› Fora › ASTRO-FORUM › ER DU NYBEGYNDER? › Skidt på spejlet
- Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af dennis. This post has been viewed 155 timestorsten. This post has been viewed 155 times
-
ForfatterIndlæg
-
14. februar 2016 kl. 23:38 #143203
moser-nielsenDeltager- Planet
Hej
Jeg har en anden post herinde – Stjerner bliver til badmintonbolde – hvor jeg spekulerer over kilden til et problem i astrofotografi.
Stjerner bliver til badmintonbolde
Jeg har også konstateret at mit hovedspejl er ganske snavset, men tænker, at disse forhold ikke har noget med hinanden at gøre (eller hvad?).
Bemærk venligst, at fotografierne i den grad fremhæver skidtet på spejlet, så det ser måske slemmere ud end det er.
Under alle omstændigheder vil jeg gerne spørge om man bare sætter sådan et hovedspejl i vaskemaskinen og giver det en tur ved 70 gr. og en Neophos vasketab eller om der er bedre måder, at rengøre det på. Jeg gætter på det sidste og håber, at nogen byder ind med et par gode råd.
14. februar 2016 kl. 23:50 #143206
astrojensenDeltager- Neutron star
Skidtet har ikke noget med stjernerne at gøre. Se mit svar i den anden tråd.
Og nej, du skal ikke vaske spejlet i opvaskemaskinen!
Tag det ud af teleskopet og skyl det under rindende, lunkent vand, for at fjerne så meget løst skidt som muligt. Læg det derefter i blød i en plasticbalje i lunkent vand med en anelse opvaskemiddel i, med spejlsiden opad. Tag en tot vat og skrub spejlet med den MEGET FORSIGTIGT uden at trykke vattet ned mod spejlet. Når spejlet ser rent ud, skylles det igen med rigelige mængder lunkent vand. Derefter skylles det med demineraliseret vand og stilles til tørre. De sidste dråber suges bort med hjørnet af et helt rent viskestykke. Spejlet kan med fordel stilles til tørre på skrå, med spejlsiden nedad.
Sekundærspejlet vaskes på samme måde, når du nu alligevel er i gang.
Efter endt tørring, hvilket ikke tager så lang tid, samles teleskopet igen og kollimeres. Færdig.
Optik kan være ganske beskidt, uden at det påvirker ydeevnen særligt, så man skal ikke være hysterisk og vaske og skrubbe hver anden uge. En til to gange årligt plejer at være passende, hvis man husker at dække teleskopet til med det samme efter brug (eller senest når duggen er fordampet), så der ikke samler sig så meget støv på optikken. Er der en stædig, lille plet, der ikke vil gå bort i vask, så lad den være, den har ingen betydning overhovedet.
Thomas, Bornholm
14. februar 2016 kl. 23:58 #143211
moser-nielsenDeltager- Planet
Tak for svar og vejledning.
Det vil jeg prøve – en dag hvor ungerne ikke er i nærheden 🙂
Mvh Peter
15. februar 2016 kl. 07:54 #143221
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Astrojensen wrote: Skidtet har ikke noget med stjernerne at gøre. Se mit svar i den anden tråd.
Og nej, du skal ikke vaske spejlet i opvaskemaskinen!
Tag det ud af teleskopet og skyl det under rindende, lunkent vand, for at fjerne så meget løst skidt som muligt. Læg det derefter i blød i en plasticbalje i lunkent vand med en anelse opvaskemiddel i, med spejlsiden opad. Tag en tot vat og skrub spejlet med den MEGET FORSIGTIGT uden at trykke vattet ned mod spejlet. Når spejlet ser rent ud, skylles det igen med rigelige mængder lunkent vand. Derefter skylles det med demineraliseret vand og stilles til tørre. De sidste dråber suges bort med hjørnet af et helt rent viskestykke. Spejlet kan med fordel stilles til tørre på skrå, med spejlsiden nedad.
Thomas, Bornholm
Ordet “skrub” er ikke så velvalgt Thomas– man kunne skrive. “Stryg meget forsigtigt en tot vat
hen over spejlfladen”.Jeg kan huske, da vores første spejl skulle renses. Jeg blev ret overrasket over, hvor lidt der skulletil for at lave ridser i overfladen, selv ved brug af vat.I øvrigt er jeg gået bort fra vat, og bruger i stedet fingrene.mvhTorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
15. februar 2016 kl. 10:30 #143228
dennis.torsten- Main Sequence
Korrekt Torben… selv ved en meget nænsom strygning med vat, kan man ikke mærke om man slæber urenheder med rundt. Med fingerspidserne (under vand) kan man føle den mindste urenhed.
Da jeg havde min 10″, kunne jeg gøre spejlet så rent, at det stod som nyt.
Ham jeg solgte udstyret videre til, gjorde også spejlet rent, men tabte det på gulvet i processen, så det eksisterer ikke mere
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Skidt på spejlet' er lukket for nye svar.