I Sky and Telescope for november 1953 skrev Walter Scott Houston om dobbeltsjernen 36 Andromedae
Hvis læseren råder over et eksemplar af fjerde udgave af Webbs “Celestial Objects for Common Telescopes”, vil han kunne læse, at dobbeltstjernen 36 Andromedae er “beautiful, but not difficult”.
De citerede data er positionsvinkel 356˚, separation 1”.2 og magnituderne er 6.2 og 6.8, hvilket skulle være en fin og nem dobbeltstjerne i en 4”, måske.
Men hvis observatøren forsøger sig med dette par i 1953, skal han have mindst en 10” for at se ledsageren klart, for den er nu kommet halvvejs rundt i kredsløbet og er inde på en afstand på det halve, den er nu på 170˚ og 0”.6 væk og derfor svær.
Houston bragte denne tegning som viste at ledsageren i 1953 var tæt på periastron.
![](/wp-content/uploads/ppMigration/uploads/37/36-1.jpg)
Burnham’s Celestial Handbook (1966) kunne vise dette opdaterede kredsløb
![](/wp-content/uploads/ppMigration/uploads/37/36-2.jpg)
Webbs bog er fra 1881, og da omløbstiden er 167 år, er ledsageren nået det meste af vejen rundt siden dengang, og som de kvikke vil se, er ledsageren ude i den maksimale afstand i disse år.
Her er altså en god mulighed for at tjekke kikkertens ydeevne. Bemærk at nord er nedad på de to tegninger, så positionsvinkelen er tæt ved 0˚.
Stjernen står godt på himmelen i den kommende tid:
![](/wp-content/uploads/ppMigration/uploads/37/36andD.jpg)
RA 00h 54m 58.11s Dec +23° 37′ 42.0″
I 2007 så det således ud:
![](/wp-content/uploads/ppMigration/uploads/37/img2007092001_36ANDlg.jpg)
Hvis de små kikkerter er blevet bedre end i 1881 og 1953, burde stjernen jo være nem, hvis seeingen er god.
Kan din kikkert adskille de to stjerner? Hvor lille en kikkert skal der til?Lindhard2014-11-03 19:50:58