- Dette emne har 34 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 1 måned siden af astrojensen. This post has been viewed 415 times
-
Indlæg
-
outlook- Super Nova
Det kan man da kalde held i uheld med vejret. Bedst som man sidder og har set en god film og kigger ud af vinduet får jeg øje på Sirius. Hov, kan det virkelig passe, en opklaring og ja, himlen var klar og klar til mig!Klokken havde lige passeret 01 om natten og Jupiter stod i syd, og da jeg rettede C8’eren ind kunne man minsandten også se, at Jupiter lige havde haft en GRS transit. Hvor heldig kan man være?Og opklaringen i det fugtige vejr havde haft en synlig effekt på seeingen, der viste sig fra den bedste side rent observationsmæssigt. Kun få har de aftener været af sådan en karakter sidste år, så det nye år begyndte godt.I C8’eren med bino var jeg vel oppe på omkring de 300x, og månerne stod som små bolde og det sker yderst sjældent i en SCT. I hovedbælterne sås detaljer som kun en 8″ kan præstere. Jeg var hu – hej og vilde dyr og rendte ind efter et Neodymium filter.Filteret øger kontrasten yderligere, især i spejloptik iflg Baader og det kunne ses i den seeing. GRS stod simpelthen tydligere frem. I hovedbæltet med GRS kunne det lange mudrede skybånd ses. Strukturer i bælterne var en selvfølge og flere andre kunne ses.Alle måner var næsten på linie, men der var ingen skygger eller transit af dem hen over skiven. Sjovt at jeg lige skulle falde over en GRS transit på tidspunktet. Hvad er lige sandsynligheden for det?Men bedst som GRS var ved at løbe om ved randen kom skyerne rullende igen og dermed sluttede aftenens session lige så hurtig som den begyndte. Knap tre kvarter i en seeing jeg ikke før har oplevet med C8’eren. Jo, den kan sgu sagtens sådan en, når bare himlen spiller med og tak for det!
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
jesper- Neutron star
Hov hov, har du ikke hørt at SCT’er er noget bras som altid får planetbank af en refraktor med 1/3 åbning?
webweichel- Nova
Lyder godt, kunne være at man skulle finde den gode gamle trusty C8’er frem af gemmerne 😉
outlook- Super Nova
Jesper wrote: Hov hov, har du ikke hørt at SCT’er er noget bras som altid får planetbank af en refraktor med 1/3 åbning?
Jo jo, den er sgu go nok, når seeingen er derefter.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
outlook- Super Nova
webweichel wrote: Lyder godt, kunne være at man skulle finde den gode gamle trusty C8’er frem af gemmerne 😉
Ja, men hvad mon ikke din 12″ kunne præstere i den seeing? Med en SCT skal seeingen også være excellent, kollimeringen i orden og spejlet kølet af. Så er vejen til gengæld også banet for en oplevelse ud over det sædvanlige, især kombineret med en binoviewer.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
astrojensen- Neutron star
Jeg kan skrive under på, at en god C8 virkelig kan levere varen, når forholdene er i orden. Det er de desværre bare alt for sjældent.
Jeg forstår ikke, hvorfor en SCT ikke bliver fremstillet med køleblæsere eller i det mindste med åben spejlcelle som en Takahashi Mewlon 250 eller Astro-Physics 10″ maksutov.
Hmmm – er der én her på astro-forum, der kan fremstille sådan en til mig, hvis han får målsatte tegninger????
Thomas, Bornholm
jesper- Neutron star
>>Hmmm – er der én her på astro-forum, der kan fremstille sådan en til mig, hvis han får målsatte tegninger????<<
Prøv evt. at spørge Niels Haag. Og ja, selvfølgelig er en SCT eller et andet stort teleskop fantastisk på planeterne når seeingen tillader at det kommer til sin ret.
outlook- Super Nova
Det er bedst at opbevare en SCT et sted der ikke afviger meget fra udendørstemperaturen. Min står jo på en altan, hvor der med ruderne for, kun er max +5 gr fra omgivelserne om vinteren. Det er dog værre, hvis det fryser og især når temperaturen falder støt i løbet af natten. Så må refraktoren frem fra gemmerne.@ThomasEn indstiksventilator kan reducere køletiden med 50%, så behøver du ikke at lave grundlæggende om på SCT’en.Men selv når den side er i orden med et afkølet spejl(e) osv, så kan seeingen alligevel spolere oplevelsen og her er det så, at en mindre refraktor kommer til sin ret, hvad du selvfølgelig også er klar over. En SCT yder kun som den skal i en excellent seeing uanset hvad. Og derfor er refraktoren visuelt et must i den normale danske seeing.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
jesper- Neutron star
Det store spørgsmål er så om en større reflektor yder dårligere end en mindre refraktor når seeingen ikke er god, eller om der i virkeligheden er sekundære årsager til alle de rapporter man hører om det. Min opfattelse er at hvis kollimering, tubustermik etc. er under kontrol yder et større teleskop ikke ringere, men jeg er jo heller ikke særlig visuel. Hvad jeg derimod ved med sikkerhed er at fotografisk er det større teleskop altid at foretrække, uanset seeingen. Ikke mindst med de nye planetkameraer, som er bedre til at trænge igennem middelmådig seeing.
astrojensen- Neutron star
Jeg er helt enige med jer, både Leif og Jesper. Et stort problem i vinterhalvåret i Danmark er dog de pludselige opklaringer med drastisk faldende temperaturer. Her kan spejlteleskoperne ikke følge med, medmindre de har meget tynde spejle og helst også aktiv køling, der kan blæse uroen på spejlet væk kontinuerligt. Det er her, SCT’en har det store problem og refraktoren med sin hurtige afkøling sin store fordel. Selvom temperaturen falder nær jordoverfladen kan seeingen nemlig godt være ganske god, så her er det af helt afgørende betydning at have et teleskop, der køler hurtigt. Her vil en mindre refraktor langt overgå et større spejlteleskop.
Men er optikken afkølet, så yder et større teleskop altid bedre end et lille, også i dårlig seeing. Det er min klare erfaring.
Der er netop en amatør på CN, der har “hot-roddet” en C9.25, med aktiv køling og formindsket sekundær obstruktion (afmonteret sekundærblænde) og den yder væsentligt bedre end originalen. Billedet er langt mere stabilt. Selv efter otte timers afkøling sås en klar forskel, når køleblæseren slås til og fra.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2014-01-04 11:32:29
jesper- Neutron star
Netop, refraktorens store force er at den køler hurtigt og følger med temperaturen uden problemer. SCT’er og andre store basser skal kæles for før de yder deres bedste. Mest dramatisk har jeg oplevet fænomenet med en TEC140, som jo ellers har en del glas, men den er med oliespalte og det tog ikke mange minutter før FWHM var nede på det optimale niveau for natten, selvom den kom direkte fra den varme stue.
outlook- Super Nova
Ja, oliefugede objektiver har flere fordele og det er vel derfor at både Roland og Yuri gør brug af det i dag. Har objektivet fx ruheder glatter olien det ud til en vis grad. Derfor vil olien også udjævne strølys fra disse. Olien giver desuden visse design friheder.Men til nattens seeing. I aftes ved 23 tiden og over midnat viste seeingen sig igen fra sin bedste side. Her var himlen dog krydret med grå skyer der føg hen over himlen i den ret barske vind fra sydvest. Jeg var på Sky & Telescope Jupiter udskrift, der viste hvornår GRS har transit og kort efter midnat dansk tid vil der være en. Jamen hvor heldig kan man være to aftener i træk.
Igen blev C8’eren alignet på Jupiter og en bino sat i enden. Og scenariet lignede på en prik den foregående aften bortset fra de drivende skyer og blæsten. Men GRS, hvirvlerne, skyformationerne og bælterne stod som malet i bino’en. Og dog stod GRS alligevel en anelse bedre frem endda uden filter end dagen før sikkert pga “øvelsen” dagen før.
Men hov, jeg kunne kun spotte 3 måner, Callisto, Io og Europa. Hvor var Ganymedes. Jo, kort efter transitten skød Jupiter en knop som en gærcelle der blev til to, der kort efter frigjorde sig fra “modercellen” og flød selvstændig ud i sin bane. Simpelthen fascinerende at se i den seeing, da månerne så ud som bolde og ikke bare var skiver.
Så skyerne og blæsten til trods var den aften alligevel en tand bedre end den foregående også pga bedre fokus på detaljen da jeg kunne fortsætte med at iagttage selvom GRS var løbet om på den anden side samt Ganymedes optræden uden at et tæt skydække gjorde det umuligt som den første aften. Så gjorde det ikke noget med en træt mand på arbejde.
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Leif.
Hvilken bino bruger du, med hvilke okularer??
Og ja, en god C8/C11 er en fornøjelse på jupiter
mvh
Jens
outlook- Super Nova
Jeg bruger ganske alm TS bino’s med lige så low priced Skywatcher 15mm UltraWide 66 gr okularer. Til brug på solsystemets objekter er det fuldt tilstrækkeligt. Objekterne syner jo ikke af meget alligevel. Men jeg vil ikke bruge TS på deep sky, her kan de betyde en halv mag i forskel! Så skal der bruges storfelt bino’s og så bliver det dyrt!Med en alm bino som TS med en åbning på godt 20mm uden korrektion kan okularer mellem 15 og 25mm med fordel bruges uden vignettering og problemer med merging. Og selv billige okularer er gode her er min erfaring.Det eneste jeg ikke er fuldt klar over er forstørrelsen. Bino’s kræver jo back focus og det øger den fokale længde i en SCT og indsnævrer aperturen en smule. Med en bino uden barlow skal forstørrelsen derfor ganges med en faktor omkring 1.5 og alligevel synes billedet og feltet større end det reelt er.PS Jeg glemte at tilføje under min obs, at jeg også skimtede det pastelblå med skyer i det ækvatoriale bånd mellem NEB og SEB. Er det noget jeg hallucinerer eller kan det virkelig være rigtigt?
Hilsen Leif,
“When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting
astrojensen- Neutron star
Der vil altid være omkring 0.8 magnitudes lystab, når man bruger binoviewer, da lyset jo deles i to og halvdelen sendes til hver sit okular. En binoviewer med store prismer betyder intet i den sammenhæng, men de store prismer betyder mindre vignettering langs med randen af synsfeltet, samt at man kan bruge okularer med større feltblænde uden risiko for begrænsninger i synsfeltet.
Hvad man taber i lys, vinder man til gengæld i kontrast. Effekten er mærkbar og der sker en S/N forbedring på 1.4, fordi man har dobbelt så meget signal at arbejde med. Det svarer til 0.4 magnitude! Samlet set taber man altså kun 0.4 magnitude, fordi kontrastforbedringen delvis opvejer lystabet. 0.4 magnitude er mærkbart på objekter nær synsgrænsen, for eksempelt svage galakser, men til gengæld er kontrastforøgelsen samt den langt mere afslappede ergonomi i det binokulære syn en enorm boost ved observation af alle typer objekter der fortsat er indenfor rækkevidde.
En SCT vil ganske korrekt ændre brændvidde, hvis man skubber fokus langt ud bagved med en eller anden form for forlængertubus, det være sig en stor 2″ diagonal i en påbygget crayford fokuser, en binoviewer, eller andet. Har man sin binoviewer uden barlow i en 2″ diagonal på sin SCT, ja så kan man meget vel nærme sig en brændvidde på 3000mm! Bruger man en Baader Maxbright med Baader SCT/T2 adapter og T2 prisme, for kortest mulige lysvej, så kan man komme ned på ~2200mm. Jeg kan dog ikke huske mine eksakte målinger. I et så komplekst system er man næsten tvunget til at foretage en driftmåling på okularet, henholdsvis på en refraktor med kendt brændvidde og så på SCT’en, med samme okular og så sætte de forskellige tider for stjernens gennemløb i forhold til hinanden, for derved at finde ud af, hvor meget længere brændvidden er i SCT’en i forhold til refraktoren. Det tager noget tid, men man kan forbløffes over resultaterne.
En morsom effekt ved binoviewing er, at okularernes tilsyneladende synsfelt synes at virke meget større! Effekten er sjovt nok mest udpræget i okularer, hvor feltblænden er fuldstændig skarp. Derfor er mikroskopokularer med fokuserbar feltblænde virkelig gode til binoviewing, også selvom de kun har 50° tilsyneladende synsfelt. Denne effekt hænger sammen med at forstørrelsen også virker højere med en en faktor 1,3 – 1,5, lidt forskelligt for forskellige personer. Nogle bemærker slet ikke effekten, men for de fleste er den meget tydelig. Man kan ofte uden problemer gå væsentligt ned i forstørrelse og stadig se de samme detaljer som med et enkelt okular med højere forstørrelse. Jeg ser let det samme med 70x med bino som med 100x mono, hvilket også nøjagtigt giver den samme overfladeklarhed, selvom lyset er fordelt til to okularer.
At gå ned i forstørrelse er faktisk ofte en meget vigtig faktor til at få glæde af en binoviewer, da det giver klare, skarpe billeder, der er lette at få til at “smelte sammen” (altså undgå generende dobbeltbilleder) og det modvirker lystabet og kan give ekstremt imponerende deep-sky billeder, også i små teleskoper.
Hmmmm. Jeg tror, jeg må holde et foredrag om binoviewere og deres spidsfindigheder på næste MAF.
Og nej, dine øjne bedrog dig ikke, Leif, man kan sagtens se de blå skyer i ækvatorealregionen med en 8″. Jeg ser dem som svagt gråblå i min lille 85mm, men seeingen skal da være virkelig god, for at de skal være andet end svage antydninger og selv da er de ikke lette objekter.
Thomas, Bornholm
Astrojensen 2014-01-09 21:27:04
- Emnet 'Sindssyg opklaring!' er lukket for nye svar.