› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Slibemaskine opstart
- Dette emne har 48 svar og 11 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 7 måneder siden af jens. This post has been viewed 2237 timesjacobsen. This post has been viewed 2237 times
-
ForfatterIndlæg
-
18. februar 2017 kl. 14:13 #157780
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Så fandt jeg omsider tiden til at komme lidt videre med et ATM projekt, bygningen af en lille, simpel spejlslibemaskine.
Motorene fik jeg fat i sidste sommer, og de har egentligt blot ligget og ventet på at jeg skulle komme igang. Jeg vidste at jeg manglede en 25 mm lejebuk til selve drejeskiven hvor spejlet skal ligge på. Den fandt jeg sjovt nok på Conrad Elektronik, til kun 69 kr. Meget billigt. Jeg skulle alligevel have fat i et USB3 kort til mit nye planetkamera, så lejebukken kom med i pakken, men det er en anden historie.
Jeg syntes lejebukken (som benævnes ståleje) er fin til prisen. Med kugleleje og det hele…
Selve spejlslibemaskinen kommer til at ligne en “Mirror-o-Matic”, med en drejeskive til spejlet, og en enkelt overarm.
Noget a la denne: http://www.mirrorgrindingmachine.com/
Lige nu er status så denne:
Jeg har begge motorer klar, gearet på den store motor er blevet renset og smurt, pakdåsen har fået lidt frisk kobberfedt. Det store tandhjul er pillet af, og akslen til remskiven er klar.
Hovedakslen til drejeskiven er klar (Tak Alan!!) og der er nu to lejebukke til den. Akslen er 25 mm i diameter
Til overarmen er det lidt mere besværligt. Jeg troede at jeg havde en 20 mm aksel liggende til de to 20 mm lejebukke der skal til den, men desværre var det et tyndvægget alurør da jeg fik fundet det frem igen. Så jeg skal have fat i et stykke 20 mm akselstål, på omkring 40-50 cm længde. Nogen der har noget liggende???
Jeg tror jeg har det meste af træet på plads, en stor 22 mm krydsfinerplade, og diverse reglar er hjemkøbt. Der mangler måske nogle bræddebolte til lejerne, men det er også det…
Jeg har endda det glas der skal på, en 10″ som skal til det fynske øhav!
mvh
Jens18. februar 2017 kl. 14:25 #157781
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Godt initiativ Jens
lad os høre mere om projektet.
Har du noget tegningsdokumentation du kan fremlægge?
mvh
Torben
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
18. februar 2017 kl. 14:48 #157783
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Torben.
Mine tegninger er ikke så langt fremme. Meget af dimensioneringen afhænger faktisk af længderne på akslerne. Jeg vil gerne have akslerne til at være så lange at jeg kan have mindst 30 cm mellem lejebukkene, af hensyn til stabiliteten. Akslerne kommer til at stå lodret, med motorene monteret “under bordpladen”. Der kommer de to sæt remskiver med tilhørende drivremme også til at være. Jeg vil gerne have at remmene kan justeres i tilspænding, således de også kan give sig lidt, såfremt glasset hugger i under grovslib.
Jeg lurer lidt på hvordan jeg skal lave en “pakning” mellem toppladen og motorafdelingen nedenunder. Lige nu påtænker jeg at bruge et stykke af noget soveunderlag som pakdåse, for at forhindre at alt for meget carborundum falder ned i lejer og motorer. Det kan også være at der kommer en dobbeltplade i toppen, med fem cm mellemrum for at tage det værste slibeaffald.
Slibemaskinen kunne jeg også tænke mig at være mulig at kunne skylle af med en haveslange, da grundig rengøring mellem slibekorn er kritisk vigtig. Det er en af de mangler jeg syntes er udtalt på de forskellige typer slibemaskiner der er afbildet på internettet.
Så der er stadig lidt vej til et færdigt design. Lige nu er det så længden på akslen til overarmen jeg pulser med. 40-50 cm vil nok være fint.
18. februar 2017 kl. 16:57 #157786
henrik.schneiderDeltager- Nova
Det bliver spændende at følge Jens.
Den bedste slibemaskine er den der bliver brugt
18. februar 2017 kl. 17:35 #157787
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Henrik.
Ja, det er også den konklusion jeg er nået til. Det var og er en fin maskine vi har i foreningen. Desværre er logistikken i forbindelse med dens brug en for stor tidsrøver. For mig er det vigtigt at man lige kan starte maskine en times tid om aftenen, eller f.eks imens man spiser aftensmad. Hvis man skal køre 40 km (eller i dit tilfælde 150 km) for at komme igang, så bliver den bare ikke brugt.
Det er også et mål at den skal kunne skilles ad og lægges til side hvis den ikke skal bruges i et stykke tid.
Lille, nem, simpel og tilgængelig er mine udgangspunkter.
mvh
Jens18. februar 2017 kl. 19:47 #157794
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jens.Jacobsen wrote: Hej Henrik.Ja, det er også den konklusion jeg er nået til. Det var og er en fin maskine vi har i foreningen. Desværre er logistikken i forbindelse med dens brug en for stor tidsrøver. For mig er det vigtigt at man lige kan starte maskine en times tid om aftenen, eller f.eks imens man spiser aftensmad. Hvis man skal køre 40 km (eller i dit tilfælde 150 km) for at komme igang, så bliver den bare ikke brugt.
Lige netop Jens, held og lykke med projektet.
20. februar 2017 kl. 15:14 #157825
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Hvilken motor ender du med at bruge, Jens ?
20. februar 2017 kl. 18:17 #157827
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Lars.
Begge to.
Den store motor til at trække tallerknen med, den lille til at køre overarmen. Så kan jeg på sigt sætte en frekvensomformer på til at styre hastigheden med…
mvh
Jens20. februar 2017 kl. 22:43 #157831
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Har du lidt specs på de motorer?
Jeg lurer stadig på en vaskemaskinemotor, de er på ca 0,75 – 1 HK.
En gammel vaskemaskine gives ofte bort, hvis man gider at hente den26. februar 2017 kl. 19:33 #158087
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
En flink mand var forbi med to stykker akselstål. Et stykke til overarmen og et stykke til drevet til overarmen.
Jeg har slebet enderne lidt til, og tørret akslerne med et stykke køkkenrulle med lidt syrefri olie. De er perfekte til formålet!
Lars spurgte til mærkepladerne på motorene:
19. marts 2017 kl. 21:36 #158631
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
I anledning af regnvejret fik jeg brugt lidt tid på at dreje bøsning til hovedmotoren på slibemaskinen…
Bøsningen er drejet i et stump 30 mm akselstål. Det er lige på kanten af hvad min drejebænk kan klare, men med små spåner og tålmodighed, så går det.
Her med remskiven påsat:
29. maj 2017 kl. 22:05 #161054
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Så kom jeg lidt videre med slibemaskinen.
Jeg har fået konstrueret selve slibebordet, som jo også er slibemaskinens “fod”. Dimensionerne er 80 cm bred, 60 cm dyb og 65 cm høj.
Her er foden som den så ud forleden:
Fra “arbejdssiden”, hvor man arbejder med drejeskiven
Her efter aftenens arbejde, med de to aksler prøvemonteret med et par skruetvinger:
Her fra arbejdssiden igen. Slibetallerknen er til venstre, overarmen til højre.
Og her hvor drejeskiven skal monteres ovenpå:
Mere følger:
30. maj 2017 kl. 11:01 #161061
viggo.tDeltager- Super Giant
Flot arbejde Jens. Det bliver spændende at følge den første blank.
Hvor store blanks regner du med at maskinen kan klare?
Mvh Viggo.
30. maj 2017 kl. 22:35 #161073
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Viggo.
I første omgang laver jeg en “tallerken” der kan tage en 12-14″ størrelse. Men jeg vil tro at en 16-18″ ikke vil være et problem, hvis motoren kan slæbe det rundt. Maskinen er forberedt til en 50cm tallerken.
Jeg fik monteret akslerne her til aften:
og tallerken-akslen:
Lejerne er såkaldte sfæriske lejebukke, som er selvoprettende. Så alt kører fint. Når tallerknen så bliver monteret, skal lejerne på tallerken-akslen justeres, så den kører i niveau med den øverste bordplade på maskinen.
mvh
Jens4. juni 2017 kl. 16:37 #161229
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Så fik jeg monteret og startet den første motor, den til tallerkenen.
Jeg er ved at justere akselen til tallerkenen op, så remmen kører pænt lige. Den er nu ganske tæt på.
Jeg er i tvivl om hvilken omløbsretning tallerkenen skal have, om det er med eller mod uret. Men den er nem at ændre, skulle behovet vise sig.
Tallerkenen roterer ca 30 gange i minuttet, hvilket jeg tror er passende.
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Slibemaskine opstart' er lukket for nye svar.