og se Solen blive mere og mere skarp for til sidst at stå i fokus.

                Det fede ved C8’eren er, at den faktisk er født med en relativ kort brændvidde på 1800 mm kun med en visual back. Med 1.25 spejldiagonal får den sin endelige brændvidde på 2032 mmm. Det har så betydning i sidste ende vil jeg tro, når reducer og T2 prisme med bino er koblet direkte sammen uden forlængende mellemled.

                Mht aperturen siger guruerne på den baggrund, at det ikke har nogen nævneværdig betydning, da apeturen max reduceres med 13 mm ved 370 mm backfokus med bino og altså bliver en 7,5″.

                Da forstørrelsen også er begrænset med reducer betyder det resulterende lille fald i transmission ikke noget. For en C8’er ved 240 mm backfokus skulle mindskelsen i apertur i øvrigt kun være 1-2 mm.


                Hilsen Leif,
                “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                #137239

                astrojensen
                Deltager
                  • Neutron star

                  Jeg vil anbefale dig at måle den direkte med en laser. Jeg målte aperturformindskelser ned til 165mm på min C8, da jeg eksperimenterede med telekompressorer og binoviewere.

                  Husk at den nominelle kompression også kun opnås med ~105mm afstand mellem fokalplan og telekompressor, så hvis afstanden er længere er kompressionen større og kræver dermed mere backfocus = mere vignettering.

                  Du måler den faktiske apertur ved at lyse med en grøn laser, en kraftig lysdiode eller lommelygte ind i okularet på binoen (dæk det andet okular til) og lade lyset, der kommer ud af fronten af teleskopet kastes op på en væg eller lignende, hvor du simpelthen måler diameteren med en lineal. Metoden er godkendt og efterprøvet af diverse (ægte!) eksperter på CN. Det er vigtigt, at teleskopet er i fokus for den afstand, det skal bruges til normalt, altså uendelig.

                  Thomas, BornholmAstrojensen2015-09-22 22:38:34

                  #137250

                  outlook
                  Deltager
                    • Super Nova

                    Ja, der er selvfølgelig noget om snakken med apertur, men jeg må pointere, at det er ikke primært for at kigge på DSO’er at jeg gør det, bortset fra de større som M42 og M45 og lign.

                    Men derimod for at skalere Solen og Månen ned i en SCT med bino. Og det er lykkedes. Og det uanset om så C8’eren bliver en C7’er i stedet. Det har i denne sammenhæng intet at sige overhovedet.

                    Men jeg har skam målt efter med en LED lygte. Jeg efterlod jo SCT’en i fokus for Månen og kastede lyset på noget papir 20 cm væk. Jeg kunne måle nogen reducering i aperturen til 175 mm eller ca. 7″.

                    Og det er jeg godt tilfreds med endda om den så var havnet nede på 165 mm. Formålet og forventningerne er opfyldte og det er det der tæller i sidste ende.


                    Hilsen Leif,
                    “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                    #137251

                    astrojensen
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Ja, det er samme resultater som jeg opnåede, nemlig 175 – 180mm. Og ja, formålet med reduceren er jo netop at få noget mere billedfelt end normalt og det opnåede jeg også fint med Alan Gee’en. Og billederne var fine! meget skarpe månebilleder. Også til deep-sky gik det rigtig fint, den reducerede apertur bemærkedes ikke i praksis, fordi forstørrelsen var for lav til at vise de allersvageste detaljer.

                      Thomas, Bornholm

                      #137326

                      outlook
                      Deltager
                        • Super Nova

                        Er der nogen der har prøvet eller overvejet at købe de nye LOA-21 3D okularer fra Denkmejer? De skulle give en virkelig 3D fornemmelse alt efter objekt, LOA efter “opfinderen” Ledermann-optical-array:

                        https://www.denkmeier.com/index.cfm?fuseaction=category.display&category_ID=33&CFID=47354577&CFTOKEN=30999886


                        Hilsen Leif,
                        “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                      Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
                      • Emnet 'Solen, Månen og bino' er lukket for nye svar.