Skabte Gud hjernen, eller

[outlookDeltager Super Nova]

Den største overraskelse er dog Guds overraskelse til sønnen, når træskoene stilles… Det er her det store smil kommer frem, alle protesterne til trods, men det kommer kun, når de er der ved døren, for virkeligheden slører den rigtige virkelighed og det er meningen. Og så dør også denne diskussion hen. Men inden da, håber jeg på mange Jupiter GRS og måne transitter.

---

Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

[jens.jacobsenDeltager Neutron star]

Det er et meget følsomt emne, men jeg vover alligevel pelsen.

Er det i virkeligheden ikke ting som empati, tro, kærlighed, nysgerrighed og f.eks vrede(krig) der gør os til mennesker?
Hvis vi kigger “nedad” mod dyreriget finder vi jo ikke tilsvarende, i hvert fald ikke med nutidens viden. Måske har enkelte dyr nogle af de ovennævnte egenskaber, men næppe så kraftigt og så mangfoldigt som mennesker. Vi er jo f.eks de eneste der fører krig.

Og (her kommer min påstand) er det ikke netop troen på, eller søgen efter en mening med alting og en knivspids nysgerrighed der gør at vi kigger opad, og gerne vil lære mere om alting?

Dette kunne udmærket være grunden til at vi f.eks ikke er blevet besøgt af maskin-intelligens, netop at egenskaber som tro og nysgerrighed ikke er forenelige med mekanisk intelligens (hvis det findes), men er forbeholdt analog intelligens (som måske findes).

mvh
Jens

[dennis.torsten Main Sequence]

Jens.Jacobsen wrote: Og (her kommer min påstand) er det ikke netop troen på, eller søgen efter en mening med alting og en knivspids nysgerrighed der gør at vi kigger opad, og gerne vil lære mere om alting?

Jo, bestemt ! Men jeg syntes det er hæmmende for udviklingen at vi, på grund af vores enorme selv bevidsthed, i virkeligheden søger svar i os selv, og om os selv ! Måske er det de forkerte svar vi leder efter ?

Lige siden vi begyndte at stille spørgsmål, er vores status som mennesker gået fra at være nærmest guddommelige, eller i det mindste guds børn, til blot at være støvkorn i Universet !

Det guddommelige er ændret fra at være en alfader i det høje, der vogter over sin flok, til at være en Universel kraft ! Ikke så underligt at Kirken har mistet sin tiltrækning ! De har glemt at tilpasse sig moderne tider !

[michaelrDeltager Super Giant]

Jeg er meget enig med Jens, søgen efter mening på alle planer er en meget stærk drivkraft, men også refleks. Vi søger efter at forstå verden videnskabelig, åndeligt, menneskeligt mv. men samtidig er vi stadig dyr, hvilket jeg har et par simple, men sjove eksempler på.

Jeg har selv mange oplevet at stå med teleskopet rettet mod fjerne objekter, med hele min videnskabelige tilgang til tingene og skullet kæmpe med forestillinger om trusler i mørket fra lyde, skygger jeg har set, dyr der har puslet mv. Det sjoveste var i bjergene ved Malaga i en slags naturpark med flotte sten og træer, hvor jeg gik rundt om natten og havde stillet kameraet op til nightscapes af mælkevejen. Det pusler voldsomt i oppe et stort træ til venstre for mig og jeg kan høre og fornemme noget stort (måske et stort kattedyr) bevæge sig, men det er buldermørkt. Min krop er i alarmberedskab, samtidig med at mit hoved forsøger at argumentere for, at eftersom der ikke skulle være større vilde dyr i området, må der være en god og ufarlig forklaring, der vil åbenbare sig om lidt. Ud af træet kravler og hen mod mig kommer så et væsen. Det viser sig at være en spansk nightscape fotograf, der ligesom mig er ude med kameraet og havde fundet et godt sted i træet. Han viser mig sin hjemmeside, som er helt fantastisk flot og han ser lidt af mine billeder. Vi udveksler mails og skilles, en god oplevelse rigere.

Hjemme i haven har naboen en skorsten, som om natten, når månen står på en bestemt måde grangiveligt ligner en heks på en kost. Jeg har stået og gloet på den skorsten utallige gange om natten og forsøgt at få det til at blive til noget andet end en heks på en kost. Men jeg kan ikke. Heller selv om jeg kender skorstenen i dagslys og udmærket ved, at det ikke er en heks på en kost. Det er en ret utrolig fornemmelse ikke at kunne styre sit visuelle indtryk bedre. Hjernen vil fortolke synsindtrykket og gør det langt hen ad vejen uden brug af “moderne” fornuft. Det må have været nyttigt i evolutionen, med en sådan hurtig forsigtighedbaseret afkodning, også selvom den ikke er helt korrekt, ellers ville vi vel ikke bære rundt på den idag. Pointen ift tråden synes jeg er, at mening (på alle skala) måske er noget vi søger “automatisk” og også kommer til at konstruere, fordi vi med sanserne fortolker og forklarer. Oplevelsen med skorstenen gør det for mig klart, hvorfor overtro, tro mv kan opstå. Det er simpelthen også en stærk drift, for at skabe mening og forklaring, men som også til tider spiller os et puds. MichaelR2016-04-27 12:55:43

[Bjørn SandåkerDeltager Neutron star]

Jens.Jacobsen wrote: Er det i virkeligheden ikke ting som empati, tro, kærlighed, nysgerrighed og f.eks vrede(krig) der gør os til mennesker?
Hvis vi kigger “nedad” mod dyreriget finder vi jo ikke tilsvarende, i hvert fald ikke med nutidens viden. Måske har enkelte dyr nogle af de ovennævnte egenskaber, men næppe så kraftigt og så mangfoldigt som mennesker.

Enhver der har haft en hund eller kat vil nok være uenig med dig i det. Det du gør er at gentage en sejglivet myte der er skabt af kristenfolk som har et behov for at distancere os fra dyrene (Thomas Aquinas er hovedkilden til denne myten).

Jens.Jacobsen wrote: Vi er jo f.eks de eneste der fører krig.

Nej, aber driver osse med krig. De bruger til og med våben (træstokker, stener, ..) og laver alliancer. I den anden ende er der en aberace som løser konfligter på en interessant måde – med sex. Det er osse den eneste aberacen (vi kender) der driver fellatio og bruger misionærstillingen.

Jens.Jacobsen wrote: Og (her kommer min påstand) er det ikke netop troen på, eller søgen efter en mening med alting og en knivspids nysgerrighed der gør at vi kigger opad, og gerne vil lære mere om alting?

Jo, det er jeg enig i, men mennesker har forskellige motiver og metoder for denne søgningen efter svar. Også videnskaben. Dog er nok ægte videnskab mer målrettet og effektiv end de troende amatører. Som jeg har uttalet tidligere så mener jeg troende videskabsmænd/-kvinder har en svaghed her. Der er forskel på hypoteser og tro.

Tag f.ex. nævnte Thomas Aquinas, eller René Descartes – for begge sviktede logiken når de filosoferede, med sirkulære argumenter og forudindtagede meninger pga. af deres personlige tro. Slike ting er nok ikke udelukkende begrænset til filosofien heller. Det er en fare for at ens personlige tro vil få en videskabsmand/-kvinde til at ikke stille de rigtige spørsgsmål, eller konkludere på fejl grundlag, nettop fordi troen setter personlige begrænsninger som man antageligt ikke er klar over selv.

Bjørn Sandåker2016-05-27 00:05:36

Mvh,
Bjørn

[Forfatter]

Indlæg