Hejsa.
I nat fik jeg to serier på asteroiden 2656 Evenkia. Jeg fik 55 stk 120 sek før meridianen, og efter noget bøvl med flip, fik jeg yderligere 90 optagelser. Med diverse problemer med kablet til guidekameraet, som igen-igen hang fast/sad meget stramt. Det gav et par trukne optagelser, men Canopus kunne snildt finde ud af det, og reducerede de to optagelser helt uden problemer.
En meget hurtig og slet ikke endelig lyskurve kunne fremstilles. Jeg har gættet på en periode over 6 timer, da jeg ikke tror jeg fik en hel periode i nat.
![](http://www.egeskovobs.dk/jpeg/2656-Evenkia-160409.jpg)
Den “røde” serie er før meridianen, den “grønne” efter. Der sker virkeligt noget med den asteroide.
Nu håber jeg at Leif Hugo har dækket lyskurven hen over meridianen, og at Kim’s data fra tidligere kan bringe perioden på sikker grund.
mvh
Jens