Nå, efter de første fem-seks timers arbejde med maskinen, er der et par observationer, som skal udbedres ved lejlighed.
Jeg bemærkede i går en del rumlen fra snekkegearet på den motor som trækker tallerknen.
Da snekkegearet er en ret simpel, men meget robust, ville jeg lige undersøge det nærmere.
Det viste sig at det øverste leje på snekkegearet, det som egentligt tager lasten, var ret slidt. Og et kugleleje har det jo med at rumle. Pakdåsen var også slidt op.
Jeg samlede det igen, det kan sagtens køre, men jeg gider ikke skille det ad igen uden at udskifte lejer og pakdåse. Der sidder et leje magen til i bunden. Det kan lige så godt blive skiftet også.
Da jeg alligevel skulle have fat i nogle SKF 608 lejer til en snekkeudskiftning på en EQ6, var det oplagt at slå det sammen.
På det danske internet kunne jeg finde lejet (et 6006 leje) f.eks hos T Hansen til omkring de 80 kr. Men ingen 608 SKF’ere…
På Ebay, (den tyske) fandt jeg en forhandler som havde det hele, pakdåser (som enten hedder simmerring eller wellendichtungsring på tysk) samt lejer til det hele. En pakdåse koster 2,50 euro og det store leje (i FAG tror jeg det var) 5 euro. Altså meget billigere end T Hansen….
Delene er på vej…
mvh
Jens