Sankt Elms Ild

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC Sankt Elms Ild

  • Dette emne har 9 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af outlook. This post has been viewed 365 times
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #125919

    jesperg
    Deltager
      • Super Nova

      Sankt Elms Ild, eller St. Elmo´s Fire, er et elektrisk atmosfærisk fænomen, hvor en høj spænding river så meget i atmosfærens atomer (mest bestående af kvælstof), at der dannes et lilla lysende plasma.

      Fænomenet er kendt blandt tidligere tiders søfarende, hvor “ilden” opstod i toppen af skibets master, når der var torden i luften (spændingsfelter).

      Den seneste måned er det opstået hele 5 gange, i enderne af de 3 kulfiberstænger, jeg bruger som fugleskræmsler rundt om all-sky kameraet. Hver gang i forbindelse med skyer der driver ind fra Vesterhavet, 3 af gangene var der udløst lyn kort efter.

      Var der ikke noget med, at ET´s finger også kunne lyse op i enden

      Se en lille video her:

      YouTube link


      Jesper G.

      #125920

      jakob.halskov
      Deltager
        • Planet

        Sejt Jesper!

        Så lærte jeg også noget nyt idag

        #125922

        Finn
        Deltager
          • Neutron star

          Hej Jesper

          Meget flotte og intresante vejrfenomener du fanger, mange af dem oplever man jo ikke selv i et helt liv, men som man kun kan høre og kan læse om, et meget intresant arbejde du laver.

          Flodt vidio.

          Det kan jo være at ET har haft en finger med i spillet 🙂

          mvh Finn

          #125941

          tom.a
          Deltager
            • Super Giant

            Flot fanget! Clap

            Det er første billede jeg nogensinde har set af det sagnomspunden fænomen.

            Fangsten understreger også at jo mere man observere, om det så er med kamera eller visuelt, jo flere spændende fænomener oplever man.


            Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
            Min blog http://grib-stjernerne.dk/

            #125944

            jesperg
            Deltager
              • Super Nova

              Mange tak for kommentarerne.

              Tom A wrote: Flot fanget! ClapDet er første billede jeg nogensinde har set af det sagnomspunden fænomen.Fangsten understreger også at jo mere man observere, om det så er med kamera eller visuelt, jo flere spændende fænomener oplever man.

              Lige præcis Tom … godt sagt

              Nogle gange kan man være lidt forberedt, som fx nordlys efter soludbrud eller sprites ved tordenvejr i passende afstand, men denne her er fuldstændig overraskende. Heldigvis skete det flere gange i forbindelse med efterfølgende lyn-udladninger, hvilket bekræfter den elektriske natur.

              Der var i øvrigt airglow igen, natten mellem den 15. og 16. dec. jeg er ved at lave en video.


              Jesper G.

              #125945

              Rudi
              Deltager
                • Neutron star

                Hvor vildt! Fed video, så fik jeg det endeligt set. Har aldrig selv oplevet fænomenet til søs, kun moridl og nordlys. Jeg har hørt om Sankt Elms Ild men troede faktisk at det var en skrøne.

                /Rudi B. Rasmussen

                #125959

                landbo
                Deltager
                  • Nova

                  rudibr wrote: Hvor vildt! Fed video, så fik jeg det endeligt set. Har aldrig selv oplevet fænomenet til søs, kun moridl og nordlys. Jeg har hørt om Sankt Elms Ild men troede faktisk at det var en skrøne.

                  Nej, det er bestemt ikke en skrøne. Når der er rigtig gang i den, kan du se det “løbe”/”stå” langs stående og løbende gods af ikke metal. Det er dog sjældent det bliver så kraftigt at skibet ligefrem bliver oplyst i et svagt blåligt skær. Og så er der lige det problem med jernkonstruktioner (moderne skibe), hvor man normalt “kun” ser det “stå” i opadgående retning, noget man nemt overser når dækslys mm er tændt.

                  #125964

                  troels
                    • Planet

                    Der findes en yderst malerisk og dramatisk beskrivelse af, hvordan Sankt Elms Ild kunne opleves ombord på et stort træsejlskib i “Moby Dick” af Herman Melville.

                    Jeg ved ikke, som han selv har oplevet det. Men når man tænker på, hvor grundigt, han har sat sig ind i alle andre forhold omkring hvalfangerlivet i 1800-tallet, er det helt sikkert ikke det rene opspind.

                    vh Troels

                    #125970

                    Frank Larsen
                    Moderator
                      • Super Nova

                      Aj hvor vildt Jesper !!!

                      PÅ en vandretur i norge engang for nogle år siden under ret dårligt vejr, fortalte et Norsk par hvordan de dagen før var blevet overrasket af dårligt vejr på en af de nærliggende fjeldtoppe i Rondane.

                      Alt var begyndt at summe og der hoppede små gnister mellem stenblokkene – selvsagt tog de benene på nakken og styrtede ned af fjeldet – De har jo nok oplevet samme fænomen – bare meget tæt på.

                      #125973

                      outlook
                      Deltager
                        • Super Nova

                        Fedt! Kunne være sejt at se gnister springe fra stav til stav. Også lystfiskere, der render rundt med kulfiberstænger har oplevet tilsvarende “gløder”, og så er det med at smide stangen fra sig, da et lyn kan stå på spring!

                        Endnu et vejrfænomen som udslag af Jordens elektromagnetiske felt. Det felt som vi i øvrigt engang i en ikke så fjern fremtid vil hente al vores energi fra. Det er jo nemlig en uudtømmelig energikilde, vi har med at gøre!

                        Hilsen Leif,
                        “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

                      Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
                      • Emnet 'Sankt Elms Ild' er lukket for nye svar.